Vrede vognmænd planlægger at blokere store dele af det danske vejnet mandag den 15. maj.

Vognmændene vil lukke landet ned for at råbe politikerne op.

Det fremgår af Facebook-gruppen "Opråb.", hvor transportbranchen har organiseret sig.

- Nok er nok! Og det har vi tænkt os at vise dem inde på Borgen. Vi lukker landet!, fremgår det af en køreplan for aktionen.

Branchen har den seneste tid været utilfreds med regeringens forslag om vejafgift på lastbiler. Forslaget betyder, at benzin- og dieselkøretøjer fra den 1. januar 2025 skal betale 1,30 kroner i afgift per kørt kilometer for at sænke CO2-udledningen.

Senest har branchen afholdt en demonstration foran Christiansborg i starten af april. Her lykkedes det branchen at samle nogle hundrede lastbiler.

Om 14 dage har knap 15.000 køretøjer planer om at deltage.

Det fortæller vognmand Benny Nielsen fra Fredsø Vognmandsforretning på Mors, som står i spidsen for den landsdækkende demonstration.

På Facebook opfordrer initiativtagerne - herunder Benny Nielsen - vognmændene til at blokere motorvejstilkørsler, rundkørsler og ind- og udkørsler til store industriområder.

Planen er at blokere vejene fra klokken seks om morgenen.

Og køretøjerne skal blive stående, indtil regeringen lytter.

- Vi vil rigtig gerne betale og være grønne. Men lyt dog for guds skyld til os, siger Benny Nielsen og tilføjer:

- De skal fjerne afgiften og kalde organisationerne ind til fælles forhandling.

Hvad hvis regeringen ikke lytter?

- Jamen, så får vi en rigtig god og lang kristihimmelfartsferie, siger Benny Nielsen.

Skal danskerne forberede sig på tomme hylder i supermarkederne?

- Det kommer da til at gå rigtig, rigtig stærkt. Det eneste, der får lov at køre, er blå blink og dét, der har med dyr at gøre.

Forslaget om vejafgift vil ifølge Skatteministeriet hente 3,6 milliarder kroner til statskassen hvert år. 1,1 milliarder kroner skal bruges på at fremme grøn transport.

Afgiften vil også gælde udenlandske lastbiler på de danske veje.

Chauffører for over 15.000 køretøjer har planer om at blokere det danske vejnet landet over den 15. maj.

Det fremgår af Facebook-gruppen "Opråb.", hvor transportbranchen har organiseret sig for at vise sin utilfredshed med regeringens forslag om vejafgift på lastbiler.

I spidsen for aktionen står vognmand Benny Nielsen fra Fredsø Vognmandsforretning. Og ifølge ham forlader lastbilerne ikke landets rundkørsler, motorvejstilkørsler og veje nær store industriområder, før regeringen trækker forslaget tilbage.

- De skal fjerne afgiften, og kalde organisationerne ind til fælles forhandling. De vil ikke lytte, siger han.

Men de kommer til at holde der i lang tid. Det fortæller skatteminister Jeppe Bruus (S).

- Hvis målet er, at få det til at forsvinde, kommer de til at holde længe. Vi har haft en grundig proces omkring det her, siger han.

Jeppe Bruus vil ikke "gøre sig til dommer" over vognmændenes metode, der risikerer at lamme store dele af landet.

- Det er godt, at vi lever i et levende demokrati, hvor folk har mulighed for at udtrykke deres holdninger og kritik, når man er uenig. Så længe man holder sig inden for reglerne, er det ikke min opgave at være dommer over det, siger han.

Regeringens forslag lægger op til, at benzin- og dieselkøretøjer fra den 1. januar 2025 skal betale 1,30 kroner i afgift pr. kørt kilometer for at sænke udledningen af CO2.

Det lægger sig dermed tæt op ad den aftale om vejafgift, der blev indgået af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten i juni sidste år.

Ifølge Benny Nielsen har der "ingen dialog" været mellem regeringen og branchen.

Det er skatteministeren uenig i.

- Vi lytter bestemt til den kritik, der er kommet, og vi har imødekommet ønsket fra erhvervet om at kunne køre i længere og tungere lastvognstog. Det har vi en ambition om at rykke frem, så man kan tage det i brug tidligere, end vi ellers havde planlagt. Det vil sige allerede fra næste år, siger han.

Transportbranchen har tidligere kritiseret vejafgiften for især at ramme vognmænd i yderområderne.

Det, mener Jeppe Bruus, dog ikke er tilfældet.

- Afgiften rammer alle ens. En fuldt indfaset afgift betyder, at hvis man kører i en bæredygtig lastbil, betaler man betydeligt mindre, end hvis man kører en diesellastbil, i 2030. Det rammer også udenlandske chauffører og vognmænd, der kører ind i Danmark.

Ifølge Jeppe Bruus er det fortsat planen, at forslaget er færdigbehandlet i Folketinget, inden sommerferien begynder i juni.

Bevæbnet med rød maling tog den ukrainske softwareudvikler Artak Hryhoryan sagen i egen hånd sidste år. Han havde fået nok af at se på statuen af den russiske tsarina, Katarina den Store, på den mest prominente plads i hjertet af den ukrainske havneby Odesa.

Tidligere på året var de russiske tropper væltet over grænsen til Ukraine og havde forsøgt at nå hans hjemby.

Katarina, der herskede over det russiske imperium fra 1762 til 1796, er for russerne et symbol på storhed, men for Artak Hryhoryan er hun et symbol på undertrykkelse af det ukrainske folk. Nu efter Ruslands invasion havde han fået nok af at se på hende.

En dag i september kastede han malingen på hende. To måneder efter blev statuen fjernet af myndighederne, der siden har sat gang i en kampagne for at fjerne russiske symboler over hele byen. Over 200 gadenavne bliver løbende ændret og flere statuer fjernet.

- Det skulle være sket for mange år siden, men Odesa har altid været lidt prorussisk. Der har været en forbindelse med Rusland, siger 26-årige Artak Hryhoryan til Avisen Danmark.

- Russerne siger, at Katarina den Store grundlagde Odesa, men det er den russiske fortælling. For byen var etableret hundredvis af år tidligere, så der er ingen grund til at have hende her. Det er et symbol på russisk undertrykkelse, forklarer Artak Hryhoryan, der påpeger, at Katarina den Store invaderede store dele af nutidens Ukraine i 1700-tallet.

Det er langt fra blot i Odesa, at russiske symboler bliver fjernet i al hast. I Vestukraine rives mange mindesmærker for Anden Verdenskrig ned, og selv statuer med den kendte russiske forfatter Alexander Pushkin bliver fjernet fra parker over hele landet.

- Det er en kamp i kampen. Mens vores soldater kæmper ved fronten, så kæmper vi her for at rydde op i vores historie, som skulle have været gjort for år tilbage, siger Artak Hryhoryan.

Den ukrainske kamp for at komme af med russiske symboler begyndte allerede i 1990'erne efter Sovjetunionens sammenbrud. Stort set alle større byer havde dengang statuer af den tidligere sovjetiske leder Vladimir Lenin, og parker eller pladser opkaldt efter ham.

I 2014 vedtog det ukrainske parlament en lov om at fjerne sovjetiske symboler efter Maidan-revolutionen og den russiske annektering af Krim-halvøen. Der var dog stadig statuer af kendte russiske forfattere og mange mindesmærker fra Anden Verdenskrig, som fik lov til at blive tilbage. Især i den østlige og sydlige del af landet såsom i havnebyen Odesa.

Det skyldes, ifølge Volodymyr Fesenko, der er politisk analytiker i Ukraine og leder af Penta-centret for politiske studier, at der var pro-russiske stemmer flere steder i landet.

- Borgmesteren i Odesa og en betydelig del af de lokale politiske eliter var ikke i fuld forstand pro-ukrainske i deres verdensbillede. De var mere postsovjetiske. Deres pro-russiske og pro-ukrainske karakter har altid været situationsbestemt, siger han.

Den russiske invasion betød, at mange af de mere vævende typer nu skulle tage stilling. I Odesa, såsom i andre dele af Ukraine, tog udviklingen hurtigt fart efter invasionen.

- I 2014-2015 begyndte "afkommuniseringen" af Ukraine. Udrensningen af symbolerne fra den kommunistiske fortid... Nu har den russiske invasion opslugt hele landet med sin ild, og det har forårsaget et massivt offentligt krav om et symbolsk brud med Rusland, forklarer Volodymyr Fesenko, der ser krigen som et opgør mellem to ideologier.

Pavlo Fedorchenko-Kutuev er professor i sociologi og formand for sociologisk afdeling på Igor Sikorsky Kyiv Polytechnic Institute i den ukrainske hovedstad. Han er enig med Volodymyr Fesenko og tilføjer, at mange ukrainere nu sammenligner russerne med nazister.

- Nogle vil sige, at det russiske imperium er en del af Ukraines historie, og at man ikke skal ændre på det. Modargumentet er dog, at Nazi-Tyskland også indtog Ukraine under Anden Verdenskrig og ændrede gadenavne og satte statuer op. Det ændrer dog ikke på, at vi fjernede dem senere, så hvorfor ikke nu? spørger Pavlo Fedorchenko-Kutuev.

- Det er en kulturkrig, der finder sted. Rusland kommer for at ødelægge landet, og folk vil kæmpe tilbage på alle fronter. Ved fronten og i gadebilledet, tilføjer han.

Artak Hryhoryan kæmper stadig med kommunen om at få flere ting fjernet og ikke mindst om, hvad der skal være de nye gadenavne. Han er glad for, at der endelig sker noget og håber, at udviklingen fortsætter. At den ikke kun er symbolsk og kommer efter pres.

Ukraine og Rusland har udkæmpet en informationskrig siden 2014, som Artak Hryhoryan mener, at Ukraine har tabt stort. Han mener, at det har gjort det nemmere at angribe landet. Opgøret med de russiske symboler skal derfor også rense landet for prorussiske tendenser.

- Det største slag sker ude i vores skyttegrave, hvor vores soldater kæmper for vores frihed. Det er det vigtigste, men hvad der sker i samfundet, har også betydning, og her er vi nødt til at skubbe den russiske indflydelse væk fra vores dagligdag, siger Artak Hryhoryan.

- Der er en åbning nu til at gøre noget ved det, og det skal vi udnytte, tilføjer han.

Statuen af Katarina den Store står i dag i en stor boks foran Odesa Fine Arts Museum. Det er endnu ikke besluttet, hvad der skal ske med Katarina.

Vladimir Damaskin, der arbejder på museet, siger, at der er tale om, at den skal indgå i en udstilling om Ruslands indflydelse i Ukraine gennem tiden.

- Der er folk, der er utilfredse med, at statuen er blevet fjernet, da de mener, at den er en del af historien. Men vi er også nødt til at være ærlige og sige, at historien altid ændrer sig. Før statuen af Katarina den Store var der noget andet, og før det noget helt tredje. Her på museet har vi flere ting, som før var en del af bybilledet, men nu er i en udstilling, siger han.

Han viser rundt på museet, hvor mange af de historiske malerier er blevet taget ned på grund af risikoen for russiske missilangreb over byen. Mens flere lokaler står tomme, så er der nye udstillinger i andre, der viser tegninger af Ruslands overgreb på Ukraine.

Oleg Brindak er viceborgmester i Odesa og indrømmer, at byen har været for langsom til at melde kulør og få gjort op med den russiske fortid inden invasionen. Han påpeger, at Odesa historisk set har haft stor frihed, selv da byen var under det russiske imperium og senere det sovjetiske styre. Det gjorde borgerne meget tolerante i forhold til fortiden.

- Der skete heller ikke så meget i Odesa i forhold til det her spørgsmål tilbage i 2014 på grund af tiden. Krigen kom ikke her (men i Østukraine, red.), så det var ikke en stor ting her i Odesa, forklarer Oleg Brindak, der tilføjer, at det har ændret sig markant nu.

Den russiske invasion i 2022 var et stort chok for mange i byen, påpeger han. Det har gjort det klart for alle, at Odesas frihed hænger sammen med Ukraines overlevelse.

- Før krigen værdsatte vi ikke disse friheder. Men nu gør vi. Vi værdsætter, at vi har ytringsfrihed, massemediefrihed, frihed til at bevæge os overalt. Odesa er i Ukraine. Det er en del af Ukraine. Derfor står vi sammen med Ukraine til det sidste, siger Oleg Brindak.

Han kunne have ønsket, at arbejdet med at fjerne russiske symboler have foregået hurtigere efter 2014, men dengang var det som politiker svært at presse det igennem.

- Der var folk her, som sympatiserede med Rusland og for ikke at provokere dem, så var vi nødt til at tage små skridt, så vi kunne holde balancen i byen. Nu kan vi til gengæld, på grund af invasionen, lave ændringer lige så hurtigt, som vi overhovedet vil, siger han.

Oleg Brindak påpeger, at mange, der før den russiske invasion sidste år var enten neutrale eller prorussiske, i dag har ændret holdning på grund af Ruslands brutalitet. Mange i Odesa taler traditionelt russisk som førstesprog, men især de unge vælger nu at skifte til ukrainsk.

Når krigen engang er vundet, så vil Ukraine og Odesa blomstre, hvis Vesten kommer med støtte, mener Oleg Brindak. Og han står ikke alene med de drømme.

26-årige Artak Hryhoryan håber også på en snarlig ukrainsk sejr. Bagefter vil Ukraine som land ifølge ham kunne se fremad og fortsætte med at udvikle den nationale identitet, som har været hårdt presset af Ruslands og Sovjetunionens indflydelse over de sidste hundredvis af år.

- Jeg synes bare, at det er ærgerligt, at der skulle en russisk invasion af Ukraine til, før vi forstod alle de her ting, siger Artak Hryhoryan, der langt fra ser krigen som ovre.

Selv hvis den ukrainske modoffensiv er en succes, så vil mange ukrainske soldater stadig dø ved fronten over de næste mange måneder. Alle mænd mellem 18 og 60 år kan blive hevet ind i hæren, hvis de erklæres egnede. 26-årige Artak Hryhoryan kæmper lige nu for ændringerne i Odesa, og han samler ind til den ukrainske hær.

Hæren har ikke indkaldt ham endnu, men han ved godt, at det hurtigt kan ændres sig.

- Hvis de har brug for det, så er jeg selvfølgelig klar, siger Artak Hryhoryan.

Hvert år den første onsdag i maj testes det danske varslingssystem, og man kan høre sirener over hele landet. Men i år omfatter alarmeringen også de flestes mobiltelefoner.

- Det er en ny og ekstra varslingsmulighed, som nu kan tages i brug og dermed bidrage til, at katastrofevarslingen i Danmark bliver hurtigere og bedre, siger Lars Aabjerg Pedersen, der er
kommunikationschef i Beredskabsstyrelsen.

Mobilerne vil give en høj, intens metallisk alarmlyd med korte pauser fra sig i de tilfælde, hvor landet eller områder i landet rammes af ulykker og grusomheder til fare for befolkningen.

De vil ikke bare give lyd, de vil også give en tekstadvarsel, der fortæller, hvad der er sket, og hvad man skal gøre: F.eks. gå indenfor eller søge væk, hvis en brand med giftig røg er brudt ud i nærheden. Sirenen har en helt særlig lyd og vibration, som adskiller sig klart fra almindelige beskeder og notifikationer.

Varslingen på mobiltelefonen er således et supplement til, ikke en erstatning af de hidtidige beredskabsmeddelelser og katastrofealarmens sirenelyd, eller varslingssirenen, som den hedder på fagsprog i Beredskabsstyrelsen.

Sirenelyden kender mange ældre mennesker som en hverdagsrutine i krigens tid, lidt yngre husker den fra ugentlige afprøvninger, mens de, der er født efter 1994, kender den fra den årlige test i maj.

Den nye telefon-varslingsalarm vil efter planen også blive testet første onsdag i maj hvert år. Ellers vil ingen mærke til den i noget større omfang.

- Den skal tages i brug efter samme forskrifter, som vi kender fra de hidtidige varslingssystemer, altså ved virkelig alvorlige og farlige hændelser. Det varierer meget, hvor tit det sker, men i gennemsnit en håndfuld gange om året vil det formentlig ske, at nogle bliver varslet om en alvorlig situation, siger Lars Aabjerg Pedersen.

Disse situationer omfatter en bred vifte af ulyksaligheder, der kan vælte ned over os - atomkrig og naturkatastrofer for nu også at medtage det ultimativt skrækkelige, ildebrande med farlig røgudvikling, forurening, kemikalieudslip med videre.

Det er ikke alle telefoner, der er teknisk tilstrækkeligt opdaterede, til at kunne modtage disse varslinger, men op mod 90 procent af alle danskere, vil på denne måde kunne modtage varslingerne, lyder vurderingen i Beredskabsstyrelsen.

Ingen skal tilmelde sig alarmordningen eller hente en app. Varslingerne vil indløbe helt automatisk via et elektronisk system, der ikke skal forveksles med sms og i øvrigt ikke kan besvares.

Modtagerne er ukendte for myndighederne, da varslingerne udsendes via mobilmaster i de områder, der er ramt af en katastrofesituation, og kun til de telefoner, der er i de pågældende områder, så folk i Helsingør ikke bliver jaget indendørs på grund af en brand med giftig røg i Hobro.