- Det her spørgsmål bliver et af de helt afgørende for fremtidens samfund.

Sådan lyder det fra Pelle Dragsted (EL), der længe har fulgt regeringens debat om fremtidens ældrepleje.

Nu mener han, tiden er inde til et kontant, rødt modsvar. Til særligt Moderaterne og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

- Moderaterne lægger op til et opgør med vores universelle velfærdsmodel. Det, som allermest kendetegner det danske samfund, og noget, som så mange danskere sætter pris på. I stedet foreslår Moderaterne mere privatisering og et forsikringssamfund, hvor det i meget høj grad er din pengepung, der afgør, hvor meget tryghed du får, lyder det fra Pelle Dragsted.

Debatten om fremtidens ældrepleje blussede op, da Lars Løkke Rasmussen i et interview til Avisen Danmark fortalte, at nogle ældre i fremtiden måske skal betale dele af ældreplejen selv.

- Hvordan sikrer vi, at alle får en ordentlig ældreomsorg? Det kan være, at jeg må betale noget af min egen selv, fordi jeg får en røvfuld penge med i pension. Er der nogen, der tør snakke om det i dag? Nej, det er der ikke. Fordi så kommer Bjarne Hastrup (formand for Ældresagen, red.) og siger, hvad fanden har I gang i?

Siden uddybede ældreminister Mette Kierkgaard (M) tankerne bag Moderaternes forslag.

- I Moderaterne ønsker vi en grundlæggende plejeopsparing, der minder om den måde, arbejdsmarkedspensionerne er finansieret på. Det handler om at få en solidarisk finansiering af vores velfærdssamfund på lang sigt. Det er det, vi kalder generationsplaner, siger Mette Kierkgaard.

Moderaterne forslag om en opsparingsmodel, der minder om arbejdsmarkedspensionen, faldt ikke i god jord hos flere af de venstreorienterede partier. Heriblandt Enhedslisten.

- For mig er vi inde i kernen af, hvad Danmark er, siger Pelle Dragsted.

Mener du, at arbejdsmarkedspensionerne er usolidariske?

- Arbejdsmarkedspensionerne skaber i hvert fald en større økonomisk ulighed blandt pensionister. Men der er i mine øjne en kæmpe forskel mellem ydelser, og hvad vi har ret til i vores velfærdssamfund. Velfærdssamfundet er kendetegnet ved, at vi alle har ret til samme uddannelse, sundhed og ældrepleje. Moderaterne foreslår et grundlæggende opgør med det.

I alt har 2,7 millioner danskere tegnet en sundhedsforsikring. Og sidste år var stigningen på 400.000. Hvilket er den største stigning nogensinde.

Pelle Dragsted anerkender også, at der lige nu sker en udvikling, hvor danskerne deler sig op i et A- og B-hold. Han mener bare, løsningen med en plejeopsparing er den forkerte vej at gå.

- Udviklingen sker. Men det er meget mærkeligt, at man så vil bidrage til at gøre den udvikling endnu mere negativ. Vi bør i højere grad udvikle det offentlige velfærdssamfund, så folk ikke vælger det fra.

Kan man ikke omvendt sige, at udviklingen er positiv. Danskerne bliver mere velstillede, og de tilkøber sig større sikkerhed og ydelser. Det er vel positivt, at folk får bedre ydelser?

- Nu siger du danskerne, men det er ikke alle danskere, der har mulighed for at købe pensionsordninger, tilkøbe velfærd eller tage hen på et privathospital.

Men det er alligevel 2,7 millioner danskere, der har en sundhedsforsikring i en eller anden grad, så det er stadig en udvikling, der sker?

- Langt de fleste af de 2,7 millioner er medlemmer af Sygeforsikringen Danmark, som er en kollektiv forsikringsordning, der delvis dækker nogle helt specifikke ydelser til briller og tandpleje. Det er ikke noget, der truer den danske solidariske velfærdsmodel, siger Pelle Dragsted og forsætter:

- Det, som truer velfærdssamfundet, er, hvis man giver folk med en sundhedsforsikring en forlomme til velfærden - f.eks. lægebesøg eller pleje. Der er vi inde at pille ved noget grundlæggende. Det er ligesom at købe et platinpas i Legoland, så du kan vandre hen over alle fattigrøvene og komme forrest i køen.

Moderaterne siger ikke, at folk skal forrest i køen til en operation. Det er tilkøb af ekstra hjemmehjælp eller omsorg alt efter behov, som de vil sikre, at flere får sparet op til?

- Men sådan er virkeligheden i dag. Der kan du komme foran i køen til en operation, hvis du har en privat sundhedsforsikring, og det er for mig udansk. Det burde ikke være sådan, at folk, der er født i en rig familie, har ret til bedre sundhedspleje eller ældrepleje end dem, der er født i en almindelig lønmodtagerfamilie.

Ifølge en undersøgelse lavet af Epinion er 88 procent af danskerne bekymrede for, at fremtidens ældrepleje ikke vil passe godt nok på dem selv og deres nære, når behovet opstår.

Et tal, der fik panderynkerne frem hos ældreministeren. Og tallet bekymrer også Pelle Dragsted.

A-holdet kan så tilkøbe en forsikring, mens B-holdet står tilbage med tilbuddet i det offentlige. Handler det ikke om at få flere med på A-holdet?

- Der er ikke nogen, der siger, at vi ikke skal gøre noget. Men hvis der er ild i huset, så kaster man ikke mere benzin på bålet. Det er det, man vil gøre her. Man vil fremme et mere privatiseret forsikringssamfund, i stedet for at mindske det. Jeg vil modvirke den udvikling.

Nu siger du, at du gerne vil modvirke den udvikling. Hvad betyder det?

- Det handler først og fremmest om penge. Kigger man på Finansministeriets fremskrivning, så er der råd til velfærden helt frem til 2100. Det sørgede man for, da man hævede danskernes pensionsalder. Men siden 2010 har man underfinansieret velfærden med 50 milliarder kroner om året. Så krisen i velfærden er forudsigelig. Der er brug for flere kollegaer og bedre løn- og arbejdsvilkår. Det er sådan, at vi bekæmper et A- og B-hold.

Ifølge Finansministeriet er der økonomisk overholdbarhed langt ud i fremtiden i Danmark.

Men ifølge professorer i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith kan der være tvivl om det. Ikke fordi Finansministeriet har regnet forkert, men fordi danskerne i fremtiden vil ændre adfærd.

For Ifølge Nina Smith vil danskerne efter 2030 have kortere arbejdstid, og kravene til standarderne i kvaliteterne af pasning af børn og ældre vil vokse.

- Selvfølgelig vil der altid med fremskrivninger være usikkerhed. Det kan både gå den ene vej og den anden vej. Men vi skal huske, at der ikke bare er holdbarhed. Der er massiv af overholdbarhed, siger Pelle Dragsted.

Derfor mener Pelle Dragsted, at Moderaterne og regeringen har skabt et falsk billede af fremtiden. At det på den ene side bliver sagt, at danskerne selv skal spare op til fremtidens ældrepleje, mens der samtidig ønskes selskabslettelser.

- Lars Løkke taler om ældreplejen til sine børnebørn 60 år ud i fremtiden. Da vil der være et overskud på 80 milliarder om året, når man kigger på fremskrivningerne. Med det overskud er der også plads til, at vi bremser stigningen i pensionsalderen.

Enhedslisten vil fastfryse pensionsalderen, have arbejdstiden ned og investere yderligere milliarder i den offentlige velfærd og til klimakampen. Forsøger I ikke at blæse og have mel i munden på samme tid?

- Nej, det er faktisk muligt at gøre begge dele. Det handler om fordelingen af det offentlige og det private forbrug. Forestil dig din familie om 50 år. Så har I mere end fordoblet jeres indkomst på grund af velstandsstigninger. Så vil I kunne have fire biler, to køleskabe og dobbelt så mange udlandsrejser.

- Vores tro er, at i takt med, at velstanden stiger, og alle basale forbrugsbehov bliver opfyldt, vil folk også være parate til at betale lidt mere til fælleskassen.

Så det betyder skattestigninger?

- Det er klart, hvis vi ønsker en stadig højere investering i velfærden, når overholdbarheden er brugt op. Eller at pensionsalderen ikke skal stige så meget. Så har vi mulighed for at sige, at vi ikke behøver fordoble vores privatforbrug, vi kan nøjes med at lade det vokse med 90 procent. Det er en politisk diskussion, der sjældent bliver taget i Danmark.

Både Venstre og Moderaterne har foreslået en opsparingsmodel, der minder om arbejdsmarkedspensionerne. Ingen af partierne vil dog konkretisere, hvad de ældre i fremtiden selv skal spare op til.

- Vi skal den stik modsatte vej. Hvorfor er det sådan, at hvis du bliver syg i dit ben, så kan du gå hen på offentlige? Så betaler den solidariske fælleskasse, som man har bidraget til. Men bliver du syg i dine tænder, så kan det ruinere dig. Det er jo mærkeligt. Vi skal den modsatte vej, vi skal udvikle vores universelle velfærdsmodel og gøre den endnu bedre.

Nu har du nævnt fastfrysning af pensionsalderen, mindre arbejdstid, og nu også gratis tandlæge. Det er ret mange udgifter, er det holdbart?

- Det er politik alt sammen. De seneste årtier har man sænket skatterne for 60 milliarder kroner. Det er primært for de allermest velhavende i det her samfund. Hvis vi bare skruede skatten tilbage til niveauet før Anders Fogh Rasmussen, så kan vi finansiere alt, hvad jeg har sagt, og meget mere.

I samme periode er der også investeret stort i offentligt forbrug?

- Ja, men slet ikke nok til at følge med velstanden og demografien. Men vi skal gøre mere og flytte ting fra egenbetaling til solidarisk skattefinansiering. Hvor dem med de bredeste skuldre trækker det tungeste læs, siger Pelle Dragsted.

En af årsagerne til, at Moderaterne ønsker en plejeopsparing, er, ifølge ældreminister Mette Kierkgaard, at ældreplejen bliver fremtidssikret. Så det ikke afhænger af antallet af ældre eller politiske prioriteringer.

Den forklaring køber Pelle Dragsted dog ikke.

- Man har gennem de seneste 20 år skåret i dagpengene, forhøjet pensionsalderen og rundbarberet efterlønnen. Alt sammen for at skabe økonomisk holdbarhed, så der var råd til velfærden i fremtiden. Nu kommer man så bagefter og siger, at der alligevel ikke er råd til velfærden i fremtiden, det må I selv spare op. Det er et vælgerbedrag.

Eller er det en accept af samfundets udvikling, hvor velstanden får flere danskere til at købe ekstra ydelser, og hvis der ikke sker en regulering, så flere får sparet op, så kommer der et stort skel mellem A- og B-holdet?

- Når vi alle sammen bliver rigere, og det bliver vi jo med tiden, har vi så ikke alle sammen råd til at bidrage lidt mere til den fælles kasse? Så vi kan få et trygt og godt velfærdssamfund, gode plejehjem, sygehuse og børnehaver, hvor vi trygt kan komme, siger Pelle Dragsted og forsætter:

- I sidste ende er det et valg mellem to meget forskellige samfundsmodeller. Det privatiserede forsikringssamfund eller det universelle, solidariske velfærdssamfund. Det er en grundlæggende skillevej, vi står ved.

For den rumænskfødte ingeniør, Adrian Marcel Rozsondai, er der ingen tvivl om, hvorfor han og hans ligeledes rumænske hustru i dag har bosat sig permanent i Esbjerg.

- Et eksempel er, at du kan sætte dine børn af i vuggestue eller børnehave, før du går på arbejde, og hvis de er syge, og du skal hente et barn, så er der en forståelse for det. Ingen løfter et øjenbryn, og sådan er det ikke i ret mange lande, siger Adrian Marcel Rozsondai.

Han er en af dem, dansk erhvervsliv er dybt afhængig af lige nu. Udlændinge udgør 12 procent af alle lønmodtagere i Danmark, og sidste år var deres bidrag til værdiskabelsen i Danmark på rekordhøje 262 milliarder kroner. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI).

Problemet er, at de fleste udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, kun er her i relativt få år, hvorefter de udvandrer igen. For EU-borgere med erhverv som opholdsgrundlag er det omkring halvdelen, der er udvandret igen inden seks år.

- Nu er de kommet her. Så skal vi se på, hvad vi kan gøre, så de føler sig velkomne og måske bliver her, siger Søren Kjærsgaard Høfler, chefkonsulent i DI.

Adrian Marcel Rozsondai er ikke på vej videre. Han og kæresten valgte for mange år siden at læse til ingeniører på Aalborg Universitet. Siden har de været rundt i verden, men har valgt at vende tilbage til Danmark og bosætte sig i Esbjerg.

- Vi havde fået barn, så vi traf en beslutning om, at det var her, at han skulle vokse op. Det handlede om vores familie, og det skyldes især work-life balance, hvor du både kan have en karriere og passe dit familieliv. Det vil være det samme for mange familier med børn, siger Adrian Marcel Rozsondai, der arbejder hos industrivirksomheden Semco Maritime i Esbjerg.

Hans hustru, Mirela Rozsondai, arbejder for Vattenfall i Kolding.

På den måde er det rumænske par et mønstereksempel på, at man kan tilknytte udlændinge til det danske arbejdsmarked, så de ikke får lyst til at rejse videre.

Men sådan er det altså langt fra for alle udlændinge i de danske virksomheder.

Det er ærgerligt, fordi udlændinges betydning for fremgangen i beskæftigelsen i løbet af de seneste 10 år har været meget stor. Fra 2012 til 2022 er antallet af udenlandske lønmodtagere blevet mere end fordoblet fra 141.000 til 287.000.

Men hvor danske arbejdspladser har været attraktive for udlændinge, når man ser på løn, arbejdsvilkår og jobsikkerhed, er der udsigt til, at det bliver sværere at tiltrække dem i fremtiden.

- Vi kan se, at de lande, vi har rekrutteret fra over de sidste ti år som Polen, Rumænien og Tyskland, de står over for en negativ demografisk udvikling. Vi må forvente, at det også påvirker, hvor mange vi kan rekruttere til Danmark, og derfor er det værd allerede nu at fokusere på den store gruppe af internationale medarbejdere, som allerede er i Danmark, siger Søren Kjærsgaard Høfler fra DI.

Hos Semco Maritime i Esbjerg forsøger man at holde fast i de medarbejdere, der er kommet til landet. Virksomheden beskæftiger alt fra ingeniører til smede, maskinmestre og elektrikere og har i alt 2100 ansatte. Alene i Esbjerg beskæftiger virksomheden folk med 30 forskellige nationaliteter, og det er et stort arbejde at få folk ombord.

En af metoderne er at deltage i jobmesser i Rumænien, hvor rumænske medarbejdere rejser med og fortæller om arbejdet på offshore-installationer i Nordsøen og andre jobopgaver hos Semco Maritime.

Når udlændinge kommer til Danmark, forsøger virksomheden at få dem integreret, så de ikke hurtigt rejser videre igen.

- Vi kører selv danskkurser og har to hold i gang stort set hele tiden. Det er både for at kunne forstå og være med i samtalerne, men også for at give dem en stærkere tilknytning til det danske arbejdsmarked og Danmark, siger Thomas Nagbøl Mejlgård, personaledirektør i Semco Maritime.

Lige som i tilfældet med rumænske Adrian er han opmærksom på, at det ofte handler om at få hele familien til at føle sig godt tilpas i Danmark.

- Vi har et fint samarbejde med kommunen og med andre virksomheder i Esbjerg, hvor vi kan se, om der er et tilbud til vores medarbejderes bedre halvdel, hvis de har lyst til at rejse med herop, siger Thomas Nagbøl Mejlgård.

Han mener, at det er vigtigt at arbejde med at fastholde de udenlandske ansatte. Både fordi det kan være svært at få danskere til at uddanne sig til de hårde job på Nordsøen, hvor Semco Maritime har flere af sine store kunder. Men også fordi landene omkring os også savner kvalificeret arbejdskraft i takt med, at antallet af nye ansigter på arbejdsmarkedet ikke matcher det antal, der går på pension.

- Det skal vi være ekstremt opmærksomme på, fordi der er virkelig bud om arbejdskraften, også uden for Danmark, siger Thomas Nagbøl Mejlgård.

I Esbjerg har kommunen åbnet et Internationalt Hus - med såkaldt Tilflytterservice - centralt på Torvet i byens centrum, der netop har til formål at sikre udenlandsk arbejdskraft en god oplevelse.

- Vi kan hjælpe de udenlandske tilflyttere med at blive forbundet i nogle fællesskaber, så de i højere grad føler sig hjemme. Det har sikkert en del at sige for, om man bliver hængende eller skynder sig at komme videre til næste destination, siger Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg.

Kommunen er en del af et netværk, som Dansk Industri har etableret mellem 45 kommuner, som deler erfaringer om fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft.

- Det er jo hele pakken, vi skal tilbyde. Nogle har brug for, at ægtefællen får et job. For andre er det afgørende, at der er et internationalt skoletilbud. Nogle kommer alene og har brug for at få kontakt med danskere eller andre udenlandske tilflyttere, så de bliver en del af et fællesskab, siger Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V).

Ifølge Adrian Marcel Rozsondai handler det både om, hvordan man bliver modtaget i første omgang, og hvordan man får sig etableret på den lange bane.

- Det vigtigste er, at man føler sig velkommen i Danmark og i den enkelte virksomhed. Der er meget, der skal håndholdes i starten. Man skal åbne en bankkonto og installere MitID, men også finde en lejlighed i den rigtige bydel, siger han.

Hos Semco Maritime kan han desuden deltage i alt fra vinklub til sportsaktiviteter, men ellers bruger han tid i sin søns fodboldklub og det foreningsdanmark, der kan være en genvej til at udvide tilknytningen til Danmark. Interviewet gennemfører vi dog på engelsk.

Hvordan går det med at lære dansk?

- Jeg prøver at lære dansk, for mine børn taler bedre dansk end mig. De prøver hele tiden at snyde mig, så nu prøver jeg at lære det, siger han - på dansk - og griner.

MitID har budt på masser af bøvl for borgere og borgerservicecentre, siden den digitale nøgletjeneste meldte sin ankomst i 2021.

Mens forgængeren NemID synger på sidste vers, og MitID for alvor skal være danskernes eneste digitale ID til efteråret, så får MitID nu alvorlig kritik af Datatilsynet. Det fremgår af en afgørelse på tilsynets hjemmeside.

Den ellers langt mere sikre løsning - ifølge Digitaliseringsstyrelsen - har nemlig haft en sikkerhedsbrist.

Vi skal dog helt tilbage til en episode i januar 2022, hvor en række borgere via MitID fejlagtigt fik adgang til andre borgeres bankkonti. Det fik tre pengeinstitutter til at anmelde miseren til Datatilsynet, og det er nu afgørelsen af den efterfølgende undersøgelse af episoden, som offentliggøres.

Fejlen skyldtes ifølge tilsynet, at Digitaliseringsstyrelsen ikke har stillet krav om en bestemt type validering af borgerens login, når flere forsøger at logge ind på samme netbank på samme tid. I stedet har styrelsen blot anbefalet en bestemt type sikkerhedsforanstaltning.

Og det er altså ikke godt nok, vurderer Datatilsynet. For det betyder, at sikkerhedsniveauet har fejlet. Samtidig mener tilsynet, at Signaturgruppen, som har haft dataansvaret for den rette sikkerhedsløsning i login-situationen, ikke har lever op til sin opgave.

- Når det drejer sig om så central infrastruktur som MitID, er det afgørende, at den dataansvarlige laver den rigtige vurdering af risikoen, siger Allan Frank, it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet, om afgørelsen på tilsynets hjemmeside.

Netop som den alvorlige kritik falder over MitID's sikkerhed, er det samtidig sidste dag, hvor du kan få hjælp til at bruge og få den hidtidige digitale nøgletjeneste, NemID, hos Borgerservice. Supporten til NemID ophører nemlig 30. juni.

Det er dog først 31. oktober, at NemID helt stopper med at virke, når du skal logge ind på eksempelvis borger.dk og skat.dk, oplyser Digitaliseringsstyrelsen.

Det er godt 5,2 millioner danskere, som har skullet skifte fra NemID til MitID senest 31. oktober i år.  Og selv om overgangen mellem de to systemer har været kendt længe, var der i perioden 15. maj til 15. juni stadig cirka 23.000 danskere, som brugte NemID. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen til DR.

Overgangen til MitID har mødt en del benspænd de senere par år.

Avisen Danmark har tidligere beskrevet, hvordan godt én million borgere fik hjælp til at få løsningen installeret og i brug hos Borgerservice i 2022. Ligeledes betød travlheden, at kommunerne samme år måtte bruge millioner af kroner på vikaransættelser, overarbejdsbetaling og udvidede åbningstider.

Og nøgleskiftet kan stadig mærkes hos Borgerservice. Det fortæller blandt andre Tina Vium, som er borgerservicechef i Ringkøbing-Skjern Kommune, til dr.dk.

- MitID fylder generelt meget i vores ekspeditioner, siger hun.

1. november er der dog ikke andet at gøre end at ty til MitID, hvis man enten ønsker at handle på nettet, bruge netbank eller at benytte sig af diverse online tjenester.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage har den seneste tid være i skudlinjen og stået model til både trusler og tilsvininger i offentligheden.

For hun har i egenskab af sin profession valgt at forsvare den 38-årige Thomas Thomsen, der torsdag i Retten i Aalborg blev dømt for forsøg på voldtægt, drab og partering af den 22-årige Mia Skadhauge Stevn i februar 2022.

Det er egentlig i teorien ganske simpelt. Uanset hvor frygtelige ting, mennesker kan finde på at byde andre og denne verden, så er Danmark en retsstat. Og det betyder, at når samfundet anklager og forfølger en borger for at bryde loven, har borgeren ret til en retfærdig rettergang ved at få et forsvar og dermed en advokat.

Derfor er der ingen anden vej for advokat Mette Grith Stage end at forsvare sin klient og hans interesser. Men det er altså ikke det samme som at forsvare Thomas Thomsens handlinger. Det understreger Mette Grith Stage selv i et interview med TV2.

En ordlyd, hun desuden har gentaget flere gange de seneste uger, mens retssagen om drabet på den 22-årige Mia Skadhauge Stevn er blevet afviklet.

Det kan dog stadig være svært at begribe - ud fra et følelsesmæssigt synspunkt, - hvem der egentlig vil påtage sig den opgave, som Mette Grith Stage har takket ja til. Især når man også kan forvente, at presseopbud og borgernes meninger vil være stort og mange i en sag af sådan en karakter, som Mia-sagen er og har været.

Den garvede Mette Grith Stage var faktisk selv i tvivl.

Hun bad nemlig først om betænkningstid, da hun fik besked fra politiet om, at Thomas Thomsen ønskede hende som forsvarsadvokat. Det er ellers ikke kutyme for advokaten med 20 års erfaring at være i tvivl om sådan et spørgsmål, forklarer hun til TV2.

- Da jeg lige havde sundet mig, var jeg nærmest lidt flov over, at jeg ikke bare havde sagt ja med det samme, fordi det er det, der for mig ligger i at være forsvarsadvokat, siger hun.

Hun henviser til, at hun som forsvarsadvokat bør tage de sager, der kommer til hende. Det er ligesom en naturlig del af jobbeskrivelsen.

Mette Grith Stage står derfor også klar til at forsvare Thomas Thomsen igen, hvis han ønsker det, forklarer hun.

Torsdag ankede den 38-årige drabsdømte nemlig rettens dom om forvaring.

Ingen ved dog endnu, hvorvidt Mette Grith Stage atter ønskes at stå på mål for den drabsdømte. For det lykkedes som bekendt ikke for den erfarne forsvarsadvokat at efterkomme sin klients ønske om at undgå forvaring i første omgang.

Mia Skadhauge Stevn er et navn, de færreste danskere vil glemme. Billedet af den livsglade unge kvinde i sin strålende grønne festkjole med langt krøllet hår og en brændende glød i øjnene står i smertelig kontrast til hendes tragiske skæbne.

Mias forældre og søster sendte gennem deres bistandsadvokat Bjarne Dam Johansen torsdag en udtalelse ud til danskerne, som er beundringsværdig i ordets smukkeste og reneste betydning.

Midt i den ultimative sorg og det fuldstændig meningsløse tab sender familien en bølge af taksigelser afsted: Til politiet, til personalet i retten, til medierne, ja til hele Danmark for at udvise sympati, hjælpe dem og drage omsorg. Det er et nærmest umenneskeligt overskud, som familien udviser.

Sorgen kan man ikke løbe fra. Den afdøde forfatter og præst Johannes Møllehave har beskrevet sorgen så præcist i denne smukke sætning: "Sorg er en kærlighed, man ikke kan komme af med". Modtageren af ens kærlighed er her ikke mere. Den modtagerløse kærlighed bliver derfor til en sorg, der er ufattelig tung at bære. Familien skriver rammende, at godt nok er der sat et foreløbigt punktum i retssagen, men "vores sorg og savn er der ikke sat punktum ved". Det bliver der aldrig.

Når familiens udtalelser er ekstra relevante at stoppe op ved, så skyldes også perspektivet i den direkte opfordring til, at danskerne ikke skal lade sig skræmme. Deres datter og søster var nemlig et tilfældigt offer for "en gal mands værk". Hans forbrydelse må ikke få børn og unge mennesker til at frygte "det fantastiske og frie liv, der er mulighed for i Danmark".

I netop den ånd skal alle vi voksne sende vores børn og unge ud i verden. Uden frygt og med proportionerne på plads. For ingen kan gardere sig mod den forbryderiske ulykke, der ramte Mia Skadhauge Stevn, hendes familie, kæreste og venner. 

Livet skal ikke leves med frygt for, at noget helt forfærdeligt - med ekstrem lille sandsynlighed - kan ske. Vi skal derimod i familiens ånd ære Mia Skadhauge Stevns liv ved at udvise empati og omsorg for andre mennesker og sætte pris på livet.