Landbrug: En pludselig stigning i eksporten af kvæg til Ungarn skaber mistanke om, at danske landmænd og kvægeksportører holder liv i et af dansk landbrugs helt store eksportmarkeder for levende dyr: Rusland.

Det sker, selvom organisationer som Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen ikke ønsker, at der bliver sendt dansk kvæg til Rusland, mens landet fører krig mod Ukraine.

Mens transporterne af kvæg direkte til Rusland er indstillet, er salget til Ungarn vokset så markant, at det vækker mistanke. Der er nemlig intet, der tyder på, at mælkeproduktionen i Ungarn er på vej op, og dermed må det solgte kvæg finde veje ud af Ungarn.

Sidste år blev eksporten af levende kvæg til Ungarn syvdoblet til over 2700 dyr. Samtidig faldt eksporten til Rusland med over 80 procent til blot 1882 dyr, og det blev kun opnået efter en slutspurt i marts 2022 - kort efter krigsudbruddet. Siden har der officielt ikke været en eksport af kvæg til det russiske marked. Det viser tal fra Landbrug & Fødevarer på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

I landbruget taler man derfor om, at nogle landmænd ufortrødent sælger levende dyr til Rusland via EU-landet Ungarn, der er kendt for at have fastholdt stærke økonomiske relationer til Rusland. Siden januar har Landbrug & Fødevarer derfor kontaktet de danske eksportører af landbrugsdyr for at kaste lys over den mulige eksport.

- Vi kender også de rygter, som landmændene taler om. Vi kan ikke be- eller afkræfte dem, for der findes ikke registreringer af, hvor dyrene kommer hen efter Ungarn. Det er derfor, at vi har skrevet et brev til eksportørerne, siger Ida M.L.D. Storm, sektordirektør for kvæg i Landbrug & Fødevarer.

Efter at have rykket for svar har organisationen efterhånden hørt fra de fleste eksportører af kvæg, og svarene deler sig i to lejre:

- Nogle er meget opmærksomme på det og har meget klare aftaler med deres kunder for at være sikre på, at dyrene ikke ender i Rusland. Andre svarer, at de eksporterer til Ungarn, og hvad der sker derefter, det har de ikke indsigt i, siger Ida M.L.D. Storm.

Eksport af levende dyr som kvæg er ikke omfattet af EU-sanktioner. Lige som medicin og fødevarer betragtes landbrugsdyr som produkter, den russiske befolkning stadig skal have adgang til.

Bjarne Nielsen er kreaturhandler i Danmark, men arbejder ikke med eksport. Alligevel har han bemærket en omfattende trafik af levende dyr især til Ungarn.

- Jeg kan se, at der bliver eksporteret en masse til Ungarn. Hvad der sker derfra, det ved jeg ikke, for så kan man ikke følge dem længere. Jeg forstår det ikke, for Ungarn er et EU-land, så det kan jo ikke passe, at man ikke kan følge, hvad der sker med dyrene, siger Bjarne Nielsen.

Han er forarget på vegne af de omkring 5000 ukrainere, der arbejder på danske landbrug, og hvor mange har trukket deres familier med op til Danmark efter Ruslands invasion.

- Det er så uetisk. Landmændene står og sælger dyrene med en ukrainsk medhjælper stående ved siden af. Det er helt ude i hegnet, siger Bjarne Nielsen og understreger, at han også kender til eksportører, der nægter at sælge dyr, hvis de kan ende i Rusland.

Avisen Danmark har talt med en kvægeksportør, der tidligere har haft Rusland som sit klart største marked. Eksportøren, der ikke ønsker at medvirke med sit navn af hensyn til forretningen, oplyser at have afbrudt ethvert samarbejde med Rusland og dermed vinke farvel til en årlig tocifret millionomsætning.

Hos Kreaturhandler Anders Rasmussen A/S i Holstebro har man haft et travlt år i 2022, selvom det vigtige russiske marked faldt bort. Det fortalte indehaveren, Anders Rasmussen, til nyhedsmediet Effektivt Landbrug i januar. Samtidig talte han om, at der til gengæld var solgt mange dyr til nye markeder, især Ungarn og Bulgarien.

Anders Rasmussen, mener du, at der eksporteres kvæg fra Danmark til Rusland?

- Det gør der ikke. Ikke mig bekendt i hvert fald, svarer han, da Avisen Danmark fanger ham i bilen hjem fra et staldbesøg.

Han peger på, at han ikke vil sælge til Rusland af hensyn til ukrainerne i Danmark.

- Det er det hensyn, vi tager, og derfor laver vi ikke nogen tredjelandseksporter (eksport til lande uden for EU, herunder Rusland, red.).

Ved du, hvor de dyr, du sælger til Ungarn, har deres slutdestination?

- Vi har jo en slutdestination på vores papirer. Den indberetter vi til Fødevarestyrelsen inden transporten, siger Anders Rasmussen.

Kan man forestille sig, at jeres kunder i Ungarn sælger dyrene videre uden jeres vidende til Rusland?

- Teoretisk er det muligt. Det fungerer sådan, at jeg køber nogle dyr hos en landmand og sælger dem til en anden landmand i Ungarn. Jeg indleverer dokumentation og laver papirer i samarbejde med Fødevarestyrelsen i Danmark. Hvad der måtte ske derefter, det er ude af vores hænder.

Men bør du ikke interessere dig mere for, hvorfor efterspørgslen efter kvæg pludselig er vokset så meget i de lande, du sælger til?

- Jeg tror ikke, at jeg er sat i verden for at være et politisk organ. Jeg er sat i verden for at skabe merværdi for mine kunder, og hvis jeg skal gøre det, så skal jeg udbetale en god og konkurrencedygtig pris. Det er det, vi gør, når vi søger eksportdyr lige nu, og det glæder vi os over, siger Anders Rasmussen.

Har du også fået et brev fra Landbrug & Fødevarer om eksport af dyr til Rusland?

- Ja, og jeg svarede det samme, som jeg svarer dig. Der er ikke noget hemmeligt i det, vi laver. Man kan gætte sig frem til mange ting, og der er meget, der er muligt. Jeg ser ikke, at det er oplagt (at dansk kvæg sendes fra Ungarn til Rusland, red.), men det er heller ikke noget, jeg koncentrerer mig voldsomt om. Jeg skal koncentrere mig om at give en god pris for dyrene, og så skal jeg koncentrere mig om at, at dyrene behandles fuldt forsvarligt, siger Anders Rasmussen.

En af de største aktører i markedet er det landmandsejede eksportselskab, Viking Livestock, der lige som flere konkurrenter har haft Rusland som sit største marked i årevis. Det hørte op kort efter Ruslands invasion, fortæller direktør Lars Kloster.

- Vi stoppede fire dage efter krigen og har hverken sendt dyr til Rusland direkte eller via mellemstationer i nogen lande overhovedet. Det har kostet os en masse penge, men det var en beslutning fra vores bestyrelse, og den er vi glade for, siger Lars Kloster.

Han har selv undret sig over, at der har været en voksende eksport af dyr til nye markeder, herunder Ungarn, i de seneste 12-14 måneder, men uden at man kan se en stigning i landets mælkeproduktion.

- De dyr må gå videre til andre lande, siger Lars Kloster.

Han afviser, at Viking Livestock uforvarende kan eksportere kvæg, som ad omveje ender i Rusland.

- Vi vil altid kende slutkunden, så derfor sker det ikke hos os, siger han.

Flere lande har haft en stor eksport af kvæg til Rusland, men krigen betød, at mange af disse dyr skulle finde nye købere i EU-lande eller på helt nye markeder i Nordafrika og Asien. Hos Viking Livestock oplevede man sidste år et samlet fald i antallet af solgte dyr, og det forsøgte virksomheden at opveje ved blandt andet at opdyrke et nyt marked i den tidligere sovjetrepublik Kasakhstan, der gerne vil udvide mælkeproduktion.

- Det er med karantæne i Danmark og med danske myndigheder, der er med hele vejen. Nogen vil sige, om dyrene ikke bare går videre fra Kasakhstan til Rusland, men det gør de ikke, for det er nogle helt andre prøver, der skal tages, hvis dyrene skulle videre til Rusland, siger Lars Kloster.

Mejeriforeningens formand, Steen Nørgaard Madsen, sælger selv kvæg via en eksportør, men mener at have sikret sig, at den sidste destination for dyrene ikke er Rusland.

- Men der har været nogle rygter om, at der stadig eksporteres dyr til Rusland. Derfor opfordrer vi landmændene til at spørge eksportørerne om, hvor dyrene skal hen, siger Steen Nørgaard Madsen.

Han kender ikke til landmænd, der er ligeglade med, hvor kvæget ender, men han udelukker heller ikke, at de findes.

- Jeg synes jo, at landmændene skal overveje, hvor deres medarbejdere kommer fra, for rigtigt mange af dem kommer fra Ukraine. Derfor siger jeg til landmændene: Overvej nu, hvor I sender jeres dyr hen, siger Steen Nørgaard Madsen, der selv har ukrainske ansatte på sin bedrift.

Hos Landbrug & Fødevarer understreger sektordirektør Ida M.L.D. Storm, at organisationen bakker op om sanktionerne mod Rusland.

- På områder, hvor der ikke er sanktioner, fraråder vi vores medlemsvirksomheder at fortsætte aktiviteterne, fx eksport til Rusland. De landmænd, der er bekymrede, rådgiver vi til at stille krav til deres eksportører, men det er op til deres egne etiske og moralske hensyn, om de dyr, de har gået og passet og plejet, må sælges til Rusland, siger Ida M.L.D. Storm.

Russiske landmænds interesse for dansk kvæg skyldes, at russerne langt fra er selvforsynende med mejeriprodukter og kød og derfor i mange år har været en stor aftager af dyr udefra. Danmark er kendt for at have et af verdens bedste avlsprogrammer, som gør dansk kvæg til en eftertragtet vare - især drægtige kvier, som typisk sendes på lastbiler ud i Europa.

Lad falde, hvad ikke kan stå, lyder en gammel forvrøvlet talemåde.

Denne gang er det landsbyerne, den peger på.

Mandag stillede en specialkonsulent fra Cepos (Center for politiske studier) sig selv følgende spørgsmål i et indlæg i Altinget: "Hvor langt skal Folketinget gå for at bevare livet på landet?" og svarede med: "næsten ingen vegne."

Han skrev også, at han har svært ved at se, hvordan det kan blive andre danskeres problem, at en landsby er blevet så lidet attraktiv, at beboerne flytter væk og ingen til.

Det har selvfølgelig affødt debat og brug for klarsyn, og den slags skal man ikke være nærig med at dele.

Ifølge Danmarks Statistik boede 18,5 procent af os sidste år i landdistrikter med under 1000 indbyggere.

Dette tal er faldende modsat hovedstadsområdet, som vokser hurtigere end befolkningstilvæksten. Men uanset: Cirka hver femte af os bor under en stjernehimmel uden lysforurening. Et sted, hvor folk omkring os ved, hvem vi er. Hvor børnenes skole er lille, og viben kan høres uforstyrret. Hvor rapsmarkerne hvert år farver humøret gult af glæde, og hvor øjet kan "vandre" uden at støde ind i en grå mur.

Vi vil livet på landet. Men alligevel flytter nogle af os fra landsbyerne, fordi det er for besværligt at bo der. Fordi der er snubletråde her der og allevegne, og de færreste af os har lyst til at samle på blå mærker.

Vi kan begynde med børnene: Gamle kirkestier, stikveje og jordveje, der typisk forbandt landsbyens omkringliggende huse med skole og kirke, er over hele landet pløjet op til intensiv landbrugsdrift. Dermed er skolevejen ofte en usikker og snoet landevej - uden cykelsti, men med opkørte og ujævne kanter påført af store lastbiler og landbrugsmaskiner. 

Og apropos skoler - de lukker, fordi der er for få børn. Og hvorfor er der for få børn? By-eller landdiskussioner handler ofte om, hvad der kom først: Hønen eller ægget.

Sæt børnene på en bus! Ja, når det kan lade sig gøre. Regelmæssig busdrift er lige så udryddelsestruet som sommerfugle. Hvis man for eksempel bor på Nordlangeland og vil i biografen eller hygge med en god ven i Rudkøbing, der ligger cirka midt på øen, skal det ske i dagtimerne. Der går ingen busser nordpå efter klokken 20 på hverdage og 21 i weekender.

Så vil du bo på landet, skal du have råd til mindst én bil og til at handle til fuld pris i Dagli'Brugsen eller hos den lokale købmand. Er du gammel og uden kørekort, er du isoleret.

Der er mange grunde til, at ungdom, familier og yngre seniorer forlader landsbyerne og flytter til en by - de sidste i såkaldt tide, mens der stadig er kræfter til at rykke.

I byen kan vi gå eller cykle til aktiviteter og måske til en station. Og bybusserne er mere aktive end rutebilerne. Arbejdspladserne samler sig også i byerne - ligesom uddannelsesinstitutionerne. Det kan godt være, at ens hus eller lejlighed er lidt dyrere, og at der ikke er så kønt og fredfyldt i cement-og glasørkenen, men livet - fra hussalg og indkøb til adgang til lægehus - er lettere.

Vi danskere vælger ikke vores hjem udelukkende drevet af økonomisk formåen og lyst. Vi bosætter os der, hvor vi kan få tilværelsen til at hænge bedst muligt sammen. 

Det er trist, hvis landlivet kun skal være for storbønder, sommerhusejere fra ind- og udland, der får lov at købe tomme helårsboliger, og boligspekulanter, der "hjælper" kommunen med at få anbragt en husvild familie. At de sidste faste beboere skal være borgere på overførselsindkomster - altså dagpenge, folkepension, kontanthjælp m.m.

Hvis vi skal praktisere "lad falde, hvad ikke kan stå", så lad i det mindste være med at skubbe og bruge andre bissetricks til at jage folk væk fra landsbyerne og ind i byerne, hvor byggesygen hærger vandkanter og andre grønne områder.

Et nyt trekløver i form af Liberal Alliance, De Konservative og De Radikale vil gå i kødet på regeringens pensionspolitik. Det skriver Berlingske.

I stedet vil Alliancen lave reformer, der skaffer mere arbejdskraft til både den offentlige og private sektor, og det skal ske ved at ændre på Arne-pensionen og efterlønnen. Allerhelst ved at afskaffe både efterlønnen og Arne-pensionen.

Hele formålet er at presse og inspirere regeringen.

- Derfor er det naturligt, at vi tre partier – der alle har et højere ambitionsniveau, hvad enten det handler om tilbagetrækning, udenlandsk arbejdskraft, personskat eller iværksætteri – går sammen, siger Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, til avisen.

De tre partier vil med et større arbejdsudbud skaffe et provenu, som kan bruges på alt fra velfærd og klima til lavere skat og bedre rammevilkår for erhvervslivet.

Missionen er et "langvarigt" samarbejde, hvor de tre partier vil stå sammen og komme med fælles oplæg til forhandlinger, lyder det.

Og spørger man Casper Dall, Avisen Danmarks politiske redaktør, så vil oppositionspartiernes forslag vise, om regeringen er villig til at samarbejde.

- Det er en af de mest spændende forhandlinger i den nærmeste fremtid, fordi det kan blive afgørende for, hvor bogstaveligt vi skal tage det, der står i regeringsgrundlaget, siger Casper Dall.

Regeringen lægger i regeringsgrundlaget op til, at ordningerne for seniorpension og Arne-pension lægges sammen. Det betyder reelt, at ordningerne samlet bliver forringet, mener flere forskere og professorer.

Ifølge Casper Dall er det helt utænkeligt, at Socialdemokratiet vil gå med til at give sig på spørgsmålet om efterløn.

Alligevel kan der være noget om, at regeringen kan imødekomme de tre partier på tilbagetrækningsområdet.

- Det lyder på regeringskilder, at der er en bevægelse på det her område.

- Man kigger på, om der kan findes kompromiser, som de tre regeringspartier kan se sig selv i, hvor der samtidig åbnes for, at der kan komme yderligere partier ind og være en del af et forhandlingsforløb, siger Casper Dall.

Seniorpensionen er omfattet af et politisk forlig, som både LA, K og R en del af.

- Hvis regeringen ikke kan blive enige med forligspartierne, bliver der ikke nogen ændringer på denne her side af valgperioden. Derfor skal regeringen i gang med at give sig, siger Casper Dall.

Ellers kan Mette Frederiksen (S) ende i samme situation som Helle Thorning-Schmidt (S), der var socialdemokratisk statsminister fra 2011-2015, påpeger Casper Dall.

- Helle Thorning var nødt til at trække en række forslag tilbage fra regeringsgrundlaget, hvorefter hun blev beskyldt for løftebrud, siger han.

Hos fagforeningen 3F er formand Henning Overgaard rystet over forslaget fra de tre partier.

- Det er et helt vanvittigt forslag, der fuldstændig blæser på almindeliges menneskers forhold og livsvilkår. De tre partier udviser en forbløffende privilegieblindhed, som jeg stærkt må tage afstand fra. Det er uretfærdigt, uhørt og udansk, siger Henning Overgaard i et skriftligt svar til Avisen Danmark.

Han understreger, at det for 3F handler om en værdig tilbagetrækning, og at det kan ske, inden kroppen er "slidt helt ned". Uanset om man er faglært eller ufaglært.

- Den ulighed er man åbenbart helt ligeglad med hos de tre borgerlige partier. Arne-pension og efterlønnen er med til at rette op på denne ulighed, så pensionslivet bliver nogenlunde lige langt for alle danskere, høj som lav. Det princip går jeg ind for, men det blæser man tilsyneladende på i den borgerlige opposition, siger Henning Overgaard.

De ligger der som perler på en snor langs de små veje i det fynske landskab. De små landejendomme, der engang var drevet som landbrug, der kunne brødføde en familie. Sådan er det ikke længere. Nu lever beboerne af andre jobs, men nyder at kunne bo på landet. Nu er en tikkende bombe imidlertid havnet i postkassen hos mange af ejerne, der står til måske en tidobling af ejendomsskatten.

- Det er helt vanvittigt og modvirker alle intentionerne om at skabe liv på landet, siger borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen (V).

Han og de øvrige ni fynske borgmestre har derfor skrevet til skatteminister Jeppe Buus (S) og minister for landdistrikter Louise Schack Elholm (V). I et to sider langt brev beder borgmestrene dem indtrængende om at ændre den omkategorisering af små landbrugsejendomme, der betyder, at jorden skal beskattes på samme måde som havejord i en by.

Én af dem, der har fået besked om nye skatteregler på ejendommen, er Henrik Wenzel. Han har en landejendom på 6,7 hektar nær Frøbjerg Bavnehøj mellem Tommerup og Aarup. Familien er meget optaget af biodiversitet og har haft græs på de ugødede arealer i alle 18 år, den har haft ejendommen.

- Vores jord er en oase for insekterne, og her er masser af forskellige plantearter, siger han.

Han frygter, at den højere beskatning af jorden ved små ejendomme vil tvinge mange til at sælge jorden til større landmænd.

- Det betyder, at jorden vil blive pløjet og gødet, og man mister store arealer med høj biodiversitet som vores. Samtidig står politikerne bag kampagner om vilde haver og vildere planter i rundkørsler og rabatter. Men det batter slet ikke i forhold til den jord, man nu risikerer at miste til intensivt landbrug. Det hænger slet ikke sammen politisk, mener Henrik Wenzel, der i øvrigt arbejder som professor på Institut for Grøn Teknologi på SDU.

Han aner ikke, hvor stor ekstraregningen bliver. Det står nemlig ikke i de breve, Vurderingsstyrelsen har sendt ud om den nye beskatning:

- Det er helt grotesk. Vi har en frist på få uger til at klage over omkategoriseringen af vores ejendom, men vi aner ikke, om den årligt står til at blive ekstra beskattet med 10.000 kroner, 30.000 kroner, 40.000 kroner eller et andet beløb, siger han.

De nye skatteregler er dog sådan, at de først træder i kraft, når ejendommen sælges, eller der sker ændringer på ejendommen. Det formilder ikke de fynske borgmestre. I brevet til de to ministre nævner de, at blot en byggeansøgning til et nyt badeværelse vil betyde, at man falder ud af overgangsordningen og skal betale den højere skattesats. Borgmestrene peger også på, at ejendommene højst sandsynlig bliver mindre værd, når de skal sælges. Det betyder igen, at de bliver sværere at belåne.

- Vi så ellers i corona-tiden, hvordan folk fik øjnene op for værdierne ved at bo på landet, men nu bliver det mindre attraktivt at købe de ejendomme, der bliver ramt af de nye skatteregler, siger Søren Steen Andersen.

I brevet til ministrene peger borgmestrene på en øget risiko for forfald på landet.

"Vi vil kraftigt appellere til, at der lægges en ny linje, der skåner ejerne af de små ejendomme på landet for de eksorbitante skattestigninger, som kan have ødelæggende konsekvenser for bosætningen i landdistrikterne," skriver borgmestrene.

I alt 21.000 ejendomme i Danmark berøres af de nye skatteregler, og for 15.000 ejendommes vedkommende vil al jorden fremover blive fuldt ud beskattet som beboelsesejendom eller "havejord".