Der sælges flere og flere elbiler rundt omkring i Danmark.

Og den grønne omstilling foregår i alle landets kommuner.

I 2022 udgjorde elbiler mindst 20 procent af de nye biler i 40 af landets kommuner.

Det viser tal fra Motorstyrelsen.

- Danskerne har for alvor fået øjnene op for, at det er tid til at vælge de grønne biler og særligt elbiler. Det er en flot tendens, og det understreger, at vi er på rette vej mod vores ambitiøse klimamålsætninger på transportområdet, siger skatteminister Jeppe Bruus (S) i en pressemeddelelse.

Men der er også nogle kommuner, hvor borgerne ikke er helt så vilde efter at investere i de batteridrevne køretøjer.

I Skanderborg Kommune var mere end 25 procent af de nysolgte biler i 2022 elbiler, mens blot 9 procent var elektriske i Tårnby Kommune.

Gennemsnitsprisen for en elbil sidste år var over 450.000 kroner, mens gennemsnitsprisen for en benzinbil lå på omkring 245.000 kroner, viser tal fra FDM.

Ifølge Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom i FDM, understreger det, at elbilerne endnu ikke kan få til priser, hvor alle kan være med.

- Det kan du også se på kortet, hvor der i omegnen af store byer som København og Aarhus, hvor købekraften er større, sælges flere elbiler.

I mange år har Peugeot 208 og Citroen C3, der ikke er elbiler, været storsælgere i Danmark. De koster mellem 120.000 og 170.000 kroner.

- Så længe vi ikke har billige elbiler i den prisklasse, får vi ikke norske tilstande, hvor helt op mod 80 til 90 procent af nysalget er elbiler, siger Ilyas Dogru.

Ilyas Dogru mener, at man i forhold til geografien kunne være bedre til at fortælle, hvad elbilernes styrke er.

- Der har længe været en fortælling af, at elbiler er for folk, der bor i byerne, mens dem, der bor på landet, ikke har gavn af at investere i en elbil.

- I virkeligheden er historien jo den modsatte, for det er langt nemmere at lade bilen op derhjemme i for eksempel Tønder Kommune, hvor 91 procent har mulighed for at lade hjemme, modsat Frederiksberg og Københavns Kommune, hvor under 20 procent har mulighed for at lade derhjemme, siger han.

Samtidig er der også stadig, mener Ilyas Dogru, mange danskere, der vurderer, at elbilernes rækkevidde er utilstrækkelig i forhold til deres kørselsbehov.

Men næsten 75 procent af elbilerne på de danske veje har en opgivet række på mere end 400 kilometer.

- Og hvor mange af os kører 400 kilometer i ét træk? Det er der jo ikke nogen, der gør. Vi har brug for pauser - og de pauser skal vi bare huske at time med opladningen. Rækkeviddeangsten kan vi altså godt erklære død, siger Ilyas Dogru.

Så blev det sat, punktummet. Troede mange lige. Men det bliver i en tid erstattet af et semikolon, der sniger sig ind i retskapitlet om Mia-sagen i Aalborg.

38-årige Thomas Thomsen fik torsdag  en forvaringsdom for at have forsøgt at voldtage 22-årige Mia Skadhauge Stevn fra Aalborg, for at dræbe hende og for at partere hendes lig i et omfang og på en måde, som dommer Lars Krunderup betegner som makabert. Men Thomas Thomsen anerkender ikke dommen. Han anker den og vil  frikendes for drab og for voldtægtsforsøg, eller i det mindste have straffen sat ned.

- Det er ikke så overraskende i og med, han hele tiden har nægtet sig skyldig, sagde hans forsvarer Mette Grith Stage efter dommen.

Så alle skal igennem de retlige rædselsberetninger en gang til, blandt andre Mias forældre og en halv snes andre pårørende. De har troligt fulgt samtlige ni retsdage og ad den vej fuldbragt det farvel til Mia, de sagde ved bisættelsen.

De har i retsforløbet ikke ytret sig om sagen overhovedet, ikke talt med pressen, ja, direkte frabedt sig henvendelser. Efter dommerens sidste ord torsdag udsendte forældrene og Mias søster gennem deres bistandsadvokat et brev til pressen.

- Ingen straf virker hård nok, når man mister det dyrebareste i sit liv. Dommen ændrer jo ikke på, hvad vi har mistet - en datter, en kæreste, en søster, en vi har elsket. Vores kærlige, betænksomme, livsglade Mia kommer ikke tilbage, skriver de blandt andet.

De hæfter sig også ved, at det var en glad og ungdommelig aften, der lå forud for de rædsler, der endte med at slukke Mias liv.

Lige præcis den omstændighed, at en ung pige går glad i byen og ikke kommer hjem i live på grund af en forbrydelse, er noget, næsten alle mennesker kan relatere sig til: Det kunne have været min datter, min søster, min niece, mit barnebarn, min veninde, min kæreste, min nabos pige, min ...

Men dét må ikke skabe så megen frygt, at unge stopper med at være unge, lyder en appel i familiens brev:

- Vi håber at børn og unge i Danmark husker på, at Mias død er en gal mands værk, og ikke er en generel frygt værdig - og ikke lader sig skræmme fra at leve det fantastiske og frie liv, der er mulighed for i Danmark.

Udtrykket "en gal mand" er ikke et, der bruges i den retsmedicinske fagterminologi, ikke i retlig sammenhæng i hvert fald, men det var med afsæt i mentalundersøgelsen og de efterfølgende anbefalinger fra Retspsykologien og Retslægerådet, at dommen endte i forvaring.

Thomas Thomsen er ifølge mentalerklæringen et personlighedsforstyrret narcissistisk, selvovervurderende, kontrollerende og manipulerende menneske. Han har ingen empatiske evne og føler ingen skam, anger, skyld eller ansvar for egne handlinger.

Denne konklusion fik betydning for den endelig dom. De seks nævninge samt tre juridiske dommere besluttede sig med seks stemmer for forvaring. Fire ønskede en livstidsdom som begæret af anklager Mette Bendix, og to ønskede 16 års fængsel, som forsvarer Mette Grith Stage argumenterede for. Hvis matematikken ikke synes at gå op, skyldes det, at de juridiske dommeres stemmeafgivning tæller dobbelt ved strafudmåling.

Thomas Thomsen vurderes til at være for farlig for andre menneskers liv og helbred. Med en forvaringsdom lukkes han kun ud, hvis han ikke længere anses for farlig.

Anklager Mette Bendix havde argumenteret for livstidsfængsel, men var tilfreds med dommens udfald.

- Livstidsfængsel er den hårdeste straf, der kan gives. Det syntes jeg var på sin plads i en sag så grov som denne. Men forvaring er stort set det samme, så jeg er meget tilfreds, sagde hun efter dommen.

Men helt tilfreds var hun ikke. Hun ønsker Thomas Thomsen varetægtsfængslet under en ordning med mere restriktive forhold, så han ikke gennem besøg og breve kan påvirke sagens videre gang. Det har hun nu indbragt for landsretten.

Advokat Mette Grith Stages opgave som forsvarer har været i første række at få Thomas Thomsen frikendt i drab og voldtægt, som han hele tiden har benægtet, og der heller ikke har været tekniske beviser for. Dernæst, da han var kendt skyldig, har det været hendes opgave at få ham ikendt så lav straf som muligt.

I den sammenhæng erklærede hun imidlertid i retten, at med den skyldsafgørelse, der faldt onsdag, var det helt indlysende, at der skulle falde en hård dom.

- Det er en forfærdelig forbrydelse, I har kendt min klient skyldig i. Det hele er så rædselsfuldt, som det overhovedet kan blive.

- Selvfølgelig skal det udløse en særdeles hård staf, og der er ingen formildende omstændigheder, sagde hun til nævningetinget og argumenterede for, at Thomas Thomsen skulle idømmes 16 års fængsel.

Umiddelbart kan det måske synes hip som hap - 16 år eller livstid, hvor prøveløsladelse typisk sker efter 16-17 år i fængsel. Men det er det ikke.

- Der er en væsentlig forskel, for man skal huske på, at når der gives en tidsbestemt straf, som jeg argumenterer for, sker der prøveløsladelse, når to tredjedele af staffen er afsonet, sagde hun til Avisen Danmark efter dommen.

Dommens hovedperson selv, Thomas Thomsen, gjorde, som han har gjort gennem det meste af forløbet: Han sad i sin mørke T-shirt og mørke bukser ved siden af sin forsvarer og fortrak ikke en mine.

Han kiggede på intet tidspunkt på tilhørerpladserne, hvor Mias familie sad, og forlod retslokalet efter dommen godt middag lige så tavs, som han om morgenen var trådt ind i det uden at benytte muligheden for at få det sidste ord.

Men upåvirket var han ikke, fortalte hans forsvarer.

- Han er godt og grundigt træt af det hele. Han havde jo håbet på de 16 år - eller  "håbet på" - det kan man vel dårligt sige, når han vil erklæres uskyldig, sagde Mette Grith Stage.

Hende har han siddet ved siden af under det meste af sagen, undtagen da han sad på anklagebænken under sin egen forklaring. Skråt til venstre har han haft de tre juridiske dommere, hvoraf den ene er en kvinde. Direkte over for sig har han haft en kvindelige anklager, der har krævet ham buret inde resten af livet. I dette synsfelt har også været de seks nævninge, hvoraf de fire har været kvinder, foruden to kvindelige nævningesuppleanter. Skråt til højre for sig havde han 11 pressefolk, hvoraf otte var kvinder.

Det har han nu ikke synligt ladet sig mærke af, heller ikke selv om denne kvindedominerede retsforsamling nu har sendt ham bag tremmer i formentlig mange år. Måske lidt overraskende ud fra mentalerklæringens ord om, at han har en indre vrede og har et nedladende syn på kvinder.

- Nej, det har han ikke ladet sig mærke af. Ikke en eneste gang har jeg som hans forsvarer mærket noget som helst af det, overhovedet slet ikke, sagde Mette Grith Stage.

En ting er dommens hovedperson, noget helt andet er sagens hovedperson, Mia Skadhauge Stevn,

Hun var der ikke, for hende har den anden hovedperson slået ihjel.

I den sammenhæng forekommer det næsten morbidt at beskæftige sig med forskellen på livstid og forvaring eller om varetægtsfængsling sker efter den ene eller den anden paragraf. Der er noget, der vejer tungere. Som Mias mor og far og søster skriver i deres brev efter dommen:

- Mia var fuld af empati og omsorg overfor andre mennesker. Hun elskede sin familie, kæreste og venner. Hun var alt det man kunne ønske sig af en datter. Os der elsker Mia kommer til at savne og mangle hende i resten af vores liv. Vi vil huske Mia som det fantastiske menneske, hun var, skriver de

Det vil på denne sags uhyggelig baggrund også være deres åg i resten af deres dage at huske Thomas Thomsen som det rædselsfulde menneske, de næsten ikke kan andet end synes, at han er. Snart vil han selv minde dem om det, når han trækker sagen ind i en landsretssal.

RETTET 30.6 KL. 13.30 - KRÆFTENS BEKÆMPELSE HAVDE TIDLIGERE BESKREVET, AT DE ADSPURGTE I MENINGSMÅLINGEN OGSÅ ØNSKEDE ET FORBUD MOD NIKOTINPRODUKTER. DET ER IKKE KORREKT, DE ER KUN BLEVET SPURGT TIL TOBAK, OG NIKOTIN ER DERFOR FJERNET FRA ARTIKLEN.

To ud af tre adspurgte danskere mener, at det skal være slut med al salg af tobak i almindelige butikker og kiosker.

Det viser en meningsmåling foretaget af Epinion for Kræftens Bekæmpelse blandt godt 2000 repræsentativt udvalgte svarpersoner i maj-juni 2023. Det skriver organisationen på sin hjemmeside.

Konkret svarer 67 procent, at de er for et salgsforbud, mens 23 procent er imod. Tallene er indsamlet i kølvandet på Lidls udmelding om, at butikskæden med over 130 danske butikker vil udfase både nikotin- og tobaksprodukter fra dens hylder inden udgangen af 2028. I nyåbnede butikker er ændringen i varesortiment allerede en realitet.

Hos Kræftens Bekæmpelse vækker det glæde, at de fleste danskere ikke synes, at de omdiskuterede produkter "skal sælges sammen med mælk og leverpostej".

Organisationen mener, at meningsmålingen kalder på politisk handling. Det fortæller Niels Them Kjær, der er chef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse.

- Når et flertal vil have salget ud af almindelige butikker og kiosker, er der ingen grund til at tøve. Reglerne skal gælde for alle, hvis det skal have effekt, siger han på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

I Nærbutikkernes Landsforening (NBL), der er en brancheforening for de danske kiosker og nærbutikker, går man ikke ind for et salgsforbud. Her mener man, at forebyggelse mod rygning er den eneste vej frem.

- Hvis man laver et salgsforbud eller hæver prisen, øger det salget af produkterne i grænsehandlen, online og i de illegale butikker, for efterspørgslen forsvinder ikke. Et forbud hos vores medlemmer gør også, at vi ingen mulighed har for blandt andet at styre aldersbegrænsningen, siger Jesper Lundberg, der er formand for Nærbutikkernes Landsforening.

Så det handler ikke om, at et forbud vil have økonomiske konsekvenser for jeres medlemmer?

- Det er klart, at hvis man forbyder produkterne, så vil mange af vores butikker lukke. I alle traditionelle kiosker står salget af tobak- og nikotinprodukter for over halvdelen af butikkernes omsætning, siger Jesper Lundberg.

Lidl har valgt at droppe produkterne helt i nye butikker, mens salget i de resterende skal stoppe senest ved udgangen af 2028. Kan sådan en udfasningsmodel ikke også være noget for jer?

- Det vil jeg aldrig foreslå vores medlemmer. Supermarkederne har mange andre varer at sælge, men tobak og nikotin er nogle af vores hovedprodukter, så dem kan vi ikke udfase. De skaber også en kundestrøm, der gør, at vi kan sælge andre ting, siger Jesper Lundberg.

Formanden for NBL er desuden ikke overrasket over resultatet af meningsmålingen. Ifølge ham svarer det blot til, at alle ikke-rygere ønsker et forbud.

- Det er folks eget valg at købe produkterne, og skulle vi nå dertil, at ingen længere vil købe tobak og nikotin, så er det sådan. Men indtil da kan man ikke få folk til at stoppe ved at lave et forbud, for så vil andre stå klar til at sælge produkterne illegalt. Så lad os hellere tage en fornuftig snak om at flytte salget over på de mindre skadelige alternativer, slutter han.

Allerede i maj tilkendegav supermarkedsgiganterne Coop og Salling Group, at de ikke har intentioner om at følge i fodsporene på Lidl.

- Tobak er en lovlig vare, som mange kunder ønsker at købe og kan købe på lovlig vis. Derfor vælger vi ikke at stoppe salget her, fordi vi ikke mener, det er vejen frem, lød det dengang fra CSR-direktør i Salling Group, Henrik Vinther Olsen.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) inviterede i sidste uge alle Folketingets partiers sundhedsordførere til politiske drøftelser om forebyggelse af alkohol-, nikotin- og tobaksvaner.

Mens den tidligere læge, Svend Lings, afventer en dom fra Retten i Svendborg for at have assisteret ved selvmord, så sidder en anden læge, Monika Rubin, på Christiansborg og grubler over, om aktiv dødshjælp er en god idé eller ej.

Hun er politisk ordfører for Moderaterne, og hun er i tvivl:

- Jeg har været modstander af aktiv dødshjælp, men jeg har flyttet mig ved at følge den offentlige debat den sidste tid. I dag er jeg uafklaret, siger hun og synes det er vigtigt, at der er god tid til den debat, som både hendes egen partiformand, Lars Løkke Rasmussen, og statsminister Mette Frederiksen skød i gang på Folkemødet på Bornholm.

- Svend Lings er et symptom på, at der er et ønske i befolkningen om, at vi skal se på det her igen. Det, der bekymrer mig, er, hvis folk ser aktiv dødshjælp som en mulighed, fordi de palliative tilbud er for dårlige, siger Monika Rubin (M) og udpeger selv nogle af dilemmaerne:

- Lægeløftet handler jo om, at vi skal redde liv og lindre og behandle, men det kan vi ikke altid. Der er borgere, hvor det er evident, at de skal dø, og så er spørgsmålet, hvornår de skal dø, siger hun.

-  Sundhedsvæsenet bør være bedre til at stoppe behandlingen, hvis den er udsigtsløs.  Lægerne er tilbøjelig til lige at lave den ekstra operation eller undersøgelse på terminale patienter, selv om det måske er hårdt for patienten. Det er selvfølgelig en svær situation, og det er vigtigt, at sundhedspersonalet kan tage den svære samtale med patienten og de pårørende om, hvad en værdig død er for dem, siger Monika Rubin og uddyber:

- Der er tilfælde hvor man godt ved, at patienten vil dø i løbet af tre, fire eller fem måneder. Skal man så behandle for at forlænge livet med måske en uge, men hvor patienten får det dårligt den sidste tid. Jeg synes, vi generelt i vores sundhedsvæsen skal vi være bedre til at kunne sige stop, nu giver det ikke mening at behandle mere. At lade naturen gå sin gang, siger hun.

Hvorfor er nogle læger og sygeplejersker dårlige til at tage den vigtige snak med terminale patienter og deres pårørende?

- Det er enormt svært og følelsesbetonet også for personalet. Jeg kan også godt frygte, at det bliver nedprioriteret nu, hvor hele sundhedsvæsenet mangler ressourcer og personale.

Men det er vel også ret ressourcekrævende at foretage udsigtsløs behandling i den sidste del af patientens liv?

- Ja, siger Monika Rubin.

Hun er tilfreds med, at aktiv dødshjælp nu er noget, politikerne diskuterer, og at der kommer så meget viden på bordet som muligt. Hun er ikke selv afklaret på det etiske dilemma, men hun håber, Moderaterne kan blive enige som gruppe, selv om der er tradition for at fritstille den enkelte politiker:

- Svære etiske dilemmaer er vigtige, så jeg håber da, vi kan komme med en samlet indstilling, siger Moderaternes politiske ordfører.