Penge: Er det nu sikkert at have min penge stående i banken?

Det korte svar er ja - i de fleste tilfælde.

For der er faktisk nogle ting, du selv kan gøre for at sikre, at du ikke lider et tab, hvis din bank kommer i vanskeligheder, sådan som vi har set en række amerikanske og europæiske banker være det.

Først og fremmest gælder det om ikke at have for mange penge stående i din bank. Kan du holde dig under 750.0000 kroner samlet i en bank, så er du dækket af den såkaldte Garantiformue - den tidligere Indskydergarantifond. Det betyder, at du får dine penge igen, hvis din eller dine banker krakker.

- Hvis du er en af de få, som ejer mere end 750.000 i kontanter, kan du fordele dine indeståender på flere banker. Du kan have op til 750.000 kroner per bank, siger Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, og tilføjer:

- Du kan også købe kortløbende danske statsobligationer. De værdipapirer vil nemlig blive udleveret til dig, hvis din bank kommer i problemer.

De pointer bliver bakket op af Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk. Han påpeger, at du i princippet godt kan have flere penge end 750.000 kroner stående på din konto og være dækket af garantien alligevel.

-Har du eksempelvis 950.000 kroner stående og 200.000 kroner i gæld, bliver din gæld modregnet din opsparing. Dermed er du dækket i dette tilfælde.

Morten Bruun Pedersen forklarer også, at du på samme måde er godt dækket, hvis du har valgt at sætte dine penge i en europæisk bank.

- Indskudsgarantien på de 750.000 gælder også i EU lande. De øvrige regler vedrørende kapital, likviditet og afvikling er også EU-regler, men her kan der være nuancer i, hvordan de er implementeret i de enkelte lande, siger han.

Har du dine penge i en bank uden for EU, så kan du ikke være sikker på at de samme regler gælder.

Morten Bruun Pedersen understreger, at vi herhjemme i Danmark er godt rustet til at håndtere finansielle kriser.

- Bankerne skal i dag leve op til strengere krav efter finanskrisen. De gælder i forhold til mængden af kapital og likviditet, samt afvikling af banken, hvis banken krakker. For kunderne betyder det, at de kan sove ret trygt om natten, siger han.

Ifølge bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, har 97 procent af de danske privatkunder mindre end 750.000 kroner stående i deres bank. De resterende 3 procent svarer til 160.000 personer.

Mange danskere har valgt at investere en del af deres penge i aktier. En del af os gør det via vores bank. Men selv om vores bank enten krakker eller kommer i vanskeligheder, så er der ingen grund til at være bekymret for de aktier, som du har investeret i, siger Per Hansen.

- Hvis banken krakker, så får du aktierne udleveret. I praksis bliver de overført til dit depot et andet sted. Det kan tage tid og kan formentlig koste et mindre gebyr siger han, men aktiernes værdi går altså ikke tabt.

Det er straks værre hvis den virksomhed, du har investeret dine aktier i går konkurs. Uanset om det er en bank eller en anden virksomhed.

- Har du købt aktier og investeret i en virksomhed, herunder en bank, er du medejer af virksomheden. Det betyder, at du kan tabe dine penge, hvis virksomheden eller banken skulle krakke, siger Morten Bruun Pedersen, der påpeger, at du bedst kan sikre dig mod for store tab på aktiemarkedet ved at sprede dine investeringer på flere virksomhedstyper i forskellige brancher og i forskellige lande.

Lige nu er der ikke meget, der tyder på, at vi i Danmark kommer til at opleve banker der krakker.

- Det skal gå meget galt, før det sker. Så det er næppe noget, der ligger i kortene i den aktuelle situation, siger Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk og fortsætter:

- Men jeg kan godt forstå utrygheden. Mange husker finanskrisen, hvor bankerne forårsagede store økonomiske skader. Så når banker kommer i problemer får folk automatisk spændinger i krop og sjæl af frygt for deres privatøkonomi. Det er der ikke grund til, som det ser ud lige nu, konkluderer han.

Ifølge Morten Bruun Pedersen, så er der flere årsager til, at de få amerikanske og europæiske banker er kommet i vanskeligheder.

- Det skyldes primært dårlig ledelse og dårlig risikostyring, som forhåbentlig kan isoleres til disse banker alene. Der er derfor ikke tale om et systemisk problem, der gælder for hele det finansielle system, sådan som vi så det under finanskrisen, siger han

Flere end hver tredje indsatte i Danmark er frihedsberøvet uden rettergang.

Det fremgår af et svar fra Justitsministeriet til EU-Kommissionen, efter en henstilling til medlemslandene om kun at benytte varetægtsfængsling "som en sidste udvej". I samme ombæring bliver der lagt vægt på, at man først bør undersøge alternative foranstaltninger. Det skriver juramediet K-News.

Samtidig viser ministeriets svar, at vi varetægtsfængsler som aldrig før. Fra 2016 til 2021 steg det samlede antal indsatte fra 3420 til 4159. I samme periode steg antallet af varetægtsfængslede fra 1129 til 1497.

Det giver Danmark titlen som et af de lande med den største andel af varetægtsfængslede i Europa - kun overgået af Luxembourg og Holland ifølge K-NEWS.

Udviklingen hænger tæt sammen med stadigt strengere straffe, siger Linda Kjær Minke, professor i kriminologi ved SDU og medlem af Det Kriminalpræventive Råd.

- De seneste 10 år har der været den ene strafskærpelse efter den anden. Parallelt med det bliver muligheden for varetægtsfængsling udvidet. Så det er klart, at man vil se flere tilfælde, siger hun.

På Aarhus Universitet kommer professor i kriminologi Anette Storgaard frem til samme konklusion.

- Sådan har det været meget længe. Det er ganske betænkeligt. Vi varetægtsfængsler mange, og vi varetægtsfængsler længe, siger hun.

Udviklingen kommer ikke som en overraskelse for de to professorer. Og prisen er høj, mener Linda Kjær Minke fra SDU.

- Det medfører enormt meget stress blandt arrestanterne. Under varetægtsfængsling er der både øget risiko for selvmord og selvskade. Det er den psykologiske tilstand, man bliver sat i. Man går rundt som en løve i et bur og tænker på sin sag, siger hun.

I 2020 udgav en Rockwoolfonden en rapport, der undersøgte konsekvenserne ved indespærring.

Den konkluderer, at indespærring i sig selv kan føre til en ringere livssituation efter løsladelsen. Dette uanset om indespærringen i princippet var uberettiget, fordi varetægten ikke førte til en dom.

Ifølge rapporten er resultatet større arbejdsløshed og en øget risiko for brud med familien inden for tre år efter løsladelsen.

- Varetægtsfængslingen i sig selv slår noget i stykker i det enkelte menneske, konkluderer Linda Kjær Minke.

Ifølge Anette Storgaard fra Aarhus Universitet kan det samtidig være med til at fastholde en uønsket cyklus.

- Det smadrer enhver mulighed for at få et normalt liv op at stå. Bagefter står man på gaden og skal starte forfra. Så er det nemmest at gøre, hvad man er vant til. Dermed er vi nærmest med til at holde fødekæden i Kriminalforsorgen ved lige, mener hun.

Foruden de menneskelige konsekvenser er det stigende antal varetægtsfængslede med til at øge presset på de danske fængsler, tilføjer Linda Kjær Minke.

- Der kommer mere smæk på belægningen, og det påvirker hele vejen rundt. Der er i forvejen mangel på fængselspersonale. Det belaster fængselssystemet som sådan, at der er kommet flere i varetægt.

Derfor mener kriminologerne, at det er på tide at overveje alternativerne. Og redskaberne ligger måske allerede klar.

For nylig blev et bredt politisk flertal enig om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgens økonomi. Den skal løse problemerne med mangel på fængselspladser og personale. Som en del af pakken indgår en aftale med Kosovo om at leje 300 fængselspladser til udvisningsdømte udlændinge.

Ifølge Linda Kjær Minke ville gevinsten være større, hvis man valgte at nedbringe antallet af varetægtsfængslede.

Hun foreslår, at man udvider muligheden for brug af fodlænkeordningen. Med den kunne man gennemføre  varetægtsfængslingen med fodlænke i eget hjem.

- Det vil lette antallet af indsatte i arresterne, mener hun og tilføjer, at det selvfølgelig skal vurderes, hvorvidt der er risiko for, at vedkommende vil misbruge ordningen til at ødelægge beviser med videre.

Tilbage i 2017 kom Mykola Gnatovskyy, den daværende præsident for Europarådets komité mod tortur med en lignende opfordring. Også dengang blev Danmark kritiseret for sit høje antal varetægtsfængslinger.

Fodlænkeordningen blev begrænset i 2018. Det skete i kølvandet på, at nogle unge i 2014 begik et groft overfald og derefter blev varetægtsfængslet i eget hjem. Det skabte stor forargelse.

Det er ofte enkeltsager, der ender med at dominere retspolitikken med den konsekvens, at der indføres strengere sanktioner og restriktioner, mener Linda Kjær Minke.

I 2019 satte SF igen fokus på, om fodlænkeordningen kunne løse problemet med overbelagte fængsler. Dette blev dog afvist af daværende justitsminister Nick Hækkerup med den begrundelse, at "man ikke vil fysisk kunne forhindre den sigtede i at flygte eller i at begå ny kriminalitet."

Anette Storgaard fra Aarhus Universitet er grundlæggende enig i Minkes betragtninger.

Hun understreger dog, at muligheden for at gennemføre varetægtsfængslingen med fodlænke ikke nævnes i loven, men kun kan læses ind, fordi loven ikke er udtømmende på dette punkt.

Hendes gæt er derfor, at den bruges ganske sjældent, hvorfor ændringen i 2018 ikke har den store betydning for presset på Kriminalforsorgens pladser.

Til gengæld gør Anette Storgaard opmærksom på, at der findes rigeligt med muligheder for alternative foranstaltninger i Retsplejeloven -  såkaldte varetægtssurrogater - såsom pasinddragelse eller ugentlig meldepligt.

- Her ville fodlænke i hjemmet være et relativt skrapt indgreb, hvis man gik alle mulighederne igennem. Men det gør man ikke i praksis, siger Anette Storgaard.

Varetægtssurrogater kunne være et redskab til at aflaste Kriminalforsorgen.

Men ifølge Anette Storgaard kræver det nytænkning i det danske retsvæsen, hvor der er en spinkel tradition for at bruge alternativer til frihedsberøvelse, når man ser bort fra sager med mindreårige eller psykisk syge.

- Det ville kræve, at Anklagemyndigheden og dommeren har forberedt sig på at gå hele stigen igennem med hensyn til, hvor beskedent et indgreb man kan nøjes med, siger hun og tilføjer:

- Det er nok, at alle led i retsvæsenet er åbne for at bruge alle dele af loven. Det er ikke alle forbedringer, der kræver en lovændring.

Julie Clausen troede i mange år, at hun var kynisk af natur. Måske som en måde at håndtere en hård barndom på. Der var fysisk vold i familien. Og da forældrene blev skilt, forsvandt faren ud af hendes liv. Af og til blev han erstattet af andre mænd. Sjældent til det bedre.

I dag er forældrene døde, og Julie har til sin egen overraskelse fundet ud af, at hun alligevel ikke er så kynisk. Hun er romantiker og humorist. Og begge dele bruger hun som forfatter.

- Jeg kunne godt skrive mørke erindringer om min baggrund, men mit liv er for kort til det deprimerende, siger hun.

I stedet er hendes bøger til den lyserøde bogreol. De er romantiske med garanti for lykkelige afslutninger. Og undervejs kalder de på hele følelsesregistret. Sådan nogle, hvor hovedpersonen leder efter kærligheden og endelig finder både den og typisk også meningen med sit eget liv.

- For når man finder kærligheden, finder man også ofte sig selv, siger hun og fortæller, at det er hendes eget parforhold, som har gjort hende allermest klog på sig selv. For kærligheden kræver konstant arbejde og vedligeholdelse.

Julie Clausen vil leve af sit forfatterskab. Håbet er at blive hovedforsørger i sin lille familie, der består af hendes mand, som er elektriker, og en snart treårig søn, som hun hjemmepasser.

- For jeg har lyst til mit arbejde, jeg brænder for det.

Håbet er også at blive millionær af det, fortæller hun - med et glimt i øjet - men der er foreløbig langt til målet. Til gengæld går det fremad. Hendes nyeste roman "Hvordan man bygger en enhjørningefarm" er netop trykt i andet oplag. Den udkom i februar. Den står også på boghandlernes hylder, og det er ingen selvfølge for Julie.

"Millionærdrømmen" handler om et behov for tid og nærvær. En prioritet, som Julie og hendes mand allerede nu håndhæver. Julie passer sit forfatterskab tidligt hver morgen, inden sønnen står op. Og hendes mand arbejder "kun" 28 timer om ugen. Tilsammen kan de lige akkurat få det til at løbe rundt.

De kan godt leve med, at der kan gå lang tid, inden der er råd til at færdigrenovere badeværelset i deres lille hus, som ligger i landsbyen Vinding uden for Bryrup. Og alle husets andre rum for den sags skyld.

Familien flyttede til Bryrup, fordi Julie trængte til input fra andre mennesker - i et område rigt på kreative ligesindede og med friskoler.

Det kostede en anden drøm, som lå for enden af en lang grusvej med langt til alt og alle. En gammel gård, som hun og hendes mand brugte fem år på at sætte i stand.

- Jeg savner min lange grusvej, siger hun med mol i stemmen.

Men man skal turde tage nogle valg og tro på dem. Og man skal ikke nødvendigvis gøre som forventet eller som flertallet. Det skal være i orden at have drømme - og at forfølge dem.

Disse holdninger gennemsyrer også hendes forfatterskab.

- Det er ikke noget, jeg planlægger at gøre, men det giver jo mening, når man kigger på mit eget liv, siger hun.

Hun kalder derfor "Hvordan man bygger en enhjørningefarm" for en udviklingsroman med en indbygget protest mod den hamsterhjuls-facon, samfundet er bygget op på.

I romanen flytter hovedpersonen Emily ind i sin afdøde farfars faldefærdige hus. Samtidig lægger hun sin karriere ned, selv om hun ikke har råd, fordi hun vil skrive en bog. Hun tager sin drøm alvorligt, og cirka samtidig begynder der at dukke seriøse mænd op i hendes liv. Blandt andre en barndomskammerat, som er en bredskuldret og klog handyman med muskuløse overarme. Og en pæn og velklædt jurist.

Emily er som forfatteren omkring de 30 år, og handlingen foregår i Tversted i Nordjylland, hvorfra også Julie kommer.

- Så mine hovedpersoner vil blive ældre og ældre, og hvis man vil lære mig at kende, skal man blot læse alle mine bøger. Så har man puslespillet, for jeg bruger mine historier til at bearbejde personlige oplevelser, siger hun og griner.

Hun har let til latter. Også når hun skriver.

- Jeg går ikke op i sprog. Det er handlingen og humoren, som driver mig, siger hun.

Hendes morsomheder er indimellem Bridget Jones-agtige. Som her i "Hvordan man bygger en enhjørningefarm":

"Jeg kan godt huske, at min mor flere gange har nævnt, at han har arbejdet i Norge. Hun er lidt ligesom de der skærme i Bilka, der kører reklamer for rengøringsredskaber og havegrill: Vidste du godt, at denne mand kan fås med et eksotisk strejf af norske fjelde. Prøv den allerede i dag."

Eller her:

"Det er ligesom, når man ligger og ikke kan sove og har totalt tankemylder om alt muligt og forsøger at træffe meget vigtige beslutninger om sit liv (Jeg er nødt til at blive veganer. Helt ærligt, det er jo både bedst for miljøet og for dyrene og for mig), for at vågne næste morgen til en anden verden og en uimodståelig trang til bacon."

- Humoren kan for eksempel bruges til at lade hovedpersonen se sig selv udefra. Humor er forløsende, siger Julie Clausen.

Mens Julie taler, leger sønnen Frederik på gulvet foran os sammen med sin farmor.

Han er et roligt barn med prinsekrøller og ville gøre sig godt på Instagram. Men hans mor foretrækker modsat så mange andre mødre at lade ham være privat.

Modsat også sine forfatterkolleger promoverer hun heller ikke sig selv og sine bøger på sociale medier. Hun vil ikke være "derude".

- Jeg har decideret hadet Instagram.  Det rummer så meget kunstigt og opstillet, og alt for meget handler om, at folk skal have fodret deres egoer. Så kan jeg sidde der og sammenligne mig, og det får jeg det dårligt af. Det er ikke sundt for mig, så jeg vil ikke bruge tid på det, siger hun.

Julie Clausen er for længst gået i gang med den næste romantiske historie.

- Jeg har altid tænkt, at den her romantiske genre ikke er særlig fin, og at jeg næppe nogensinde kan få et skrivelegat fra Statens Kunstfond. Men folk elsker det romantiske og læser mine bøger, og det gør, at jeg føler mig meget mere anerkendt nu, end da jeg skrev ungdomslitteratur.