Rettelse: I et citat fra regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V), er prisen for byggeriet af et medicinerhus rettet til cirka 500 millioner kroner (494 millioner kr. med inventar).

Sygehuse: Regnvand er trængt ind i hundreder af kommende hospitalsrum.

Det burde ikke kunne ske, og slet ikke to steder. Men det er virkeligheden på to supersygehuse, der er under opførsel i hver deres del af landet.

Den seneste måned er det nemlig kommet frem, at fugt og ophobning af regnvand volder store problemer på de kommende hospitaler i Odense og Aalborg.

Eksemplerne er blot de seneste i rækken af problemer for de i alt 16 sygehusbyggerier, der er bevilget penge fra statens kvalitetsfond etableret i 2007.

Ud af de 16 sygehusbyggerier er 13 blevet forsinkede i forhold til den oprindelige plan, og 10 er gået over budget. Alle byggerier udover Bispebjerg skulle have været færdige på nuværende tidspunkt. Men seks byggerier er stadig i gang og endnu ikke taget i fuld brug.

Det viser den nyeste statusrapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra december 2022.

Sagerne får Lars Gunnarsen, professor i byggeri og indeklima ved Aalborg Universitet, til at løfte pegefingeren.

- Her er to markante eksempler på, at byggeprocesserne er blevet forsinkede og fordyrede. Jeg sjusker også engang i mellem med de små opgaver. Men når milliarderne ruller, så er omhyggelighed og kvalitetssikring altså rigtig vigtigt, siger Lars Gunnarsen.

Årsagen til fugtproblemerne på det fynske supersygehus er et utæt tag. Som Fyens Stiftstidende har afdækket, er cirka 400 værelser og 200 toiletkabiner  angrebet af skimmelsvamp. I Aalborg er problemet utætte mure, hvor der trænger regn ind. Der er fundet vand i 120 rum, og isoleringen er flere steder drivvåd, viser ekstern rapport.

Risikoen for skimmelsvamp på supersygehuse gør fugtproblemerne alvorlige, mener professor Lars Gunnarsen.

- Når man kommer hen på supersygehuset, så skal man jo blive rask, og der vil vi selvfølgelig ikke have potentielle sundhedsfarlige påvirkninger.

- Man skal nu iværksætte et mere omfattende tilsyn og få afhjulpet problemerne. Det er vigtigt at være meget omhyggelig og få god sikkerhed for, at der ikke er overset noget, siger Lars Gunnarsen.

Fredag kom det også frem, at byggeriet af supersygehuset i Hvidovre har brug for yderligere en kvart million kroner af regionen. Dermed overskrides milliardbudgettet med i alt 18 procent, skriver mediet Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Det var ellers et "exceptionelt" stort beløb, svarende til 52,8 mia. skattekroner i dag, der i 2007 blev sat af til de nye sygehusbyggerier, som i dagspressen blev døbt "supersygehuse".

Et ekspertudvalg blev i 2008 nedsat til at rådgive regeringen med udvælgelsen af projekterne. I udvalget sad blandt andre Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Professoren mener, at det er misvisende at kalde byggerierne for "supersygehuse". I stedet foretrækker han "akuthospitaler" eller "akutsygehuse", idet det var et krav, at der skulle være døgnåbne, fælles akutmodtagelser på de nye hospitaler.

- Der blev afsat over 42 milliarder kroner dengang (2009-priser, red.). Det var et exceptionelt stort beløb til de her ting.

- Idéen var jo, at man havde behov for at modernisere sygehusene, fordi de havde stået lidt i stampe. Samtidig ville man centralisere, fordi man godt ville have en anden måde at have akutmodtagelse på, fortæller han.

I alt 16 projekter blev altså udvalgt.

Nogle af hospitalerne skulle bygges helt fra bunden, bl.a. i Aarhus, Aalborg, Odense og Gødstrup ved Herning. Andre steder var der også tale om en større ombygning af eksisterende bygninger, eksempelvis i Hvidovre.

Ekspertudvalget nærstuderede regionernes sygehusplaner med fokus på, hvordan pengene skulle fordeles, fortæller Kjeld Møller Pedersen.

- Der blev gjort forsøg på at vurdere, om de skitserede projekter var realistiske. Vi havde faktisk et konsulentfirma inde over alle projekterne, som gennemgik det meget omhyggeligt og så på, hvor der er risici.

Professoren understreger, at det blev gjort klart for regionerne, at projekterne ikke kunne få tildelt flere penge af staten senere i forløbet. Beløbet justeres kun efter pris- og lønindekset.

- Vi ville gerne undgå, at det ville føre til, at de ville have flere penge senere. Så regionerne skulle sætte penge af i budgettet til at imødegå uforudsete udgifter.

Hvordan kunne det så ske, at 10 ud af 16 byggerier siden er gået over budget?

Kjeld Møller Pedersen har svært ved at svare på, om noget kunne være gjort anderledes i ekspertudvalget. Han peger på, at byggerierne også er blevet fulgt tæt af staten med krav om revisorgodkendte rapporter.

I stedet skyder Kjeld Møller Pedersen skylden på urealistiske ambitioner.

- Hos bygherrerne, altså regionerne, har ønskerne været større, end pengene i realiteten har rakt til, tror jeg. Og måske har man så også haft et forfængeligt håb om, at der ville komme ekstra penge fra staten, men det er indtil videre ikke sket.

For at få pengene til at række, har løsningen hos blandt andet det nye supersygehus i Gødstrup været at skære ned på antallet af sengepladser. Ifølge Kjeld Møller Pedersen har besparelsen svaret til næsten en hel etages senge. Og det er han fint tilfreds med.

- Sygehusledelsen har sagt, at det er holdbart, fordi man jo ser, at vi har brug for færre og færre senge på hospitalerne.

- Nu har jeg fulgt byggerierne rimelig tæt, og jeg synes ikke, at det er sandsynliggjort, at besparelserne har voldsomme konsekvenser.

- Men der har været en tilbagevendende klagesang om, at man ikke havde penge nok.

Spørger man professor i byggeri og indeklima ved Aalborg Universitet, Lars Gunnarsen, kan de mange forsinkelser og budgetoverskridelser hænge sammen med, at alle leddene i byggeprocessen bliver "konkurrenceudsat" ved at blive sendt i udbud.

Lars Gunnarsen understreger, at offentlige udbud ikke kun er skidt. De sikrer, at de offentlige kroner ikke "bliver spildt", ligesom det modvirker korruption og nepotisme.

Men det kan betyde, at det bliver de billigste og ikke nødvendigvis bedste håndværkere, der får opgaven.

- Hvem er det, der vinder opgaverne? Er det den dygtigste, eller den, der tør at give den laveste pris?

Professoren peger på, at det i så fald er vigtigt at sørge for også at have afsat de nødvendige ressourcer til tilsyn og dokumentation af arbejdet gennem byggeprocessen.

- På byggerier som supersygehusene drejer det sig om tusindvis af timer. Omhyggeligt udført tilsyn og kontrol giver en bedre sikkerhed for, det bliver lavet rigtigt, siger Lars Gunnarsen.

Det er bygherrernes, altså regionernes, ansvar at sikre tid og ressourcer til sikring af kvaliteten i byggeriet, understreger han.

Spørger man den nye regionsrådsformand i Region Syddanmark, Bo Libergren (V), som har erstattet Stephanie Lose (V), er det utætte tag i Odense hovedentreprenørens problem.

Formanden peger i stedet på en helt anden årsag til regionens udfordringer med sygehusbyggeriet. Og det er, at byggeprisindekset - altså, hvor dyrt det er at få materialer til byggeri - er steget voldsommere end inflationen.

- På økonomien er der det ene problem, at byggepriserne er eksploderet på grund af corona og efterfølgende krig i Ukraine, siger han.

- Det var der ikke nogle, der havde forestillet sig i deres vildeste fantasi, da byggeriet gik i gang. Så det er selvfølgelig ens for alle, der er i gang med kvalitetsfondsbyggerier nu, siger han.

Bo Libergren peger også på, at regionens andre sygehusbyggerier i Aabenraa og Kolding står færdige, og det er "sådan set gået rigtig godt med at gennemføre".

- Det er altså også milliardprojekter, siger han.

Men byggeriet i Odense skulle have stået færdigt i 2020. Hvis det nu ikke var blevet forsinket, kunne I så ikke have undgået, at der var så store prisstigninger?

- Det er klart, at hvis byggeriet havde stået færdigt nu, så var vi selvfølgelig ikke blevet ramt af prisstigninger. Det er der nogle grunde til, at det er blevet forsinket. Den seneste grund har i høj grad været coronaen og i den forbindelse mandsskabsmangel. Og så er vi tilbage ved det der med, at coronaen og krigen, de var godt nok svære at budgettere med.

Problemerne med det utætte tag – har I som bygherre ikke også et ansvar for at være sikker på, at alt bliver bygget rigtigt?

- Det er jo hovedentreprenøren, der skal udbedre det. Jeg er ikke inde i det tekniske omkring de her kontrakter, og hvordan tilsynet fungerer, for der er jo tilsyn med det her byggeri. Men jeg ved, at hovedentreprenøren har lagt sig fladt ned og erkendt, at det er deres opgave at sørge for at udbedre det her tag og løse problemer med skimmelsvamp, som det har afstedkommet, siger Bo Libergren.

I Nordjylland mener Mads Duedahl (V), som blev ny regionsrådsformand for et år siden, at regionen kan have undervurderet, hvor komplekst byggeriet af supersygehuset i Aalborg ville være.

- Det er svært for mig at sige noget om de andre steder. Men i Aalborg er man historisk set nok blevet overrumplet af kompleksiteten af at bygge et sygehus.

- Inden da var det største byggeri i Aalborg et medicinerhus til fem hundrede millioner (494 millioner kr. med inventar, red.). Og så bygger man et supersygehus til fem milliarder. Det er to meget forskellige ting. Og det er det, vi har rettet op på ved at lave en ny struktur og få ansat nogle nye profiler.

Mads Duedahl understreger, at han "kun har været med i et år", så han har ikke den store fortid at kunne henvise til.

- Men man må bare konstatere, når det går galt med at bygge et supersygehus, så er det ikke ligesom, når det går galt med at bygge en børnehave eller skole. Så er der lige pludselig et par ekstra nuller bagved. Det er store, store byggerier, så det er klart, at når det skrider, så skrider det rigtig meget, siger han.

I Folketingssalen svarede indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i sidste uge  på spørgsmål fra DF-politiker Mette Thiesen om de mange problemer med supersygehusene.

Her gav ministeren udtryk for, at det er "uacceptabelt".

- Det er jo uacceptabelt, uanset om de aktuelle sygehusbyggerier og projekterne har været udfordret som følge af stigende priser på materialer, eller fordi man simpelt hen ikke styrer projekterne godt nok. Det skal der selvfølgelig rettes op på.

Ministeren er dog bekymret for, hvorvidt de overskredne budgetter vil betyde forkerte besparelser andre steder i regionernes budgetter.

Derfor er ministeriet og regionerne i øjeblikket er i dialog.

- Der er ikke nogen nemme løsninger her. På den ene side er det regionerne, der har ansvaret for bryggerierne, og dermed også regionerne, der skal forklare, hvordan regionerne har tænkt sig at rette op på styringen af projekterne.

- På den anden side har regionerne og regeringen selvfølgelig også en fælles interesse i at sikre, at de nye sygehuse bliver færdige, og at de ikke kommer til at medføre uacceptable besparelser andre steder i regionernes økonomi.

- Derfor er ministeriet aktuelt i dialog med regionerne om, hvad der skal til, for at regionerne kan komme i mål med deres projekter inden for de rammer, som er gældende for regionerne, lød det fra Sophie Løhde.

Dokumentation: En lydfil, hvor en underskrift angiveligt bliver forfalsket af Moderaternes kulturordfører, Jon Stephensen, blev tidligere på måneden offentliggjort af Dagbladet Børsen.

Og nu har Jon Stephensen i radioprogrammet Det Blå Hjørne på Radio4 indrømmet, at stemmen i den lækkede lydfil tilhører ham, men samtidig påstår han, at han aldrig har forfalsket en underskrift.

Jon Stephensen kender ikke forklaringen på, hvordan de to ting kan hænge sammen og udelukker ikke, at der kan være blevet manipuleret med lydfilen.

Hændelsen fandt ifølge en anonym kilde sted tilbage i 2017, hvor en medarbejder på teateret Aveny-T angiveligt var til stede og efter eget udsagn overværede den daværende teaterchef forfalske et bestyrelsesmedlems underskrift på et dokument.

Nedenunder er fire andre lækkede lydfiler i dansk politik gennem tiden listet op.

DR sætter i år fokus på vores udvandrere. Blandt andet med den stort anlagte søndagsserie "Danskere i verden" med journalisten Stéphanie Surrugue i front.

Det kunne være blevet en fantastisk omgang, men det ender som forvirret flimmer af den ene grund, at serien vil alt, alt for meget.

Ærgerligt, for grundideen er god.

Der er noget rørende ved at møde danskere, som klarer sig godt i udlandet. Vi mærker en følelse af fællesskab - afstanden til trods. Og stolthed. For se, hvad vi danskere kan! Nok er vi en lilleput-nation, men vi kan fostre det ene dygtige individ efter det andet, der sætter - og har sat - markante aftryk i den store verden.

Danskerne derude og deres efterkommere er såmænd også stolte. Ofte har de et kærligere syn på fædrelandet end os, der er blevet.

"Danskere i verden" er i seks afsnit fra hver sin verdensdel. Første afsnit, som blev sendt 12. marts, foregik i Oceanien - altså blandt andet Australien og New Zealand.

Hvert program er bagt efter samme opskrift.

Man tilsætter dramatiske sekvenser med skuespillere i rollen som en nu afdød udvandrer. Det kan være som Axel Malm, der blev ostekonge i Brasilien, eller som Carl Dane, der blev stumfilmstjerne i Hollywood.

Det dramadokumentariske greb, der fungerede imponerende godt i DR-serien om Helle Virkner og Jens Otto Krag, får ikke fat her, fordi det ikke tilføjer nok ekstra værdi. Vi behøver ikke se på skuespillere i en guldmine, når vært Stéphanie Surrugue også bevæger sig ned i den australske og klaustrofobiske undergrund med en nulevende guldgraver.

Vi kender Surrugue som en tv-vært, der er omhyggelig med sin fremtræden. Derfor er det forfriskende at opleve hende både gyse, bande, synge, stå i mudder og udfordre sig selv.

Vurderet på den andægtige og æresgæst-agtige måde, folk rundt om i verden tager imod hende på, er der dog mere prinsesse end reportagejournalist over hende. "Nej, kronprinsesse Mary kunne desværre ikke komme, så vi har sendt Surrugue".

I hvert afsnit møder vi udvandrernes efterkommere og hører deres tanker om deres danske aner.  Og vi følger i arbejdshalen på nulevende, danske udvandrere, der gør en forskel. Som Anne Sofie Gerhard, der på vegne af FN hjælper med noget så smukt som at opbygge demokratiske nationer.

Det hele krydres med kortere informationer a la "forresten, så var der også Jørn Utzon".

Researchen og antallet af medvirkende er omfattende. Det hele er lækkert filmet, men klippes op i mindre bidder, så vi på kryds- og tværs-manér springer i både tid, historier og sted.

Netop som man er fascineret af at følge i hælene på en nulevende dansker, sendes vi tilbage til "attenhundrede og grønhvidkål" og frem igen til en efterkommer.

Man bliver ramt på både hukommelse og koncentration og får en fornemmelse af stumper, der ikke bliver ordentligt forklaret.

Der er grænser for, hvor meget flimmer, man kan kapere på én gang.

DR og DRTV. 6 afsnit a 60 min. Nye afsnit hver søndag. Anmeldelsen baserer sig på de tre første afsnit.

Natur: Avisen Danmark har netop kunnet fortælle, at antallet af rådyr rasler ned, og at ingen kender forklaringen.

Men rådyret er langt fra det eneste danske vildt, som er i fare for at forsvinde. Odderen, kirkeuglen og birkemusen er eksempler på dyrearter, som risikerer at forsvinde fra Danmark - og når de først er væk, er det svært at få dem tilbage.

I alt anses mere end 2200 plante- og dyrearter i Danmark for at være truede på kort eller lang sigt og dermed i fare for at forsvinde fra den danske natur. Hvert fjerde pattedyr, der lever i Danmark i dag, er truet.

Grundlæggende er årsagerne til, at dyr og planter i Danmark er truede, at de mangler levesteder. Det vil sige steder, hvor dyrene kan finde føde og yngle, eller hvor planter kan få den plads, mængde lys og det klima, som gør, at de kan gro og formere sig.

Nedenfor er opstillet seks danske vilde dyrearter, som er i fare for at forsvinde.