Det er ikke gået ubemærket hen, at danske Ecco ufortrødent fortsætter sine forretninger i krigsførende Rusland på trods af kritik, forargelse og mediebevågenhed. Sidenhen har det vist sig, at salget går mere end strygende.

Avisen Danmark har ligeledes beskrevet en mistanke om, at danske landmænd fortsat sælger levende kvæg til Rusland. Og isoleringsgiganten Rockwool har også været i vælten.

I den mere anonyme ende i rækken af danske virksomheder, der opererer i Rusland, finder man den fynske virksomhed Dinex. Den lever hovedsageligt af at producere udstødningsrør til tunge køretøjer og har en fabrik til formålet i Rusland.

Ekstra Bladet har endda berettet om, at Dinex leverer reservedele til Ruslands største fabrikant af lastbiler og pansrede køretøjer, der altså potentielt kan ende i den russiske hær.

Det har Dinex flere gange afvist, og det var også meningen, at virksomheden ville trække sig ud af Rusland. Men nu har man ombestemt sig. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Vi udøver passivt ejerskab, det vil sige vi ikke blander os i den daglige drift og lader fabrikken klare tingene selv. Vi har virkelig undersøgt mange muligheder for at sælge, men det har vist sig så kompliceret, at vi foreløbig har opgivet det, siger adm. direktør i Dinex, Torben Dinesen, til avisen.

Det komplicerede består eksempelvis i, at både danske og russiske myndigheder skal godkende et eventuelt salg. Det er en proces, som er meget langstrakt og udfaldet kan være umuligt at regne ud.

Torben Dinesen forklarer til avisen, at den danskejede fabrik i Rusland producerer mindre, fordi aktiviteterne er faldet i takt med sanktionerne mod Rusland.

- Det betyder, at vores aktiviteter løbende drosles mere og mere ned i Rusland, og der er vel omkring 100 medarbejdere tilbage på fabrikken nu, mens der tidligere var lidt over det dobbelte antal, siger Torben Dinesen.

Hensigten har siden Ruslands invasion af Ukraine været, at Dinex ikke på nogen måde vil støtte regimet i Rusland. Den mulighed, som nogle har benyttet sig af, bare at lukke ned og trække sig helt, ville overlade et stort produktionsapparat og diverse rettigheder til russerne. Det ville være at give en fordel til russerne, mener Dinex.

- Omsætningsmæssigt får fabrikken i Rusland mindre og mindre betydning. Hvor den før sørgede for omkring 10 procent af omsætningen, er vi vel nu nede på omkring syv procent af vores totale omsætning, siger Torben Dinesen.

For et år siden sagde han om strategien i Rusland, at man ville balancere en kontrolleret nedtrapning af aktiviteterne uden at risikere en nationalisering.

- Det (nationalisering, red.) ville betyde, at ledende medarbejdere formentlig også ville blive straffet, ligesom vi ville komme til at overdrage betydelige værdier til det russiske regime, lød det dengang fra Torben Dinesen.

Forleden offentliggjorde Dinex sit regnskab for 2022, som Finans har kigget nærmere på. Her fremgår det også, at virksomheden fortsætter sin tilstedeværelse i det krigsførende land.

"Vi respekterer, at det for nogle kan virke som en kontroversiel og upopulær beslutning, men vi har evalueret de etiske og kommercielle konsekvenser af alle tænkelige strategier". Skriver virksomheden i årsrapporten.

I regnskabet afviser Dinex også, at dens produktion tjener nogen form for militære formål med henvisning til Ekstra Bladets dækning af sagen.

Finans har forgæves forsøgt at indhente kommentarer til regnskabet fra både direktør Torben Dinesen og bestyrelsesformand Niels Thorborg.

Dinex omsatte sidste år for 2,2 mia. kr. og landede et resultat for året på 84,2 mio. kr.

Ifølge Dansk Industri findes cirka 150 danske selskaber i Rusland. Omkring en tredjedel af dem har gjort som Dinex og neddroslet aktiviteter. En anden tredjedel har helt trukket sig, mens resten midlertidigt er stoppet. Det viser en undersøgelse fra DI.

Nu kan de ikke gøre så meget andet end at krydse fingre.

84.073 personer har i år søgt om optagelse på en videregående uddannelse.

Det viser nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, efter ansøgningsfristen til ansøgninger på kvote 1 udløb onsdag klokken 12.00.

De 84.073 interesserede er en lille stigning på fem procent i forhold til 2022, hvor ansøgertallet var det laveste i ti år.

Uden at medregne 2022 skal man helt tilbage til 2012 for at finde et lavere ansøgningstal.

Derfor ser man i Dansk Industri (DI) med stor bekymring på ansøgningstallet for 2023.

- Danmark er et videnssamfund, så jeg står med en flad fornemmelse, når søgningen til de videregående uddannelser ikke er steget mere efter et år med historisk lav søgning.

- Kriserne står i kø, og vores erhvervsliv er hver dag i benhård konkurrence med omverdenen om at udvikle innovative løsninger. Derfor er det helt afgørende for vores samfund, at vi uddanner mange unge på et højt fagligt niveau, siger Mikkel Harder, der er underdirektør i DI.

Søgningen mod både pædagog- og socialrådgiveruddannelsen er faldet med 4 procent i forhold til sidste år.

Det meget markante fald i søgningen mod sygeplejerskeuddannelsen i 2022 - hele 28 procent - er vendt til en mindre stigning på 6 procent.

Men i det store billede er søgningen mod for eksempel sygeplejerske- og pædagoguddannelsen faldet med henholdsvis 29 og 27 procent siden 2019, mens interessen for socialrådgiveruddannelsen er faldet 25 procent og læreruddannelsen 13 procent.

Og det billede får Camilla Vang, der er forkvinde for Danske Professionshøjskoler og rektor på Professionshøjskolen Absalon, til at komme med en advarsel.

- Det er et kæmpe problem, at det ikke er attraktivt nok for de unge at uddanne sig til for eksempel pædagog eller sygeplejerske. Det er helt afgørende, at vi får vendt udviklingen og gjort det mere attraktivt at uddanne sig til sygeplejerske, pædagog, lærer eller socialrådgiver, siger Camilla Wang i en kommentar.

I pædagogernes fagforening, Bupl, er man også alarmerede over, at lysten til at uddanne sig til pædagog er faldet for 7. år i træk.

- Allerede i dag leder man mange steder forgæves efter pædagoger, og nogle steder er pædagogmanglen så stor, at der ikke er en eneste uddannet pædagog til børnene, så jeg er alvorligt bekymret for kvaliteten i vores daginstitutioner, hvis ikke vi får vendt udviklingen, siger Bupl-formand Elisa Rimpler i en pressemeddelelse.

Ifølge uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) er det positivt, at flere har valgt at søge en videregående uddannelse i år.

Men samfundet står ifølge ministeren med et strukturelt problem:

Selvom nogle uddannelser i år ser stigende ansøgertal, bliver ungdomsårgangene mindre og mindre de kommende år, så der generelt er færre unge til at søge ind på uddannelserne, hvilket på sigt vil gøre det mere vanskeligt at finde medarbejdere.

- Det kræver, at vi tænker nyt. Derfor har et bredt flertal af Folketingets partier indgået et forlig, hvor vi blandt andet åbner for flere internationale studerende. Det glæder mig at få bekræftet i ansøgningstallene, at der her ligger et uudnyttet potentiale.

- For uddannelserne på velfærdsområdet skal vi også i gang med et ambitiøst reformarbejde, hvor vi blandt andet skal se på pædagoguddannelsen, udtaler ministeren.

De nye tal viser en markant stigning i antallet af ansøgninger til it- og ingeniøruddannelser, der ifølge ministeriet i høj grad er båret af ansøgninger fra internationale studerende.

Interessen for de tekniske fag er man glad for i Dansk Industri.

- Mere end fire ud af fem danske tech-virksomheder har udfordringer med at rekruttere kvalificerede it-specialister. Derfor er de mange ansøgere et plaster på såret, siger underdirektør Mikkel Haarder.

Den 28. juli får alle de håbefulde ansøgere svar på, om de er blevet optaget.

- Hvis vi havde vidst, at det var så bøvlet, så var vi ikke gået i gang med det.

Sådan siger 82-årige Bodil Fribæk, om den oplevelse hun havde sammen med sin mand Henning Fribæk, da de gerne ville lave en fremtidsfuldmagt.

Normalt vil man kunne få lavet sådan en ved at møde op i byretten, hvor en notar bekræfter vedkommendes identitet og evne til at handle fornuftsmæssigt. Og fremtidsfuldmagten vil man så kunne skrive under med sit MitID.

Men hvad hvis man ikke har MitID? Det har Bodil Fribæk ikke, og det endte med at koste en meget lang køretur for at sætte en meget lille streg på et stykke papir.

Modsat sin mand, Henning Fribæk, er Bodil Fribæk fritaget fra MitID. Hun er lammet i hænderne, kan dårligt tage en telefon og kan ikke skrive sit navn med en kuglepen.

Og fordi hun er fritaget fra MitID, kunne hun altså heller ikke skrive under på fremtidsfuldmagten ved Retten i Esbjerg, men skulle i stedet til Familieretshuset i Aabenraa for at få den underskrevet.

Det betød, at barnebarnet måtte tage fri fra universitetet for at køre sin bedstemor de 125 kilometer, det krævede at skrive under på papiret.

- Vi tænkte den dag, vi fik det at vide, at der må være en ordning om, at så snart man er handicappet, kan man få lov til at skrive under herhjemme i Esbjerg. Men de sagde, at sådan er reglerne. Det tænkte vi simpelthen ikke kunne passe, fortæller Bodil Fribæk.

I dette tilfælde løste familien selv udfordringen og fik Bodil til Aabenraa og hjem igen. Men familien har siden undret sig og stillet sig selv spørgsmålet: Hvad med dem, der sidder i samme situation som Bodil Fribæk, og som ikke har venner eller familie til at køre sig?

Det er grunden til, at familien nu står frem og fortæller om deres oplevelse. Så de kan være med til at sikre, at andre ikke ender i samme situation.

Og det var også grunden til, at ægteparrets svigersøn, Johnny Werngreen, henvendte sig til avisen med et læserbrev, der beskrev problemstillingen. Det er et læserbrev, du kan læse i avisen og på jv.dk den 4. juli.

- Man opdager først bagefter, hvor bøvlet det egentlig har været, for man sidder og tænker, at det da må være en nem sag, og det er det måske også for nogen, men for os har det været bøvlet, forklarer Henning Fribæk og bliver suppleret af Bodil:

- Hvis vi havde vidst, at det var så bøvlet, så var vi ikke gået i gang med det. Det var vi simpelthen ikke. Men nu gør vi det her for andres skyld.

Ifølge Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter har man mulighed for, at notaren kan møde op i hjemmet, hvis ikke man selv har mulighed for at møde op. Men den regel gælder kun, når man har MitID.

Hvis ikke man har MitID, kræver det, at man møder fysisk op ved Familieretshuset. Sådan forklarer kontorchef ved Familieretshuset, Maria Wenzel:

- Vi tager altid et individuelt hensyn og en individuel vurdering i hver sag. Men udgangspunktet er, at du skal ind fysisk i Familieretshuset og få din sag behandlet der. Det er bestemt sådan lovgivningsmæssigt.

Årsagen til, at der skal skrives under ved fysisk fremmøde i tilfælde som Bodil Fribæks, er at sikre borgerens retssikkerhed. Man sikrer sig, at der bliver skrevet under af egen fri vilje og efter eget ønske. Og det skal personalet i Familieretshuset vurdere.

- Man skal være sikker på, at de, der sidder og varetager opgaven med, at borgeren kommer ind og skriver under, er nogen, der er vant til det, og som har den her opgave løbende. For du skal være sikker på, at borgeren rent fornuftsmæssigt er i stand til at vide, hvad det er, de skriver under på. Og så skal det samtidig være sådan, at dem, der sidder og tjekker det her, skal være sikre på, at borgeren selv ønsker det, fortæller Maria Wenzel.

Det betyder altså lige nu, at man har en situation, hvor man kan være handicappet nok til at blive fritaget fra MitID, men altså ikke handicappet nok til, at det er Familieretshuset, som tager turen ud til den enkelte borger.

Det system vil Venstres socialordfører, Anni Matthiesen, nu bede socialministeren om at finde en løsning på.

- Det er jo helt skørt, at vi med den ene hånd giver handicappede lov til at blive fritaget fra MitID for at hjælpe dem, og med den anden hånd så beder de samme mennesker om at tage turen på landevejen og tvinger dem til at køre mange kilometer for at sætte en underskrift. Jeg mener helt klart, at dette bør og skal løses, og jeg vil tage fat på socialministeren og bede hende gå ind i sagen og finde en løsning, siger Venstres socialordfører Anni Matthiesen.