- Én aktør skal ikke have lov til at sætte sig på et helt marked.

Transportminister Thomas Danielsen (V) meldte sig skarpt ind i debatten om mangel på konkurrence og lokale monopoler på det danske marked for opladning af elbiler, der opstod i kølvandet på en lækket rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

- Er der mere end 12-14 ladepunkter, så skal man ikke sidde mere på den samme rasteplads. Så skal der være andre aktører, så man sikrer konkurrencen, sagde ministeren torsdag i et interview med Avisen Danmark.

Og det er et interview, der har kastet en ganske opsigtsvækkende reaktion af sig fra Clever, der er den største ladeoperatør i Danmark.

Virksomheden melder sig nu klar til at afgive halvdelen af pladserne på de store ladeparker, der netop er åbnet på rastepladserne Lillebælt Syd og Lillebælt Nord langs motorvejen på Fyn, til deres konkurrenter.

Det siger Clevers administrerende direktør, Casper Kirketerp-Møller, til Avisen Danmark.

- Da vi bød på Lillebælt Nord og Syd, gjorde vi det på samme vilkår som andre ladeoperatører. Transportminister Thomas Danielsen fortæller nu om hans ambitioner for de kommende udbud på det statslige vejnet – de ambitioner deler vi.

- For der bør være mere end en operatør på de store statslige rastepladser, ligesom der bør vælges mere end en operatør, når kommunerne laver udbud. Derfor vil vi høre Transportministeriet og Vejdirektoratet, om det er muligt at give halvdelen af alle ladepladser på Lillebælt Nord og Syd til en anden ladeoperatør, siger han til Avisen Danmark.

Clever åbnede for nylig hele 32 lynladepladser i alt på rastepladserne Lillebælt Syd og Lillebælt Nord. Planen var indtil nu at tilføje yderligere 28 lynladere på de to rastepladser i 2025, så én operatør dermed ville råde over 60 lynladere i et ganske lille område.

Det er Vejdirektoratet, der anlægger ladeparkerne og sørger for de fysiske rammer og skaffer strøm til lynladerne.

Derefter står private virksomheder for etablering og drift af ladepunkterne efter et udbud. Interessen for at drive ladeparkerne har været stor, og Vejdirektoratet har oplyst, at der har været syv-otte bydere på hver ladepark.

Transportminister Thomas Danielsen gjorde det torsdag klart, at han vil ændre på vilkårene for den slags udbud for at sikre konkurrencen på det hastigt voksende marked for opladning af elbiler.

En ambition, som ladeoperatøren Clever altså deler.

- I Clever går vi ind for, at der skal være fri konkurrence på markedet. På den måde bidrager vi i fællesskab til, at vi som samfund gør elbilisme så attraktiv som overhovedet muligt, og at vi når regeringens målsætninger for den grønne omstilling, siger Casper Kirketerp-Møller.

I den lækkede rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er én af anbefalingerne netop, at der fremover skal være mindst to ladeoperatører om at opsætte ladestandere på den samme rasteplads langs motorvejene.

I gennemsnit har 61-årige Lone Hvitved skiftet jobbet i ældreplejen ud med et nyt hvert femte år, siden hun var 18 år gammel.

I dag er hun bosat i Tikøb i Helsingør Kommune, uddannet social- og sundhedshjælper og arbejder i hjemmeplejen i Fredensborg Kommune.

- Hvis tingene begynder at bevæge sig i en negativ spiral, hvor jeg ikke kan se mig ud af tingene, så vil jeg gerne ud at prøve noget andet. Det kan være, hvis en leder bliver for firkantet, eller en kollega bliver for meget, og man ikke kan råbe dem op og ændre det til det positive, siger hun.

Igennem årene har hun haft op imod otte forskellige job hovedsageligt i hjemmeplejen og på plejehjem i Helsingør, Hillerød og Fredensborg kommuner.

Og noget tyder på, at Lone Hvitveds meget skiftende arbejdsliv langt fra er et enkelttilfælde.

Gennemsnitligt har den kommunale ældrepleje en personaleudskiftning på omkring 27 procent af uddannet personale, når man kigger på en femårig periode fra 2017 til 2021. Det viser en ny undersøgelse lavet af Cepos.

Herudover viser undersøgelsen, at der er markant stor forskel på, hvor gode danske kommuner er til at holde på det personale, som til daglig tager sig af vores ældre borgere.

Kommuner som Gribskov, Rebild, Odense, Holbæk, Roskilde, Aarhus, Helsingør, Lejre og Middelfart placerer sig i den dårlige ende med en udskiftning på mellem 35 og 41 procent.

Omvendt er kommunerne Herlev, Bornholm, Odder, Vesthimmerland, Tønder, Brønderslev, Hørsholm, Aabenraa og Ringsted de steder i landet, hvor man er bedst til at holde på ansatte i ældreplejen.

Fra 2022 til 2023 skiftede omkring 19 procent af alle SOSU'er job på tværs af arbejdspladser og stillinger i Danmark. Det svarer til den næsthøjeste udskiftningsprocent blandt sundhedsuddannede - kun overgået af pædagogmedhjælpere og -assistenter, viser nye tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Tanja Nielsen, sektorformand i FOA for social- og sundhedssektoren, peger på, at der er sket et skift i den måde, hvorpå vi opfatter vores arbejde, eftersom vi i dag skifter job oftere, end vi gjorde for blot 10 år siden.

- I fremtiden kommer vi ikke til at se ret mange, der får 25-års-jubilæum. Vi har et andet syn på arbejdslivet i dag, end vi havde førhen. Vi har ikke det der ejerskab med ind på vores arbejdsplads på samme måde i dag. Til gengæld har vi et voksende ønske om tilfredshed og fleksibilitet og faglig udvikling, siger hun.

Hun peger herudover på, at der kan være en lang række praktiske grunde - såsom stigning i karriere eller en ny bopæl - som gør, at personer vælger at skifte job.

- Vi har her at gøre med et arbejdsområde, der flytter sig hele tiden. Og så har vi rigtig mange af vores medlemmer, som gennem faser i deres liv har brug for enten at komme væk fra faget eller søge noget, hvor de er på færre timer eller f.eks. kun kører dagvagter. Det kan være, fordi deres liv gør, at de har brug for mere stabilitet på arbejdspladsen, fortælle Tanja Nielsen.

Tanja Nielsen fortæller herudover, at hverken de forholdsvise høje udskiftningsprocenter eller den store forskel mellem kommunerne kommer bag på hende, eftersom ældreplejen i længere tid har været udfordret, når det kommer til rekruttering.

Gennem årene har der været mange forskellige grunde til, at 61-årige Lone Hvitved har skrevet under på nye ansættelseskontrakter.

De fleste gange har det typisk handlet om en følelse af manglende og dårlig ledelse, hvor Lone Hvitved har følt sig overset eller udelukket for inddragelse i nye processer på arbejdspladsen.

En enkelt gang forlod hun jobbet i Helsingør Kommune efter en sygemelding med stress i en periode på fire måneder.

- Det var dårlig ledelse, faktisk var der slet ikke nogen ledelse efter min mening. Vi nåede aldrig at blive integreret i, hvad der foregik, og hvad man forventede af os. Og så valgte jeg at kigge efter et andet sted, hvor tingene fungerer, siger hun og tilføjer:

- Jeg har brug for at have tid til at reflektere over borgerne, og ikke bare få stukket endnu en opgave i hånden, fordi så går mennesket af mig. Jeg skal have en god arbejdsdag for at kunne give noget godt til andre.

Og netop derfor har Lone Hvitved de fleste gange set et nyt jobskifte som værende en befrielse og starten på noget bedre.

Avisen Danmark har forsøgt at indhente en kommentar fra Helsingør Kommune angående den kritik, Lone Hvitved retter mod sit tidligere job i kommunens ældrepleje. Den henvendelse er Helsingør Kommune ikke vendt tilbage på.

Ifølge forskningschef hos Cepos Karsten Bo Larsen har der hidtil manglet en landsdækkende kvalitetsindikator på ældreplejen.

Og ifølge ham kunne en måde at gøre det på netop være at kigge på kontinuiteten af medarbejdere, som denne undersøgelse gør.

- I det hele taget mangler vi nogle gode indikatorer, der gør det muligt at sammenligne kvaliteten af ældreplejen på tværs af de enkelte kommuner og institutioner, siger han.

Han peger herudover på, at det at se det samme ansigt kan anses som værende et kvalitetsparameter for den ældre borger.

- Og så siger det jo også noget omkring det her med, hvor god er man til at holde på medarbejderne. Altså hvor god er man reelt set til ledelse i de enkelte kommuner, tilføjer han.

Tanja Nielsen fra FOA peger ligeledes på, at høj udskiftning af medarbejdere giver mere uro hos den enkelte borger.

- Borgerne har brug for kontinuitet. Det er derfor, at vi arbejder så intensivt på, at kommunerne skal skabe de her små tværfaglige teams, hvor det er den samme medarbejder, der kommer de fleste dage i løbet af en uge. Jo mere vi får det bredt ud, jo mere stabilitet tror jeg også på, vi får, siger hun.

Ude i virkeligheden har 61-årige Lone Hvitved også bemærket, hvor mange flere nye ansigter de ældre borgere i dag møder sammenlignet med for 40 år siden.

- I starten havde de svært ved at møde 10 nye ansigter på en måned, og nu møder de jo nærmest, hvad der føles som 100, siger hun.

Ifølge analysen er Herlev Kommune det sted i Danmark, som gør det bedst, når det kommer til at fastholde medarbejdere i ældreplejen - med den laveste udskiftning på 18 procent.

Og det kan der være flere grunde til, mener Gitte Friberg Bomholdt (S), formand for sundheds- og voksenområdet i Herlev Kommune.

- Vi er en mindre kommune, hvilket vil sige, at der ikke er lang afstand fra medarbejderne i hjemmeplejen eller på plejecentrene op til kommunens topledelser eller til os politikere. Vi mødes på kryds og tværs i forskellige forberedelser og møder, siger hun.

Hun peger herudover på, at man i Herlev Kommune de seneste år har været meget optaget af at inddrage medarbejdere i forandringer og beslutninger og have en stærk ledelse ude tæt på den enkelte medarbejder.

- Det vil være ønskværdigt, hvis den (udskiftningen i ansatte, red.) var endnu lavere. I den perfekte verden vil det tal være endnu lavere i Herlev Kommune, siger Gitte Friberg Bomholdt.

Gitte Friberg Bomholdt påpeger herudover, at en bedre fastholdelse af ansatte i ældreplejen ikke kun kommer til gavn for borgerne, men at det ligeledes har stor værdi for kommunen økonomisk og kompetencemæssigt.

En borger klager til Ankestyrelsen over sin kommune. Borgeren bor på et af kommunens botilbud, og borgeren mener ikke, at kommunen har fastsat det korrekte beløb for vedkommendes egenbetaling af udgifter til driftsomkostninger, husleje ved sammenlignelige boliger, el og varme, TV, internet og rengøring i borgerens botilbud. Ankestyrelsen mener ikke, at kommunen tilstrækkeligt har dokumenteret udgifterne, og derfor skal kommunen foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens brug af TV og internet, før den rette egenbetaling for denne specifikke ydelse kan beregnes. Den samlede udgift til TV, internet og rengøring er oprindeligt af kommunen beregnet til 160 kr.

Ovenstående er et af de mange eksempler på statslige kontrol og bureaukrati, som Kommunernes Landsforening har afleveret hos finansminister Nicolai Wammen (S). For de årlige forhandlinger om kommunernes og regionernes økonomi for det kommende år er gået i gang, og denne gang tyder meget på, at det ikke bliver lige så enkelt, som det til tider har været for skiftende finansministre at lande en aftale.

Og selv om kommunaløkonomi ikke lyder særlig sexet, er det faktisk noget, som har meget konkret betydning for alle danskere. For hvor mange penge skal der spares i din kommune i det kommende år? Får din kommunalbestyrelse mulighed for at bygge nye skoler eller vedligeholde vejene, så der ikke kommer alt for mange nye huller i asfalten til næste år? Der er hundredvis af milliarder på forhandlingsbordet i Finansministeriet, og armlægningen er voldsommere i år end tidligere.

For kommunerne og regionerne har fået nok. Siden 1979 har Kommunernes Landsforening og den til enhver tid siddende regering stort set hvert år i juni indgået en aftale om næste års økonomi i kommunerne - og senere også for regionerne. Og der skal også nok lande en aftale i år, men fronterne er usædvanligt hårdt trukket op, lyder meldingen fra forhandlingslokalet.

Byrødderne er nemlig frustrerede. Dagligt bliver de mødt af vælgere, som har meget store forventninger til den borgernære velfærd. Og alt for ofte må kommunalpolitikerne skuffe. Enten mangler der penge eller også mangler der hænder til at løfte opgaven. Der er er udbredt fornemmelse af, at Christiansborg-politikerne forsøger at tørre alle problemerne af på politikerne i "frontlinjen", og det skal der ifølge byrødderne sættes en stopper for. Ganske usædvanligt har Kommunernes Landsforening i dagene før Kristi Himmelfartsdag - altså mens forhandlingerne foregår - lanceret en kampagne på sociale medier med en række af landets borgmestre med forskellige partifarver, som har ét budskab til folketingskollegerne: Send flere penge - vi kan ikke løse flere opgaver uden flere penge!

Regeringen håber, at den ved at tillade kommunerne at bruge lidt flere milliarder kroner på anlæg - så som nybyggeri, renoveringer og lapning af hullerne i vejene - kan mildne de konfrontatoriske borgmestre. Selv om regeringen fortsat er bekymret for, hvordan inflationen vil udvikle sig i resten af 2023, tyder meget på, at den godt tør lade kommunerne fyre lidt flere milliarder af på anlæg til næste år uden, at det vil puste yderligere til prisstigningerne.

Det er især faldet kommunerne for brystet, at socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i et interview i Avisen Danmark har talt om at indføre "guldstandarder" på socialområdet, når kommunerne sidste år havde ekstraudgifter for 1,7 milliarder kroner på det specialiserede socialområde.

Harmen bliver kun endnu større i det kommunale bagland, når snakken falder på Socialdemokratiets store valgløfte om ekstra lønkroner til de offentligt ansatte. Tre milliarder kroner ekstra i lønningsposen til de offentligt ansatte i 2030 lovede Mette Frederiksen (S) i valgkampens sidste dage tilbage i slutningen af oktober sidste år. Den gang troede mange, at midlerne skulle findes i finansministerens statskasse via det økonomiske råderum. Men da regeringsgrundlaget blev præsenteret halvanden måned efter valgdagen, var der kommet helt andre ideer på bordet. Nu er det kommunerne og regionerne, der over de næste fem-seks år skal afbureaukratisere så meget, at folketingspolitikerne kan stå som de glade givere af en ekstra lønforhøjelse. Den slags vinder man ingen popularitetskonkurrence på som kommunalpolitiker. I første omgang lægger regeringen op til, at kommunerne skal finde besparelser for 700 millioner kroner til næste år, mens regionerne skal finde 300 millioner kroner. De resterende to milliarder kroner til lønløftet skal så findes i de kommende år.

Derfor skydes der også for første gang i mange år med skarpt fra kommunernes side. Det løse krudt er gemt væk, for nu er det alvor. For borgmestrene er også ramt på deres retfærdighedssans. De kan nemlig ikke forstå, hvorfor det er dem, der skal afbureaukratisere og skære i administrationen, når antallet af statsligt ansatte er eksploderet i det senere år. Tidligere i år viste tal fra den såkaldte Dybvad-rapport, at antallet af medarbejdere i statens styrelser og departementer er vokset med henholdsvis 41 og 32 procent i perioden 2016-2022. Til sammenligning er antallet af administrative medarbejdere i kommunerne kun vokset med 2,4 pct. i samme periode.

Selv om det i kalenderen kan se om som om, der er lang tid til november 2025 og et kommunalvalg, så er der det ikke for kommunalpolitikerne. Det er nu, de skal sikre, at der er tilstrækkelige midler til at gennemføre egne valgløfter i de kommende år - eller som minimum bare undgå det helt store sparekatalog, når budgettet for 2026 skal lægges i sommeren 2025. Historiebøgerne indeholder masser af eksempler på bykonger, der ikke fik fire år mere med borgmesterkæden, fordi de var nødt til at rundbarbere velfærden alt for tæt på valgdagen.

Der er god grund til at forlænge den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse, mener justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Det siger han til Ritzau på baggrund af en opgørelse i perioden 2016-2021 over sigtelser rejst som følge af den midlertidige grænsekontrol. Af it-tekniske grunde er der ingen opgørelse over sigtelser rejst i 2022 og 2023.

Opgørelsen optræder i forbindelse med et svar, Danmarksdemokraternes Peter Skaarup har fået på en forespørgsel til justitsministeren om omfanget af sigtelser, der kan knyttes til grænsekontrollen.

I løbet af de seks år er der i alt rejst 11.198 sigtelser.

Der er tale om 186 kategorier af sigtelser, som for manges vedkommende ikke umiddelbart synes at kunne relateres til den flygtningestrøm i 2015, der fra 4., januar 2016 resulterede i den midlertidige grænsekontrol.

29 ud af de godt 11.000 sigtelser er rejst ud fra en straffelovsparagraf om menneskesmugling af særlig skærpende, systematisk, organiseret og evt. livsfarlig karakter.

I en anden kategori optræder andre 260 sigtelser, der omfatter menneskesmugling. Avisen Danmark har forgæves søgt svar i Justitsministeriet på, hvilken alvor, karakter og omfang de har.

Ulovlig knallertkørsel, forkert lygteføring, smugleri, butikstyverier, kørsel i nødspor, mobiltelefoni under kørsel og overlæs figurerer også på listen, der omfatter lovovertrædelser på eller i umiddelbar nærhed af grænseovergangsstederne.

Top 5 over sigtelserne i de seks opgørelsesår ser således ud:

- 2343 sigtelser for brud på pasloven.

- 1429 er sigtet for kørsel i hashpåvirket tilstand.

- 1329 sigtelser vedrører brud på loven om euforiserende stoffer.

- 578 herboende udlændinge er sigtet for ikke at have et pas.

- 567 er sigtet for at køre bil uden at have et kørekort.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) udtaler til Ritzau, at tallene vidner "klart om, at vi stadig har behov for grænsekontrollen i en ny, midlertidig periode".

Selv om der ikke er nogen tilgængelige opgørelser over sigtelserne de seneste to år, mener Peter Hummelgaard alligevel, at de tidligere opgørelser er anvendelige i dag.

- Jeg tror mest af alt, at det giver et billede af, hvad det er for nogle typer af politiforretninger, og hvad man ser nede på grænsen.

- De tal, der trods alt er, giver et billede af, hvad det er for nogle typer af ting, vores dygtige politifolk ser og også får standset nede ved grænsen, siger Peter Hummelgaard.

De fleste af mine gamle venner og bekendte fra København, hvor jeg boede i næsten fire årtier, har aldrig været her i Esbjerg - medmindre de var på vej til Fanø om sommeren. Uden at stoppe andre steder end ved færgelejet, naturligvis.

Derfor har de generelt nogle ret anakronistiske forestillinger om Danmarks femtestørste by: Fiskestank og øretæver i luften. Hundredvis af kuttere lagt til kajs. Fulde fiskere og sømænd med ruller af pengesedler i lommerne. Frække damer ventende på moler, gadehjørner og havneknejper … i Sydvestjyllands sildelugtende Sodoma og Gomorra!

Sådan var det muligvis, dengang Esbjerg blev berygtet som ”Danmarks Chicago”, men virkeligheden anno 2023 er desværre langt mere prosaisk og kedsommelig. Troede jeg i al fald, indtil det lokale dagblad, JydskeVestkysten, i en temaserie over flere dage afslørede, hvad der egentlig foregår under den pæne provinsoverflade.

Føljetonen om ”sex i det fri” har været en rystende oplevelse for en lettere støvet, ældre abonnent som undertegnede. Allerede under læsningen af den første artikel fik jeg morgenkaffen galt i halsen.

For dér erfarede jeg nemlig, at min barndoms uskyldige udflugtsmål ”Lille Mallorca” - en rasteplads ved en soppesø lidt syd for byen, hvor børnene kunne plaske rundt i det plumrede vand, mens de voksne drak kaffe ved folde-ud-campingbordet - nu er destination for skamløst liderlige mænd og kvinder efter mørkets frembrud. Ak, er intet helligt mere?

”Dogging”, kaldes det, når mænd og kvinder mødes for at dyrke sex med hinanden og/eller fremmede i det fri på øde rastepladser i skov- og naturområder efter at have lavet frække aftaler på nettet. Sex i parkerede biler, på kommunale bænkesæt eller sågar under åben himmel …

Nogle kan lide at have sex med hinanden foran et publikum; andre eksperimenterer med partnerbytte og gruppesex. Visse mænd - såkaldte cuckolds/hanrejer - tænder på at se deres umættelige kvindelige partner blive taget af flere andre, sveddryppende mænd på stribe.

Langs en hovedvej nord for den mondæne forstad Hjerting knaldes der tilsyneladende løs hele sommeren, når det selv under danske vejrforhold er mere behageligt at tumle rundt med bar mås i en fugtig skovbund (hvis man passer på brændenælderne!)

På nordsiden af vejen finder man de heteroseksuelle mænd og kvinder om aftenen. På sydsiden færdes de angiveligt mere sky, hemmelighedsfulde homomænd, der ifølge en anden af de stakåndede reportager i den normalt så sobre avis især træffes formiddag eller tidlig eftermiddag.

Jeg har endda hørt rygter om, at der på enkelte rastepladstoiletter er boret huller i skillevæggene mellem båse, så en trængende mand i nød kan stikke sit erigerede lem derigennem for at blive oralt serviceret af en fellow traveller. Hvilket har gjort et blufærdigt menneske som mig en smule nervøs for overhovedet at anvende disse faciliteter, selv når blæren er ved at briste undervejs.

For et par år siden fremgik det af salgsopgørelser fra landets største distributør af sexlegetøj, at ingen købte flere af deres produkter end esbjergenserne, og dét burde vel have været et varsel om, hvad der var i vente.

Så selvom jeg er for gammel og tyk til sådan noget friluftsgriseri - og i øvrigt heller ikke har bil - må jeg nok lære at leve med, at fortidens syndige klondyke er blevet rebootet som 6700 Sexbjerg.

Og hvem ved - måske kan dét lokke nogle af vores besøgende i sommersæsonen til at tage et sidespring undervejs … i stedet for bare at køre lige ned til Fanøfærgen?