Alle kan blive ramt af alvorlig sygdom. Men er man syg og tilknyttet jobcentret i forbindelse med for eksempel sygedagpenge, fleksjob eller førtidspension, sker det nogle gange, at lægens ord bliver overhørt.

Det fortæller praktiserende læge Gunver Lillevang, der sidder i bestyrelsen i Lægeforeningen og er formand for Lægeforeningens attestudvalg.

- Jeg ved, at nogle af mine lægekolleger oplever det hyppigere, end jeg gør. Derfor har vi nok som gruppe en fornemmelse af, at der er forskel fra kommune til kommune, siger Gunver Lillevang og understreger, at det efter hendes indtryk ikke handler om den enkelte sagsbehandler.

Når jobcentret ser bort fra de lægefaglige vurderinger, kan det være en stor kilde til frustration for lægen, fortæller Gunver Lillevang.

- Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, for så bliver det nogle vurderinger, som mangler et essentielt lægefagligt grundlag. Der er jo en grund til, at lægen skriver de ting, så det virker sort at springe det fuldstændig over i de cases, jeg har hørt om, siger hun.

Som Avisen Danmark søndag beskrev, oplevede kræftramte Lena Jensen i Vejle, at jobcentret betragtede hende som "klinisk rask" og stoppede hendes sygedagpenge midt i hendes kræftforløb. I den seneste lægeattest fra måneden før stod der ellers, at hun var livstruende syg med brystkræft.

Og Lena Jensen er ikke den eneste. I en undersøgelse fra Psykiatrifonden og Sind i 2019 blev cirka 1.000 syge borgere, der havde været tilknyttet jobcentret i over et halvt år, spurgt ind til jobcenterkontakten. Her svarede knap halvdelen, at de havde oplevet, at jobcentret så bort fra lægens, psykologens eller psykiaterens ord.

Selv arbejder Gunver Lillevang som praktiserende læge i Roskilde Kommune, hvor hun laver 1-4 lægeattester til kommunen om ugen, fortæller hun.

Det tager op til en time at lave hver lægeattest afhængigt af, præcis hvilken slags der bliver anmodet om. Lægeattesterne æder sig dermed ind på de praktiserende lægers tid, samtidig med at der er lægemangel, fortæller Gunver Lillevang.

- Vi vil jo gerne lægefagligt bakke op om vores patienter og få sorteret skidt og snot for sig. Det er egen læge, der kender patienten og forløbet og kan lave de der samlede, helhedsorienterede vurderinger.

- Men hvis så det papir alligevel ikke bliver brugt til noget, samtidig med at man knap har timer nok til at passe sit lægearbejde, så bliver det jo en kilde til frustration, siger hun.

Hun oplever selv sjældent, at jobcentret negligerer hendes vurderinger, for i Roskilde kører det "ret fornuftigt", understreger hun.

For Gunver Lillevang virker det afgørende, at systemet fremover bliver mindre regeltungt. Hun har indtryk af, at det er "et noget rigidt system", hvor der er for meget kassetænkning.

Det kan i nogle tilfælde gøre patienterne mere syge, når de "piskes rundt til møder og aktivering".

- De krav, der ligger i systemet, kan man nogle gange godt blive syg af. Og det er ikke, fordi jeg er fortaler for, at der ikke skal være nogle krav i systemet. Men det ville være fint, hvis der kunne være lidt mere plads til individuelle hensyn og tilpasninger.

- Alle de syge skal passe ned i nogle kasser. Der er ikke altid plads til den sunde fornuft.

Gunver Lillevang fortæller, at der eksempelvis kan være en patient, som fejler noget, hvor hun som læge ikke kan vide præcis, hvor lang tid det tager at blive rask.

Så bliver hun alligevel nødt til at give sit bedste bud for at undgå, at patienten falder ned mellem to stole.

- Også selvom man godt ved, at det er forbundet med en vis usikkerhed. For hvis der ikke er et tal, så kan man ikke komme videre.

Kan lægerne selv gøre noget for at sikre, at lægeattesterne bruges rigtigt af kommunerne?

- Man kan godt gøre noget i forhold til at bruge nogle ord, som man ved, kommunen kan anvende. For eksempel hvis jeg kan skrive, at noget er "varigt". Det er et rigtig godt ord. Eller at "arbejdsevnen er lig nul", hvis man vurderer, at det er det, der er tilfældet hos patienten.

Formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Peter Rahbæk Juel (S), svarer i et skriftligt svar, at de lægefaglige vurderinger er "en vigtig brik" i den samlede vurdering.

- I kommunerne hverken kan eller ønsker vi at fravige en lægefaglig vurdering af en borgers helbred.

Samtidig understreger Peter Rahbæk Juel, der også er borgmester i Odense, at kommunerne i dialogen med borgeren har et stort ansvar for at tage hensyn til den svære og usikre situation, som man som sygemeldt står i.

SMV-regeringen har i regeringsgrundlaget beskrevet, at det vil nedlægge jobcentrene og spare tre milliarder kroner. Hvornår det skal ske, og hvordan det nye beskæftigelsessystem skal se ud, har regeringen ikke fremlagt en plan for.

Peter Rahbæk Juel påpeger, at kommunerne "længe har råbt højt" om, at der er blevet opbygget et system, hvor det "primært handler om at opfylde krav og administrative procedurer" frem for at hjælpe borgerne.

- Det er spild af både lægers og jobcentermedarbejderes tid, og vigtigst af alt gør det absolut intet godt for de sygemeldte borgere. Tværtimod.

- Derfor er der også et stort behov for at gentænke beskæftigelsesindsatsen og få luget alvorligt ud i de mange rigide regler og krav, udtaler Peter Rahbæk Juel i det skriftlige svar.

Første tanke, når man møder Lars, er: Her er en mand, der lever efter bogen. Han har lige rundet de 50 år og bærer den internationale uniform for mænd, der som Lars bestrider en ledende chefstilling i en offentlig myndighed.

Håret er strøget tilbage, og det grå jakkesæt under dynejakken ender i spidse lædersko.

Ikke just typen, man ville mistænke for at tage såkaldte "magiske" svampe ved en psykedelisk terapeut. Men det er netop, hvad Lars er i færd med at fortælle om.

- Selvom det er lykkedes mig at komme til et rimelig fornuftigt sted i tilværelsen med hensyn til karriere og status, har mit humør altid været melankolsk. Det kan koges ned til min ADHD, der aldrig rigtig blev behandlet, siger han.

Med i bagagen har han 10 års terapi, behandling med antidepressiv medicin, kolde bade og keto-diæt. Alt sammen for at undslippe tungsindet, der har fulgt ham som en fast følgesvend gennem livet.

Af den grund indgik han i starten af sidste år en aftale med sin kone: Hvis hans melankoli ikke forsvandt gennem alternativ behandling, ville han i 2023 vende tilbage til psykiatere og medicin.

Da 2022 gik på hæld, tog Lars MDMA for første gang i sit 52-årige liv. To måneder senere lå han på briksen i færd med en dosis af psykedeliske psilocybinsvampe med håbet om at finde en vej ud af tristessen.

- Det var en desperat handling, indrømmer Lars og griner. Lidt forlegent.

Begge stoffer er ulovlige at købe og være i besiddelse af. Og med sin beslutning skriver Lars sig ind i en større fortælling om selvhjælp med ulovlige stoffer.

En tilsyneladende voksen tendens, der foregår i en lukket verden, vi kun kan komme ind i, hvis vi ikke afslører Lars’ virkelige identitet. Derfor står Lars ikke frem med sit rigtige navn.

- Jeg har kæmpet med ADHD siden barndommen, men det var først i 40'erne, at jeg begyndte på medicin, fortsætter Lars.

I 1980'erne var ADHD akkurat begyndt at dukke op på det lægevidenskabelige verdenskort som noget, der skal behandles. Derfor modtog Lars' aldrig behandling eller medicin som barn.

Han har altid klaret sig med notesbøger, lister og ved at brillere til de ting, han var god til. Han mener selv, det har bragt ham til den sin nuværende lederstilling.

Det var først, da hans egne børn begyndte at vise tegn på ADHD, at han opdagede, at han havde levet et halvt liv uden de rette værktøjer.

- Gennem årene har jeg konsulteret læger, været af og på medicin både mod ADHD og depression. Virkningen har været midlertidig. Og i stedet for at prøve igen og igen besluttede jeg mig for at droppe det fuldstændigt, siger han.

Lars ville ikke være afhængig af medicin, og han beskriver sig selv som typen, der vil løse tingene selv, "mande sig op og tage tyren ved hornene."

- Den mentalitet havde jeg indtil for ganske nylig.

I sin søgen efter en løsning begyndte Lars at dykke stadig dybere ned i særlige kostvaner og sund livsstil. Ofte blev han ledt på vej af videoer på Youtube.

- Jeg kom ind i det her selvforbedringsunivers. Det ene ledte til det andet. Pludselig levede jeg efter keto-diæt. Tog kolde bade. Jeg oplevede en forbedring af mit humør, men den holdt bare aldrig dagen ud.

En dag faldt han over noget nyt.

Lars havde længe læst den amerikanske journalist og forfatter Michael Pollans bøger om havearbejde og planter. Da forfatterens naturinteresse bevægede sig over i psykedelika, fulgte Lars med.

- Han skrev en bog om psykedelika, og jeg slugte den på en dag. Det gjorde et kæmpe indtryk, for det her kunne måske være en "game changer", mindes han.

Det var ikke for at se farver, at Lars opsøgte de illegale stoffer. Han ønskede at finde en vej ud af sin melankoli, understreger han.

- Min kone blev ved med at undre sig over, hvorfor jeg ikke bare tog antidepressiv som hende og kom videre med mit liv. Hun mente ikke ligefrem, at min beslutning var særlig rationel.

Først afgrænsede han mulighederne. Han havde allerede talt med en psykolog med tilknytning til det psykedeliske miljø.

Derfra skrællede han de mulige kandidater fra en for en, til han stod tilbage med Magnus, der tidligere har fortalt om sit virke som psykedelisk terapeut her i Avisen Danmark.

- Jeg var rimelig afklaret. Legaliteten var ikke min største bekymring. Det var det sidste skud i bøssen for at få det godt, husker Lars.

Forløbet gik over flere screening-konsultationer, hvor Lars talte med både Magnus og en psykolog.

Efter forventningsafstemningen gik Lars med til at tage det psykoaktive stof MDMA kort før nytår. Det blev efterfulgt af en psilocybin-session knap to måneder senere. Siden har Lars gennemgået oplevelsen med Magnus i en række af såkaldte integrationssamtaler.

Adspurgt om risikoen for psykose svarer han, at han så det som ”en kalkuleret risiko.”

- Jeg var nået til det punkt, at hvis jeg blev psykotisk, så måtte det være sådan, siger Lars.

- Jeg ville hellere være psykotisk end blive ved med at føle mig afskåret fra min tilværelse.

- Den første uge, efter jeg tog svampene, var der en masse arbejde på kontoret. Det var absurd at sidde der midt i det hele. Men jeg var i godt humør, siger Lars.

- Før i tiden troede jeg, mit tungsind handlede om manglende passion i mit arbejde. At det var det, der gjorde mig nedtrykt. Svampene hjalp mig med for første gang at se min ADHD frigjort fra mine humørsvingninger. Skulle jeg gøre det om, havde jeg gjort det igen.

På trods af det tror han ikke, han vender tilbage til psykedelika i fremtiden. Og slet ikke rekreativt.

- Jeg ser det som medicin, og det skal man have respekt for. Jeg vil kun overveje det, hvis jeg mærker behovet for at få besvaret nye spørgsmål, understreger Lars.

I stedet er han igen begyndt at tage medicin for sin ADHD. Sideløbende går han til terapi hver anden uge.

Han regner ikke med at finde forståelse fra resten af familien eller sine tre børn. Derfor har Lars ikke talt med andre end sin kone om forsøget.

- Mit håb er, at det holder. At jeg har fundet "vejen". Det har været et gennembrud efter mange år, hvor jeg har prøvet det meste. Derfor håber jeg, at det kan blive en mulighed for alle i fremtiden. Men for nu er det en privat ting mellem mig og min kone.

Et flertal i Folketinget har tirsdag besluttet at vedtage et lovforslag om en forsøgsordning, som gør vintercamping lovligt i en forsøgsperiode på to år. Det skriver TV 2 Kosmopol.

Men det er ifølge den nye lov kun en begrænset del af campingpladsens enheder, der må udlægges til fast camping i vintersæsonen. Helt præcist er det fem procent af de i forvejen tilladte vinterpladser.

Det er regeringen med minister for landdistrikter, Louise Schack Elholm (V), i spidsen, der har fremsat lovforslaget. Og ministeren er da også glad for at forsøgsordningen er blevet endeligt vedtaget.

- Fem procent af en campingplads’ vinterpladser er en meget lille andel. Er fem procent ikke for lille en andel til rent faktisk at gøre en forskel?

- Campingpladser har vi for at sikre, at der er en mulighed for at holde ferie, og derfor er det en afvejning af, hvor stort et forsøg, vi skal lave. Hvis forsøgsordningen bredes ud, er det ikke til rekreative formål, siger Louise Schack Elholm til TV 2 Kosmopol.

Ministeren frygter nemlig, at hvis lovforslaget omfattede mere end fem procent, vil det true andelen af campingpladser til sommergæster.

- Det er vigtigt, at det stadig er muligt at holde ferie på camping, det har mange danskere glæde af. Den mulighed skal vi ikke tage fra dem, og derfor er det vigtigt at forsøgsordningen er begrænset i mængde, siger hun.

Den netop vedtagne forsøgsordning får hårde ord med på vejen fra medejeren af Corona Camping i Køge:

- Det får ikke os til at juble. Man er inde og bestemme, at det skal gælde fem procent, og dermed kommer det reelt set kun de kæmpestore campingpladser til gode, siger Susanne Farnø til TV 2 Kosmopol.

Med loven får Corona Camping lov til at have én campingvogn stående i hele vintersæsonen. For selvom der er plads til 1000 campister i sommersæsonen, så har campingpladsen kun tilladelse til 20 vinterpladser - og heraf svarer fem procent altså kun til en enkelt campingvogn. Derudover skal den endelige tilladelse til vintercamping også godkendes i kommunen.

Corona Camping i Køge er netop en af de campingpladser, der har kæmpet meget for at gøre helårscamping lovligt. Her har man nemlig cirka 80 beboere boende året rundt, men fordi det er ulovligt, er campingpladsen endt i en bitter strid med kommunen, der er endt i en politiundersøgelse.

Campingsæsonen løber officielt fra 1. marts til 30.september. Det er dog muligt at få lov til at campere i vintersæsonen på udvalgte campingpladser, hvis kommunalbestyrelsen har givet tilladelse til vintercampering.

Men hvor det tidligere kun har omfattet kortvarige ophold af 15-20 dages varighed, så gør den nye lov det muligt at fem procent af vinterpladserne kan bruges til ophold i hele vinterperioden.

- Det er signalforvirring. Hvem skal vi lytte efter? Finansministeren eller socialministeren? Den ene snakker om "svære prioriteringer", og den anden snakker om "guldstandarder".

Sådan lyder ordene fra formanden for Kommunernes Landsforening og borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Damm (V), som netop har skrevet under på et brev, der er blevet sendt afsted til Nicolai Wammen (S) og Pernille Rosenkrantz Thei på baggrund af et interview med Avisen Danmark.

I interviewet lægger Pernille Rosenkrantz Theil op til, at der ruskes godt og grundigt op i dele af socialområdet. Hun fortæller blandt andet, at hun vil udstikke den socialpolitiske kurs, der skal bane vej for, at færre unge havner i kedelige statistikker. Det vil hun gøre med forløbsbeskrivelser og "guldstandarder" for, hvordan man lykkes bedst med det.

Og det er netop bekymringen om meldingen med "guldstandarder", som er hovedbudskabet i KL's brev.

KL mener, at det skaber en klar forventning hos borgerne om et markant løft af området, som man rundt om i kommunerne har svært ved at se kan rummes inden for den økonomiske politik, regeringen har præsenteret.

- Hvis man vil have guldstandarder, så skal man også have guldkortet med til økonomiforhandlingerne. Der vil jo være tale om milliarder med det, socialministeren lægger op til i det interview, siger Martin Damm og tilføjer:

- Jeg kan ikke se, at synonym for ”svære prioriteringer” på nogen måde hænger sammen med ordet ”guldstandarder".

Alene fra 2021 og 2022 øgede kommunerne udgifterne til det specialiserede socialområdet med 1,6 milliarder kroner. Og lige rundt om hjørnet venter økonomiforhandlinger, som allerede nu ifølge KL presser kommunalpolitikere rundt om i landet med ét altdominerende tema - det specialiserede socialområde.

- Det er jo penge, kommunerne har måttet spare andre steder for at kunne tilføre det her område penge, fortæller Martin Damm og tilføjer:

- Hvis vi ikke kan levere det, bliver vi jo stressede. Vi kan ikke bruge flere penge, end vi har. Og der er jo grænser for, hvor meget vi kan spare på børnehaver, skoler og ældreområdet.

Han peger herudover på, at han anerkender socialministerens høje ambitioner på området, men at der er nødt til at være dækning for dem, hvilket han ikke mener, der hidtil har været.

Martin Damm mener i øvrigt, at selve begrebet med "guldstandarder" er uheldigt, og man med fordel kunne have begyndt med noget mindre prangende.

- Og hvad er det så for nogle standarder? Det kan være lidt kompliceret at indføre standarder. Det kan gøres over tid, og det skal jo bygges op på noget evidens. Det er fint nok. Men hvis det står mellem at være bronze-, sølv- eller guldstandarder, så er det, som socialministeren signalerer, jo toppen af poppen, pointerer han og tilføjer:

- En ting er at have standarder, men noget andet er niveauet. Og i det interview siger ministeren jo, at det skal være på højeste niveau.