Danmark: Søndagens nyhed om, at Lizette Risgaard trækker sig fra posten som FH's formand, kom ikke som den helt store overraskelse for særligt mange. En lang række episoder om krænkelser og upassende opførsel over for yngre mænd har fyldt mediernes forsider henover weekenden. Sager som fagbevægelsen naturligvis ikke kunne sidde overhørig, og derfor var den naturlige reaktion fra 3F's forbundsformand, Henning Overgaard da også:

- På grund af de handlinger, som er beskrevet, er tilliden til Lizette Risgaard som formand for Fagbevægelsernes Hovedorganisation ikke længere til stede. Derfor er det rigtigt, at hun nu forlader posten

Den vurdering er erhvervskommentator og forfatter, Henrik Ørholst helt enig med 3F-formanden i.

- Uanset hvad en advokatundersøgelse ville vise, så vil det være en skygge over hendes arbejde som formand for FH og for hele fagbevægelsen. Det er det ultimative offer, siger Henrik Ørholst og uddyber.

-  Sofie Linde fik for alvor sat #Metoo på landkortet i 2020. Nu er der åbnet en hel ny front i #Metoo. Nemlig Lizette Risgaard-sagen.

Nu venter hele efterspillet, hvor det skal vurderes om advokatundersøgelsen af Lizette Risgaard skal gennemføres. Udmeldingen lige nu er at den bliver gennemført, men det kan hurtigt ændre sig, lyder det fra Henrik Ørholst.

- Hvis det var mig, der var FH, så ville jeg vurdere, at det ikke længere er nødvendigt at gennemføre undersøgelsen, for konsekvensen er jo taget nu.

Det helt store spørgsmål er nu, under hvilke vilkår Lizette Risgaard fratræder. Får hun fuld løn i en periode, og følger der et gyldent håndtryk med, uanset om en eventuel advokatundersøgelse enten dømmer hende på den rigtige eller forkerte side af grænsen?

Henrik Ørholst sammenligner situationen med den tidligere 3F formand Per Christensen. Han fratrådte efter afsløringen af et dobbeltliv og fik formandsløn frem til et nyt formandsvalg på 3F-kongressen. Han fik dermed 800.000 kroner med sig, fordi han blev fyret i begyndelsen af året, og kongressen først var i efteråret.

FH's presseafdeling afviser at oplyse om fratrædelsesaftalen, fordi den endnu ikke er indgået. Det er et spørgsmål, der er at blive behandlet af FH's juridiske afdeling, fik Avisen Danmark at vide tirsdag. Det er heller ikke muligt at få oplyst, om Lizette Risgaard får løn, indtil der er valgt en ny formand for FH.

Ifølge FH's egen hjemmeside tjener Lizette Risgaard 1.442.896 kroner om året. Dertil kommer et pensionstillæg på 18 procent.

Det fremgår af vedtægterne for FH, at der skal vælges en ny formand på en ekstraordinær kongres. Kongressen kan tidligst holdes 14 dage efter indkaldelse og senest en måned efter kravets fremsættelse.

Her bør FH handle hurtigt vurderer Henrik Ørholst, for FH kan på nuværende tidspunkt ikke tåle, hvis Lizette Risgaard fratræder under "for gode" vilkår.

-  Jeg vil anbefale, at det går meget hurtigt med at få valgt en ny formand, således at man undgå snakken om, at hun får en stor pose penge med i hånden. Det vil være en stor ydmygelse for Lizette Risgaard, hvis der kommer en hurtig kongres. Men det vil være bedst for FH, siger han.

Ifølge formanden for FOA, Mona Striib, så er der dog flere ting, der skal være faldet på plads, for de forskellige forbund kan tage stilling til en ny leder. Til DR fortæller hun, at der først skal der tages stilling til, hvornår der skal afholdes en ekstraordinær kongres, hvor en formand kan findes.

- Dernæst skal vi have den uvildige advokatundersøgelse på plads, fordi vi er nødt til at være sikre på, at der ikke er nogen, der starter med at være formand, og hvor man så bagefter kan sige: ’Du var en del af det’, så det er for tidligt at vurdere på det, siger Mona Striib.

Tirsdag holdt FHs forretningsudvalg et timelangt møde om blandt andet den forestående advokatundersøgelse. Her blev det besluttet, at undersøgelsen gennemføres og ventes færdig før sommerferien.

Det oplyste FH i en pressemeddelelse, efter at forretningsudvalgets møde var slut.

- Derefter skal FHs kompetente organer behandle resultatet af undersøgelsen, og der vil blive indkaldt til ekstraordinær kongres, lyder det.

Selvom slaget er tabt for Lizette Risgaard for nu, så vurderer Henrik Ørholst ikke, at hun er ude af arbejdsmarkedet for altid. Der kan sagtens blive holdt en dør åben for hende et eller andet sted.

- Lizette Risgaard bør holde lav profil en periode og overveje om pensionisttilværelse er aktuelt. Men vi så på den anden side Per Christensen vende tilbage som rådgiver i en lokal 3F forening, så intet er umuligt, heller ikke for Lizette Risgaard, siger han.

Aarhus: Kræftskandalen på Aarhus Universitetshospital (AUH) har kostet to højtstående chefer jobbet – indtil videre. For afskedigelserne er sket på baggrund af en uvildig rapport, som har dannet grundlag for direktionens foreløbige vurdering af, hvilke ledelsesmæssige konsekvenser, der bør drages af sagen.

Og Professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard, fra Syddansk Universitet (SDU), regner da heller ikke med, at fyringen af hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og lægefaglig direktør Claus Thomsen bliver det endelige punktum i sagen.

- Men det vil tiden vise. Man kan jo nu vælge at gå længere ned i hierarkiet og finde yderligere syndebukke der, men man kan også kigge opad. Det bliver spændende at se, hvad man vælger, og hvad den såkaldte kerneårsags-analyse, som også er på vej, vil vise, siger Jes Søgaard.

Professoren finder det mærkeligt, hvis ingen i regionens øverste ledelse - hverken i direktionen eller i den politiske ledelse - har vidst, hvad der foregik.

- Det siger de godt nok, de ikke har. Men AUH er jo ikke noget lille og ubetydeligt sygehus. Det er trods alt regionens største hospital, et højt profileret flagskib. Sygehuset er det højest placerede danske hospital på internationale ranglister, det er kåret som det 10. bedste i Europa, og Mave- tarmkirurgisk Afdeling hører til i den absolutte verdenstop.

- Derfor kan det da undre, hvis man slet ikke har været klar over, hvordan det gik med at overholde de maksimale ventetider på kræftområdet, mener Jes Søgaard.

Professoren har endvidere observeret en tendens, som har været gældende over flere år:

- Når der er spændende og positive ting at berette fra et sygehus, så viger hverken regionsformand Anders Kühnau, eller for den sags skyld hans kolleger i andre regioner, tilbage for at sole sig i historien og også gerne tage en pæn del af æren for den.

- Er der derimod tale om en rigtig dårlig sag som den aktuelle her, så har man som regel intet kendt til forholdene, men er villig til at finde den eller de, der har ansvaret, lyder det fra Jes Søgaard.

Under alle omstændigheder mener han, at hele sagen kalder på en nærmere undersøgelse af hele det danske sygehusvæsen.

- Kan noget sådant forekomme på AUH, så kan det formentlig også finde sted mange andre steder, siger han.

Som nævnt er det konklusionerne i en uvildig rapport udarbejdet af advokatfirmaet Poul Schmith (Kammeradvokaten), som ligger til grund for regionsledelsens beslutning om at sige farvel til de to direktører.

Og det er da også en usædvanlig klar og alvorlig dom, som rapporten fælder over den måde, hvorpå man har håndteret udfordringerne med at overholde de ifølge loven maksimalt tilladte ventetider for kræftpatienterne.

Således hedder det blandt andet i Kammeradvokatens konklusion, at ”disse fejl må karakteriseres som endog meget grove, henset til reglernes betydning for patienternes helbredelse, at der er tale om livstruende sygdomme, omfanget af involverede patienter, fejlenes antal, klarhed og alvor samt det forhold, at hospitalet begik fejlene med overlæg”.

Med andre ord har man ikke bare begået nogle grove fejl, man har sågar gjort det med vilje.

Og det kunne godt rejse spørgsmålet om, hvorfor man fra direktionens side har nøjedes med at afskedige direktørerne og ikke anmeldt dem til politiet.

Det spørgsmål har Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsret ved SDU, en forklaring på.

- Nok er det en klar konklusion om, at grundlæggende patientrettigheder er blevet tilsidesat, og at det endda er sket med overlæg. Men det omhandler AUH som institution, der er ikke taget stilling til, om enkeltpersoner har overtrådt regler og love, siger han.

SDU-lektoren forventer heller ikke umiddelbart, at sagen vil få ansættelsesmæssige konsekvenser for flere end de to allerede fyrede direktører.

- Jeg tror, at man fra regionsledelsens side har handlet på Kammeradvokatens konklusioner, og det er så det. Den kommende kerneårsags-analyse vil derimod blive brugt til at finde frem til, hvad man i fremtiden skal gøre anderledes, siger Kent Kristensen.

Han siger dog, at man godt kan forestille sig, at sagen også kan få et strafferetsligt efterspil. Det kan blive tilfældet, hvis en eller flere af de patienter, det er gået ud over, anmelder den måde, de er blevet behandlet på.

- I så fald skal politiet naturligvis undersøge sagen og vurdere, om der kan rejses sigtelse og i givet fald mod hvem, siger Kent Kristensen.

Det er efterhånden en velkendt mekanisme, at teknologi jævnligt skal igennem softwareopdateringer for at virke bedst muligt. Sådan er det også med Teslas Model 3, der er solgt i hobetal.

Men for en Tesla-ejer har en opdatering af bilens autopilot-system i 2022 haft den modsatte effekt, som det fremgår af en klage til Ankenævn for biler. Det skriver Finans.dk.

Bilen fik med opgraderingen "uden varsel" selskab af den såkaldte Tesla Vision-teknologi, der samtidig erstattede radar og ultralydssensorer under autopilot-kørsel. Og det var kunden ikke tilfreds med. Vedkommende mener, at "det har taget toppen af fornøjelsen ved bilen".

Derfor skrev bileejeren en klage til Ankenævn for biler, der behandler forbrugerklager fra private bilejere.

"Tesla Vision leverer væsentlig dårligere funktionalitet end det oprindelige autopilot-system" og  "vi påtænker at udskifte bilen alene på grund af disse forringelser", lyder det blandt andet i klagen til ankenævnet.

Bilejeren mener ifølge klagens ordlyd, at sagen er af principiel karakter, da amerikanske Tesla "udsender en softwareopdatering, som fjerner konkrete egenskaber (og sikkerhedssystemer) fra bilen, som er væsentlige for køber".

Derfor foreslår kunden, at Tesla enten ruller opdateringen tilbage eller tilbagekøber bilen, som stadig er omfattet fabriksgarantien.

Men Tesla afviser begge dele i den offentlige afgørelse, da softwareopdateringerne er en del af pakken, når du køber bilen.

"Når du køber en Tesla, accepterer du, at (...) fortløbende vil udrulle softwareopgraderinger".

Elbil-producenten mener heller ikke, at opdateringen er "en væsentlig mangel".

I Ankenævnet mener et flertal til gengæld, at opdateringen af bilen er "en væsentlig ændring i bilens måde at anvende sikkerhedssystemernes fysiske elementer på", der forandrer bilen "i ikke uvæsentlig grad" for ejeren.

Afgørelsen bliver, at ændringerne skal udløse en skønsmæssig erstatning på 5.000 kroner til den utilfredse Tesla-ejer med tillæg af renter fra den 30. oktober 2022.

Imidlertid har man intet hørt fra Tesla, der altså ikke har efterkommet afgørelsen i nævnet. Og det betyder, at ankenævnet har udstillet Tesla i dets "udhængsskab", hvor firmaet befinder sig sammen med 50 andre bilforhandlere og værksteder, der har modsat sig nævnets afgørelser.

Skabet er altså bilbranchens svar på en skammekrog for "forrædere".

Til Finans forklarer Michael Ern Nielsen, der er advokat i FDM og til tider nævnsmedlem, at Tesla på den måde lader forbrugeren sejle i sin egen sø på trods af en vunden klagesag.

- I den her type sager er problemet, at forbrugeren så er henvist til at skulle stævne den erhvervsdrivende. Så bliver det pludselig den lille forbruger mod den store bilfabrik, og det er bare ikke fair, siger Michael Ern Nielsen til mediet.

Tesla oplyser i en kortfattet mail til Finans, at producenten ikke ønsker at kommentere sagen på nogen måde.

Udtrykket "den rådne banan" bliver ofte brugt som et billede på, hvordan Danmark er delt op, når det gælder indkomst, uddannelse, arbejdsløshed, helbred og kriminalitet.

Det er traditionelt brugt om kommuner, der går fra den jyske vestkyst til Lolland-Falster.

Nu viser en ny analyse, "Det Skæve Danmark", fra tænketanken Cevea, at "bananen er skrumpet til kun at dække Syd- og Vestsjælland, når velfærden regnes med".

Ifølge Ask Lund Jakobsen, økonom og senioranalytiker i Cevea, har Jylland overhalet Sjælland på en række velfærdsområder.

- For mig er det meget overraskende. Jeg havde forventet en større sammenhæng mellem velstand og velfærd, siger han.

- Man skulle tro, at de velhavende kommuner havde bedre mulighed for at prioritere velfærden. Men det ser ikke ud til, at det er lykkedes.

Den største velstand i Danmark finder man omkring hovedstaden og i enkelte midt- og østjyske kommuner.

Alligevel har kommuner på Fyn og i Jylland et langt højere niveau af velfærd, konkluderer undersøgelsen.

- Det er et spørgsmål om, hvorvidt kommunerne kan, og hvorvidt de vil (prioritere velfærden, red.). Noget handler om politiske prioriteringer, siger Ask Lund Jakobsen.

Cevea opgør velstand ved indkomst og formue, vækst og jobskabelse og fattigdom og ulighed.

Velfærd opgøres ud fra børn og unge, ældre og sundhed samt livskvalitet. Her har Cevea blandt andet konkluderet ud fra klassekvotienter, lærer- og pædagogdækning, andel uddannet plejepersonale, ventetid til psykolog og oplevet tryghed.

Det fremgår, at især nordjyske kommuner har god velfærd for børn og unge, mens hovedstadskommunerne scorer lavt i både faglighed og tid til det enkelte barn.

- Hele hovedstadsområdet og store dele af Sjælland har store problemer med at få uddannede lærere og pædagoger, siger Ask Lund Jakobsen.

- Som barn i en skole i Nordjylland kan man i langt højere grad forvente at modtage undervisning fra en uddannet lærer.

Samlet set har hver anden kommune på Sjælland lav velfærd, mens det gælder hver ottende på Fyn og i Jylland.

/ritzau/