Forbrug: Benzin, mælk og køkkenrulle er bare et lille udpluk af de dagligdagsvarer, hvor prisen er i vejret i det seneste år.

Men hvornår bliver mælken billig igen? Og hvornår stopper de pokkers prisstigninger egentlig?

Det endegyldige svar på det spørgsmål står nok ikke ligefor. Tværtimod, ser priserne faktisk ud til at stige endnu mere i de kommende måneder.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 54 procent af danske detailbutikker forventer at give priserne et nøk opad i de næste tre måneder.

Og prisstigningerne rammer et område, som går ud over de fleste danskeres pengepung, fortæller Louise Aggerstrøm, der er cheføkonom i Danske Bank:

- Det er nok i højere grad sådan noget som dagligvarer end alt muligt andet, der stiger. Der er også en del af den øvrige detailbranche, hvor priserne vil stige, men der er overvejende supermarkederne, der kommer til at hæve priserne, siger hun.

Kun tre procent af landets detailbutikker forventer at sænke deres priser, viser tallene fra Danmarks Statistik.

De fortsat stigende priser er heller ikke godt nyt for inflationen. For hvis det ikke går "skidt nok" for detailhandlen, så får vi ikke for alvor taget hånd om inflationen. Det hele handler om en balance, forklarer Louise Aggerstrøm Hansen.

- Det er lidt paradoksalt. For hvis det ikke går skidt nok, så får vi ikke bugt med inflationen. Så kan centralbankerne være nødt til at hæve renterne yderligere for at få det til at gå værre.

- Det siger jo også lidt om det dilemma, der er. For på den ene side vil man gerne undgå, at de her virksomheder får det alt for svært og går konkurs, siger hun.

Tallene for inflationen er faktisk faldet i de seneste måneder. Men det er i høj grad et udtryk for, at energipriserne ligeledes er faldet.

Dermed kan forbrugere opleve, at selv om deres energiregning holder op med at vokse voldsomt, er det ikke alle varer nede i supermarkedet, der følger samme vej, forklarer Louise Aggerstrøm Hansen.

Men er det "bare" supermarkederne og de øvrige detailbutikker, der udnytter situationen til at hive lidt ekstra penge i kassen?

Nej, det er umiddelbart ikke så ligetil, forklarer Jens Bertelsen, der erhvervsredaktør på Avisen Danmark.

- Prisstigningerne svarer til at stoppe en supertanker. Det tager bare lang tid, for inflationen skal slå igennem i flere led. Først steg energien i pris, og senere blev råvarerne ramt. Nu kommer der lønstigninger. Det bliver gradvist lagt oveni de priser, vi møder i butikkerne, og det er altså langt fra slut endnu, siger han.

Og hvis vi vender tilbage til det indledende spørgsmål "Hvornår stopper de pokkers prisstigninger egentlig?", så afhænger svaret overvejende centralbanken.

Det er nemlig de rentestigninger, som centralbanken står bag, der er det vigtigste redskab til at tøjle prisstigningerne, forklarer Louise Aggerstrøm Hansen.

- Det, der er centralbankernes job lige nu, er at finde den rigtige balance i forhold til at stramme tilpas meget, så man får taget toppen af prisstigningerne, men at man ikke får ødelagt økonomien fuldstændig.

Hun påpeger, at det indtil videre ikke tyder på, at centralbankernes rentestigninger har haft den tilstrækkelige effekt.

- Men det kan godt nå at komme, da rentekanalen typisk virker langsomt. Problemet er bare, at vi ikke ved, hvor langsomt det går.

Krig: Andriy Berestyan valgte heldigvis at arbejde hjemmefra i mandags. Kollegerne på Danfoss’ kontor i Kyiv blev fanget i trafikpropper, fordi den amerikanske præsident, Joe Biden, overraskede med sit visit i Ukraines hovedstad.

- Jeg havde aldrig troet, han ville komme, siger Andriy Berestyan om præsidentbesøget, som er på alles læber.

Det fortæller han med et tilfredst smil over en videoforbindelse fra sin lejlighed, hvor han bor med sin hustru og deres tvillinger, en dreng og en pige på fem år.

Andriy Berestyan har arbejdet for Danfoss i 25 år og i de seneste år som direktør for den danske industrigigants aktiviteter i Ukraine. Et arbejde, der pludselig har ændret sig fra at sælge avancerede løsninger til Ukraines grønne omstilling til akutte leverancer af reservedele, når ukrainerne i hast skal reparere sønderbombede vand- og varmeforsyninger.

- Vi har vænnet os til et højt risikoniveau. Vi vurderer, at det er relativt sikkert lige nu, selvom der er luftangreb fra time til time over Ukraine. Det er en ny virkelighed for os, siger Andriy Berestyan, der har haft en særlig ledelsesopgave det seneste år.

Før krigen havde Danfoss 90 ansatte i Ukraine. Nu er der 72 tilbage. De fleste andre er flygtet til udlandet. Fire ansatte er indkaldt til hæren. Den ene er tæt på fronten i det østlige Ukraine, mens de andre er placeret på kryds og tværs af landet. Andriy Berestyan gør sig umage med at holde styr på, hvor alle befinder sig.

- Jeg er stolt af, at vi ikke har mistet nogle ansatte i krigen, siger han.

Året har ikke desto mindre været dramatisk for virksomhedens ansatte, selvom Danfoss ikke var uforberedt, da russerne indledte deres invasion for et år siden.

Som andre ukrainere var Andriy Berestyan ikke overrasket over, at russerne angreb.

- Vi havde forberedt forskellige scenarier. Alle troede, at der ville ske et eller andet, men desværre var det vores værste scenarie, der blev til virkelighed. For at være ærlig, så havde vi kun vurderet sandsynligheden for, at det ville ske, til under 10 procent, siger Andriy Berestyan.

Han tilføjer, at den gyldne regel er, at man skal forberede sig på det værste, og derfor skulle han ”bare trykke på knappen”, da Putins planer stod klart.

- Vores hovedfokus var at sikre vores ansatte. De vågnede op om morgenen med eksplosioner omkring dem, og vi sendte beskeder til dem i Kharkiv og andre steder i de østlige og sydlige dele af Ukraine om, at vi satte gang i den plan, vi havde forberedt dem på. Det handlede om, at de skulle flytte sig mod vest, så de selv og deres familier kom i sikkerhed, siger Andriy Berestyan.

Nogle af de ansatte flygtede til Polen, Slovakiet og Tyskland med deres familier, hvor de blev modtaget af lokale Danfoss-kolleger. Andriy Berestyan tog sin familie med væk fra Kyiv og til den vestlige by Lviv. Herfra forsøgte han at navigere i den kaotiske situation, som krigen havde kastet ham, medarbejderne og virksomheden ud i.

En uge efter krigens start blev Danfoss direkte ramt, da et russisk missilangreb skabte en altødelæggende brand i koncernens lager i forstaden Stoyanka uden for Kyiv.

Russiske styrker kæmpede dengang for at indtage Kyiv, og der var voldsomme kampe omkring nogle af hovedvejene ind til hovedstaden. Det var lige her - ved en central bro over Irpin-floden - at Danfoss havde hele sit varelager.

Andriy Berestyan fik beskeden i en kortfattet mail, der et par timer senere blev sendt fra en logistikchef til en række medlemmer af Danfoss-ledelsen. Mailen indeholdt et foto, der viser en voldsom brand i bygninger, som tilhører den logistikvirksomhed, Ekol, som har styret Danfoss’ lager i Ukraine.

- Jeg tog aldrig derud, for jeg fik at vide, at det var brændt ned til grunden. Der var intet at tilbage, husker Andriy Berestyan.

- Heldigvis kom ingen til skade, og vores logistikpartner fortalte, at de lige havde doneret de fleste af deres lastbiler til ukrainsk militær. Resten gik tabt i branden, tilføjer han.

Med medarbejdere på flugt og et nedbrændt lager stod Andriy Berestyan med dårlige kort på hånden. Samtidig blev kunderne ved med at efterspørge Danfoss-produkter.

- Vores kunder kendte til historien om vores lager, der var brændt, men de ville stadig gerne have varer. Sådan er det jo. Livet skal gå videre. Forretningen fortsætter, konstaterer direktøren.

Efterspørgslen var en del anderledes end normalt. Nu var det ukrainske myndigheder, der i hast havde brug for reservedele til byer som Mykolaiv og Kharkiv, der var udsat for voldsomme bombardementer. Som eksempel måtte Danfoss pakke 18 paller med kugleventiler og andet udstyr til at reparere fjernvarmenettet i Mykolaiv. Det blev senere den by, som Danmark har forpligtet sig til at hjælpe med ekstraordinær støtte til at genopbygningen.

Danfoss opbyggede et midlertidigt lager i byen Lviv tæt ved grænsen til Polen, men mange varer blev pakket i Danmark og kørt direkte til kunderne i Ukraine.

Andriy Berestyan er selv overrasket over, at Danfoss var i stand til at drive en rimelig stor forretning i Ukraine sidste år.

- Men det er klart, at vores forretning er skrumpet. Ved årets udgang havde vi solgt omkring 50 procent af det, vi solgte året før i 2021. En stor del af forretningen har været akutte leverancer til at reparere ødelagt infrastruktur som vandforsyning, pumper og fjernvarme, siger han.

Hele operationen fik et nyt tilbageslag i efteråret, hvor russerne målrettet gik efter at ramme ukrainsk infrastruktur, herunder elforsyningen.

- Du kunne ikke planlægge noget som helst. Du vidste ikke, hvornår der var strøm. Samtidig var der kunder, som havde desperat brug for vores produkter til at afbøde de skader, der var sket, siger Andriy Berestyan.

I dag er Danfoss-kontoret i Kyiv udrustet med generatorer, så der er sikret varme, strøm og internet døgnet rundt. Her kan de ansatte og deres familier også søge tilflugt, hvis de ikke kan varme deres egne hjem op eller mangler strøm.

Et vendepunkt bliver, når man kan gå fra akutte reparationer til egentlig genopbygning af de krigshærgede områder i landet.

- Vi taler om de tre B'er: Building Back Better. Det er nu, at vi har en unik mulighed for at skabe en ny infrastruktur på et niveau, der er bedre end det, vi havde før krigen, siger Andriy Berestyan og fortæller om en manual, Danfoss har udviklet med konkrete løsninger på de typiske problemer, der ses i masser af ukrainske byer lige nu.

Idéen er at undgå at genopbygge landet med gammeldags teknologier, men hoppe direkte til de mest avancerede løsninger, som Danfoss sælger andre steder i verden.

Det vil samtidig være en genvej for Ukraines optagelse som EU-medlem, fordi ansøgerlandet med fordel kan leve op til kommende EU-lovgivning om bl.a. energieffektivitet. Det var i hvert fald budskabet, da Danfoss i sidste uge var én blandt 300 internationale virksomheder, der deltog i konferencen Rebuild Ukraine i Warszawa i Polen. Anledningen var at tage fat i processen med at genopbygge Ukraine efter krigens ødelæggelser.

Men Andriy, hvordan er det at drive forretning i Ukraine lige nu?

- Tja. I sidste uge havde vi næsten ingen strømafbrydelser, konstaterer Andriy Berestyan fra sit hjemmekontor, mens sønnen dukker op ud af det blå og vinker til journalisten i Danmark.

Horsens: - Der er ingen tvivl om, at sikkerhed og bemanding hænger sammen, og at fuld bemanding altid er at foretrække. Når det er sagt, så er det på nuværende tidspunkt Kriminalforsorgens vurdering, at man ikke umiddelbart kan koble nedposteringen direkte til overfaldet i den konkrete sag.

Sådan lyder det i en skriftlig kommentar fra Kriminalforsorgen til Horsens Folkeblad på baggrund af lørdagens drabsforsøg på en fængselsbetjent.

Fængselsbetjenten blev stukket i halsen med en spidset tandbørste af en indsat på den særligt sikrede afdeling på Enner Mark Fængsel. Afdelingen var den dag nedposteret med én fængselsbetjent, der var udlånt til en anden afdeling i fængslet.

- Der var ikke mindre sikkerhed omkring den indsatte, end der plejer at være. Men vi er ved at undersøge, om der  var noget, vi kunne have gjort anderledes for at undgå sådan et overfald, skriver Kriminalforsorgen til avisen.

Formanden for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, rettede mandag en skarp kritik af Kriminalforsorgen og beslutningen om at skære i bemandingen på den særligt sikrede afdeling.

- Det er nogle af de farligste fanger i kongeriget, der afsoner på den særligt sikrede afdeling i Enner Mark Fængsel. Der er en stærkere bemanding dér end andre steder, fordi det er meget farlige mennesker, vi har med at gøre, og vi har set meget voldsomme overfald. Så nytter det ikke, at en lokal chef skærer i bemandingen. Det er ledelsen, der har det sikkerhedsmæssige ansvar, og her har man taget en kalkuleret risiko, lød det fra Bo Yde Sørensen, der vil have justitsminister Peter Hummelgaard (S) på banen efter overfaldet.

Men Kriminalforsorgen afviser, at den gik på kompromis med sikkerheden.

- Udlån er desværre ind i mellem en nødvendighed og en konsekvens af, at Kriminalforsorgen oplever markant mangel på uniformeret personale og et stigende antal indsatte. Når vi vælger at nedpostere, sker det altid ud fra en konkret vurdering i forhold til sikkerheden. Sikkerhed er selvfølgelig noget, vi ikke ønsker at gå på kompromis med.

I svaret hedder det videre, at Kriminalforsorgen er meget berørte over overfaldet på fængselsbetjenten, der var i livsfare efter seks-otte stik i halsen.

- Det skal være sikkert at gå på arbejde i kriminalforsorgen. Sikkerheden for vores medarbejdere har allerhøjeste prioritet, og det igangsatte arbejde med sikkerhedsskærpende tiltag fortsætter derfor.

-  Kriminalforsorgen følger altid op på overfald både i forhold til den konkrete indsatte, ligesom det vurderes, om episoden giver anledning til tiltag  over for de øvrige indsatte. Derudover har vi et kriseberedskab i forhold til de ansatte, der skal følges ved alvorlige episoder. Det er også sket efter denne episode, oplyser Kriminalforsorgen.

Arbejdstilsynet er involveret i lørdagens overfald, men knap to uger før, 7. februar 2023, var tilsynet på rutinebesøg og uddelte tre strakspåbud til Enner Mark Fængsel.

Det bekræfter Kriminalforsorgen.

- Der blev givet strakspåbud om, at der skal være minimum to ansatte til forskellige arbejdsopgaver af sikkerhedsmæssige årsager. Siden den 9. februar 2023 har fængslet efterlevet påbuddet. Påbuddet vedrørte ikke den del af fængslet, hvor overfaldet fandt sted.

Der er ingen grund til bekymring over, at Rusland forlader en atomaftale med USA.

Det vurderer seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier.

Han peger på, at Rusland ikke har råd til at havne i et våbenkapløb med USA.

- Det vi skal huske på, er at russerne grundlæggende gerne vil have det her kontrolleret.

Offentliggørelsen af Ruslands farvel til atomaftalen med USA kom tirsdag, da præsident Putin holdt en to timer lang tale.

Ny-Start-aftalen fra 2011 har til formål at reducere arsenalet af atomvåben i både Rusland og USA.

Ifølge Flemming Splidsboel Hansen forsøger Putin med sin tale at signalere til de vestlige lande, at han vil straffe dem for deres hjælp til Ukraine.

- Det kan han gøre ved at stille Vesten i udsigt, at Rusland vil forlade de her aftaler, som kontrollerer atomvåben på forskellige niveauer, siger han.

På den måde forsøger Putin at optegne et billede, hvor kontrollen mistes, og hvor USA og Rusland ender i et våbenkapløb om atomsprænghoveder, fremføringsmidler og omfang af produktion.

Men netop den slags kapløb kan Rusland ikke vinde, vurderer Flemming Splidsboel Hansen, fordi russerne ikke har råd.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har på et pressemøde i Bruxelles tirsdag opfordret Rusland til at ændre mening om atombeslutningen.

- Jeg beklager Ruslands beslutning om at suspendere sin deltagelse i Ny-Start-aftalen. Jeg opfordrer kraftigt Rusland til at genoverveje sin beslutning og respektere eksisterende aftaler.

- Rusland har i de seneste år forbrudt sig mod og er gået væk fra centrale aftaler om våbenkontrol. Med dagens beslutning bliver hele arkitekturen for våbenkontrol demonteret, sagde Jens Stoltenberg.

/ritzau/

Opera - jeg tror, jeg springer over ... Nej, nej, nej, det må du helst ikke. For selv om du måske ikke bryder dig om opera eller er helt ligeglad med det, så snyder du dig selv for en stærkt underholdende oplevelse, hvis du ikke ser "Operarejsen" på DR2.

Titlen kan lyde højpandet, lugte af niche, ligne noget for ældre mennesker og smage af gamle dage. Men "Operarejsen" er det sjoveste program i øjeblikket.

Jeg så ikke første sæson - og nøj, jeg fortryder det. Heldigvis kan det streames.

Her i sæson 2 rejser programmets tre drengerøve af nogle værter - ja, undskyld betegnelsen, men de opfører sig sådan - ud i verden med offentlig transport. Det bliver til mange timer i tog, på færger og i rumlende busser. Og også på små idylliske biveje, hvor de sveddryppende og nogle gange mildt tvære må trække deres rullekufferter efter sig.

Den ene vært er komponisten Allan Gravgaard Madsen, der har fået skriveblokering og skal inspireres til at skrive musik. Det er hans eneste opgave. Men hans sindelag er lidt mut og svært at begejstre. Allan elsker desserter og slapper bedst af i sin bløde heldragt, som får ham til at ligne en vaskebjørn.

Journalisten og skuespilleren Rasmus Bruun står for forplejning og overnatning - det sidste helst så aparte som muligt. Han er ikke så opera-vidende som de to andre, men i det bedste humør.

Den sidste vært er satiriker, skuespiller og klarinettist Frederik Cilius, der bestemmer rejsemålet. Han har også rollen som ham, der skal fortælle om den opera, som er endemålet for hver enkelt afsnits rejse. Cilius er også typisk ham, der kan se det komiske i det meste.

Tre mænd på tur ud for at se en opera. Tre dejligt barnlige, men meget musikvidende mænd, der mundhugges lidt, fornærmer hinanden, bliver irritable og småsyge, men også morer sig kosteligt sammen og spiser og drikker - i rigelige mængder - på deres vej mod målet.  Rettelse: Allan drikker ikke så meget, "fordi han bliver så negativ af det."

De slår "sten, saks, papir" om de bedste senge - hvis de ikke bruger deres eget tilsvarende "sik, sak, suk". De har altid den hovedbeklædning på, som rejselandet er kendt for, og når de endelig har set en opera - vi ser også lidt af den i hurtige klip- falder dommen. De er sjældent helt enige.

På deres rejser hører vi i små dryp om komponisterne, operaernes handling og stederne, de passerer. Ofte gennem deres indbyrdes snak og diskussioner. Tilsat musik naturligvis, der klippes ind, så det passer med det, de taler om netop nu. Og tilsat små muntre infoskilte, når der behøves en ekstra forklaring.

"Operarejsen" er uhøjtidelig underholdning. Meget langt fra den andægtighed og den fornemmelse af  snobberi, udenforstående godt kan føle, der klæber til såkaldt finere kultur.

I hænderne på de tre mænd kommer operaerne, deres skabere og historierne om dem i stedet ned i øjenhøjde for at blive vurderet med nutidens blik og ører.

Undervejs glider værternes musikpassion lige så let og velsmagende indenbords hos os seere som en kage gør det i gabet på Allan Gravgaard.

Men i modsætning til en kage, der hurtigt er spist, får vi også noget varigt med os: Musikalsk inspiration og viden. Verden bliver lidt større af programmer som "Operarejsen".

"Operarejsen". DR2. Syv afsnit a cirka 45. min. Første afsnit blev sendt 19. februar og handlede om operaen "Næsen" af Dmitri Sjostakovitj. Rejsen gik til Dresden. Næste afsnit sendes 26. februar kl. 21. Emnet er "Figaros bryllup" af Wolfgang Amadeus Mozart. Her går rejsen til Glyndebourne Opera House i Sussex. Alle afsnit kan streames på DRTV. Denne anbefaling baserer sig på de første tre.