Ligestilling: Er du kvindelig sagsbehandler ansat i regionen eller kommunen? Så er det sandsynligt, at din mandlige kollega tjener knap 1000 kroner mere om måneden end dig. Selvom I har samme stilling og lige mange års anciennitet.

Det viser en omfattende undersøgelse fra tænketanken Cevea, der kommer frem til den klare konklusion:

Der bliver systematisk givet højere løn til mandlige ansatte i kommunerne og regionerne.

- Ser vi på de kolde, nøgterne tal og uanset årsagen, så viser det, at mændene er bedre til at skaffe ekstra lønkroner, siger Asbjørn Sonne Nørgaard, der er direktør i Cevea.

Cevea har sammenlignet kommunalt og regionalt ansatte i samme stillinger og med samme erfaring. Her tjener mænd 952 kr. mere om måneden end kvinder. I alt bygger analysen på flere end 600.000 lønmodtagere i kommuner og regioner.

- Modhypotesen skulle være, at mænd simpelthen systematisk er bedre end kvinder. Og det tror jeg simpelthen ikke på, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Dykker man endnu dybere ned i tallene, afslører det præcist, hvordan mændene får større del i lønkronerne.

Det er særligt på kvalifikations- og funktionstillæggene, der forhandles lokalt.

Kvalifikationstillæg kan opnås med særlig viden, erfaring samt personlige egenskaber. Hvilke medarbejdere der får tillægget, og beløbets størrelse er op til individuelle forhandlinger.

Funktionstillæg gives typisk for at have særlige funktioner på arbejdspladsen, det kunne være at påtage sig rollen som praktikvejleder.

At mænd systematisk skulle være bedre kvalificeret og påtage sig flere funktioner, køber Asbjørn Sonne Nørgaard ikke.

- Hvorfor skulle en mand automatisk være en bedre sagsbehandler eller SOSU-assistent? Man skal huske, at vi sammenligner samme stillinger med samme erfaring, siger han.

Det er særligt hos Djøf'ere og andre akademikere, der er store forskelle på antallet af mænd og kvinder, der får fingrene i kvalifikations- og funktionstillæggene.

Fagforeningen Djøf har læst undersøgelsen og kalder det for "utilfredsstillende".

- Det viser klart, at der ikke er tilstrækkeligt fokus på ligeløn. Vi har en ligelønslov tilbage fra 1976, men vi ser stadigvæk disse ikke-ubetydelige forskelle på mænds og kvinders løn i samme stillinger, siger formand i Djøf Sara Vergo.

Derfor mener Sara Vergo også, at der skal komme mere åbenhed om, hvorfor nogle får et tillæg, mens andre ikke gør.

- Det kan være svært at lave nogle meget firkantede kriterier, fordi man kan altid bøje sådanne kriterier. Men der skal være gennemsigtighed om, at Jørgen og Poul får et kvalifikationstillæg, og at Connie og Karina ikke får, siger hun og uddyber:

- Også for at synliggøre, om tillægsfordelingen snarere afspejler vaner og kulturelle normer. F.eks. hvis man tager for givet, at mænd gerne vil arbejde over, og at kvinder ikke vil pga. familiehensyn - men har man overhovedet spurgt dem?

Hos sygeplejersker og sosu’er skal lønforskellen i højere grad findes i overarbejde og skæve arbejdstider.

Faktisk skal 42 procent af lønforskellen findes i, at mænd i højere grad har skæve arbejdstider og overarbejde.

- Mens kvinden tager den ubetalte nattevagt i hjemmet, så tager manden den lønnede nattevagt på arbejdet, og det fører til et løngab, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Her mener Cevea, at øremærket barsel og løn under orlov er fornuftige initiativer, der kan sikre, at mændene tager større andel i omsorgsarbejdet i hjemmet.

- Basalt set så handler det om kønsroller og normer i familien. Jeg vil ikke bestemme over familien, men man kan pege i en retning, hvor man stiller kønnene mere lige og tilskynder til, at familien laver en anden fordeling, mener Asbjørn Sonne Nørgaard.

At en stor del af lønforskellen skyldes lokale tillæg, får Cevea til at frygte, at der i de kommende år vil komme et endnu større løngab mellem mænd og kvinder.

Det skyldes regeringsgrundlaget mellem Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre.

Regeringen har som målsætning afsat 1. mia. kr. i 2024 stigende til 3. mia. kr. i 2030 til øget løn i den offentlige velfærdssektor.

De penge skal blandt andet placeres gennem lokal løndannelse. Som mænd i højere grad får gavn af.

- Hvis det er den vej, som regeringen vil gå, så må de få strammet kriterierne for tillæggene og få gjort det klart, hvordan man opnår et kvalifikationstillæg. Hvis det forsætter som i dag, får mændene systematisk mere ud af det, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Avisen Danmark har sendt undersøgelsen til beskæftigelsesminister Anne Halsboe-Jørgensen (S). Hun mener, at Danmark har et ligelønsproblem, man i fællesskab skal have gjort noget ved.

- Vi har en dokumenteret forskel på, at mænd og kvinder ikke får det samme, selvom de udfører det samme arbejde. Det hører ingen steder hjemme, siger hun.

Beskæftigelsesministeren mener også, at det handler om manglende ligestilling i de danske hjem.

- Hvis vi reelt skal i mål med det her, så skal vi kigge på strukturerne. Det handler meget om kultur, men man kan godt påvirke kultur med politik, og det har vi en forpligtigelse til.

Hvorvidt der skal indføres klarere kriterier for, hvornår ansatte kan opnå et kvalifikationstillæg, vil ministeren ikke blande sig i. Det overlader hun til de lokale forhandlinger.

- Jeg tror rigtig meget på åbenhed i lønstatistikkerne, så der er en gennemsigtighed, hvis der er en skævhed. Det bør vi arbejde videre med, siger Anne Halsboe-Jørgensen.

Landbrug: Hvert år havner tonsvis af spildevandsslam på de danske marker som gødning. Men først i efteråret 2021 begyndte rensningsanlæggene at måle for, hvor store mængder PFAS-stoffer slammet indeholder.

I 2020 alene blev der fordelt 82.000 tons spildevandsslam på danske marker - og ingen aner, hvor meget PFAS slammet har indeholdt, fordi der først i 2021 blev indført grænseværdier for PFAS i slam.

Efter indførslen af nye test-krav i forhold til de nye grænseværdier har det dog vist sig, at nogle slampartier er forurenet med forhøjede værdier af PFAS. Det viser aktindsigter i målinger af spildevandsslam fra lokale sydjyske kommuner samt Landbrugsstyrelsen, som avisen har fået.

Landmænd bruger slammet som gødning, og det er især udbredt blandt planteavlere, fordi det har højt indhold af fosfor, som har stor værdi for landmændene. Samtidig er det en meget billig løsning, fordi det for mange af bønderne er ganske gratis at aftage slammet fra rensningsanlæggene - nogle får endda betaling for det.

I samarbejde med Landbrugsstyrelsen har avisen fået lavet et oversigtskort, som viser, hvilke steder i landet der i 2021 blev anvendt spildevandsslam som gødning, og her fremgår det tydeligt, at gødskningsformen anvendes bredt i det meste af landet.

Ifølge Leif Knudsen, chefkonsulent inden for gødning hos Seges Innovation, et uafhængigt innovationshus for udvikling af fremtidens bæredygtige fødevarer, er brugen af spildevandsslam som gødning en gammel diskussion inden for branchen, som altid har splittet landmændene - også før man blev opmærksom på udfordringerne med PFAS-stoffer.

- Der er landmænd, der er imod det. I handelsgødning ved man ret præcist, hvad gødningen indeholder, og det ved man ikke præcist med slam. Set ud fra Seges Innovations synspunkt mener vi dog, at hvis grænseværdierne for tungmetaller og miljøfremmede stoffer og reglerne om slamanvendelse overholdes, bør landmanden kunne anvende slammet uden risiko, siger Leif Knudsen.

Med andre ord stoler Seges Innovation på de vejledende grænseværdier, som er fastsat af miljømyndighederne. Men ifølge professor i toksikologi ved Københavns Universitet Lisbeth E. Knudsen er spredning af slam selv med lave mængder PFAS kilde til forurening af landbrugsjorden.

- Normalt siger vi jo, at man ikke bevidst skal forurene noget. Men det er jo, hvad der sker ved at udsprede slam, som er forurenet, siger Lisbeth E. Knudsen.

Sikkert og vist er det da også, at PFAS-stoffer har det med at finde vej til spildevandsslammet før eller siden. Ifølge seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet John Jensen ville alt andet faktisk være underligt.

- Det ville være en stor overraskelse, hvis ikke vi fandt de her stoffer i vores renseanlæg, siger han.

Forklaringen på det er ifølge seniorforskeren, at stoffer anvendt inden for erhverv, industri og husholdningerne generelt findes i spildevandet, som ender i renseanlæg, hvor man forsøger at fjerne forurenet indhold, så det ikke ender i udløbsvandet. Men med PFAS-stoffer er det ikke så lige til.

- Der er altid tre muligheder for stoffer, der havner i renseanlæggene. Enten nedbrydes de, eller også ender de i spildevandet eller i spildevandsslammet. Og fordi de her PFAS-stoffer er meget, meget svære at nedbryde, så ender udfaldet ofte med at blive begge de to sidste muligheder, siger John Jensen.

PFAS kom for alvor på dagsordenen herhjemme efter Korsør-sagen forrige år, hvor en række borgere fik målt store mængder PFOS i kroppen. Det skete, efter de havde spist kød fra kvæg, som havde græsset på områder forurenet med det sundhedsskadelige stof fra en tidligere brandskole i nærheden.

Efter sagen indførte Miljøstyrelsen i efteråret 2021 en vejledende grænseværdi på spildevandsområdet for, hvor store mængder PFAS-stoffer spildevandet og slammet må indeholde.

Og først da begyndte man på rensningsanlæggene at analysere for PFAS-indholdet.

Spørger man vandselskabernes brancheorganisation, Danva, lægges der heller ikke skjul på, at der nu, efter man er begyndt at analysere for PFAS-stoffer, konstateres overskridelser af de vejledende grænseværdier i hele landet.

Sker det, bliver slammet ikke kørt ud på landbrugsmarkerne. Nogle vandselskaber kører det i stedet til forbrænding, ligesom man forsøger at finde kilden til PFAS-forureningen. Danva håber på, at der bliver indført et fuldt forbud mod brugen af PFAS-stoffer.

- Vi skal sørge for, at PFAS ikke tilføres vores renseanlæg og ikke kommer ind i vores vandsystemer. Vi har PFAS alle vegne i vores miljø, så PFAS-problemet løses ikke ved bare at rense på renseanlæggene. Det giver ikke den fulde effekt, hvis vi ikke får de her stoffer ud af produktion, siger sekretariatschef ved Danva Helle Katrine Andersen.

Ud over et fuldt stop for brugen af PFAS arbejder Danva for, at spildevandsslam ikke skal udbredes i områder med drikkevandsinteresser.

- Det er ikke kun i forhold til PFAS. Men nu er vi begyndt at måle for PFAS, og det argumenterer i høj grad for anvendelsen af forsigtighedsprincippet, så vi kan undgå at få slammet ud de steder, hvor der er risiko for at forurene vores grundvand, siger Helle Katrine Andersen.

Spildevandsslam indeholder som nævnt en række næringsstoffer, og Helle Katrine Andersen understreger, at man hos Danva samtidig synes, at der skal arbejdes for at udvikle teknikker, så man kan udvinde og fortsat bruge disse næringsstoffer fra slammet, så de kan komme landmændene til gode på markerne, uden at det skaber risiko for at forurene grundvandet.

Netop den risiko er flere af landets kommuner på det seneste begyndt at reagere på med netop PFAS-truslen og den nye viden om stofferne og deres udbredelse for øje.

I Viborg og Morsø kommuner har de lokale byråd besluttet at gardere sig bedst muligt mod en mulig forurening af deres drikkevand ved at indføre skærpede krav til brugen af spildevandsslam, der er strammere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier på området.

Begge kommuner har indført et totalt forbud mod, at landmænd kan bruge spildevandsslam, der indeholder PFAS, på jord, som ligger over eller nær områder, hvor der hentes grundvand - selv hvis slammet kun indeholder PFAS-stoffer i mængder, som ligger under myndighedernes grænseværdi.

Mens Viborg Kommune traf beslutningen i februar i år, var Morsø Kommune landets første til at skærpe kravene i november sidste år. Det skete som konsekvens af en konkret sag om en lokal landmand, som havde spredt PFAS-holdigt spildevandsslam ud på marker beliggende lige over et grundvandsdepot.

I både Morsø og Viborg kommuner sker skærpelsen ud fra et forsigtighedsprincip.

- Vi går lidt med livrem og seler, men vi har gjort det for at være sikre på, at vi ikke tillader noget, der risikerer at forurene vores drikkevand. Vi er nødt til at gøre alt, vi kan, for at beskytte vores grundvand, siger Meiner Nørgaard (DD), formand for teknik- og miljøudvalget i Morsø Kommune.

Selvom der som nævnt er kommet vejledende grænseværdier for, hvor store mængder PFAS-stoffer der må være i slammet, inden det anvendes på landmændenes marker, er det altså fortsat tilladt at sprede det som gødning i hovedparten af landets kommuner, hvis ellers det overholder grænseværdierne.

Avisen har via landbrugsorganisationer forsøgt at komme i tale med nogle af de mange landmænd, som anvender spildevandsslam som gødning, men det har ikke været muligt, da landmændene ifølge organisationerne ikke ønsker at deltage i debatten. De frygter, at den kan løbe løbsk på sociale medier, selvom der ikke er foregået noget ulovligt.

I stedet har formanden for LandboSyd, smågriseproducent fra Agerskov i Sønderjylland Henrik Jessen, sendt en skriftlig udtalelse, hvori han efterlyser en landsdækkende udmelding på området.

"Vi mangler generelt landsdækkende retningslinjer og udmeldinger fra miljømyndighederne om PFAS i landbrugsproduktionen. Det skal ikke være op til hver enkelt kommune eller landmand at vurdere, om spildevandsslam må bruges som gødning på markerne. Vi opfordrer fra landbrugets side miljømyndighederne til at tage stilling til den her problemstilling, så vi kan navigere inden for de samme rammer i hele Danmark", skriver Henrik Jessen.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) oplyser til avisen, at en national handlingsplan for PFAS, som også omfatter slamproblematikken, er undervejs.

"I forbindelse med arbejdet med den nationale PFAS-handlingsplan ses der blandt andet på PFAS i spildevandsslam og beskyttelse af grundvand, overfladevand, jordmiljø samt fødevarer og foder. PFAS-handlingsplanen vil blive præsenteret senere i år.", lyder det i en mail til avisen.

Samtidig arbejder myndighederne på en analyse specifikt møntet på håndteringen af spildevandsslam, oplyser ministeren.

"Analysen, som forventes offentliggjort senere i år, vil blandt andet sætte fokus på miljøfarlige stoffer samt medicinrester og forskellige metoder for håndtering og behandling af spildevandsslam, herunder behandling af spildevandsslam med PFAS."

Ifølge miljøordfører for regeringspartiet Venstre, Erling Bonnesen, er det endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt den kommende handlingsplan kommer til at indeholde en skærpelse af brugen af spildevandsslam i landbruget. Mandag udkom imidlertid en ny rapport fra Miljøstyrelsen, som ikke indeholder anbefalinger til yderligere stramninger af de foreløbige, vejledende grænseværdier.

- Lige nu lægges der i Danmark op til forbud de steder, hvor vi ved, at PFAS anvendes i koncentreret form på afgrænsede steder. Det er eksempelvis det, der ligger bag udfasningen af PFAS i brandskum på øvelsespladser, hvor vi netop har set PFAS blive brugt i koncentrerede mængder på specifikke steder, siger Erling Bonnesen.

Men vi ved jo også, hvor spildevandsslammet spredes, og vi ved, at det med stor sandsynlighed indeholder PFAS. Hvad er årsagen til, at det fortsat er tilladt at sprede de stoffer i vores fødekæde, som vi så frygteligt gerne vil af med? 

- Det er korrekt, at PFAS også kan spores i spildevandsslam. Det kan spores overalt. Men vi skal reagere ansvarligt og afbalanceret. Vi er nødt til først at få noget mere konkret viden under fødderne, og det betyder også, at når vi en situation, hvor slammet ikke længere skal spredes på marker, så skal vi være i stand til at kunne håndtere det på andre måder. Der skal være styr på hele kæden, siger Erling Bonnesen.

Hos interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer siger viceformanden, tidligere folketingsmedlem for Venstre Thor Gunnar Kofoed, at man ikke er tilhænger af forsigtighedsprincippet som i Morsø og Viborg kommuner, fordi tilgangen ikke har videnskabeligt belæg. Han mener, der skal være ens regler landet over. Men han er dog enig i, at spildevandsslammet skal være rent, når det bruges som gødning.

- Vi vil ikke modtage samfundets affald, hvis det på nogen måde er farligt. Og det skal ikke være sådan, at landmanden på sigt bliver ramt, hvis man finder PFAS i drikkevandet eller i fødevarerne, når forureningen er kommet fra andre steder i samfundet, siger Thor Gunnar Kofoed.

Psykologhjælp: Unge mellem 18 og 24 år venter gennemsnitligt 26 uger - eller 185 dage - på behandling af angst og depression gennem det offentlige.

Det viser nye tal fra Dansk Psykolog Forening.

Netop derfor vil Ingeniørforeningen, IDA, som noget nyt tilbyde deres 34.000 studiemedlemmer online videosamtaler eller beskedkorrespondancer med en uddannet psykolog.

- Som fagforening arbejder vi naturligvis for, at vores medlemmer får de rigtige tilbud. Udfordringen er, at studerende er lidt særlig gruppe, der ikke nødvendigvis er omfattet af andre ordninger. Derfor laver vi tilbuddet, siger Lene Christensen, direktør for Personlig Udvikling og Karriere i Ingeniørforeningen.

23-årige Johanne Skotte er talsperson for de studerendes sammenslutning hos Ingeniørforeningen og har selv kæmpet med ADHD.

- Som universitetsstuderende kan man godt nogle gange have fornemmelsen af, at man skal redde hele verden. Der bliver sat et ret stort pres allerede fra starten, og så har man også ret høje forventninger til sig selv, fordi man tit får at vide, at hvis man tager en universitetsuddannelse, så er man nødt til at være dygtig og kæmpe for det, siger hun og tilføjer:

- Jeg tror, at man på den måde er med til at sætte en usund standard for, hvad der egentlig er rimeligt for, hvad en universitetsstuderende skal kunne præstere.

Hos HK, som er Danmarks næststørste fagforbund, har man været i gang med et mindre forsøg, hvor man har tilbudt online psykologhjælp til studerende medlemmer.

Hos Dansk Sygeplejeråd har man allerede oprettet et tilbud om psykologhjælp til studerende medlemmer.

3F og Dansk Magisterforening tilbyder ikke psykologhjælp til studerende medlemmer, men rådgiver og vejleder unge med trivselsproblemer.

På Københavns Universitetet har man tidligere haft en tænketank om studerende og trivsel, som psykolog og forsker Yun Ladegaard har siddet med i.

Hun ser det som positivt, at fagforeninger nu vil tage del i at løfte studerendes trivsel.

- Det vigtigste er, at der er adgang til kvalificeret behandling, hvis man har psykiske lidelser. Det må være det overordnede formål, siger hun og tilføjer:

- Så kan der jo være forskellige aktører, der går ind og finansierer det. Og det er kun positivt, hvis der er flere aktører, der står til rådighed, efter min mening. Der er et relativt stort behov, det kan vi se i de store undersøgelser.

Yun Ladegaard peger herudover på, at fagforeningerne måske har fat i de unge på andre tidspunkter og derfor kan hjælpe bedre med forebyggelse.

- Det handler også om, hvem det lige er, der har fat i den enkelte unge på det tidspunkt, hvor der er et behov. Her har fagforeningerne måske adgang til nogen andre og kan måske gøre det mere forebyggende, end man kan, hvis man skal op til lægen, siger hun og tilføjer:

- Der mangler midler til at lave gode forebyggende tiltag for mentale sundhedsproblemer. Og derfor er det rigtig godt, at fagforeningen tilbyder deres hjælp, synes jeg.

Hun afviser herudover, at tiltaget fra fagforeninger vil kunne medvirke til en opdeling i et såkaldt a- og b-hold, hvor én gruppe af unge vil være bedre stillet end andre.

Det begrunder hun ved at pege på, at der allerede findes mange tilbud til unge, som ikke er medlemmer af en fagforening. Her nævner hun specifikt studenterrådgivning, kommunale klinikker og henvisninger fra egen læge.

23-årige Johanne Skotte glæder sig over Ingeniørforeningens nye tilbud og håber på, at flere fagforeninger vil tage idéen til sig.

- Alle vores undersøgelser viser, at alt for mange studerende er ramt på trivslen, og at det på ingen måde er et nyt fænomen. Det kan være alt fra stress og ensomhed til eksamensangst og personlige problemer. Den udfordring skal man naturligvis gøre alt for at tage hånd om løbende, siger hun.

Hun påpeger herudover, at det for mange unge kan være overvældende at tage fat i egen læge, når man står og har "ondt i livet", og at tilbuddet derfor kan medvirke til at afstigmatisere tabuet om at have psykiske problemer.

- Jeg tror på, at det for mange af os unge kan være nemmere at søge hjælp hos fagforeningen end hos lægen, og det kan være nemmere at fortælle om, at vi har snakket med vores fagforening frem for at sige, at vi har snakket med vores læge. Jeg tror på, at det her vil være med til at afstigmatisere det lidt, siger hun og tilføjer:

- Jeg har mange venner, hvor vi snakker ret åbent om, at det kunne være fedt, hvis der var nogle flere muligheder. Jeg tror godt, jeg kunne pege på 10 til 15 stykker, som vil synes, at det her tilbud kunne være fedt.

Johanne Skotte fortæller desuden, at hun sagtens kunne se sig selv benytte tilbuddet, næste gang hun står i en svær situation og har brug for ekstra input fra en professionel.

Hos Ingeniørforeningen har man valgt at oprette det særlige tilbud til studerende medlemmer, så de unge får et mere fintmasket sikkerhedsnet og kan blive grebet hurtigere, hvis problemerne på studiet eller studiejobbet hober sig op.

- Vi havde da helst været foruden, men vi kan se, at der for den enkelte kan være et behov, hvor vi kan hjælpe. Som sidegevinst kan vi håbe, at IDA's ordning medvirker til, at det samlede pres på systemet falder, siger Lene Christensen, direktør for Personlig Udvikling og Karriere i Ingeniørforeningen.

Hun påpeger herudover på, at det ikke skal ses som et skridt mod, at fagforeninger i fremtiden skal tage flere af sundhedsvæsenet opgaver på sin kappe.

- Jeg tror umiddelbart ikke, at det direkte bliver fagforeningernes rolle at tilbyde store sundhedspakker til medlemmerne. Det er nok i højere grad arbejdsgiverne, der igennem aftaler med pensionskasserne indgår aftaler om private sundhedsforsikringer til deres ansatte, siger hun.

Forsker og psykolog Yun Ladegaard håber ligeledes på, at opgaven i fremtiden vil blive varetaget af sundhedsvæsenet.

- På længere sigt tænker jeg, at det skal ligge inden for det offentlige. Men så længe man ikke har midler, så tænker jeg, at det er rigtig positivt, at de aktører, der har mulighed for det, vil gå ind og hjælpe, siger hun.

I mindst 25 minutter lå den otteårige syriske pige Aryam livløs på gulvet, mens læger og ambulancereddere kæmpede for at få liv i hende igen.

Men de mange minutter uden hjerteslag og vejrtrækning havde skadet Aryams hjerne. Så meget, at hun kort efter blev erklæret hjernedød og senere afgik ved døden, da hun i sensommeren 2022 fik et hjertestop, mens hun lå i armene på sin far på gulvet hos familiens praktiserende læge i Haderslev Kommune.

Hjertestoppet var resultatet af et voldsomt astmaanfald og skete efter et forløb, hvor pigens far, Sohaib Alnasif, flere gange forgæves forsøgte at få akut lægehjælp til sin datter fra den praktiserende læge.

Det har efterfølgende fået kritik fra flere lægefaglige eksperter og er beskrevet i Radio4’s podcast “Den døde pige i lægehuset.”

Men nu viser det sig, at det ikke kun er familiens praktiserende læge, der ifølge eksperter har begået fejl.

Også politiet møder nu hård kritik for den efterforskning af sagen, der udspillede sig i forlængelse af dødsfaldet.

Det sker, efter at Radio4 har fået aktindsigt i politiets efterforskningsmateriale. Det viser, at politiet afhørte pigens forældre samme dag, som hun blev erklæret død, men at det skete uden brug af en tolk. Det var til trods for, at politiet forinden selv havde vurderet, at en tolk “formentlig” ville blive nødvendig, fordi pigens syriske forældre kun taler sparsomt dansk.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil ikke stille op til et interview, men betegner i et skriftligt svar sagen som “dybt ulykkelig”. Politiet afviser, at der er begået fejl, men beklager forløbet og har nu efter Radio4’s henvendelser alligevel besluttet at gå ind i den ellers lukkede sag igen.

- Vi har ikke modtaget en klage, men er kede af, at familien sidder tilbage med en følelse af, at forløbet ikke har været optimalt. På den baggrund vil vi derfor kontakte familien og tilbyde en fornyet afhøring, skriver kommunikationsmedarbejder Anette Johnsen.

Hun oplyser, at familien under den nye afhøring vil få mulighed for tolkebistand.

- Det, der sker nu, er, at politiet tager kontakt til familien for at høre, hvorvidt der er nye oplysninger til sagen. Der vil i den forbindelse blive tilbudt tolk, hvis der er brug for dette. Hvis der er nye oplysninger i forbindelse med eventuelle afhøringer, vil sagen blive vurderet på ny, skriver hun.

Politirapporter, som Radio4 har fået aktindsigt i, viser, at Syd- og Sønderjyllands Politi inden afhøringen havde fået af vide af Fyns Politi, at “familien talte dårligt dansk og formentlig krævede arabisk tolk.”

Alligevel blev der ikke brugt en tolk, da Syd- og Sønderjyllands Politi samme dag som dødsfaldet gik ind i sagen og foretog en afhøring af faren. Afhøringen foregik på dansk.

Forløbet undrer juraprofessor emerita Eva Smith. Hun vurderer, at politiet har givet familien “en dårlig retssikkerhed” ved at undlade at bruge en tolk, fordi familien på den måde ifølge hende ikke fik en ordentlig mulighed for at fremlægge deres udlægning af forløbet.

- Man burde fra starten have sagt: Der skal en tolk på, siger Eva Smith.

Ifølge hende burde politiet have ventet med at afhøre familien, indtil der kunne blive bestilt en tolk.

- Udgangspunktet må være, at hvis folk ikke forstår sproget, eller taler det meget dårligt, så skal man bruge en tolk. Ellers er det jo meningsløs at foretage en afhøring. Hvis man vurderer, at en afhøring er nødvendig, og man får at vide, at de, der skal afhøres, enten ikke taler sproget eller taler det meget dårligt, så må man sørge for at have en tolk med, siger hun.

Lidt under syv timer efter, at den otteårige pige blev erklæret død på sygehuset, indledte politiet afhøringen af forældrene i deres hjem. Af dokumenterne fremgår det, at afhøringen af familien tog i alt 10 minutter og fylder cirka 23 linjer, mens afhøringen af personalet i lægehuset - to læger og en lægesekretær - samlet tog 1 time og 8 minutter og fylder 142 linjer.

På trods af den korte afhøring skete der tilsyneladende en større misforståelse mellem betjentene og den syriske familie. Det mener i hvert fald Sohaib Alnasif.

Da Radio4 fortæller Sohaib Alnasif, hvad politiet har skrevet i den afhøringsrapport, der blev udarbejdet efter politiets afhøring af familien, bliver han overrasket.

I rapporten står der, at Sohaib Alnasif forklarede politiet, at han aftenen før Aryams dødsfald “ringede til sit lægehus,” men at han her fandt ud af, at “lægehuset havde lukket.”

“Derfor troede afhørte ikke, at der var noget at gøre ved det, så afhørte ventede til næste dag, hvor lægehuset havde åbnet igen,” står der i rapporten.

Men ifølge Sohaib Alnasif er det ikke rigtigt, og han nægter, at han har fortalt sådan til politiet.

Radio4 har set hans opkaldsliste fra den pågældende dag, og her fremgår det heller ikke, at Sohaib Alnasif skulle have ringet til lægehuset dagen før hjertestoppet.

Trine Baumbach, der er professor på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og lektor i strafferet, forklarer, at det ikke er lovreguleret, hvad en indledende efterforskning konkret skal indeholde.

Men det er ifølge hende politiets hovedopgave at finde ud af, om der er sket noget strafbart i forbindelse med, at et barn er afgået uventet ved døden.

- Det er klart, at politiet skal sikre sig, at de informationer, de får, faktisk også er retvisende. Og hvis det kræver, at der bliver tilkaldt en tolk, så er politiet også nødt til at tilkalde en tolk, siger Trine Baumbach, der udtaler sig generelt og ikke har vurderet den konkrete sag.