Dagligvarer: Danskernes indkøbsadfærd er markant forandret og har chokeret dagligvarebranchen. Det fører nu til historisk store ændringer i Coop-koncernen.

- Vi står midt i en tid, som vi aldrig har oplevet før i hverken branchen eller Coop, konstaterer Coop-topchef Kræn Østergård Nielsen.

Avisen Danmark giver svarene på, hvad det betyder for dig:

Sundhed: Britt Rathjen er netop færdig med sin behandling for aktinisk keratose, der er solskader i huden. Det har været en 28 dage lang behandling, hvor hun dagligt har smurt sig med en særlig creme.

- Det startede med, at jeg havde en plet ved næsen på størrelse med en negl. Det gjorde ikke ondt, men så lidt anderledes ud. Jeg tog til læge, blev sendt til hudlæge, hvor jeg fik en creme at smøre med. Der skete ikke nogen ændring, og efter et års tid tog jeg til hudlæge igen, fortæller Britt Rathjen, der bor i Vojens.

Mellem jul og nytår var hun ved en ny hudlæge, der sendte hende hjem med en creme at behandle sin hud med. Britt havde udviklet aktinisk keratose, og huden reagerer på cremen, der hvor solskaden er.

- Selvom jeg vidste, der var pletten ved næsen, så smurte jeg hele ansigtet. Og der, hvor jeg har solskader i huden, har cremebehandlingen fået det til ligesom at koge op, så det nu er tydeligt, hvor meget solskade jeg har.

Nu hvor behandlingen er færdig og hudskaden er blusset op, har Britt store sår i det meste af ansigtet.

- Det gør ondt som en voldsom forbrænding. Jeg smører mig konstant med fugtighedscreme og olier for at det ikke skal revne for meget, mens det heler. Det er meget smertefuldt, det gør hamrende ondt, og det kommer nok til at klø en del, når det heler, fortæller Britt Rathjen, og fortsætter:

- Hudlægen sagde, at det er solskader fra 20 år tilbage, de ser nu. Det er skader fra solarie og også solforbrændinger ved naturlig sol.

Og Britt har taget solarie.

- Det var jo bare noget man gjorde. Jeg startede som 16-årig, hvor jeg havde lidt uren hud. Sol og varme og lys er jo godt, og hvem vil ikke gerne være lækker brun. Jeg tog ikke overdrevent meget solarie, men måske to gange om ugen fra jeg var de der 16 år og til midt i tyverne. Jeg var heller ikke alt for god til at huske solcreme i den naturlige sol.

Aktinisk keratose er en skade i huden forårsaget af solens stråler, og det kan udvikle sig til hudcancer. Så selvom Britt Rathjen har store sår i ansigtet, er hun glad.

- Jeg er glad for, at jeg kan behandle det nu og håber, det ikke udvikler sig til cancer. Selvom det er smertefuldt nu, er det bedre at tage i opløbet. Jeg vil ikke ønske for nogen, de skal gennem det samme, som jeg har været, fortæller hun, og det er også derfor, hun nu bruger sig selv som eksempel.

Det gjorde hun blandt andet i et Facebook-opslag, hvor hun viste billeder af sit ansigt. Et opslag, der er blevet set af mange.

- Jeg vil helst ikke gøre opmærksom på mig selv eller i medierne. Men omvendt vil jeg virkelig gerne advare andre mod, at ved uforsigtighed i solen og brug af solarie kommer straffen om 20 år. Vi vidste ikke bedre dengang, men det gør man nu. Jeg håber, at nogen ser mine konsekvenser af solariebrug, og at det gør, at de tænker sig om. På den måde er jeg glad for den opmærksomhed, mit opslag har fået.

Britt går fremover ikke udenfor uden solbeskyttelse.

- Selvom det er gråvejr, kan det snyde. Fremover bruger jeg solcreme som min almindelige dagcreme, så jeg fra morgenstunden allerede er beskyttet. Så kan jeg smøre efter i løbet af dagen, siger hun.

På gråvejrsdage er det faktor 30, og på solskinsdage er det faktor 50 samt hat og skygge.

- Faktor 50 er min nye bedste ven, lyder det fra Britt Rathjen, der arbejder som kok på kasernen i Haderslev.

- Mange i kantinen kigger da lige en gang, når jeg ser sådan her ud, og nogle spørger også. Så svarer jeg gerne, for det er bedre at spørge, hvorfor jeg ser ud, som jeg gør.

Livet i solen er der stadig, men på en mere fornuftig måde.

- Jeg er meget ude i løbet af dagen, jeg elsker at være ude, og jeg skal da også på ferie til et varmt sted igen engang. Men at ligge i solen og direkte stege, det er jeg færdig med.

Anders Lund Madsen er sjældent kedelig, og det er han heller ikke i DR's nye dokumentarserie "Atomkraft - ja tak!".

Emnet er alvorligt, men vi "slipper ikke" for Madsens underspillede humor, ligefremme bemærkninger og lune facon - denne gang tilsat en rekvisit: En tikkende, gul geigertæller.

Emnet er også højaktuelt. Vi har akut brug for energi, som ikke sviner lige så meget som kul og olie, og derfor er flere og flere begyndt at erklære deres støtte til kernekraften.

Tanken om atomkraft i Danmark kalder ellers traditionelt på store følelser. Vi er mange, som har været stålsatte i vores modstand - Anders Lund Madsen inklusiv. Vi kan stadig slagordene "Hvad skal væk? Barsebäck", og husker nostalgisk vores badge på vores rygsække med en smilende orange sol og budskabet "Atomkraft? Nej tak".

Vi har været skrækslagne for ulykker, som de skete på Tremileøen i USA i 1976 - og 20 år senere i Tjernobyl i Ukraine. Angsten blev ikke mindre af ulykken på Fukushima i Japan i 2011.

Nogle har uden tvivl også forbundet a-kraft med bomber og ødelæggelser, og dele af datidens venstrefløj set det som "grim" kapitalisme.

Uanset kan vi nu høre flere og flere - herunder mange unge - tale om, at atomkraft slet ikke er så farligt, hvilket også Anders Lund Madsen har hørt.

Med sig selv som centrum - som sædvanlig - har han derfor sat sig for at undersøge påstanden.

Vi føres grundigt gennem de nævnte ulykker. Anders Lund Madsen tager os med til både Tjernobyl og Fukushima - disse efterladte steder, hvor planteriget æder af cementen og nedbryder resterne af den tidligere civilisation. 

Tjernobyl har forvandlet sig til en gigantisk turistattraktion, mens Fukushima fremstår som et af verdens største rengørings-projekter.

Begge steder bliver billederne - og der er mange af dem - tilsat uhyggelig underlægningsmusik og en sløret fremtoning, der understøtter Madsens talrige verbale referencer til zombiefilm.  Det er unødvendigt, og man bliver hurtigt træt af det. Det er med til at gøre de fire programmer rigeligt lange. På samme måde som når man undervises af en velmenende og engageret, men lidt for grundig og omstændelig lærer.

Så er det langt mere spændende, når der klippes til eksperterne, fakta og konkrete forklaringer. Mange af dem handler om, at atomkraft ikke er helt så farligt, som mange af os har troet.

"Atomkraft - ja tak!" tager trods sin titel ikke stilling til, om Danmark burde have kernekraft eller ej. Den undersøger på klassisk journalistisk vis fortiden, nutiden og lidt af fremtiden - herunder den vanskelige håndtering af atomaffald.  Og hurra for det. Man bliver reelt klogere af de fire programmer - får en vidensballast at diskutere ud fra. 

Men man bliver ikke beslutningsdygtig til et ja eller nej til atomkraft på dansk jord.

Der er for mange ubekendte og for mange tilbageblevne spørgsmål. Blandt andet om økonomi. Kan det betale sig - ikke mindst for miljøet?

For nylig konkluderede 16 forskere fra fem danske universiteter ifølge videnskab.dk, at det vil være både dyrere og ikke mindst langsommere at satse på atomkraft sammenlignet med vedvarende energikilder som sol eller vind. Men i samme artikel erklærede udenforstående forskere, at de har svært ved at se en bæredygtig fremtid uden atomkraft.

Det er ikke let... Måske findes de endegyldige svar ikke.

"Atomkraft - Ja tak!". Fire afsnit af cirka 45 minutter. Første afsnit sendes på DR 1. februar kl. 21.25. Alle fire afsnit kan streames på DRTV. 

Tirsdag blev en sort dag for den kundeejede brugsbevægelse, og det udløser nogen eftertænksomhed.

Hvad er det, Coop gør galt?

Koncernen har 1,9 millioner medlemmer. Det svarer til hver tredje dansker. En halv million kunder bruger Coop-app’en hver uge. De næsten 1000 butikker ligger fordelt over hele landet. Ingen har langt til en Coop.

Alligevel måtte topchef Kræn Østergård Nielsen trække en streg i sandet, varsle et enormt trecifret millionunderskud og træffe historiske valg for virksomheden.

Irma lukker. Kæden har med 137 år på bagen overlevet verdenskrige, 70’ernes oliekrise, kartoffelkuren i 1980’erne, finanskrisen og mange andre trusler. Nu er det slut på Kræn Østergård Nielsens vagt.

Ekstra Bladet beskriver, hvordan Irma-direktør Jan Larsen tirsdag morgen iførte sig et sort sørgebind og sagde, at han ikke ville være en del af beslutningen, så han havde sagt sit job op. Sociale medier blev fyldt med sørgmodige kommentarer fra Irma-kunder, der begræd beslutningen.

Alligevel viser Coops egne tal, at selv de mest loyale Irma-kunder i dag handler lige så meget i discountbutikker, som de handler i Irma.

Den udvikling er ikke ny, og Coop-ledelsen har for længst set skriften på væggen og satset på discount. Enorme summer er investeret i Coops discountkæde, Fakta, og nye butikker voksede op, mange af dem på håbløse adresser. Det udløste en lang årrække med store underskud, mens konkurrenter som Netto og Rema 1000 sagtens kunne tjene penge.

I en kostbar manøvre sidste år blev mange Fakta-butikker lukket, mens resten blev omdannet til et nyt koncept, 365discount. Konceptet er forfriskende nyt, men det er tvivlsomt, om det er nok til at tiltrække loyale kunder, som allerede har søgt ly hos discountbranchens vindere, fornævnte Netto og Rema 1000.

At flagskibene, Kvickly og Superbrugsen, lægges sammen, er en nyhed fra sidste år. Det nye er, at det fælles navn bliver ”Coop”, og at det også omfatter de ni største Irma-butikker i hovedstadsområdet.

Alligevel er det kontroversielt. Coops hjerte er de selvstændige brugsforeninger, hvor medlemsdemokratiet hersker, og hvor man ikke nødvendigvis er enig i alt, hvad der kommer fra hovedkontoret i Albertslund. Danmarks største Kvickly, som ligger i Odder, har allerede meldt ud, at man ikke har tænkt sig at ændre navn.

Kræn Østergård Nielsens første store opgave, da han tiltrådte i 2020, var at skabe ro på bagsmækken og få styr på ejerkredsen, der var i oprør over hans forgænger, Peter Høgsted. Det lykkedes i første omgang, men stemningen risikerer at blive iskold, hvis brugsforeningerne ikke anerkender de nye koncepter.

Hvad lykkes ellers hos Coop? Det er et godt spørgsmål. Udbringning af dagligvarer, kendt som Coop Mad, lukkes ned allerede i slutningen af februar. Det hænger slet ikke sammen økonomisk. Primekonto, som skulle belønne Coops mest loyale kunder, og som hurtigt blev udråbt til en succes, har åbenbart været en fiasko. Den lukkes også ned.

Bonusprogrammet, som har været en populær del af Coop-medlemskabet, udvandes massivt. Fremover får man kun bonus, når man køber Coops egne varer. Også det vil udfordre kundernes loyalitet.

Mens Irma-lukningen trak overskrifter, var der mindre opmærksomhed omkring Coops yderste forposter: De små Dagli’brugser. Allerede i december varslede Coop lukningen af 12 tabsgivende Dagli’brugser. De overlevende skal fortsætte under det klassiske navn, Brugsen, men uden særlig opmærksomhed fra hovedkontoret. Coop understreger, at brugserne ”vil blive drevet med størst mulig lokal frihed” og nævnes slet ikke blandt de kæder, som topledelsen fremover skal have fokus på.

Det vil nogle steder blive opfattet som en lettelse. Andre vil tolke det sådan, at de små brugser - særligt på landet - synger på sidste vers.