21-årige Casper Rask fra Nordjylland er i lære som industritekniker. Det gør ham til en af de stadigt færre og færre unge, der vælger at tage en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

I år valgte 12.500 folkeskoleelever at søge om at fortsætte uddannelseslivet på erhvervsskoler, viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det er det laveste antal i fem år. Samtidig vokser arbejdsmarkedets behov for nye og flere hænder til at sikre fremtidens byggeri, anlæg og grøn omstilling.

Hos arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Dansk Industri har kampen for flere erhvervsuddannede længe været en mærkesag, men nu spidser det til. Det fortæller Signe Tychsen Philip, der er chef for erhvervsuddannelser hos Dansk Industri.

- Det er alvorligt, at søgetallet er faldet. Vi har brug for, at der er flere unge og voksne i Danmark, der ser perspektiverne i en erhvervsuddannelse, siger Signe Tychsen Philip.

- Ellers kan mange opgaver ikke løses i Danmark i fremtiden. Det er både i forhold til vindmøller og energieffektivisering, men det er også i privatregi, når der er hul i taget, eller man har brug for at få fikset sit toilet. Det er os alle sammen, der er afhængige af, at vi har faglærte.

Casper Rask drømte som barn om at blive professionel håndboldspiller, men da han i de større klasser begyndte at tilbringe mere tid i bedstefarens værksted, spirede en interesse for de praktiske fag.

Imidlertid havde Casper Rask svært ved at finde ud af, hvilke muligheder han havde, hvis han ikke valgte gymnasievejen, som langt de fleste i hans folkeskoleklasse.

- Til uddannelsesvejledningen blev der ikke rigtigt talt om, hvad man kunne vælge i stedet for gymnasiet. Når jeg spurgte til det, var det 10. klasse eller de klassiske fag som tømrer, mekaniker, smed og elektriker. Og det var ikke lige de retninger, jeg kunne se mig selv i, siger Casper Rask.

Casper Rask var tilpas med det boglige og havde derfor ikke en rendyrket erhvervsuddannelse i tankerne. Men efter ni års skolegang havde nordjyden heller ikke gejsten til tre års intens tavleundervisning på gymnasiet.

- Jeg endte med at gå hjem og tale med min mor om det, som så tilfældigvis havde hørt, at man kunne kombinere det praktiske og det boglige ved at tage en femårig EUX (erhvervsfalig studentereksamen, red.). Så vi læste egentlig selv op på det, siger han.

Til en skole-hjem-samtale fortalte Casper Rask selv sine lærere, at han ville prøve en EUX, hvor man både går på gymnasiet og bliver faglært. Og det blev dermed hans vej til en erhvervsuddannelse.

- Der var ikke sat tid af til særlig meget vejledning i folkeskolen, og jeg synes ikke, vi blev præsenteret for mange muligheder. Det var i hvert fald underligt, der kun blev taget udgangspunkt i de populære valg, siger han.

I dag er emnet "Uddannelse og Job" obligatorisk i grundskolen, men der er ikke krav om timetal. Derfor forvaltes forløbene forskelligt af kommunerne.

Caspers Rasks oplevelse af en mangelfuld introduktion til uddannelsesmuligheder, vækker genklang hos Rie Thomsen, der er professor i uddannelses-og karrierevejledning på Aarhus Universitet.

Uddannelsesvejledningen i folkeskolen er ifølge hende afgørende for det faldende elevoptag på erhvervsuddannelserne. I flere år har optaget svaret til, at 20 procent af de unge går den praktiske vej efter folkeskolen, mens 70 procent vælger gymnasiet.

I år er tallene 19,4 procent for erhvervsuddannelserne og 73,6 procent for de gymnasiale uddannelser.

- Vi ved allerede, at en ligeværdig introduktion til uddannelserne virker på at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Lovgivningen er allerede på plads til at sikre det, men det er op til kommuner og skolerne selv at stå for at finde ressourcerne og sætte de praktiske oplevelser på dagsordenen og den bredere introduktion i system i folkeskolen, siger Rie Thomsen.

Især har kommuner som Horsens, Fredericia og Hjørring haft succes med at få et højere optag på erhvervsuddannelser ved at indføre flere strømlinede og obligatoriske tiltag. Det viser en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut.

I Fredericia Kommune har man eksempelvis indført, at alle elever får individuelle vejledningssamtaler i 7. klasse. I lovgivningen er der krav om kollektiv vejledning, mens individuel vejledning som udgangspunkt gives til elever, der ikke er vurderet uddannelsesparate.

Uddannelsesforsker Lene Tanggaard, der er professor i pædagogisk psykologi på Aalborg Universitet, mener, at vejledningen har mistet sin alsidighed i takt med et større fokus på et videnssamfund.

- Vi har fået en mere akademisk folkeskole med færre praktiske fag, der skubber eleverne i en gymnasial og boglig retning. Samtidig har vejledningen fået en tendens til at fokusere på, hvad der er det rigtige for samfundet i stedet for at have fokus på den enkelte elev, siger Lene Tanggaard.

Rie Thomsen fra Aarhus Universitet peger på, at politiske måltal og ambitioner har sneget sig ind uddannelsesvejledningen og udfordret et etisk princip om at tage udgangspunkt i den enkelte elev.

- Det har ikke gjort noget godt for udviklingen. Det har givet skepsis blandt både elever og forældre og skabt en afstand til vejledningen, siger Rie Thomsen.

Hos Danmarks Vejlederforening er man ikke i tvivl om, at krav om individuelle samtaler vil ruste de unge til at tage et mere oplyst uddannelsesvalg. Det fortæller UU-vejleder og formand for foreningen, Karina Meinecke.

- Individuel vejledning giver de unge ro til at blive klogere og til at stille spørgsmål i fortrolighed. Her skal vi ikke fortælle dem om rigtige og forkerte retninger, men åbne en verden af muligheder og udfordre dem lidt på deres tanker, siger Karina Meinecke.

På landsplan har udkantskommuner i flere år været væsentligt bedre til at få unge til at starte på en erhvervsuddannelse. Det er eksempelvis via praktikforløb og samarbejdsaftaler med erhvervsuddannelser og virksomheder i lokalsamfundet.

På Casper Rasks folkeskole var der indlagt en uges erhvervspraktik som en del af uddannelsesvejledningen. Han valgte at bruge ugen på det værksted, der i dag også er hans læreplads.

- Man stod selv for at finde en plads, så jeg var på en måde heldig at vælge så rigtigt. For mandagen efter kan jeg huske, at jeg var en af de eneste, der havde haft en god praktik, jeg kunne bruge til noget. Mange havde valgt noget, der føltes sjovt og nemt og ikke fået meget ud af ugen, siger han.

I en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut svarer cirka halvdelen af de udspurgte grundskoler, at de praktiserer erhvervspraktik som fast element i vejledningen. I Danmarks Vejlederforening ønsker man som udgangspunkt, at erhvervspraktik bliver obligatorisk.

- Det er mange forskellige elementer, der løfter kvaliteten af vejledningen. Men vi ved, at de unge får meget ud af erhvervspraktik. De lærer meget om sig selv og ikke mindst, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads med faste mødetider, og hvor mennesker med forskellige baggrunde skal samarbejde, siger formand Karina Meinecke.

Ifølge professor Rie Thomsen er obligatoriske vejledningstiltag en nøgle til bredere uddannelsesvejledning.

- Mange initiativer kan sagtens bredes ud på landsplan, hvis det prioriteres politisk. Nu har man lige afskaffet "Uddannelsesparathedsvurderingen" i folkeskolen, og de ressourcer kan man jo i stedet vælge at bruge på at indføre et obligatorisk timetal til undervisning i forløbet "Uddannelse og Job", siger hun.

Lene Tanggaard mener også, at strukturen omkring at få de unge til at vælge erhvervsuddannelser flere steder har brug for et løft.

- Udkantskommunerne har større tradition for erhvervsuddannelser og har en virksomhedskultur, der vil de unge. Man skal kigge på, hvad der virker for de kommuner og prøve at overføre det til andre, siger hun.

I regeringsgrundlaget for SVM-regeringen er der mål om et opgør med den boglige folkeskole og at få flere unge til at søge mod en erhvervsuddannelse.

Samtidig har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) skrottet en politisk målsætning om, at 30 procent af de unge i 9. og 10. klasse skal vælge en erhvervsuddannelse i 2030.

Argumentet har været, at det er urealistisk at indfri. I stedet har ministeren varslet store uddannelsespolitiske forandringer.

Avisen Danmark ville gerne have spurgt Mattias Tesfaye til, hvordan han vil sikre en ensartet bred introduktion til uddannelser i grundskolen, men han har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

Tilbage i det nordjyske er Casper Rask færdiguddannet industritekniker til sommer. Han har efter fem år på skolebænken for længst måtte se sine folkeskolekammerater få studenterhuer på.

Selv er han stadig glad for sit valg om både at få en studentereksamen og et svendebrev. Til tider har han dog savnet vennerne, der gik en anden vej.

- Det har været og er stadig hårdt, for man er meget mere alene på en erhvervsuddannelse end i gymnasiet, hvor de er samlet under hele uddannelsen. Det kræver en masse selvdisciplin at veksle mellem at møde klokken seks på en læreplads og at omstille sig til at møde klokken otte på gymnasiet og lave afleveringer, siger Casper Rask.

Opdatering: Navnet på den bortførte pige har tidligere fremgået af artiklen, men ikke længere.

Hele Danmark - og ikke mindst den bortførte piges forældre - kunne ånde lettet op, da politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søndag fortalte, at man havde fundet den 13-årige bortførte pige i live.

På pressemødet kunne politiinspektøren desuden berette, at man kort forinden havde anholdt en 32-årig mand.

Manden blev mandag fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved byretten i Næstved. Her blev det besluttet, at han skal varetægtsfængsles frem til 11. maj.

Nu venter der en grundig efterforskning for politiet i samarbejde med anklagemyndigheden inden næste retsmøde.

Weekendens begivenheder på Sjælland har været under stor bevågenhed de seneste dage.

Avisen Danmark guider dig herunder til fire artikler, der giver dig overblik over det vigtigste i sagen lige nu.

1) Sigtelsen

Den 32-årige mand blev mandag sigtet for at bortføre og udsætte den 13-årige pige for overgreb. Dommer ved byretten i Næstved Bo Rasmussen besluttede at varetægtsfængsle manden frem til 11. maj. Bo Rasmussen lagde vægt på, at anklagemyndigheden mener, der kan være medgerningsmænd på fri fod. Der er desuden en begrundet mistanke om, at den 32-årige er skyldig i sigtelsen.

2) Advokat: Minder om Emilie Meng-sagen

Bistandsadvokat for Emilie Mengs mor Mai-Brit Storm Thygesen påpeger, at det er nærliggende for politiet at se på, om sagen om pigen har forbindelse til drabet på Emilie Meng. Advokaten lægger vægt på, at forbrydelserne er foregået i stort set samme geografiske område på Sjælland. Anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Susanne Bluhm fortæller, at politiet vil undersøge, om den 32-årige mand har forbindelse til andre sager.

3) Stedfar bestormet af falske opkald

Den bortførte piges stedfar var mandag til stede ved byretten i Næstved. Efter retsmødet takkede han den danske befolkning for opbakningen. Han har siden pigens forsvinden modtaget "tusindvis af opkald og beskeder". Stedfaren fortalte dog også, at han har fået hundredvis af falske opkald i forbindelse med eftersøgningen. Han opfordrer forældre til at tage en snak med deres børn.

4) Det ved vi - og det mangler vi svar på

Der findes allerede en lang række faktuelle ting, vi ved om sagens forløb. Store, ubesvarede spørgsmål står dog også tilbage. Få overblik over, hvad vi ved om sagen, og hvad vi fortsat mangler svar på.

Bolig: Man skulle tro, at boligprisernes markante fald det seneste års tid ville gøre det nemmere for boligkøbere at finde en bolig, de har råd til. Men det er langt fra tilfældet viser en ny analyse fra Finans Danmark. Vejen til drømmehuset er nemlig blevet væsentligt længere.

En familie, der står over for deres første huskøb, skal i dag tjene knap 775.000 kr. om året for at have råd til at købe et gennemsnitligt hus på 140 kvm. For et år siden krævede det en indkomst på knap 720.000 kr. Det svarer til, at førstegangskøbere i dag i gennemsnit skal tjene 4500 kr. mere om måneden før skat. Det er især de højere renter og forbrugerpriser, der presser førstegangskøberne.

- De højere renter og forbrugerpriser gør, at det i dag kræver en større indkomst for at kunne realisere sine boligdrømme. Husstandens faste udgifter er altså steget så meget, at det ikke kan opvejes af de lavere handelspriser på boligerne. Det skal dog ses i sammenhæng med, at danskernes indkomst i 2022 også er steget, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark, og fortsætter:

- Typisk har nye boligkøbere det sværest i de kommuner, der har de højeste boligpriser. Det er også i de kommuner, hvor det er blevet sværest at komme ind på markedet det seneste år, siger hun.

Ifølge Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit, så er konsekvensen tydelig for mange boligkøbere lige nu.

- Boligprisfaldet har ikke været tilstrækkeligt stort til at opveje den høje rente og inflation. Det betyder at de fleste boligkøbere er nødt til at indgå nogle kompromisser, når de træder ind på boligmarkedet, siger hun og fortsætter:

- Mange købere må vælge mellem et mindre hus, en knapt så attraktiv beliggenhed eller større ændringer i deres privatøkonomi. Hvor store ændringer, der er tale om, afhænger af, hvor i landet man bor, da boligpriserne ikke er faldet lige meget alle steder i landet, og da renteændringerne rammer hårdest i de dyre områder, siger hun.

Selvom boligmarkedet har udviklet sig uheldigt for især førstegangskøberne i det seneste års tid, er der stadig måder, boligkøberne kan sno sig på, så det hele kan gå op i en højere enhed.

- Hvis man har et stort ønske om at bo et særligt sted, kan det ofte stadig lade sig gøre, hvis man eksempelvis kan acceptere trafikstøj eller et mindre moderne hus. Det er også muligt, at man kan skære andre ting fra på budgettet for stadig at få råd til drømmeboligen. Det kan være feriebudgettet, der forsvinder i nogle år, eller kontingenter, fritidsaktiviteter eller øvrige poster på budgettet, der ikke er strengt nødvendige, siger Lise Nytoft Bergmann.

Langt de fleste boligkøbere drømmer om at købe en bolig med den helt rette beliggenhed. Her bliver afstanden til arbejdspladsen ofte en væsentlig faktor, og mange drømmer generelt om, at bosætte sig så tæt på deres arbejdsplads som muligt. Men hvis især førstegangskøberne er villige til at slække lidt på de krav, så kan en lidt længere pendlerafstand faktisk blive det, som sikrer førstegangskøberne deres drømmebolig.

- Huspriserne er typisk lavere i kommunerne uden for de områder, hvor der er flest arbejdspladser. Derfor kan det være en nemmere vej ind på ejerboligmarkedet at vælge at bosætte sig i en omegnskommune. Det gælder også, når der tages højde for den ekstra transport. Man vil i langt de fleste tilfælde have flere muligheder med den samme indkomst, siger Ane Arnth Jensen.

Ifølge Finans Danmarks nye analyse er der rigeligt med eksempler på, hvor det kan svare sig at kigge efter bolig for førstegangskøberne. Er man f.eks. på udkig efter hus i Østjylland, lyder indkomstkravet for et gennemsnitligt hus i Aarhus på 927.139 kroner, mens det for et hus i Odder ligger på 733.523 kroner. Altså 193.616 kr. mindre.

Ønsker en familie at bosætte sig i Odense, fordi de arbejder i kommunen, vil det kræve en indkomst på knap 735.000 kroner for at kunne købe et hus på 140 kvm. Bosætter familien sig i stedet i Assens og pendler til Odense, vil det kræve en årlig husstandsindkomst på knap 640.000 kroner. Ifølge Finans Danmarks analyse, er forskellene på de krævede indkomster størst i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

- Mange steder kan det økonomisk set svare sig at bo lidt længere væk fra sin arbejdsplads, men der er også steder, hvor boligpriserne ikke kan opveje de ekstra transportudgifter. I Viborg er huspriserne f.eks. på et niveau, der gør, at det i mindre grad kan betale sig at bo uden for kommunen, hvis man arbejder i Viborg, siger Ane Arnth Jensen.

Ifølge Lise Nytoft Bergmann skal alle boligkøbere dog forholde sig til særligt en ting, hvis de overvejer at flytte længere væk fra de store byer, end de oprindeligt havde planlagt.

- En pendlerløsning er normalt kun det rigtige valg, hvis man kan se sig selv som en aktiv del af lokalområdet. Det er sjældent en god idé at flytte ud alene på grund af de lavere huspriser, da det hurtigt kan medføre en drøm om noget andre eller bedre. Det er dyrt at handle bolig, og derfor er det vigtigt at man undgår fejlkøb. Hvis man er i tvivl, kan man eventuelt prøve at leje noget i det pågældende område, for at teste det af, inden man skriver under på en købsaftale.

Lise Nytoft Bergmann påpeger i samme forbindelse at nuværende boligejere netop nu har lidt mere gunstige muligheder for at gå ud og købe en større bolig end den de bor i nu.

- Det er de dyre boliger, der er faldet mest i pris, og derfor kan det være et fint tidspunkt at ”shoppe op” og købe en større bolig. Det samlede regnestykke afhænger dog af, om man kigger efter bolig i det samme område, da prisudviklingen har været ret forskellig på tværs af kommuner, siger hun og uddyber:

- Det er derfor bytteprisen, man bør kigge på, og så skal man huske på, at man formentlig får lidt medvind til privatøkonomien i de kommende år, da de nyligt indgåede overenskomster peger på højere lønninger, og da de fleste økonomer forventer lavere renter og faldende inflation, hvis vi kigger et par år ud i fremtiden.

Skokoncernen Eccos særstandpunkt om at sælge fodtøj i Rusland vil blive studeret nøje i mange år frem.

Det særlige er, at Ecco end ikke forsøger at vende folkestemningen ved at forklare, hvad der reelt ligger bag, at den ærkedanske virksomhed stædigt holder fast i mere end 200 butikker og over 1800 ansatte i Rusland.

I Avisen Danmark i sidste uge beklagede skohandlerne sig over, at det er deres ekspedienter på gulvet ude i butikkerne, der skal forklare kunderne om Eccos enegang.

Det er helt unikt, hvis man sammenligner med Carlsberg og Rockwool, som begge har fortsat deres meget store forretninger i Rusland og mødt massiv kritik. De stiller trods alt op og forklarer det dilemma, som de oplever, at de står i:

At en hurtig afvikling af de russiske aktiviteter ikke vil straffe Rusland, men blot efterlade ultramoderne teknologi og gennemprøvede forretningsmodeller til nye, russiske ejere.

Der er absolut intet, der tyder på, at Carlsberg og Rockwool er alvorligt ramt på salget i Danmark.

Omvendt er det mere uklart, hvad konsekvensen har været for Ecco. Ecco-ledelsen er formentligt stærkt optaget af, at Eccos position i Rusland overhovedet ikke er et tema ude i den store verden. Det er kun noget, vi taler om i Danmark, som trods alt er et lille marked for globale Ecco.

Her ser det til gengæld slemt ud. I landet, hvor Ecco har sit hovedsæde, sin ejerfamilie og et stærkt historisk bånd, fortæller skobranchen nu om et kraftigt faldende salg af Ecco-sko i de danske butikker.

Det er altså ikke kun en snæver gruppe af meningsdannere og politikere, der tager afstand fra Eccos aktiviteter i Rusland.

Men hvordan kommer Ecco videre?

Giganten fra Bredebro repræsenteres af den græske topchef, Panos Mytaros, der kun havde siddet i spidsen for Ecco i et halvt år, da krigen brød ud. Samlet har han over 20 års erfaring fra Ecco med en stærk faglighed inden for garverierne, der står for Eccos egen læderproduktion. Altså en produktionsmand.

Han har ikke evnet at forklare, hvad Ecco foretager sig i Rusland. At en akut lukning blot vil betyde, at nye russiske ejere vil drive de over 200 skobutikker videre. Sikkert med kinesiske sko, der minder om Eccos. Og et navnetræk på facaden, der med kyrillisk skrift vil ligne Eccos velkendte logo.

Det ville koste Ecco et milliardtab og en betydelig mistet omsætning i mange år frem. Til gengæld vil effekten for russisk økonomi være minimal. De 1800 ansatte vil stadig have deres job, blot med en russisk arbejdsgiver. Forbrugerne vil næppe tænke over, at de ændrede butikker handler om den forfærdelige krig, deres præsident har indledt.

Dette er formentlig den rigtige forklaring, som Ecco ikke vil give. At en exit fra Rusland simpelthen ikke står mål med omkostningerne for Ecco.

Panos Mytaros’ strategi om at klappe i og vente på, at alt det grimme går væk, har ikke virket. Samtalen om Eccos salg i Rusland stopper ikke, før de russiske tropper har forladt Ukraine, og ingen kan se en slutdato for krigen i nær fremtid.

Eccos ejer, milliardæren Hanni Toosbuy Kasprzak og hendes børn, bør overveje, om Ecco var bedre tjent med en topchef, der ikke smækker døren i, når kunderne kræver svar. Som vil lægge klar afstand til Eccos mangelfulde kommunikation. Folde dilemmaet ud - og måske levere den løsning, som kan reparere Eccos smadrede omdømme. Selvom det koster penge.

Så kan man sende Mytaros tilbage og passe garverierne.