Det var lige omkring månedsskiftet, hvor marts bliver til april i 2009. Pia Kjærsgaard havde fået nok, og nu havde hun sendt en sms. Hun ville have et møde. For hun var godt og grundigt træt af alle rygterne om, at Anders Fogh Rasmussen ville forlade posten som statsminister i Danmark til fordel for et job som generalsekretær i Nato.

Pia Kjærsgaard fik sit møde. Det fortæller hun i selvbiografien "Fordi jeg var nødt til det" fra 2013. Men hun fik ikke lov til at beholde sin statsminister. For på mødet fortalte Fogh hende, at han dagen efter ville melde sig som officiel kandidat til jobbet i Bruxelles. Fogh ville dog gerne ifølge Kjærsgaard have en lille kattelem, så han kunne vende tilbage til Statsministeriet i Prins Jørgens Gård, hvis der alligevel ikke var international efterspørgsel på hans kompetencer. Men det ville DF-lederen ikke være med til.

- Nej, han ville miste troværdighed, og det skal ikke være det næstbedste valg at blive som statsminister, forklarede Pia Kjærsgaard senere til TV 2.

Fogh havde ikke længere Dansk Folkepartis opbakning, hvis det kiksede med Nato. Det gjorde det som bekendt ikke, og i stedet fik Dansk Folkeparti Lars Løkke Rasmussen som statsminister.

Vi ved ikke endnu, om Mette Frederiksen snart skal have skiftet visitkortene ud, og selv om det tyder på, at Mette Frederiksen fik velsignelsen fra Washington under besøget hos præsident Joe Biden i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus, er der sandsynligvis stadig uger til, at Nato-regeringscheferne finder ud af, hvad der skal ske, når den nuværende generalsekretær Jens Stoltenbergs periode udløber: Skal han forlænges (vil han overhovedet det?), eller skal der findes en ny midt i en de facto krigstid for den transatlantiske forsvarsalliance?

Lykkes det ikke for Mette Frederiksen inden for en rimelig fremtid (senest ved Nato-topmødet i Vilnius i Lithaun i midten af juli) at lande et nyt job, er hun nødt til at prioritere sit aparte regeringsprojekt hen over den politiske midte mellem partier, der ifølge Venstres Jakob Ellemann-Jensen er ”antiteser” til hinanden.

For de lykkelige hvedebrødsdage er overstået, og vælgerne er tilsyneladende stemplet ud. Men det er værre for projektet, at man begynder tydeligere og tydeligere at se de åbenlyse forskelle, der er på de tre regeringspartier. I udgangspunktet er det ikke et problem, fordi de tre partier selvfølgelig ikke ser ens på alt, men det bliver et problem, når partierne pludselig begynder at dyrke deres politiske uenigheder.

I regeringens første måneder virkede det, som om alle regeringsmedlemmer var helt høje på endorfiner, men i takt med at hverdagen har ramt ministerkontorerne, og meningsmålingerne bliver ringere og ringere, har behovet for politiske solo-meldinger overraskende hurtigt meldt sig hos regeringspartierne - i særdeleshed hos Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen.

For mens udenrigsministeren i regeringens første måneder sad mere i et fly, end han sad i ministerstolen på Asiatisk Plads i Udenrigsministeriet, har Lars Løkke Rasmussen vendt fokus hjemad. Især et interview, som udenrigsministeren gav i Avisen Danmark, om såkaldte ”generationsplaner” og mulig øget brugerbetaling på ældreområdet i fremtiden, har sat ild i debatten om fremtidens velfærdssamfund og fået flere af folketingsmedlemmerne fra de to øvrige regeringspartier helt op i det røde felt. Blandt andre justitsminister Peter Hummelgaard (S), som også i Avisen Danmark afviste Løkkes tanker om, at velhavende ældre skal betale mere selv. 

Internt i regeringstoppen har fremtidens velfærdssamfund været genstand for debatter, men det forlyder, at det er alt for tidligt at konkludere på noget - og da slet ikke på noget så kontroversielt som, at borgerne skal have flere penge op af lommerne.

Siden har Løkke også helt aktivt bidraget til rygtestrømmen om Mette Frederiksens mulige jobskifte. Det skete, da han beredvilligt svarede på spørgsmål om chefens mulige kommende karriere til TV 2:

- Jeg ville gøre mig mine overvejelser. For vi har haft valg for kun et halvt år siden. Og vi har startet et helt nyt politisk projekt i Danmark, som jo i høj grad også er personbåret i den forstand, at det hviler på, at jeg selv stiftede et nyt parti med den raison d’etre (eksistensgrundlag, red.), at vi skulle lave en ny konstruktion i dansk politik, og at Mette Frederiksen, da valget blev udskrevet, satte sin egen person ind på det, sagde Løkke, der ellers i valgkampen gjorde et stort nummer ud af, at det skulle "handle om noget og ikke nogen".

Mens Mette Frederiksen trives bedst med styring, struktur og køreplaner, er Lars Løkke Rasmussen kongen af kaos - en titel, socialdemokrater faktisk brugte, da han var V-formand. Indtil videre har statsministeren både udadtil og ifølge regeringskilder også indadtil udvist storsind. Måske fordi hun er mere optaget af at køre sig selv i stilling til et nyt job. Måske fordi det er smartest, når man skal have en helt ny og uprøvet regeringskonstellation til at fungere. Faktum er, at hvis Lars Løkke Rasmussen ser et magttomrum, forsøger han at fylde det ud.

I 2009 nægtede Pia Kjærsgaard at tage Anders Fogh Rasmussen til nåde. I 2015 lykkedes det ikke for Helle Thorning-Schmidt at lande en af topposterne i EU, selv om hun var i spil til det allersidste. Hun endte i stedet med at sende regeringens anden stærke partileder, Margrethe Vestager, til Bruxelles med en dansk kommissærpost. Til næste år skal Danmark igen udpege en ny kommissær, og det kunne jo være, at Mette Frederiksen overvejede at kopiere Helle Thorning-Schmidt, hvis der er udsigt til, at hun skal blive hængende i dansk politik en rum tid endnu.

Regeringen har foreslået et historisk løft af Forsvaret på 143 milliarder kroner over de næste ti år.

38 milliarder kroner skal gå til genopretning og videreførelse af det nuværende forsvar, imens 105 milliarder kroner skal gå til nye formål.

Præcis hvordan pengene skal fordeles, skal afgøres i løbet af de kommende år - men der er lagt op til store ændringer i værnepligten og massiv støtte til Ukraine. Med støtten bliver det muligt for Danmark at nå Nato-målsætningen om at bruge to procent af vores bruttonationalprodukt på forsvaret.

Forsvaret får altså penge nok i løbet af det næste årti - men får det også mandskab nok?

Det mangler formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening Tom Block fortsat svar på.

Til Avisen Danmark og Radio4's politiske debatprogram Det Røde Hjørne fortæller formanden, at han er "fint tilfreds" med regeringens forslag. Han savner dog at se konkrete tiltag, der kan løse manglen på medarbejdere.

- Vi har et forsvar, der overhovedet ikke hænger sammen. Vi mangler mere end hver fjerde kollega. Udfordringen er ikke rekruttering, men fastholdelse, siger han.

Spørgsmålet er derfor, om regeringen har glemt et afgørende element i forsvarsudspillet.

Det mener medlem af forsvarsudvalget for Socialdemokratiet Rasmus Stoklund dog ikke.

- Jeg kan sagtens forestille mig, at spørgsmålet kommer til at fylde de kommende år. Jeg synes, der er kommunikeret, at der er behov for at se på både rekruttering og fastholdelse. Det kan være ved at se på arbejdsforhold eller videre jobmuligheder.

Og løn? spørger vært på Det Røde Hjørne Pernille Rudbæk.

- Det er ikke min rolle at udtale mig om lønnen, siger Rasmus Stoklund og tilføjer:

- Det er klart, vi kan ikke leve med at sætte en masse penge af til Forsvaret, hvis der ikke er nogen, der arbejder i det.

Løn er heller ikke et varmt emne for programmets anden gæst, forsvarsordfører for Enhedslisten Trine Pertou Mach.

- Det er nogle andre, der skal afgøre det, siger hun.

Trine Pertou Mach mener dog grundlæggende, at problemer med fastholdelse skal løses.

- Det er et rimeligt vigtigt punkt, uagtet at vi ikke har samme perspektiv på, hvad der skal ske med Forsvaret. Fastholdelse er noget, Forsvaret siger, er en kæmpestor udfordring. Et gennemsyn har jo også vist, at der er forhold på kaserner rundt omkring, som er virkelig problematiske. Det skal man se på, så folk har lyst til at være der.

Ordføreren foreslår, at man bør se på, om man kan give medarbejderne en civiluddannelse samtidig med, at de arbejder i Forsvaret. Og så skal Forsvaret passe mere til kvinder, end det gør i dag.

- Kvindelige værnepligtige oplyser, at uniformerne ikke passer til kvindekroppen. Det skal jo ikke være en politisk diskussion, det skal fikses, det giver sig selv, siger hun.

For en måned siden blev seks ansatte hos Region Hovedstaden fyret, efter det blev opdaget, at de havde snaget i patientjournaler i forbindelse med sagen om bortførelsen og voldtægt af en 13-årig pige på Vestsjælland.

Avisen har desuden beskrevet, hvordan en enkelt nu tidligere ansat sygeplejerske i samme region har snaget i 1318 patienters journaler.

Nu viser en aktindsigt, Avisen Danmark har indhentet, at disse tilfælde langt fra er enestående.

Tal fra fire ud af landets fem regioner, viser, at der på landsplan siden 2019 er blevet slået uberettiget op i patientjournaler mere end 1300 gange.

Men i virkeligheden dækker tallet formentlig over et kæmpestort mørketal og en endnu større ugennemskuelighed, der gør det umuligt at danne sig et reelt overblik på området.

Hovedsageligt fordi der er stor forskel på, hvordan regionerne fører tilsyn og kontrol af området.

Der er flere ting, der tilsammen gør, at det er svært at danne sig et overblik over, hvor mange sundhedsansatte, der uden legitim grund har kigget i patientjournaler.

Hos nogle af regionerne dækker tilfældene af uberettigede patientopslag formentlig over sager, hvor der er blevet givet et personligt samtykke til, at den ansatte kan kigge i journalen - men hvor det af forskellige årsager ikke er blevet noteret.

I andre tilfælde kan der være tale om tastefejl, der optræder som et uberettiget opslag uden nødvendigvis at være det.

Hos Region Midtjylland og Region Nordjylland mangler man endnu at færdigbehandle sager fra 2021 og 2022, og tallene derved kan vise sig at være endnu højere.

Hos Region Sjælland har man ikke tal fra før 2021.

En stor del af mørketallet og ugennemskueligheden skyldes ikke mindst, at der hos Region Syddanmark slet ikke findes tal over uberettigede oplag i patientjournaler.

- Overgangen fra ét patientjournalsystem til et andet har desværre betydet, at vi i Region Syddanmark ikke har kunnet anvende vores normale software til en automatiseret gennemgang for uberettigede opslag i patientjournaler. Det har voldt store tekniske udfordringer at integrere de to systemer i en periode, hvor der var mange andre væsentlige implementeringsopgaver, skriver regionen som svar på aktindsigten.

Desuden oplyser Region Syddanmark, at der i 2021 og 2022 er gennemgået henholdsvis 1093 og 1432 opslag, uden at der i ét enkelt af tilfældene har været mistanke om et uberettiget opslag.

Formand for Danske Regioner, Morten Freil, mener, at der burde være mere ensformighed mellem regionerne for at sikre patienternes sikkerhed og rettigheder mest muligt.

- Der er ingen tvivl om, at sundhedsdata er dybt fortrolige data og helt afgørende for tilliden mellem sundhedspersoner og patienter, siger han og tilføjer:

- Vi skal sikre os, at patienter har lige gode muligheder for adgangen til at se, hvem der slår op i journalen. Lige nu har patienter i Region Sjælland blandt andet bedre mulighed for dette end i andre regioner, siger han.

Morten Freil peger herudover på, at der flere gange har været sager fremme, hvor for eksempel familiemedlemmer har snaget i fortrolige journaler, eller hvor interesserede har snaget i kendte danskeres journaler uden at have en legitim grund til det.

- Vores klare opfordring vil være, at man styrker sikkerheden omkring vores patientjournaler. Det vil man kunne gøre ved at indføre endnu flere stikprøver, end vi ser i dag, men ikke ved at begrænse sundhedspersoners adgang til data, da god adgang er afgørende for patientsikkerhed, siger han.

Formanden peger herudover på, at regionerne i dag benytter sig af forskellige måder i forhold til at kontrollere ansattes uberettigede opslag på.

Dette uddyber han ved at fortælle, at man nogle steder benytter kunstig intelligens, der kan tjekke op på familiemedlemmer, geografi og lignende og derved slår ud, hvis der er tale om et mistænkeligt tilfælde, hvor en medarbejder f.eks. uberettiget har slået op i naboens patientjournal.

Kigger man nærmere på antallet af uberettigede opslag, er det tydeligt, at tallet for Region Midtjylland er markant højere end i de resterende regioner - også når man tager udgangspunkt i, hvor mange ansatte der er i hver af regionerne.

I et skriftligt svar til Avisen Danmark oplyser vicedirektør i Region Midtjylland, Carsten Lind, at regionen siden 2019 har foretaget en omfattende systematisk kontrol af medarbejderes opslag i patientjournalen.

- Det er vores opfattelse, at de relativt høje tal for Region Midtjylland har sammenhæng med den intensive kontrol, som vi - især siden 2019 - har ført med personalets opslag. Således ser vi vores indsats som udtryk for, at vi netop har en høj sikkerhed bygget op omkring vores system, også når det kommer til at kontrollere personalets tilgang til patientoplysninger, skriver han.

Han fortæller yderligere, at man i regionen arbejder kontinuerligt med at optimere den systematiske log-opfølgning, så det i videst muligt omfang finder frem til de mistænkelige opslag.

Carsten Lind oplyser herudover, at han ikke mener, at det højere antal uberettigede opslag kan hænge sammen med, at der i Region Midtjylland er flere ansatte der uberettiget kigger i patientjournaler.

- Det er ikke vores indtryk, at der reelt er tale om, at regionens ansatte, i højere grad end i resten af landet, overtræder reglerne. Tværtimod har vi en antagelse om, at vores gennemførte awareness-aktiviteter, uddannelsesmateriale mv. væsentligt har øget personalets viden om, hvad man må – og ikke må – og at det nu afspejler sig i et faldende antal uberettigede opslag.

Vicedirektøren oplyser herudover til Avisen Danmark, at der i 102 ud af i alt 765 uberettigede opslag er lavet indberetninger af brud til Datatilsynet.

Sundhedsdatastyrelsen oplyser til Avisen Danmark, at der i dag er forskellige patientsystemer i regionerne og derfor også forskel på patienters adgang til at se, om en ansat uberettiget har slået op i journalen.

Herudover oplyser Sundhedsdatastyrelsen, at man arbejder på at få implementeret systemer hos alle landets regioner, så alle landets patienter har adgang til at kunne opdage uberettiget opslag.

Sundhedsdatastyrelsen påpeger desuden, at det er regionerne, der har ansvaret for de nuværende journalsystemer, og det derfor ligeledes er dem, som kan svare på sikkerheden af de respektive systemer.

Biler: Der er liv og glade dage på det danske bilmarked for brugte biler. Danskernes appetit på brugte biler er nu så høj, at udbuddet af biler er det laveste i seks måneder, og omsætningen er høj.

Der tegner sig med andre ord et billede af 2023 som et solidt brugtbilsår med salgstal, der ligner 2020, da der samlet blev solgt over 420.000 brugtbiler i Danmark. Det fortæller Jan Lang, der er markedsanalytiker hos Bilbasen, der især ser en udvikling på markedet for brugte elbiler.

- Der er for alvor kommet gang i salget af elbiler. Priserne på brugte elbiler faldt fra september sidste år, men prisfaldene blev forstærket efter Teslas prisnedsættelser i starten af året, siger han og uddyber:

- Nu er udbuddet af brugte elbiler det laveste i flere måneder, og enkelte modeller, herunder Tesla Model Y, stiger i pris på brugtmarkedet. I uge 21 stoppede prisfaldene på bilen, og i sidste uge steg gennemsnitsprisen for første gang siden 13. januar i år.

Ifølge Jan Lang er prisen på en brugt Model Y i snit steget med 7000 kroner. Det lyder måske af meget, men det er en meget lille stigning for alle de nyslåede Tesla-ejere, som købte en Tesla Model Y fra ny i slutningen af 2022 (inden Tesla sænkede priserne). Deres værditab er stadigt mærkbart, lyder det fra Jan Lang.

- De 7000 kroner svarer til en stigning på omkring 0,5 procent, og jeg forventer ikke flere prisstigninger. Til gengæld kommer de heller ikke til at falde i pris igen, siger Jan Lang og påpeger, at for dem, der købte en Tesla Model Y i 2022, så har prisfaldene været så markante, at det er et meget lille plaster på såret.

Teslas Model Y er ikke den eneste elbil, der er steget i pris.

- Der er to andre modeller, som er steget marginalt i pris. Det er Mini Cooper SE, der er steget 1200 kroner i snit. Her er spørgsmålet nu, om det er en reel stigning, men faldet er den ikke, fortæller Jan Lang og fortsætter:

- Så er der VW e-Golf, der også er steget marginalt med 1800 kroner.

Spørger du Jan Lang, bliver det ikke helt nemt at forudse, hvordan brugtbilsmarkedet for elbiler kommer til at udvikle sig i den kommende tid.

- På den ene side vil de lave priser stimulere efterspørgslen, og det gør den allerede. På den anden side falder priserne fortsat ude i Europa, og dermed får sælgerne/forhandlerne adgang til billigere biler, og dermed kan de også sætte dem til salg lidt billigere. Så det hele handler om balancen i markedet, lyder konklusionen fra Jan Lang.

For de forbrugere, som stadig er på jagt efter en brugt elbil, betyder udviklingen, at nu er et rigtig godt tidspunkt at slå til.

Ifølge Bilbasen.dk er priserne på elbiler, på trods af prisstigningerne, stadig meget lave. Og ikke nok med det, så er det også nyere biler, der bliver sat til salg. For seks måneder siden havde de brugte elbiler en alder på to år og 11 måneder i gennemsnit. Den 2. juni i år var gennemsnitsalderen to år og otte måneder.