Salget af Tesla er gået strygende i det meste af 2023. De seneste måneder har elbils-producenten sat nye salgsrekorder i Danmark og indtaget positionen som mest solgte bil i Danmark.

Men de nyslåede Tesla ejere er langt fra lige lykkelige i deres ægteskab med Tesla. Det viser den årlige AutoIndex-undersøgelse fra FDM, som måler danskernes tilfredshed med deres bil, forhandlere og værksted.

Samlet set viser undersøgelsen, at ejerne af det populære elbil-mærke er glade for deres bil, og den måde den kører på. Her ligger Tesla nemlig på niveau med de mærker, som klarer sig bedst i undersøgelsen.

Til gengæld er Tesla anderledes udfordret på tilfredsheden med værkstedet og selve købsoplevelsen, hvor de ligger næstsidst af alle 23 mærker, der optræder i undersøgelsen. Den konklusion overrasker ikke Ilyas Dogru, der er chefkonsulent og forbrugerøkonom hos FDM.

- Når man køber en Tesla, så er alt digitaliseret. Også når du skal have bilen på værksted eller til service. Ofte er det noget, du skal booke via Teslas app, og så får du et estimeret tidspunkt for, hvornår du kan få den lavet eller serviceret. Det er noget helt andet, end hvad de fleste bilejere er vant til, siger han.

Hos FDM modtager de ikke flere henvendelser fra utilfredse Tesla-kunder, end de gør fra bilejere af andre mærker. Men de Tesla-henvendelser FDM får, er af en helt anden karakter.

- Kunderne kan ikke forlige sig med den digitale transformation, de er blevet en del af efter at have købt en Tesla. De synes, det er for teknisk, og så er kunderne utilfredse med, at den personlige kontakt til en reparatør eller et værksted ikke eksisterer, forklarer Ilyas Dogru og uddyber:

- Derudover er der også en udbredt frustration over ventetiden på værkstederne. Det er der ikke mange, der er forberedt på.

Netop udfordringen med at kunne servicere Teslas biler, skaffe reservedele og få værkstedsreparationer til at glide uproblematisk er nogle af de ting, som må have overrasket Tesla. Det vurderer Ilyas Dogru.

- Jeg er sikker på, at det også er kommet bag på Tesla, at de har solgt så mange biler i Danmark. Derudover er der blevet importeret ekstra mange tyske Tesla'er til Danmark, og den ekstra bilpakke har Tesla heller ikke kunne forudsige, siger han, og henviser til nogle fordelagtige tyske afgiftsregler, der har gjort det attraktivt at hente biler fra Tyskland til Danmark.

Når ejerne af Tesla er så utilfredse, som de er, skyldes det i høj grad, at de ikke havde forventet at støde på udfordringer, når det kommer til service og reparationer.

- Tesla er på nuværende tidspunkt ikke i øjenhøjde med deres kunder. I dag er det helt almindelige danskere, som køber en Tesla, som har været vant til at køre i en Ford eller en Toyota, hvor servicedelen bare fungerer, lyder vurderingen fra Ilyas Dogru.

Ifølge Jan Lang, der er markedsanalytiker hos Bilbasen, så er der mange perspektiver på problemstillingerne med Tesla's håndtering af reparationer og reklamationer, og han vurderer også, at den samlede utilfredse kundeoplevelse vil ende med at gå ud over Tesla.

- Det er meget interessant, det vi ser nu, fordi Tesla indtil nu har haft en særstatus i forhold til, at de har haft noget goodwill hos bilkøberne. Men det vurderer jeg ændrer sig nu, siger Jan Lang.

Den betragtning er Mikkel Korntved fra Loyalty Group, der står bag den danske del af undersøgelsen, enig i.

- Hvis jeg var i Tesla’s ledelse, så ville jeg erkende, at de fastlagte processer ved køb af bil og også værkstedsbesøget tydeligvis ikke falder i kundernes smag – og at de derfor bør sikre, at kunne behandle kunderne på en måde, som er meget mere tilfredsstillende, siger han til Bilmagasinet.

Ilyas Dogru fra FDM vurderer også, at Tesla skal stramme op, så deres kunders oplevelse i forbindelse med reparationer og værkstedsbesøg bliver bedre. Han er til gengæld ikke i tvivl om, at Tesla nok skal få styr på sagerne.

- Vi er ikke helt klar til den her digitale transformation i Danmark, men det bliver vi, og det bliver Tesla også, siger han.

SENESTE NYT: Vejskatskomitéen, der har planlagt at blokere veje over hele Danmark 15. maj i protest over forslaget om en kilometerafgift, er torsdag blevet nedlagt. Læs mere her.

Selvom en af initiativtagerne trak sig i sidste uge, fortsætter vrede vognmænd i Facebook-gruppen 'Opråb' med at planlægge den såkaldte 'Aktion Vejskat', der har i sinde at blokere det danske vejnet 15. maj.

I et opslag i gruppen skriver Vejskatskomitéen, der står i spidsen for at planlægge aktionen, at man er i god dialog med politiet - men at der er dukket "et enkelt bump op på vejen."

- Hovedveje er no go! Vi bliver fjernet med det samme. Så glem dem og koncentrer jer om adgangsveje/tilkørsler til motorveje, skriver Vejskatskomitéen.

Dertil understreges det, at der skal være "fuld adgang" til samfundskritiske tjenester som rensningsanlæg og vandværker.

I en mappe i Google Drev, der er offentlig tilgængelig og linkes til i Facebookgruppen, har arrangørerne delt en tekstfil med en liste over undtagelser - særlige køretøjer - der skal have lov at passere en blokade, hvis de møder den.

Listen tæller blandt andet køretøjer med "blå blink tændt", dyretransporter, medicintransporter, sygetransporter og private biler med personer på vej til eller fra undersøgelse, dialyse eller medicinering på sygehuse.

Ifølge Vejskatskomitéen bekymrer politiet, man altså er i dialog med, sig om køretøjer på aktionens liste af undtagelser, som kan være svære at få øje på - som for eksempel hjemmepleje eller private biler med fødende.

- Et synspunkt vi deler med politiet og mange af jer derude, skriver komitéen.

Avisen Danmark har tirsdag eftermiddag efterspurgt en kommentar fra Rigspolitiet, der kun vil oplyse, at man er opmærksom på planlægningen af aktionen og "kigger på det".

Vognmandsbranchen har i længere tid været vrede over planerne om at indføre en vejafgift. Tidligere på året blev der også demonstreret foran Christiansborg.

Med forslaget vil benzin- og dieselkøretøjer fra den 1. januar 2025 skulle betale 1,30 kroner i afgift per kørt kilometer. Forslaget skal skabe incitament for branchen til at skifte til lastbiler, der kører på el.

De vrede vognmænd fik i forrige uge foretræde for skatteminister Jeppe Bruus (S), der overfor Avisen Danmark tidligere har givet udtryk for, at protesten over afgiften ikke ændrer på noget.

Her fortalte ministeren efterfølgende, at han havde en "god snak" med vognmændene, mens Vejskatkomitéens oplevelse var, at de ikke fik andet ud af mødet end to stykker smørrebrød.

I 2022 oplevede Europa en stor stigning i migrationstallene. Nu viser foreløbige tal fra Eurostat, at antallet af asylansøgere i 2023 bliver endnu højere.

EU-landene modtog i januar og februar omkring 175.000 asylansøgere. I samme periode sidste år lød det tal på 121.000.

- Hvis den her udvikling forsætter, så modtager Europa flere flygtninge end i 2015. Det er meget voldsomt, og det understreger at asylpolitikken i Europa ikke fungerer, siger udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad (S).

Samtidig viser tallene, at omkring halvdelen af asylansøgerne ikke har et beskyttelsesbehov.

Ifølge Kaare Dybvad er asylstrømmene i høj grad dikteret af, hvilke migranter der har ressourcer til at betale menneskesmuglerne.

- Status quo er ikke en mulighed. Derfor arbejder den danske regering hårdt på at skaffe opbakning til markante ændringer af den måde vi gør tingene på.

- Jeg oplever også, at andre europæiske lande er enige i ideen om et samarbejde med eksempelvis Rwanda. Også i Danmark bliver der set på det med lidt større realisme, selvom det ikke er længe siden, at folk kaldte det hul i hovedet. Nu taler flere om, at det er en nødvendighed for at få løst det her problem, siger ministeren.

Antallet af asylansøgere til Danmark er fortsat lavt. I årets første to måneder modtag Danmark omkring 470 ansøgere. Samme periode sidste år var tallet omkring 330 asylansøgere, viser tal fra Udlændingestyrelsen.

- Der er flere årsager, men den væsentligste er nok, at vi er blevet dygtige til at sende folk hjem, der ikke har et opholdsgrundlag. Det gør bare, at afviste asylansøgere ikke har udsigt til at leve et liv under radaren, siger Kaare Dybvad.

Regeringen har dog netop vedtaget at lempe grænsekontrollen i Danmark. Hermed ophæves grænsekontrollen mod Sverige fra 12. maj, mens grænsekontrollen mod Tyskland omlægges, så der kontrolleres færre indrejsende.

Udlændinge- og integrationsministeren mener dog fortsat, at det er det rette tidspunkt at lempe grænsekontrollen.

- Vi får færre folk ved grænsekontrollen ved Padborg. Men til gengæld flere folk i landsdelen, der arbejder med opsøgende politiarbejde, siger Kaare Dybvad.

3 timer og 1 time og 50 minutter er den tid, to af dagens gæster i radioprogrammet Det Røde Hjørne i gennemsnit brugte på deres telefoner i sidste uge.

Børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S), varslede i januar, at han "vil have mere papir og færre skærme i skolen".

Og netop den holdning var dagens panel i Radio4-programmet Det Røde Hjørne - bestående af Frederik Vad, trivselsordfører for Socialdemokratiet, Lisbeth Bech Nielsen, finans- og IT-ordfører i Socialistisk Folkeparti og Nanna Højrup, børne- og undervisningsordfører i Alternativet - enige i.

Ifølge Frederik Vad er digitaliseringen - og især skærmene - hovedforklaringen på, hvorfor børn og unge i høj grad mistrives i dag.

- Den eneste signifikante ændring, jeg har set, som er sket de sidste 20 år, det er teknologiens indpas. Vi har altid haft karakter i skolen, vi har altid haft afgangsprøver og vi har altid haft folk, der var stresset over to matematik afleveringer på én gang. Det her er det nye. Og jeg er virkelig bange for det, lyder ordene fra ham mandag formiddag på Radio4.

Frederik Vad peger herudover på, at politikerne bliver nødt til at finde på løsninger, der kan komme det næste teknologiske skridt i forkøbet for at undgå at halte bagefter, som vi har gjort indtil nu.

- Når vi kommer 10 år for sent, så får vi noget forskning, der viser, at vi har begået en kæmpe fejl. Vi bliver nødt til at finde en metode til at komme udviklingen i forkøbet, fortæller han.

Med en muligvis lidt kontroversiel holdning, mener Frederik Vad, at der kan sættes et lighedstegn mellem skærme og cigaretter.

- Jeg mener godt, at man kan sammenligne skærme og cigaretter, fordi de hjerneforskere, der er kommet på banen, leverer absurd vilde underbyggede teorier om det her. Jeg er enormt bange for, hvad vi egentlig har gjort for os selv, siger han og tilføjer:

- Der var engang, hvor vi ikke troede det var realistisk med færre cigaretter, og vi stemplede alt for sent ind i den kamp. Jeg frygter, at det går fuldstændig galt.

Med sammenlignelige argumenter, mener en af dagens andre gæster, Lisbeth Bech Nielsen, at børns brug af skærme kan sidestilles med stoffer.

- Det dopamin, der bliver udskilt i børnenes hjerner, når de kigger på skærmen, det er der flere højtstående professorer, der sidestiller med stoffer. Vores børn bliver afhængige af det her, og det går vi også selv, siger hun til Radio4.

Hun peger herudover på, at problematikkerne omkring børns skærmtid er den største opgaver, vi står overfor, når vi kigger bort fra klimakrisen. Og netop derfor, bør der ifølge hende laves strammere regler for skærme i skolen og aldersbegrænsninger.

- Vi skal holde op med at se den digitale verden, som noget der er fuldstændig anderledes end den analoge verden. Det der er ulovlig i den analoge, skal selvfølgelig også være det i den digitale, siger hun i dagens udgave af radioprogrammet Det Røde Hjørne og tilføjer:

- Et eksempel, på noget politikerne skal gøre, er at sige, at vi aldrig vil tillade i den analoge verden, at vores børn blev proppet med stoffer og cigaretter, så derfor skal vi heller ikke tillade, ting der påvirker deres hjerne på samme måde i den digitale. I den analoge verden vil vi aldrig tillade, at vores børns mest personlige data bliver solgt til kommercielle virksomheder og ondsindet stater, det tillader vi også i den digitale verden.