- Det var ikke sådan, at jeg tog noget LSD og så - pheew - var jeg et nyt menneske. Men det satte en nysgerrighed til sindet i gang, fortæller Magnus.

I skrædderstilling sidder en mand i 30’erne, mens han ivrigt fortæller om sin vej ind i psykedelika. Om en utryg barndom, en nysgerrig ungdom og det første trip i starten af 20’erne. Hver pointe understreges med hænderne.

Magnus er psykedelisk terapeut. En undergrundsbehandler, der hjælper folk igennem deres livskriser og ud af deres neuroser. Men hvor traditionel terapi holder sig til samtalens vej, involverer Magnus brugen af såkaldte ”magiske” svampe.

Svampene indeholder psilocybin. Et psykoaktivt stof, der kan fremkalde hallucinationer og ændret virkelighedsopfattelse. Det er den ændrede bevidsthedstilstand, klienterne søger i håbet om lindring, når de kommer til ham.

Samtidig er stoffet ulovligt at være i besiddelse af, købe og give til andre uden for den etablerede lægeverden. Magnus er ikke mandens rigtige navn. Men fordi det, han laver, er strafbart, er det en ekstrem lukket verden, som vi kun kan komme ind i, hvis vi ikke afslører Magnus' virkelige identitet.

At beskrive den psykedeliske oplevelse er en svær størrelse. I løbet af samtalen med Magnus bliver der talt om at udvide rammerne for ens tanker. At tage en cirkel, der kører i ring, og vikle den ud, så man står med en spiral, der bevæger sig op eller ned.

Som Magnus formulerer det, har det personligt hjulpet ham med at få føling med, hvad der er meningsfuldt i livet. Og hvad der ikke er meningsfuldt.

I medierne hører man stadigt flere historier om veteraner, der behandler deres PTSD med MDMA karrieremennesker, der ”mikrodoserer” LSD for at højne produktiviteten og lægestudier, der undersøger psilocybins evne til at behandle svære depressioner.

Nogle er endda begyndt at tale om ”en psykedelisk renæssance”.

Hos Rigspolitiet mærkes interessen også. Fra 2020 til 2022 er antallet af Toldstyrelsens beslaglæggelser af psilocybinsvampe og -væksthuse vokset fra 166 til 469. Og med 264 yderligere beslaglæggelser per 1. marts i år ser 2023 ud til at blive endnu et rekordår.

Midt i det hele er en ny gruppe terapeuter begyndt at spire frem. De tilbyder samtaleterapi i parløb med ulovlige stoffer.

Det er tit sidstnævnte, der løber med opmærksomheden, men selv ville Magnus aldrig anbefale psilocybin over terapi.

- Mange af dem, der opsøger mig, fortæller, at de har “prøvet alt” - forstået som forskellige former for terapi og/eller psykofarmaka - og håber, at psykedelisk terapi kan hjælpe. Muligvis - men man skal ikke have en forventning om, at psykedelika i sig selv er en pille, der løser dit problem.

LSD. Psilocybin. Meskalin. MDMA. Ketamin. Iboga. Ayahuasca. DMT. En enkelt oplevelse med 2CI. Alt sammen substanser, Magnus har erfaring med.

For den uindviede læser sender opremsningen måske kaffen i den gale hals. For Magnus’ kan det sammenlignes med en krydderihylde til sindet.

Med MDMA - for eksempel - oplever klienterne en følelse af større tryghed og åbenhed, hvilket kan være sundt i parterapi. Med psilocybin forstyrres fastlåste tankemønstre og medvirker til, så man med held bliver i stand til at se sit liv i et nyt perspektiv, forklarer han.

Størstedelen af Magnus' behandlingsforløb handler dog om at skabe en god relation mellem terapeut og klient. Både før og efter. Derfra går jagten ind på at opspore og udrede usunde tankemønstre.

Her adskiller Magnus’ sig ikke fra sin traditionelt skolede kolleger.

Senest fik han et gennembrud med en mand i 50'erne. Efter at have indtaget en dosis psilocybin kom manden frem til, at hans problemer kunne spores til et ”dybt indkodet mønster”.

Det går op for manden, at han lærte i sin opvækst, at hans mors kærlighed kun kan opnås, hvis han får status og succes. Og at denne overbevisning har haft en styrende indflydelse både på hans arbejdsliv og partnerskab.

- Det åbnede for en anden måde at være bevidst på og gav ham muligheden for at slippe nogle gamle og uhensigtsmæssige mønstre. Men bevidsthed om den slags gør det ikke i sig selv - det skal ses som en del af en større personlig udviklingsproces, fortæller Magnus.

Her er det naturligt at spørge, om manden så ikke kunne nøjes med almindelig terapi, når samtalen er det vigtigste.

- Samtaleterapi rammer på et tidspunkt en mur. Man kan tale om og intellektuelt forstå hele vejen rundt om sine traumer, men det er ikke det samme som at forløse dem, svarer Magnus.

I løbet af interviewet bliver det klart, at det, Magnus tilbyder, er en mystisk oplevelse, noget nærmest religiøst. En oplevelse af at være bevidst om, at éns selvfortælling er en fiktion, som dermed er åben for gendigtning.

- Det er supersvært at formulere, for det bliver nemt en kliché. Det er ikke en kosmisk uretfærdighed, at du engang skal dø. Det kan jeg postulere. Men klientens erkendelse af, at det er okay. Det er der, potentialet ligger, mener Magnus.

Samtalen bliver hurtigt spirituel, og det er okay, pointerer Magnus. Igen kommer hænderne i brug, når han nærmer sig en vigtig pointe.

- Det er en del af vores moderne kulturelle neurose, at vi har mistet kontakten til noget større end os selv. Der er en slags fiksering på de historier, vi lever i, siger Magnus.

Det handler om følelsen af at være til og være i fred med den menneskelige tilstand, konkluderer han.

Følelsen ser ud til at være efterspurgt. Der er af gode grunde et stort mørketal, når det kommer til psykedelika. En hurtig overflyvning af Facebook giver dog en form for pejlemærke.

Søger man på psykedelika på Facebook, finder man grupperne Psykedelisk Samfund, Psykedelisk Terapi og Mikrodosering Danmark. De har tilsammen godt 12.000 følgere.

I Danmark følger Margit Anne Petersen med i udviklingen. Som socialantropolog og lektor ved Center For Rusmiddelforskning har hun i en årrække undersøgt danskernes forhold til stoffer som en vej til selvforbedring.

Og hun ser faktisk en parallel til studerendes brug af såkaldte ”study drugs” - for eksempel Ritalin - som ofte bruges til forbedring af studieevner. På samme måde bruges psykedelika til hurtigt at opnå mental forandring.

- Noget, jeg ofte hører, er, at folk ikke har tid til 10 års terapi. De vil hellere have det godt hurtigt, siger hun og oplever, at der på alle måder er en stigende interesse.

Hendes bud er, at det til dels kan tilskrives positive historier i medierne, der vinkler stort på psilocybins potentiale som medicinsk behandling. Sagt med andre ord er psykedelika blevet mere legitimt.

- Der er helt klart en tendens blandt mange af nutidens brugere, at de ikke er præget af at være modkultur. De er snarere drevet af et ønske om at passe ind i samfundet. At kunne yde deres bedste, uddyber antropologen.

Når det så er sagt, er der ikke én beskrivelse, der passer på alle. Psilocybin favner bredt, siger hun, og har fat i så forskellige folk som forretningskvinden og den arbejdsløse, den studerende og familiefaren. Trods forskellene i livssituation går én ting dog igen.

- Der er en villighed til at eksperimentere. Men det mest slående ved de mennesker, jeg har stødt på, er, at de virkelig har undersøgt det grundigt, før de gør det, konkluderer Margit Anne Petersen.

Magnus nikker genkendende til antropologens udlægning. Han har også hørt den med at springe over 10 års terapi.

- Men de, der siger det, har jo netop også været igennem mange års terapi. Startede du med at tage psilocybin, er jeg ikke sikker på, at det ville have den samme effekt, mener han.

Han har mere end 10 års erfaring i det psykedeliske. I løbet af den tid er der sket meget.

Det er ikke længere tys-tys og undergrund. Og hvor det tidligere var unge, der gik mod systemet, er der i dag flere "normale" mennesker med job og familie imellem, fortæller han.

Efterspørgslen på terapiforløb er så stort, at han har gjort det til en levevej med cvr-nummer, moms og skat.

Et forløb koster typisk mellem 5000 og 10.000 kroner, er skræddersyet til den enkelte, og han får henvendelser nok til en venteliste.

- Du kan endda få en faktura, siger Magnus med et glimt i øjet.

Der er ikke en enkelt type blandt hans klienter, men han beskriver den bedste kandidat som én, der på forhånd har lavet noget terapeutisk forarbejde og har en stabilitet i livet.

Nogle er blot nysgerrige. Det er typisk unge, der er risikovillige nok til at kaste sig ud i det. Men også familiefædre og karrieremennesker, der har hørt om psykedelika via Netflix-dokumentarer, "og nu selv vil se giraffen".

Andre igen er midt i en terapeutisk proces og søger hjælp til at komme videre fra en skilsmisse eller et liv fastlåst i rutinen.

Og så er der dem med svære psykiske udfordringer. De har måske kæmpet med traumer, angst, depression eller OCD i flere år. På et tidspunkt har de hørt, at psykedelika kunne være svaret på deres problemer.

Det er klart den sværeste gruppe, fortæller Magnus, der tidligere har afvist folk med den begrundelse, at han ikke har været kvalificeret, og at psilocybin sjældent hjælper i en akut krise.

På Psykiatrisk Center København er overlæge og professor Anders Fink-Jensen netop begyndt på et nyt studie. Inden for videnskabens kontrollerede rammer undersøger han, hvad psilocybin kan gøre for at behandle alkoholafhængighed.

Med egne ord er han både en hardliner og en del af det etablerede system. Og selvom feltet - psilocybin i psykiatrien - producerer ”vildt spændende data”, ser han med skepsis på Magnus’ og de andre psykedeliske terapeuters praksis.

- Hvad gør de konkret, hvis én bliver psykotisk og løber ud i trafikken? Hvad gør de, hvis én får tårnhøjt blodtryk og en hjerneblødning på den konto? De har jo ikke et setup, hvor de kan tage sig af det, hvis der sker noget. Det har jeg et problem med, konstaterer overlægen, der mener, at psilocybin og psykedelika er illegalt af en grund.

Magnus er delvis enig med Anders Fink-Jensen. Der er en risiko ved psykedelika. Og det er ikke for alle.

Derfor sørger han for at holde sessioner væk fra befærdede veje, skarpe objekter og folk med hjerteproblemer screenes fra. Opstår der en akut krise, må han ringe efter en ambulance som alle andre, tilføjer han.

Han anerkender også lægernes faglighed - op til et punkt. De har nemlig ikke selv den konkrete erfaring med substanserne. Han mener derfor, at de mister vigtigt perspektiv.

- Der er masser af sympatiske læger, men der er også en masse læger, jeg ikke ville tage et trip sammen med, siger han og smiler.

Han påpeger desuden, at han aldrig selv har haft situationer med kontroltab i løbet af en session.

Stabler af bøger fortæller om Magnus’ dybe interesse for feltet. ”How to change your mind”. ”Psykedelisk Medicin”. ”Stormy Search For The Self”. Magnus har brugt mere end 10 år på at udforske alle afkroge af emnet - på egen krop og i det skjulte.

For loven - og Rigspolitiet - deler ikke hans opfattelse af, hvad der er etisk og forsvarligt.

I et skriftligt svar meddeler National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, at den er bekendt med brugen af psilocybinsvampe som en del af alternative terapiformer. De udgør dog kun en mindre del af den samlede mængde narkotika, der årligt beslaglægges.

Dette sker ofte i de Internationale Postcentre, hvor Toldstyrelsen oftere og i stadig større mængder finder svampe i forsendelser fra udlandet. Det er i høj grad forsendelser fra Holland, der bestilles via websider og fremsendes til Danmark.

I forlængelse af det vil Magnus gerne understrege, at hans arbejde ikke er en undskyldning for at sælge eller give folk stoffer. Han får en del henvendelser fra folk, der vil have hjælp til at finde svampe.

- Til dem svarer jeg blankt nej. Det er ikke min funktion, siger Magnus.

Han er enig med loven så langt, at man bør undgå, at folk kommer galt afsted. Det kan sammenlignes med jagttegn for at besidde våben, hvilket også kræver kyndighed og respekt. På samme måde burde der udstedes en form for "psilocybintegn".

Direkte adspurgt, om han tilbyder psilocybinsvampe som en del af terapiforløbet, eller om klienterne selv skal finde dem og derved bryde loven, svarer han med et dilemma.

- Enten skal folk anskaffe det selv. Så holder jeg min ryg nogenlunde fri juridisk, til gengæld ved hverken de eller jeg præcist, hvad de får. Over for det kan jeg give en substans, jeg kender kvaliteten af, og meget bedre facilitere en ansvarlig oplevelse, siger han og fortsætter:

- Min pointe er, at hvis nogen lider, og der findes en metode til at hjælpe, så vil jeg holde på, at det ville være etisk forsvarligt at bruge psykedelika på en ansvarlig, terapeutisk måde. Selvom det ikke teknisk set er lovligt.

Hans håb er, at man med tiden vil følge i slipstrømmen på den amerikanske delstat, Oregon.

Marts 2023 dimitterede de første cirka hundrede nye psilocybinfacilitatorer, efter at delstaten i år legaliserede psilocybin-assisteret terapi. Det samme ønsker Magnus herhjemme.

- Ligesom for læger, og psykologer og andre faggrupper bør der være en faglig etos. Skal det gøres på en etisk måde, bør man have en terapeutisk baggrund, et fagligt fællesskab og en grundlæggende oplæring, mener han.

- Spørgsmålet er, hvordan man kan forvalte de her ting, man skal have respekt for, og som ikke nødvendigvis skal betros til menigmand.

I 48 år har Marianne Asp været gymnastikinstruktør for både børn og voksne i BIF Gymnastik i i Bjerringbro i Midtjylland.

- Gymnastik giver så meget energi og livskvalitet, ja jeg kan slet ikke undvære det, fortæller den 69-årige Marianne Asp til Viborg Stifts Folkeblad.

Hun er en af de mange danskere, som er medlem i en af landets idrætsforeninger, som i 2022 slog rekord i antal medlemmer på landsplan.

Mellem 2019 og 2020 mistede idrætsforeningerne på landsplan 90.000 medlemmer på grund af pandemien, mens 2021 bød på en lille fremgang.

I 2022 blev det tabte vundet tilbage, da hele 110.878 medlemmer igen kom til, hvilket betød, at der i 2022 var 2.339.654 medlemmer på landsplan.

Hos Dansk Idrætsforbund, DIF, glæder man sig meget over den positive udvikling i medlemstal.

- Det er en fantastisk udvikling og vidner om, at danskerne har savnet de gode idrætsfællesskaber. Vi skylder en stor tak til de mange frivillige i foreningerne, som har holdt fanen højt i nogle svære år med mange nedlukninger. De gør et uvurderligt stykke arbejde, siger DIF-formand Hans Natorp i en pressemeddelelse.

I Bjerringbro mærkede 69-årige Marianne Asp også til nedlukningernes konsekvenser, da hun var nødt til at lukke ned for sine børnehold.

Men tiden med begrænset indendørs samvær kastede også gode ting fra sig.

- Under corona-nedlukningen var det jo tilladt at samles udenfor, så vi flyttede Glad Gymnastik-holdet til Tange, og nu er sommergymnastikken under åben himmel blevet en fast del af vores program. Og vi laver gymnastik uanset vejret, men hvis det regner for meget, så går vi ind i madpakkehuset, fortæller hun med entusiasme til Viborg Stifts Folkeblad.

Hos Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI, glæder man sig ligeledes over, at danskerne igen kan dyrke sundheden gennem idrætsforeningslivet.

- Idrætsforeningernes flotte medlemstal i 2022 understreger, hvor meget aktive fællesskaber betyder for børn, unge og voksnes liv. Med corona-årene som bagtæppe er det rekordstore medlemstal særlig glædeligt, fordi aktive fællesskaber bidrager positivt til vores fysiske, sociale og mentale sundhed, siger DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen i pressemeddelelsen.

Tilbage hos Marianne Asp i Bjerringbro i Midtjylland er der allerede lavet planer for, hvor næste udenlandske rejse med gymnastik-holdet skal gå hen, nu hvor pandemien i flere år ikke har tilladt det.

Denne sommer rejser hun til Italien sammen med en del af Glad Gymnastik-holdet.

Indbyggere i Næstved og Brønderslev har allerede stiftet bekendtskab med den svenske discountkæde Dollarstore.

Og inden længe planlægger kæden af bygge 50 nye butikker rundt om i hele Danmark.

Det skriver Finans.

- Vi kan sagtens få plads til 50 butikker i Danmark. Det kan godt være, at de ikke bliver åbnet på tre år, som vi først har meldt ud. Det er meget ambitiøst, men indenfor tre til fem år vil jeg mene, at det er realistisk. Danskerne er glade for discount og lavpris, og derfor henvender vi os til alle befolkningsgrupper, fortæller kædens etableringschef, Peter Jakobsen, til Finans.

Kæden sælger alt fra dagligvarer, haveudstyr, kosmetik og boliginteriør, som de importerer fra Fjernøsten og derfor kan sælge væsentlig billigere end andre steder.

Og netop den del - mener Avisen Danmarks erhvervsredaktør, Jens Bertelsen - kan forhindre Dollarstore i at blive en succes i Danmark.

- Den nye kæde er afhængig af, at danskerne stadig er parate til at kaste sig over billige varer fra Fjernøsten. Det er ikke specielt bæredygtigt, og den største risiko for kæden er, hvis forbrugerne begynder at interessere sig mere for færre, men bedre produkter og søger en mere langtidsholdbar kvalitet. Her vil Dollarstore ikke have meget at tilbyde, siger han.

I Sverige omsatte Dollarstore fra 2020 til 2021 for næsten 4 milliarder svenske kroner - svarende til omkring 2.657.200.000 danske kroner.

Inden året er omme, vil to nye butikker åbne i Nordjylland - nærmere bestemt i Hjørring og Thisted.

Og næste år er planen at åbne i Frederikshavn og herefter i yderligere fire-fem jyske byer.

Til Finans fortæller kædens etableringschef, Peter Jakobsen, at han ikke vil dele de præcise placeringer, men at man arbejder på at åbne i "trafiktætte placeringer" i større danske byer.

Sagt med andre ord afviser han altså ikke, at deres 3.000 kvadratmeter store butikker vil komme til at ligge i centrum af Danmarks største byer - København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Avisen Danmarks erhvervsredaktør, Jens Bertelsen, undrer sig ikke over, at Dollarstore planlægger at rykke ind flere steder i Danmark.

- Det kan lyde mærkeligt, at der er plads til nye butikskoncepter i Danmark, men forbrugerne er faktisk ret nysgerrige, når det kommer til nye butikker. Se blot, hvordan Normal-kæden er vokset fra ingenting til over 100 butikker i Danmark på ti år, siger han.

Dollarstore har 118 butikker i Sverige og er vokset eksplosivt de seneste år.

Et ubehageligt syn mødte Søren Christensen, da han mandag fandt sin hest dræbt.

Kun knogler, pels og lidt indvolde var tilbage på den græsmark ved forsvarets skydeterræn i Borris nær Skjern, hvor hesten havde græsset. Resten af dyret var flænset op.

Der var tale om en vildhest, som blev brugt til naturpleje, og da der var mistanke om et ulveangreb, idet en ulveflok holder til på netop forsvarets arealer i Borris, så blev Naturstyrelsen tilkaldt.

Vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen besigtigede resterne af dyret, og overfor Dagbladet Ringkøbing-Skjern kan han ikke udelukke, at hesten er blevet dræbt i et ulveangreb.

Den vurdering bygger Jens Henrik Jakobsen på de bidmønstre, der er fundet på hesten, men det endelige svar på, om der er tale om et ulveangreb, kan først gives om nogle uger, når de DNA-prøver, der blev taget, er blevet analyseret på et tysk laboratorium.

Angrebet kommer, efter flere utrygge hesteejere i området er stået frem med beretninger, hvor deres heste er blevet jagtet rundt af det, de selv mener er ulven. Søren Christensen mener også, at det er ulven, der har haft fat i hesten.

- Nu har den så taget en hest, og det bliver jeg nødt til at forholde mig til, siger Søren Christensen, der ikke tror, det bliver sidste gang, det sker.

Vildhesten, der ikke var fuldt udvokset, havde et såkaldt stangmål på 130 centimeter. Det betyder, at der er 130 centimeter fra jorden og til den nederste del af manken. Til sammenligning er en islænderhest mellem 135 og 145 centimeter.

En opgørelse for nylig viste, at der ikke var foregået ulveangreb på dyr bag et ulvesikret hegn, men der gives kun tilskud til at ulvesikre hegn i de to ulvezoner, hvilket Borris ikke er en del af, og hvad heste angår, så gives der kun til heste under 120 centimeter i stangmål.

Næstformand i Vildtforvaltningsrådet, Henrik Bertelsen, der repræsenterer Landbrug & Fødevarer, fortæller, at rådet overfor ministeren har påpeget flere problematikker, herunder at der bør gives tilskud til hegn i hele Jylland.

Og hvis det viser sig, at ulven går efter heste, der er højere end 120 centimeter, så mener han også, at tilskudsreglerne bør kigges efter.

Endvidere mener rådet, at der bør gives tilskud til vedligeholdelse af hegnet, da et ulvesikkert hegn kræver en del vedligeholdelse, hvilket kan få folk til at droppe hegnet.

- Hvis folk vælger hegnet fra, kommer vi ingen vegne, siger Henrik Bertelsen.

FODBOLD: Overskriften fik dig måske til at tage et hurtigt kig på kalenderen, men det er altså ikke 1. april før på lørdag.

Den er god nok, Aarhus Fremad har fået ny ejer. Og i kontrast til hvad klubbens hidtidige ejere tidligere har udtalt om den slags, så er der tale om en udenlandsk investor.

Shola Akinlade, 37 år og fra Nigeria, har nemlig købt 55 procent af 2. divisionsklubben. Han bor i dag i North Carolina, USA, efter at han har solgt en IT-virksomhed. Efter forlydende for over en milliard danske kroner.

Der bliver dog ikke tale om store ændringer på Riisvangen fra dag ét, forsikrer klubbens direktør Lars Kruse. Aarhus Fremad har hverken sat jagten ind på AGF eller Superligaen. Og der kommer ikke til at spille et halvt afrikansk hold i klubben efter sommerferien, som det er set i andre klubber efter lignende opkøb.

- Det er faktisk så kedeligt, at der ikke kommer til at være nogle forandringer. Planen er, at vi fortsætter med det setup, vi har. Der er selvfølgelig nogle investeringer, der ligger lige til højrebenet; Noget fitness-udstyr, nogle GPS-trackere på spillerne og så videre.

Aarhus Fremad har jo en forhistorie med store armbevægelser, hvor man i begyndelsen af årtusindet ville tilbage i Superligaen og udfordre AGF. Men det er ikke den slags, vi taler om her?

- Nej, nej, nej. Slet ikke. Vi håber selvfølgelig at tabellen ser ud som den gør nu når sæsonen slutter, men det er ikke Jordens undergang hvis den ikke gør, siger Lars Kruse med henvisning til Aarhus Fremads førsteplads i 2. division.

Og hvordan finder man så en mand fra en af Afrikas største byer Lagos med en masse IT-millioner i hånden?

Sandheden er, at det var Shola Akinlade, der fandt Aarhus Fremad. En dansk fælles bekendt af nigerianeren og Lars Kruse blev spurgt af Shola Akinlade om han ikke havde et godt råd til, hvilken klub, han kunne investere i. Han ledte nemlig efter én.

- Du skal vælge Aarhus Fremad, lød svaret.

Og sådan tikkede der en dag en besked ind på Lars Kruses telefon, som han i første omgang nok skulle læse to gange, før han blev overbevist om ægtheden af.

Tirsdag gik pengene fra Shola Akinlade ind på Aarhus Fremads konto, og han er nu majoritetsejer i klubben.

Han har allerede været i Aarhus, og er indforstået med klubbens beskedne forhold.

- Jeg hentede ham ude i lufthavnen, og på vej ind til Riisvangen sagde han selv, at han havde læst, at vi havde et stadion med plads til 5.000 tilskuere - hvoraf der var 20 siddepladser. Og det lettede lidt, så slap jeg for, at han blev skuffet når han så vores stadion, griner Lars Kruse.

Shola Akinlade har tjent sine penge på en IT-virksomhed, han solgte i 2020.

- Han har skabt en virksomhed, der har gjort det muligt for små afrikanske erhvervsdrivende at modtage penge fra kreditkort. Og det har han gjort så godt, at han er blevet købt at Stripe, der er et kæmpe amerikansk selskab, der samarbejder med VISA blandt andet. Og hvis han er god nok til dem, så er han nok også god nok til Aarhus Fremad.

Hvordan er det kommet i stand?

- Det er en nær bekendt af klubben, som jeg har stor respekt for, der har henvist ham til os og sagt god for ham. Jeg lægger generelt stor vægt på, at man står inde for folk. Det bruger jeg meget. Jeg har tjekket op med folk, der ved noget om Sholas branche og hørt om ham.

- Da vi spillede i Skive i fredags, holdt Shola oplæg på Harvard Business School. Og hvis den slags kapaciteter kan bruge ham, så kan vi også, understreger Lars Kruse.

Shola Akinlade etablerede sidste år klubben Sporting Lagos i sin fødeby.

Klubben spiller i den næstbedste nigerianske række, og den bliver i fremtiden samarbejdsklub med Aarhus Fremad.

- Han har valgt at sige, at for nogen af de penge, han har tjent, vil han starte sit eget fodboldhold. Han ser fodbold lidt ligesom vi gør i Fremad som en platform for oplevelser, hvor man kan gøre noget for samfundet omkring os.

- Han vil gerne have en søsterklub i Europa, så hans spillere dernede har en mulighed for at komme til Europa med tiden. Men det bliver ikke som vi har set med andre multiklubejerskaber, hvor der kommer en masse spillere med det samme. Det bliver business as usual i Fremad, hvor de spillere, der måske skal op til os på et tidspunkt, er 14-15 år i dag.

- Desuden er aftalen, at vi fra Fremads side skal hjælpe Sporting Lagos med at få opbygget nogle sportslige principper og sætte et akademi op. Vi har mere fokus på at hjælpe med at skabe en god klub dernede og derved nogle spillere, end vi har fokus på at udvikle egentlige spillere - det kommer i anden række og er et biprodukt, siger Lars Kruse.

I de seneste år har Danmark oplevet både succes- og skrækhistorier med udenlandske ejere. I blandt andet FC Nordsjælland og FC Midtjylland har det været en stor succes, mens historierne i Esbjerg fB og Jammerbugt skræmmer.

Sidstnævnte er gået konkurs og har trukket sig fra den selvsamme 2. division, som Aarhus Fremad deltager i. Men det har ikke afskrækket Fremad-direktøren.

- Det er ikke i Fremads ånd at vurdere en investor ud fra farven på hans pas eller om han er født indenfor Ringgaden. Det hele er desuden godkendt af Divisionsforeningen og DBU.

- Min vurdering er, at vi her har bygget en model, der kan bruges, såfremt man gerne vil bevare kulturen samtidig med, at du har en udenlandsk investor.

- Det er menneskerne, han har købt sig ind i her. Så det vil ikke give mening for ham at gøre som det var tilfældet i Esbjerg, hvor de nye ejere har smidt de gamle ud. Så kunne han lige så godt have købt en anden klub, siger Lars Kruse.

Især Aarhus Fremad er kendt for at have en helt særlig ånd. Er du ikke bange for at udfordre den ånd, hvis du får en mand ind, der for eksempel ønsker at komme i Superligaen om tre år?

- Det møde var i så fald stoppet med en kop kaffe, og så var jeg aldrig gået længere. Klubben er ikke til salg for enhver pris. Det vigtigste for mig er jo netop, at der kommer en ind, der vil det samme. Og jeg har fortalt Shola mange gange, at jeg bliver boende i byen, så det er vigtigt for mig, at vi gør tingene ordentligt. Derudover synes jeg, at det er sjovt, at vi har travlt med at kigge på investorerne, der kommer ind i dansk fodbold - man burde vel nærmere at kigge på dem, der har valgt at sælge til dem. De har ansvaret, mener Lars Kruse.

Han udtalte for et år siden til denne avis, at det var utænkeligt, at der kunne komme et udenlandsk selskab, som driver fodboldklubber, der kunne få lov til at købe Aarhus Fremad.

- Det ville ikke kunne lade sig gøre. Ikke mens jeg har vagten. [...] Det er jo godt nok sådan noget, man aldrig må sige, men nej. Ikke for alle penge i hele verden. Det mener jeg. Det er ikke derfor, vi gør det her. Det er for at lave fede oplevelser. Vi er her ikke for pengene, sagde Lars Kruse dengang.

Han er kommet på andre tanker et år senere:

- Man har et standpunkt til man tager et nyt. Dengang jeg udtalte dét, var sagerne om Esbjerg fB og Jammerbugt meget oppe i tiden og en udenlandsk investor rimede på inkompetence. Men det er selvfølgelig ikke sandheden, og jeg var nok lidt bombastisk. Det her projekt er slet ikke sammenligneligt med tilfældene i de førnævnte klubber.

Selvom Shola Akinlade bliver majoritetsejer, kan han ifølge Lars Kruse ikke gøre med Aarhus Fremad som han vil.

- Vi har samlet nogle anparter i et selskab, der hedder DSNG 2 (Det Skal Nok Gå, red.), der har rettighederne i forhold til drift af Aarhus Fremad. Det vil sige, at Shola og jeg skal være enige hvis der skal foretages store ting; ansættelser, fyringer, gældsætning og så videre. Den slags kan ikke lade sig gøre uden, at vi nikker til det. Og det har været super vigtigt for mig.

Så hvis han viser sig om et halvt år at have nogle helt andre hensigter, end I havde regnet med, så kan han ikke gøre alt muligt på egen hånd?

- Nej.

Shola Akinlade køber 55 procent af ejerandelen af Aarhus Fremad. Direktøren vil dog ikke ud med for hvor meget.

- Vi får til et par års eller tres drift, siger Lars Kruse.

Aarhus Fremad har samlet set givet to millioner kroner i underskud over de seneste to år.

Klubbens egenkapital var ved seneste regnskabsaflæggelse på -2,8 millioner kroner. Det har altså økonomisk ikke været nogen god forretning.

I regnskabet hedder det da også, at direktør og primær kapitalejer Lars Kruse dækkede for underskuddet. Og det bliver han altså fri for fremover.

- Jeg har været helt ærlig omkring, at jeg skulle have noget hjælp. Jeg ønskede jo ikke at smide det hele under bussen, og jeg har helt tiden tænkt, at der da måtte komme nogen når vi har været så dygtige, som vi har været.

- Og så er det ingen hemmelighed, at det nok har kostet lidt af min ellers positive energi, at jeg har skulle overføre de her penge løbende for at holde gang i klubben. Det er noget af det værste, du kan opleve i en virksomhed, når likviditeten hænger på grænsen. Det er forfærdeligt. Og jeg er glad for, at det for en stund ikke er et issue. Og nu må vi få de midler, der er kommet ind, til at strække så langt som overhovedet muligt.

Har I været aktive i at forsøge at finde en investor?

- Nej. Vi har holdt snuden i sporet og så har vi været sikre på, at det nok skulle lykkes. Du kan ikke gå ud og fremprovokere sådan en case her, det tror jeg ikke på.

Hvad er din rolle i det her? Er det en vej ud af klubben for dig eller hvordan?

- Nej, jeg glæder mig sindssygt meget til at komme i gang. Jeg tænker, at det er det tilsætningsstof, jeg skulle bruge for at se fremtiden i det projekt her. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med de her mennesker og så må vi se, hvad det kan bære, siger Lars Kruse.

Direktøren bliver selv på pinden og har også stadig ejerandele i klubben. Det samme har de andre hidtidige medejere.

Trænerstaben bliver også siddende. Ja, de har faktisk forlænget deres kontrakter efter nyheden om den nye ejer.

- Det handler egentlig mere om at kunne se fremad. Nu ved vi, at vi har et setup, der virker. Byen skal også lige lære Shola at kende, og vi skal alle lige finde vores fødder. Og så skal vi have kigget på Riisvangen. Det har virkelig kriblet i mig for at komme i gang med det.

- Kan vi lave et campus, der gør, at vi har mere kapacitet? Kan vi lave en kunstgræsbane mere, kan vi få mere liv herop? De ting har ligget i skuffen længe, og nu må vi prøve at se, om det er noget, vi kan komme i gang med. Fordi det er tiltrængt, siger Lars Kruse.