Når patienter på de danske hospitaler skal behandles, så skal medicinen og maden være bæredygtigt produceret. Og så må virksomheden bag ikke bryde menneskerettighederne eller have dårlige arbejdsforhold.

Det er målet i en ny aftale mellem Danske Regioner og indkøbsorganisationer i Sverige, Norge, Island og Finland.

Og det er ikke småpenge, der er tale om.

I alt indkøber regionerne produkter og tjenester for 50 milliarder kroner om året. Det er alt fra medicin til udstyr og rengøring.

Derfor mener Danske Regioner, at det vil få stor betydning for både patienter og klimaet, at fremtidens indkøb skal have kriterier for bæredygtighed.

Ifølge professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard, er det dog ikke uden udfordringer.

- Sådan nogle kriterier koster. I form af reduceret udbud, der både kan ramme pris og kvalitet. Bedre miljø koster altid på den korte bane og isoleret set for den part, som sætter kriterierne. Men det er en kæmpe fordel, at man gør det samlet i Norden. Jo flere der gør det samlet, desto større er effekten, og mindre er prisen, siger Jes Søgaard.

Selv mener formand for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), at de nordiske lande svinger med ”Thors Hammer” i den nye aftale.

- Ved at stå sammen med de andre lande i Norden kan vi bedre stille krav til virksomhederne. Det er mere interessant for dem at foretage investeringer i mere bæredygtig produktion, når det kan sælge til et langt større marked, som det er, når de nordiske lande går sammen, siger han.

Mere bæredygtige produkter er ofte ikke lig med lavere priser.

Fra industriens side er man positiv sindet overfor det nye tiltag. Det fortæller Lene Laursen, vicedirektør i Medicoindustrien.

- Vi er en global og en europæisk branche, så for os er det en fordel, at vi bliver mødt med enslydende krav fra flere lande.

Bæredygtige produkter er ofte også dyrere, kan det betyde højere priser på f.eks. medicinsk udstyr?

- Ja, det kan det, for det er faktisk en investering i udviklingen af nye produkter. Vi er sat i verden for at sælge vores varer, og det skulle gerne kunne betale sig at udvikle nye, innovative og mere bæredygtige produkter. Så vi håber da, at man også er indstillet på at betale for det, siger Lene Laursen og uddyber:

- Omvendt vil jeg sige, så ser vores medlemmer Danmark og Norden som firstmovers indenfor bæredygtigt medicinsk udstyr. Og på sigt vil produkterne kunne sælges i resten af verden. Så vi håber, det er en investering, som delvis kan tjenes hjem også på andre markeder end det danske. Men branchen er også indstillet på, at vi nu får et testmarked i de nordiske lande, lyder det fra Lene Laursen.

I 2021 stod regionerne i spidsen for en nordisk aftale om fælles kriterier for emballage.

Det skulle få producenterne til at bruge mindre mængder og mære bæredygtigt emballage. Det har ifølge regionerne været en succes.

Susanne Backer, chefkonsulent i cirkulær økonomi ved Region Midtjylland, kan dog godt forstå, hvis man er bekymret for højere priser på medicin og udstyr.

- Vi er jo forvejen presset på økonomien, så selvfølgelig kan det blive en udfordring. Omvendt kan man spørge sig selv, har vi råd til at lade være. Men det er en dialog, vi har med leverandørerne, fordi der er en grænse for, hvad vi kan og vil betale for, siger Susanne Backer.

De nye kriterier om menneskerettigheder, uacceptable arbejdstagerrettigheder, miljø og klima skal gælde alle nuværende og kommende leverandører

Hvor meget bæredygtighed skal vægte i forhold til prisen, besluttes i det konkrete udbud. Det kommer an på den enkelte region og produktet. Det fortæller Susanne Backer.

- I Region Midtjylland har vi politisk mandat til at lade bæredygtighed vægte op til 30 procent. Det er imidlertid ikke altid nok til, at det mest bæredygtige produkt vinder udbuddet, fordi det skal også vægtes op mod andre kriterier såsom prisen og kvalitet. Så hvis der er en prisforskel mellem den billigste og dyreste leverandør på 140 procent, så bliver bæredygtighed ikke udslagsgivende, siger hun

Selvom det ikke altid vil være det mest bæredygtige tilbud, der vinder, så mener Susanne Backer, at den nye nordiske samarbejdsaftale rykker i den rigtige retning.

- De leverandører, vi køber hos, er ofte globale leverandører. Det er grænser for, hvor meget effekt en enkelt region kan have. Men hvis vi arbejder sammen i de nordiske lande, så kan vi få langt større indflydelse, siger hun.

Hvor meget nytter det?

I alt udgør varer og tjenesteydelser mellem 80 – 90 procent af regionernes klimaaftryk. Regionerne har dog ikke en opgørelse af, hvor meget det nye tiltag vil reducere CO2-aftrykket.

Anders Kühnau er dog overbevist om, aftalen vil få stor betydning. Ikke kun for klimaet og miljøet.

- Vi forpligter os til at dele viden og erfaring med de andre nordiske lande. På den måde kan vi ikke alene lægge pres på bæredygtigheden, men også lave endnu mere intelligente indkøb, siger Anders Kühnau.

I siger, at I vil sætte foden ned for virksomheder, der for eksempel skader klimaet og forurener miljøet. Det er de færreste virksomheder, der ikke i en eller anden grad gør det. Hvor meget må en virksomhed skade eller forurene?

- Så præcist kan man ikke sige det. Men generelt skærper vi hele tiden kravene. Det ved virksomhederne også godt. Det, der er gældende i dag, vil jo ikke være gældende om 10 år. Det er meget svært præcist at sige, hvor man skal sætte grænsen.

Er det ikke svært at skabe resultater, hvis der er så stor en elastik?

- Nej, det er det sådan set ikke. Vi oplever, at virksomhederne flytter sig. Fordi de godt ved, at skal de have en chance på markedet, så skal de flytte sig imod en mere bæredygtige retning.

Vil det alene gælde virksomheder, eller vil det også gælde de lande, hvor virksomheden har adresse, hvor menneskerettigheder ikke står højt i prioriteterne?

- Vi vil ikke nødvendigvis fravælge et land som sådan. Det kan godt være, at man vil fravælge en virksomhed, som bryder menneskerettigheder i den måde, som de producerer på. Derfor er det rigtig nyttigt, at man kan dele erfaringer med andre lande.

Kina er meget omdiskuteret i forhold til menneskerettigheder og arbejdstagerforhold, som er en del af de nye kriterier. Vil danske hospitaler stadig foretage indkøb fra Kina?

- Jeg kan ikke forestille mig, at vi helt stopper indkøb fra Kina, i hvert fald ikke i morgen. Men Kina er helt klart et af de lande, vi har fokus på. Opdager vi virksomheder, der benytter underleverandører, der systematisk bryder menneskerettighederne, så vil vi ikke være med til det.

Hvor meget substans er der i de her kriterier, hvis et land som Kina, der åbenlyst har problemer med menneskerettigheder, stadig kan være leverandør til de danske hospitaler?

- Ikke alle virksomheder i Kina bryder menneskerettighederne. Det ville være meget vidtgående at stoppe al indkøb fra Kina. Men ved at gå sammen med de nordiske lande kan vi få meget mere viden, end vi har forvejen. Men det er helt umuligt at kontrollere tingene ned til mindste detalje, selv med det her samarbejde. Der må man være ærlig og sige. Og det er heller ikke målet med den her aftale, siger Anders Kühnau.

Et år og ni måneders fængsel lød dommen for nylig til en polsk lastbilchauffør, som blev snuppet på en rasteplads i Padborg med 2,4 millioner cigaretter af mærket Prince. Cigaretterne, som slet ikke var Prince, men produceret illegalt, var smuglet ind fra Tyskland og skulle i hænderne på danske rygere, der ømmer sig over de seneste års heftige afgiftsstigninger på tobak.

Hos Kræftens Bekæmpelse glæder man sig ellers over de høje afgifter og sigter efter en pris på mindst 100 kroner for en pakke cigaretter.

Det skyldes, at eksperter og forskere i tobaksforebyggelse ser markante prishop som ét af de mest effektive værktøjer til at forebygge rygning blandt børn og unge. Det motiverer også til rygestop blandt dem, der allerede er begyndt at ryge, hedder det.

Men hvordan er det nu med rygere? Vi kender dem som et snu folkefærd, der ikke nødvendigvis spiller med på sundhedspolitikernes og kræftbekæmpernes melodi.

Ret beset har rygerne tre muligheder, når de bliver mødt af stigende tobakspriser: Enten kan de øge deres udgifter til tobak for at fastholde det forbrug, de er vant til. Eller de kan skære ned på forbruget, hvilket jo er hele formålet. Eller de kan skaffe cigaretterne på anden vis.

Smuglercigaretter er selvfølgelig én udvej, men friske tal fra Skatteministeriet tyder på, at rygerne i stigende grad forsyner sig lovligt gennem en velkendt salgskanal: Grænsebutikkerne. Både i Tyskland og Sverige.

De nøgne tal er som følger: I 2020 betød et afgiftsløft, at prisen på en pakke cigaretter steg fra 40 kroner til 55 kroner i gennemsnit. I 2022 fik steg prisen med yderligere fem kroner, så en pakke cigaretter i dag koster ca. 60 kroner i Danmark. Pibetobak og cigarer blev ramt af tilsvarende højere afgifter.

Helt logisk kunne man tro, at de høje afgiftsstigninger ville øge indtægterne til statskassen markant. Men sådan fungerer det ikke med rygere. Rent faktisk lå indtægterne fra tobaksafgifter stabilt på syv milliarder kroner sidste år - det er samme niveau som før coronaårene 2020-2021.

Med andre ord: Når indtægterne ikke er steget til trods for de højere afgifter, betyder det, at det afgiftsbelagte salg er faldet.

Man kunne fejlagtigt tro, at det afspejler, at danskerne ryger mindre. Men forfatterne bag Skatteministeriets dugfriske Skatteøkonomisk Redegørelse er ikke født i går. De henviser iskoldt til Sundhedsstyrelsens rygevaneundersøgelser, der indikerer, at danskernes forbrug af tobak ikke er faldet væsentligt til trods for de to afgiftsforhøjelser.

Til gengæld er danskernes adfærd ændret væsentligt, når det gælder indkøb af cigaretter i udlandet. Her er værdien næsten tredoblet fra 410 millioner kroner i 2019 til knap 1,2 milliarder kroner i 2022, viser redegørelsen.

Samlet set betyder det, at danskernes indkøb af typiske grænsehandelsvarer er steget til et niveau, der ligger over tiden før corona.

Coronaårene 2020-2021 holder vi ude af regnestykket, fordi grænsehandelen var delvist nedlukket, og tobak og andre typiske grænsehandelsvarer i stedet blev indkøbt i de lokale butikker.

Det siger sig selv, at når danskerne shopper cigaretter i udlandet, så ryger der også slik, alkohol, sodavand og andre dagligvarer med i indkøbsvognen.

Det betyder tabte indtægter fra moms og afgifter for den danske statskasse, men det giver også et tab til supermarkeder, købmænd og kiosker på den danske side af grænsen. Vi taler om en tabt omsætning på 4-5 milliarder kroner om året, hvis man blot ser på salget af sodavand, øl, vin, spiritus, tobak, chokolade og slik i grænsebutikkerne. Det svarer til omkring 800 kroner for hver eneste dansker sidste år.

Hos De Samvirkende Købmænd, DSK, vurderer man, at grænsehandelen stiger til et endnu højere niveau i år. En mere afslappet grænsekontrol gør det hurtigere at drøne på indkøb i Tyskland, og en svensk kronekurs i frit fald gør det markant billigere at købe varer - ikke mindst cigaretter - i Sverige.

Som nævnt ønsker Kræftens Bekæmpelse prisen på en pakke cigaretter forhøjet til 100 kroner. Ifølge foreningen bakker 62 procent af danskerne op om dette forslag.

Rygerne er der ingen, der spørger. Men de skaffer jo også bare deres tobak på anden vis.

Fjernvarmepriserne fortsatte med at stige i anden halvdel af 2022.

Det viser den seneste prisstatistik fra Forsyningstilsynet, der tager udgangspunkt i fjernvarmepriserne fra januar i år.

Statistikken viser, at priserne i de sidste seks måneder af 2022 i gennemsnit steg med 13,7 procent. Over hele året steg priserne i gennemsnit med 18,1 procent.

Der var dog markante forskelle i prisudviklingen hos de 387 forskellige fjernvarmeværker.

De 9500 fjernvarmekunder hos Aalborg Bygas A/S har fra januar 2022 til januar 2023 oplevet en prisstigning på knap 228 procent. Det aalborgensiske forsyningsselskab, der leverer varme primært baseret på naturgas, ligger derfor suverænt i top over fjernvarmeværker med den største prisstigning.

I den anden ende finder man Filskov Energiselskab nær Grindsted, der i samme periode har sænket prisen for sine 270 forbrugere til 0 kroner. Der er derfor tale om et prisfald på 100 procent.

Selskabet er et kraftvarmeværk, der fyrer med biogas og træpiller.

Forskellen på fjernvarmeprisen mellem Aalborg Bygas A/S og Filskov Energiselskab er per januar 2023 godt 68.000 kroner årligt for et standardhus på 130 kvadratmeter.

Sidstnævnte har dog varslet prisstigninger på 42 procent for en standardbolig fra februar i år.

Avisen Danmark har tidligere beskrevet, at fjernvarmepriserne svinger meget, alt efter hvor du bor i landet.

Og årsagerne er mange.

Meget lave priser kan skyldes, at varmeværket ikke har nogen gæld, og høje priser kan betyde, at værket har investeringer, der fortsat betales af på. Det spiller også en rolle, hvilken forsyningskilde fjernvarmeværket fyrer med - især fjernvarmekunder, som får varme fra naturgas, har været udsatte i 2022.

De seneste tal fra Forsyningstilsynet viser, at den årlige pris for at opvarme et standardhus på 130 kvadratmeter svingede mellem godt 7500 kroner i gennemsnit blandt de billigste fjernvarmeværker og knap 42.000 kroner i gennemsnit blandt de dyreste sidste år.

Ifølge Forsyningstilsynet viser de seneste priser "fortsat effekten af energikrisen i fjernvarmepriserne i Danmark i form af udsving i priserne og store forskelle mellem priserne hos forskellige fjernvarmeværker".

Cirka 1,6 millioner danske husstande bliver forsynet med fjernvarme. Antallet forventes at stige de kommende år.

Der er markant stor forskel på, hvor mange unge der har et fritidsjob, alt efter hvor i landet man vender blikket hen.

I Gentofte Kommune finder man den laveste andel med 26 procent, mens 46 procent af de unge i Varde Kommune har et fritidsjob.

Det viser en ny analyse lavet af Dansk Industri.

- Der er et stort potentiale i, at flere unge kan få et fritidsjob, men det er oplagt, at potentialet er størst i København og nord for hovedstaden, hvor færrest unge i dag har et job, siger Steen Nielsen, vicedirektør og chef for arbejdsmarkedspolitik i Dansk Industri.

Overordnet konkluderer analysen, at der er flere unge i Vestjylland, der har et fritidsjob, når man sammenligner med de resterende landsdele.

- Vi har alle en opgave i at hjælpe de unge i gang med arbejdslivet, så jeg tror, man gør de unge en bjørnetjeneste, hvis man friholder dem fra et fritidsjob. Der er meget at hente både menneskeligt og erfaringsmæssigt for unge, der får et fritidsjob, siger vicedirektøren.

I 2021 var der 10.000 flere unge mellem 13-17 år i arbejde sammenlignet med året før - og dermed steg andelen af unge med fritidsjob fra 32 procent til 35 procent.

En positiv udvikling, fordi erfaringer viser, at et fritidsjob kan være med til at sikre, at flere unge senere begynder på en uddannelse og får en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen konkluderer også, at der er flest unge i aldersgruppen 15-17 år, som har et fritidsjob, og at størstedelen af dem arbejder inden for handelsbranchen.

Som en løsning på at komme de store kommunale forskelle til livs foreslår Dansk Industri, at der skal etableres en systematisk fritidsjobindsats i kommunerne.

Det kunne for eksempel bestå i et opsøgende samarbejde mellem lokale virksomheder og de unge.

- Der bør være en koordineret indsats i kommunerne, hvor unge og virksomheder sættes sammen, ligesom man kunne hjælpe de unge med at søge et fritidsjob for eksempel i forhold til at lære at skrive et CV og en ansøgning, siger Steen Nielsen fra Dansk Industri og slår fast:

- Det ville være til gavn for både kommunen, de unge og virksomhederne.

I undersøgelsen fortæller halvdelen af de adspurgte virksomheder, at de gerne vil have unge ansat i fritidsjobs.

Hvilket indikerer, at der flere steder er potentiale for, at der er job at finde for de unge.

- Jeg håber, at fritidsjob vil blive mere brugt på tværs af brancher, for ligesom der for de unge er noget at hente ved tilknytningen til arbejdsmarkedet, kan det også være positivt for erhvervslivet at knytte bånd til de unge, som er fremtidens arbejdsstyrke, siger Steen Nielsen og tilføjer:

- For nogle virksomheder virker det bøvlet at ansætte unge i fritidsjob, og der håber jeg, at man kan gøre der nemmere at ansætte. Man skal ikke gå på kompromis med regler, sikkerhed og tryghed, men måske kan det gøres mere smidigt, end vi ser i dag.

Dansk Industris undersøgelse peger desuden på, at mange unge, der allerede arbejder i fritidsjob, har tilknytning til medarbejdere via familie eller venner - og at de virksomheder, som ikke har unge ansat, svarer, at det skyldes manglende relevante arbejdsopgaver.

De fleste danskere kender fjæsingen som en giftig gæst ved stranden. I Sydeuropa er den dog også kendt som en stor delikatesse.

Netop nu bliver der forsket i, om fjæsingen i fremtiden skal være at finde på danskernes tallerken.

- Det har vist sig, at fiskeriet har været meget rent. Vi har haft en bifangst af andre arter på kun et par procent. Og en af de arter, som har udgjort de her bifangster, er sådan en art som isingen - og det er ikke så bekymrende, fortæller Henrik Lund, biolog for Danmarks Fiskeriforening og projektleder på forsøgsprojekt efter fjæsing til Radio4.

Henrik Lund fortæller herudover, at man har været bange for at ende med en stor bifangst af torsk, når man har fisket efter fjæsinger, fordi bestanddelen af torsk i Kattegat er relativt lav.

Det nye forsøg med at fiske efter fjæsinger er indgået i samarbejde mellem DTU og Fiskeristyrelsen, hvor tre fiskefartøjer fra Kerteminde, Strandby og Gilleleje har deltaget.

På de bedste dage har man oplevet at fange mellem 10-20 ton fjæsing på kun 20 minutter.

På fiskerbåden H45 ved Gilleleje har Jakob Jørgensen de seneste mange måneder fisket efter fjæsinger.

- Vi havde en relativ godt fjæsing-fiskeri her i februar og marts måned. Det var meget sjovt at prøve noget nyt. Vi fangede cirka 300 ton på 10-11 dage, det var fint fiskeri, fortæller han til Radio4.

Jakob Jørgensen fortæller herudover, at han godt kan se for sig, at man i fremtiden vil kunne komme til at bruge mere tid på at fiske efter fjæsinger.

Fjæsingen er mindre fisk på størrelse med en sild med et mønster i blå og guld nuancer. Herudover har den en meget karakteristisk dragefinne i nakken, hvor på der sidder en giftig pig, som kan gøre utrolig ondt at stikke sig på.

- Det er lidt op og ned i forhold til, hvordan den lige rammer dig. Men det handler om at få fingeren ned i noget kogende vand og så trykke det ud, man kan. Nogle gange så banker det lidt i fingeren, og så er det væk efter et par dage. Hvis man er rigtig uheldig, så kan det godt vare ved en måned. Men det tager vi med, det er en oplevelse, siger Jakob Jørgensen om de gange, han har prøvet at stikke sig på en fjæsing.

Bestanden af fjæsinger i de danske farvande er gået meget op og ned gennem årene, og siden 2005 har bestanden været voksende.

- Det er svært at sige, hvad det skyldes - det er der flere teorier om. Nogen siger, at det er fraværet af større rovfisk - som pighvar og store torsk. Andre siger, at vi skal tilskrive klimaforandringerne, altså at temperaturerne er blevet lidt højere, fortæller Lars Skou Olsen, Kurator og Teknisk chef på Den Blå Planet, til Radio4.

Lars Skou Olsen fortæller herudover, at han mener, at det er vigtigt at tage et kig på, om der skal indføres kvoter på fjæsing-fiskeri, hvis det i fremtiden skal udbredes.

- Hvis man som fisker skal lægge en forretning an ved at fiske fjæsing, og de på 10 dage fanger 300 ton, så skal man huske på, at fjæsing vokser relativt langsomt. Så man kan godt sige, at der er et stort overskud lige nu, men det tager altså mange år at bygge det store overskud af spisestørrelses fjæsinger, fortæller han til Radio4 og tilføjer:

- Derfor vil jeg sige, at hvis man skal i gang med det, så skal det styres af nogle kvoter, der forholder sig til bestandens størrelse hvert år. Man skal tænke sig godt om.