Selv om det er mange år siden nu, husker Dorthe Tanderup, at det så ud til at være en normaldagsrutine, da hun en majmorgen i 1999 satte sig ud i bilen og kørte til bageren. Hun skulle hente morgenbrød til familien, der inkluderede mand og to børn på fire og syv år.

Bageren lå et par kilometer fra deres hjem i Ejsing mellem Holstebro og Skive. Det er derfor, hun i dag ved, at alt alligevel ikke holdt sig inden for normalkurven den morgen.

- Jeg tænkte ... de par kilometer, dem gider jeg ikke tage sikkerhedsselen på for, husker hun

Nej, det gjorde hun ikke, og det er der stadig nogle, der ikke gider. De er ikke mange, men de er der, og de fylder i dødsstatistikkerne. Derfor foreslår Rådet for Sikker Trafik, at det skal koste et klip i kørekortet at forsynde sig mod selepligten.

God idé, synes Dorthe Tanderup, for hun er forstemmende bevidst om, at de skridt, hun tog fra bagerbutikken hen til bilen, var de sidste, hun tog i sit liv.

På vejen hjem med morgenbrødet kørte hun ifølge egen beretning 10-15 kilometer i timen for stærkt og mistede kontrollen over bilen i et sving. Hun røg ud i rabatten og ramte et jernrækværk ved en å.

Her hang hun halvvejs ud over åen og sad fastklemt og blev skåret fri efter en time. Bilen var totalskadet, hvilket stort set også var tilfældet med Dorte Tanderup, der var 29 år dengang.

I dag tænker hun tit, at var hun bare kørt på et andet tidspunkt ... var hun bare kørt en anden vej ... havde hun bare taget sikkerhedsselen på.

- Intet holdt mig fast. Det skete på et lillebitte øjeblik, jeg nåede ikke at reagere, men røg direkte op i forruden, der smadrede. Jeg brækkede ryggen to steder og var lam fra brystet og ned. Jeg har ikke kunnet gå siden, og jeg kommer aldrig til det. Jeg kan kun bevæge mig rundt i en kørestol. Det var nogle dyre rundstykker.

Af den grund bakker hun op om et forslag fra Mogens Kjærgaard Møller, der er direktør i Rådet for Sikker Trafik. Her er holdningen, at det skal koste et klip i kørekortet at køre uden sikkerhedssele. I dag koster det en bøde på 1500 kroner. Dog koster det et klip i kørekortet, hvis man som chauffør lader børn under 15 år køre uden sele.

Han henviser til, at vi i Danmark i gennemsnit har omkring 75 trafikdræbte i personbil hvert år, og til en undersøgelse fra Sikker Trafik, som på den ene side viser, at næsten alle, 97,5 procent af førerne af personbiler, bruger selen, når de kører. På den anden side viser den også et misforhold mellem det meget lille mindretal, der ikke bruger selen, og de dødsulykker, der rammer dem.

Over hver fjerde af de dræbte i personbil brugte ikke sele, fremgår det af tal fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik. En sikkerhedssele er ikke en livsgaranti i en ulykkessituation, men for de fleste ville den have forhindret døden.

- På årsplan ville 15-20 af disse dræbte, ud fra de vurderinger, bilinspektørerne har foretaget ved ulykkerne, have overlevet, hvis de havde haft sikkerhedssele på. Det er et helt vildt stort dødstal i forhold til, hvor få det er, der ikke bruger selen. Alt, alt for stort. Det er helt uproportionalt, siger Mogens Kjærgaard Møller

Det er derfor, han og Sikker Trafik mener, at indførelsen af et klip i kørekortet er en meget lille lovgivningsmæssig pris at betale for at få de sidste til at spænde selen og redde nogle menneskeliv.

- Vi ved af erfaring, at den sanktion, man får, har en betydning for den adfærd, man lægger for dagen. Og hvis der er noget, bilister har respekt for, er det klip i kørekortet, siger han.

Et sådant forslag kræver en lovbeslutning i Folketinget. Her møder det blandede reaktioner.

De Konservatives transportordfører, Niels Flemming Hansen, der også er formand for Færdselskommissionen, er positivt stemt over for de tanker, der ligger bag forslaget.

- I Færdselskommissionen ser vi af princip med stor velvilje på alle initiativer, der kan være med til at sænke antallet af trafikdræbte. Forslaget om et klip i kørekortet er værd at se nærmere på. Det skal i hvert fald ikke afvises på forhånd, siger Niels Flemming Hansen.

På samme hold er næstformanden i Færdselskommissionen, socialdemokraternes transportordfører i Folketinget, Thomas Jensen.

- Det er et spændende forslag. Tallene taler for sig selv, når så mange dør, fordi de kører uden sele. Det tager jeg gerne op til diskussion i Færdselskommissionen. Så må vi undersøge på Christiansborg, om det er en vej, vi kan gå.

Det mener transportminister Thomas Danielsen (V) ikke, at det er.

-  Princippet for klip i kørekortet er, at man er til fare for andre, og det er man ikke som udgangspunkt, hvis man glemmer selen. Til gengæld giver det et klip, hvis der er børn under 15 år i bilen, der ikke har sele på. De er førerens ansvar. Det er ikke på min dagsorden at ændre på den afvejning, siger han i et mailsvar til Avisen Danmark.

Det argument får ikke Mogens Kjærgaard Møller til at pakke forslaget fra Sikker Trafik væk.

- Det er det, der er vores anbefaling, for jeg mener også, at bilister, der ikke bruger seler, kan være til fare for andre end sig selv. Vi ser mange tilfælde, hvor en ulykkesbilist kastes rundt i bilen, når vedkommende har kørt uden sele. Med passagerer i bilen kan en ulykke således også forvolde skader på andre, siger Mogens Kjærgaard Møller.

Dorthe Tanderup har i mange år kørt rundt som ambassadør for Sikker Trafik med foredrag for børn og unge, bl. a. på skoler. Her fortæller hun sin egen historie og om de konsekvenser, ulykken i sin tid har haft for hendes liv.

- Bare ved at se på mig kan de jo se konsekvensen af at køre galt, som jeg gjorde. Det gør også indtryk, når jeg fortæller, at det ikke alene er den skade, de kan se, der overgik mig, men også at der var så mange ting, jeg ikke mere kunne. Jeg var udlært bager dengang og halvvejs i en uddannelse som maskinsnedker. Ingen af delene har jeg siden kunnet bruge til noget.

Med den baggrund er hun positivt stemt over for et hvilket som helst forslag, der kan få de sidste til at spænde selen, når de kører.

- Hvis udsigten til et klip i kørekortet kan hindre, at bare ét menneske dør eller at bare ét menneske undgår at ende som mig, er det det værd. Jeg støtter forslaget hundrede procent, for jeg tror, det hjælper. Det er noget, man kan mærke og tænker over, for har man først fået et klip i kortet, er der ikke langt til at miste det, siger Dorthe Tanderup.

Hun er i øvrigt selvkørende på sine foredrags-ture, og der er én ting, hun husker, når hun sætter sig ind i sin handicapbil:

- Jeg spænder selen. Hver gang.

De har aldrig haft så godt et folketingsvalg, og de har aldrig haft så mange medlemmer, som tilfældet er i øjeblikket. Det kører for Liberal Alliance og partiformand Alex Vanopslagh. Folketingsvalget gav partiet historiske 7,9 procent af stemmerne og en folketingsgruppe på 14 medlemmer. Siden er det kun gået én vej i meningsmålingerne: Op. I flere målinger har partiet endda været oppe på tocifrede procenttal.

Lørdag samles partiet til landsmøde i Tivoli Congress Center i hjertet af København. Her vil partiformand Alex Vanopslagh række ud til både Venstre og Moderaterne, hvis partierne ønsker at blive en del af blå blok igen - og samtidig vil partiformanden understrege, at Liberal Alliance er et parti, der ønsker at indgå i forhandlinger og aftaler med flertalsregeringen. Men hvad er egentlig hemmeligheden bag partiets øjeblikkelige succes?

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, er gået i analyse-køkkenet og giver dig her de fire ingredienser, der udgør opskriften på Vanopslaghs og Liberal Alliances øjeblikkelige succes:

Det ene øjeblik renser hun bisser på heste. Dyrlægen Line fra Ganløse. Det næste står hun som rockdivaen Sanne Salomonsen og giver den vellydende gas i bedste sendetid.

DR's nye musikalske satsning, "Stjerneklar", lover fornøjelige fredage - især takket være de medvirkende:  Folket. Fra dyrlæger og buschauffører til studerende. Såkaldt almindelige danskere, som elsker at synge, og som nu i "Stjerneklar" får lejlighed til at vise, hvad de kan. Ovenikøbet klædt ud som deres idoler.

Det er folkets røst, vi hører. Ikke kun på scenen, men også i små charmerende videoklip, hvor vi seere når at lære de medvirkende en smule at kende - inden de prøver at forvandle sig til stjerner for en stund.

Når de på hjemmebane fortæller om sig selv, bliver de hver især en brik i det puslespil, vi kalder Danmark, og det føles både godt og vedkommende.

Der er noget afvæbnende "nede på jorden" og kærligt selvironisk over de medvirkende - også selv om nogle af dem kan noget, tør stå ved det, og alle tager opgaven alvorligt.

De fire dommere derimod dyrker "højt at flyve", og resultatet er "dybt af falde". De prøver mere eller mindre konstant at sprænge loftet for begejstring i overeksalterede og utroværdige begejstringsudbrud krydret med ordet "fuck".

Men sandheden er, at folkets røst denne fredag var dejlig at høre på - indimellem. Den var også det stik modsatte.

Det er fint, at dommerne er rummelige og rosende i denne nye lands-karaoke. De skal ikke jorde folk, men det kunne være rart, om de bidrog med noget faglighed og som andet end et heppekor. Det er vel derfor, de er der, og derfor man ikke overlader hele konkurrencen til seerne.

Når publikums begejstringsknap samtidig også er indstillet på maksimum, er den samlede sum af "juhu" alt, alt for meget.

Sangkonkurrencen "Stjerneklar" er baseret på det populære britiske tv-show "StarStruck". 

60 deltagere dyster i hold af tre. Hver fredag synger fem af holdene en fælles, kendt sang af en musikstjerne. Klædt ud som det idol, de skal ligne og lyde som. Seerne stemmer bagefter to hold direkte videre. Dommerne vælger et hold mere blandt de tre resterende.

Fredag aften sendte seerne Sanne Salomonsen-holdet - på DR-sprog "Team Sanne Salomonsen" - og Bamse-holdet videre. Dommerne sikrede Elton John-holdet.

Showet afvikles tjept - selv afstemningen. En lise for os mere utålmodige sjæle, som er blevet frygteligt trætte af "og videre er" efterfulgt af en pause så lang, at man kan nå at sætte en ny maskine vasketøj over.

Vært Joakim Ingversen er veloplagt, men bør nok forberede et par spørgsmål mere til de medvirkende næste gang end "hvordan var det?".

Lydfolkene kan også med fordel se eller rettere lytte udsendelsen igennem for at gøre det bedre næste fredag. Premiereaftenen bød på irriterende udfald i mikrofonerne.

"Stjerneklar" kan aldrig blive en fair sangkonkurrence, for man kan som deltager være uheldig at komme på et hold, hvor en ikke så stærk stemme kan sende en til udgangen. Men selve konkurrence-delen er ikke altafgørende. Intentionen er en times hygge, hvor man i fællesskab hylder den musik og de stjerner, vi allesammen kender. 

Musikkyndige vil formentlig igen igen tage sig en del til deres musikalske hoveder, men mon ikke hyggen vinder? Det er sket mange gange gør. Fra i "Stjerne for en aften", "Stjerneskud" og X-Factor til i "Scenen er din".

"Stjerneklar". DR. Otte live-programmer fredage kl. 20. Kan efterfølgende kan streames på DRTV. Produceret for DR af produktionsselskabet Mastiff.

Søvn: Ikke alle har nemt ved at lukke øjnene i og falde i søvn. Over en tredjedel af danskerne har nemlig svært ved at falde til ro om aftenen.

En ny undersøgelse fra Gjensidige Forsikring viser, at i alt 37 procent af danskerne oplever, at de kan have svært ved at falde i søvn. For hver fjerde af dem er søvnbesværet et problem, de kæmper med dagligt.

Samlet har 1009 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år deltaget i undersøgelsen, der er lavet af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i februar og marts i år.

Spørger man lektor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet, Birgitte Rahbek Kornum, er én af de bedste veje til god søvn at bevare en fast døgnrytme.

Er man omhyggelig med den, kan det blive både lettere at falde i søvn og forbedre søvnkvaliteten.

- Aktivitet, udfordring, mad og lys hører til om dagen. Det fortæller hjernen, at nu er det dag. Når det bliver aften efter klokken 20, skal man skrue ned for dagsaktiviteter, siger Birgitte Rahbek Kornum og tilføjer:

- Man skal lade være med at spise alt for sent om aftenen, undgå lys og lade være med at lave stressende aktiviteter. Man skal heller ikke dyrke motion alt for sent.

I undersøgelsen fra Gjensidige Forsikring svarer halvdelen af de søvnbesværede danskere, at de er gået alternative veje for at komme søvnvanskelighederne til livs.

14 procent forsøger sig med vejrtrækningsøvelser inden sengetid, 11 procent motionerer mere i løbet af dagen, og 12 procent ændrer skærmvaner.

Og det kan ifølge Birgitte Rahbek Kornum være godt givet ud at lægge telefonen fra sig, når dagen går på hæld.

- Man skal droppe skærmen på grund af lyset og på grund af dét, man laver på skærmen. Sociale medier og nyheder kan være stimulerende. Hjernen skal bearbejde det, og det holder den vågen. Det tager noget tid for hjernen at komme ned i gear, siger hun og tilføjer, at telefonens nattilstand hjælper på lyset, men det fritager ikke hjernen for indholdet på skærmen.

En mindre del - i alt fire procent - af de søvnbesværede bruger apps på telefonen, der hjælper søvnen på vej. Fem procent benytter sig af beroligende musik.

- Nogle vil finde det beroligende med musik, for andre forstyrrer det. Det gælder om at få hjernen til at slappe af og skrue ned for de vågne signaler. Der kan være forskellige måder at gøre det på, alt efter hvem man er, siger Birgitte Rahbek Kornum.