Sundhed: Er vi på vej mod et samfund, hvor der ikke længere vil blive født børn med handicaps eller kromosomfejl?

Det er et af de spørgsmål, som skal drøftes i Det Etiske Råd i foråret. Rådet har nemlig valgt at tage emnet fosterdiagnostik op sideløbende med drøftelserne om abortreglerne i Danmark.

Det fortæller formand for Det Etiske Råd, Leif Vestergaard.

- Der er jo et samspil mellem de to emner, siger han.

- Vi skal passe på med, at vi ikke får et samfund med designerbørn, hvor vi i graviditeter kan plukke de børn, som vi kan lide, og dem, vi ikke kan lide, dem aborterer vi, siger han.

For Leif Vestergaard er det vigtigt at værne om et mangfoldigt samfund, fortæller han.

- Men det kommer i et frygteligt dilemma med kvindens betydelige og berettigede krav om at bestemme over sig selv og sin egen krop, hvis hun ikke har lyst til at føde et barn, der er handicappet.

Som Avisen Danmark kunne fortælle torsdag, blev der i 2022 slået rekord i antallet af sene aborter på grund af misdannelser eller kromosomfejl, også kaldet kromosomafvigelser, ved fostre.

642 gravide fik sidste år tilladelse til en abort efter abortgrænsen på 12. graviditetsuge af den årsag.

Det er en stigning på 29 pct. sammenlignet med for ti år siden.

Den primære årsag er ifølge eksperter, at fosterdiagnostikken hele tiden bliver bedre. Dermed spottes der flere misdannelser, og mulighederne for at undersøge de bagvedliggende årsager er også blevet udvidet.

I Danmark tilbydes alle gravide fosterundersøgelser i graviditetsuge 12-13 og igen i uge 19-20.

Svarene kommer typisk først efter, at grænsen for den frie abort er overskredet ved udgangen af 12. graviditetsuge. Hvis undersøgelserne finder tegn på sygdom, kan den gravide eller forældreparret søge om en senabort.

Forældrene bliver ofte mødt med en statistik eller procentsats for, hvad chancen er for, at barnet f.eks. udvikler en given sygdom i løbet af sit liv.

Men det tal kan være svært at forholde sig til, mener Leif Vestergaard.

- Hvis du nu får at vide, at fosteret har dobbelt så stor risiko for at udvikle en kræftsygdom på et tidspunkt i livet end andre fostre, hvad vil det så sige? Hvis det er sådan, at risikoen er øget fra en halv til en hel procent, så er den jo fordoblet. Men hvordan skal den gravide kvinde forholde sig til det?

Som fagbladet Ingeniøren beskrev i januar, er der nye gennembrud i screening af fostre på vej. Med simple blodprøver kan man teste med høj sikkerhed, om det kommende barn lider af en lang række sygdomme som f.eks. cystisk fibrose eller muskelsvind. Screeningerne kan tilkøbes privat allerede fra 10. graviditetsuge, og dermed før grænsen for den frie abort.

Leif Vestergaard understreger, at der selvfølgelig også er fordele ved fosterdiagnostikken. Både i forhold til at behandle og redde flere liv, men også i forhold til at gøre forældreparrene trygge.

- Hvis du nu har nogle kedelige og arvelige sygdomme i familien, så er det jo også en betryggelse at få svar på, om fosteret også har det, siger han.

Et andet etisk spørgsmål er, om det kommende barn mon ønsker at vide, at det har en arvelig sygdom.

- For hulen hvor bliver det sværere for gravide, fordi de får mange, mange flere spekulationer omkring det her fosterdiagnostik end førhen.

- Og det er derfor, at jeg mener, at en del af diskussionen om fosterdiagnostik også skal handle om, hvorvidt fosterdiagnostikken skal svare på alt det, den kan svare på, eller kun det der er relevant?

Anni Sørensen, formand for organisationen Lev, der repræsenterer mennesker med udviklingshandicaps og deres pårørende, finder stigningen i antallet af senaborter "bekymrende".

- Det er bekymrende, hvis vi er ved at blive et samfund, der sorterer det anderledes fra. Noget af det, der gør os til et mangfoldigt samfund.

Hun er derfor glad for, at Det Etiske Råd tager emnet op til drøftelse sideløbende med abortgrænsen, da "det er en vigtig debat, som også er meget dilemmafyldt".

- Hospitalsvæsenet kan være meget optaget af at finde det syge eller det anderledes og skære det væk. Nu kan man finde 2.712 genfejl. Og så vil der være nogle, som synes, nej, hvor spændende, så kan vi ligesom forfine den menneskelige race, fordi så kan vi undgå mange af de her defekter. Det er jo et menneskesyn, som vi skal være meget opmærksomme på.

- Så den her type debat skal ikke alene foregå inden for et hospitalsvæsen. Derfor er det så vigtigt, at det også er etikere, praktikere, forældre og politikere, som indgår i de her debatter, siger hun.

Anni Sørensen understreger, at hun har den dybeste respekt for, at vordende forældre træffer deres eget valg. Men hun frygter, at automatreaktionen ved fund af misdannelser under graviditeten bliver at spørge: "Hvornår skal du så have en abort?"

- Så kommer familiernes frie valg under et stort pres. Det er jo det, vi er meget bekymrede for.

- Jeg vil jo ikke agere dommer over andres valg eller synge "halleluja, praise the Lord", fordi jeg selv har et barn, som jeg elsker over alt på Jorden, med Downs syndrom. Der skal være en balanceret kommunikation. Det vigtige for os er, at familiernes valg træffes på et oplyst, nuanceret grundlag, siger hun.

Olav Bjørn Petersen, som er overlæge og klinisk professor i føtalmedicin ved Rigshospitalet, ærgrer sig over, at "diskussionen om designerbørn er kommet tilbage".

Han mener ikke, der er hold i tanken om, at forældrene vælger det anderledes fra for at få “det perfekte barn”.

- Det ærgrer mig, at selv Det Etiske Råds formand begynder at snakke om noget, som er så fuldstændig fluffy og udokumenteret som designerbørn. Det er at hive nogle gamle spøgelser ud af skabet, som aldrig har holdt vand, siger han.

Olav Bjørn Petersen henviser til statistik, der viser, at Danmark ikke skiller sig ud internationalt, når det kommer til andelen af vordende forældre, der vælger abort efter påvisning af Downs syndrom hos deres kommende barn.

Det gør flertallet, men det samme ses i en del europæiske lande, påpeger han.

Til gengæld er Danmark det eneste land i verden, der siden 2004 har tilbudt gratis fosterscanninger i høj kvalitet til alle gravide to gange under graviditeten.

- Men det handler jo ikke om, at vi vil udrydde bestemte sygdomme. Det handler om at give kvinderne viden om deres kommende barn. Og hvis der påvises sandsynlighed for sygdom, så kan vi tilbyde noget ekstra til mor og barn for at passe bedre på dem. Og i tilfælde af alvorlig sygdom eller kromosomafvigelser kan vi give kvinderne en valgmulighed.

Han medgiver, at lægerne får nogle nye genetiske metoder indenfor fosterdiagnostik.

- Men vi har altid haft situationer, hvor vi måtte fortælle parrene, at der er sandsynlighed for, at barnet kan være meget sygt. Det har vi mange års erfaring i. Og de danske par er simpelthen meget bedre end deres rygte til at forholde sig til de her komplekse dilemmaer, mener overlægen.

Olav Bjørn Petersen understreger, at fosterdiagnostikken ikke kun medfører, at graviditeter afbrydes. Det redder også liv blandt spædbørn født med handicaps eller f.eks. en hjertefejl. Viden om sygdommene betyder nemlig bedre og hurtigere behandling, og at de rette fagfolk f.eks. står klar ved fødslen for at give barnet "en bedre start på livet".

- På den måde er det en oplagt fordel for både barnet og for de kommende forældre, at det er noget, som vi ved inden fødslen, siger Olav Bjørn Petersen.

Kan der blandt jer læger komme et fokus på, at I gennem fosterdiagnostikken skal udrydde sygdomme og misdannelser hos fostre?

- Den diskussion er altid relevant at have inden for fosterdiagnostik. Jeg ser det bare ikke, og det er i hvert fald ikke et formål med fosterdiagnostikken.

Politik: Lige nu går velfærdssamfundet igennem sin anden krise i historien. Og på mange måder afgør den, om der i fremtidens Danmark vil være et velfungerende velfærdssamfund.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, der mener, at det er bydende nødvendigt at fjerne store bededag.

Ikke fordi regeringen er tvunget til det. Nej, det er en politisk prioritering. Regeringen kunne godt finde pengene til Forsvaret andetsteds, indrømmer Christian Rabjerg Madsen.

Men fjernelsen af store bededag af den helt rigtige politiske prioritering. Ikke blot for at finansiere Forsvaret, men for at fremtidssikre velfærdssamfundet.

- Velfærdskrisen er forårsaget af, at danskerne bliver rigere og i takt med det arbejder mindre. Og der er ingen grund til at tro, at det ikke forsætter, siger han og uddyber:

- Vi har ikke et velfærdssamfund i fremtiden, hvis ikke vi øger beskæftigelsen. Hvis ikke vi sikrer, at der bliver tilført flere midler til den offentlige sektor eller er i stand til at lave reformer, såsom at afskaffe store bededag, siger han.

Selv kan Christian Rabjerg Madsen ikke huske, hvad han lavede sidste år på store bededag uden først at kigge i kalenderen. Den afslører, at han netop var blevet udnævnt som minister og var på miniferie med sin familie. Dog med en bunke papirer under armen, indskyder han.

Helligdagen har ikke nogen stor betydning for ham. Og uagtet at den havde, så mener han, at det eneste rigtige er at fjerne den.

Det skyldes den krise, som regeringen mener, at velfærdssystemet gennemgår.

- I 1970’erne så vi en to-tredobling af skattetrykket, en tredobling af antallet af offentligt ansatte og en vild vækst i de sociale ydelser. Det var dybest set en styringskrise, som man fra 1982 brugte kræfter på at få kontrolleret. Men nu mener jeg, at velfærdssamfundet står i sin anden krise. Og den skal vi håndtere, siger Christian Rabjerg Madsen.

Baggrunden er, der kommer langt flere ældre i de kommende årtier, flere unge mistrives, der er krig i Ukraine, og ikke mindst klimakrisen.

Regeringen mener af den grund, at afskaffelsen af store bededag er den mest "skånsomme løsning", når man ser på de udfordringer, som Danmark står i.

- Afskaffelsen af store bededag gør, at vi alle sammen på solidarisk vis yder noget ekstra, så der er mulighed for at finansiere noget ekstra, siger den politiske ordfører og peger på, at det samtidigt giver økonomisk plads til at ansætte flere sygeplejersker og fængselsbetjente.

- Derfor hænger det også sammen med vores velfærdssamfund, fordi det er nye penge, der kommer på bordet. Fordi vi alle sammen yder en ekstra indsats, og ikke penge man tager fra noget andet, siger Christian Rabjerg Madsen.

Det var langt fra hverdagskost i dansk politik, da en samlet opposition præsenterede en alternativ finansiering af Forsvaret.

Viljen fra oppositionen kom af regeringens retorik om afskaffelsen af store bededag som værende den eneste gangbare finansiering af Forsvaret.

Regeringen medgiver dog, at man godt kan finde pengene på andre måder. Det kunne være det eksisterende råderum eller det forslag, som oppositionen lagde frem.

Men ifølge Christian Rabjerg Madsen løser det ikke det centrale problem med at øge arbejdsudbuddet.

Ifølge regeringens beregninger vil den droppede helligdag resultere i en varig effekt på arbejdsudbuddet, der svarer til, at 8500 personer arbejder fuldtid et år.

- Velfærdssamfundet har alle dage været afhængig af en stor arbejdsstyrke. Det kan vi ikke have, hvis ikke over 75 procent af os går på arbejde. Så koblingen mellem at øge beskæftigelsen med 8500 personer og velfærdssamfundet er fuldstændig essentielt, siger Christian Rabjerg Madsen.

For ham viser det også, hvorfor Socialdemokratiet valgte at indgå i en bred regering.

- Skal vi fremtidssikre velfærdssamfundet, så er der behov for en regering, hvor ansvarlige partier kigger hinanden i øjnene og indgår de kompromisser, der gør, at der skabes forandring, siger han

Og der er store bededag eksemplet på den nødvendighedspolitik?

- Når du siger nødvendighedspolitik, så kan jeg godt blive bange for, at jeg enten har udtrykt mig dårligt, eller at...

Men det er vel ikke, fordi I ønsker at fjerne en helligdag, det er vel, fordi I mener, at det er nødvendigt?

- Det er, fordi vi synes, det er rigtigt.

Samtidig mener Christian Rabjerg Madsen, at debatten udstiller de øvrige partier i Folketinget. Og deres manglende evne til at lave reformer, når det virkelig gælder.

- En gruppe partier på venstrefløjen er ikke klar til at forandre, fordi det må ikke gøre ondt på nogen. I stedet ender de med at sige, at man må trykke nogle flere penge, bruge af råderummet eller øge det offentlige underskud.

- På den anden side har vi CEPOS, Alex Vanopslagh (LA) og Rasmus Jarlov (K), som taler imod reformerne, fordi de dybest set ikke har et ønske om at fremtidssikre velfærdssamfundet. De har derimod et ønske om, at det private skal fylde mere, siger Christian Rabjerg Madsen.

Spørgsmålet er dog, om afskaffelsen af store bededag er den mirakelkur, som regeringen påstår, det er.

En række økonomer såsom Michael Svarer, professor i økonomi på Aarhus Universitet, og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor i økonomi på Københavns Universitet, har begge kaldt afskaffelsen af store bededag for ”unødvendig.”

De argumenterer for, at afskaffelsen ikke vil have den varige effekt, som regeringen og finansministeriet påstår.

Det skyldes, at arbejdstiden historisk set går ned. Og økonomerne mener ikke, at afskaffelsen af en helligdag vil ændre på det.

Dermed vil effekten over tid forgå, og der er derfor ikke tale om en varig finansiering, lyder kritikken.

- Økonomerne kan meget vel have ret i, at arbejdstiden går ned. Men blot fordi at det er en udfordring for vores fremtidige økonomi og dermed vores fremtidige velfærdssamfund, at folk arbejder mindre, så betyder det jo ikke, at det ikke er en god ide at sikre, at den kurve bliver mindre stejl, end den ser ud til at blive.

Men mister man ikke den varige effekt, når folk på sigt alligevel kommer til at arbejde mindre?

- Det er i den grad en varig finansiering. Økonomerne kan meget vel have ret i, at vi kommer til at arbejde mindre. Men hvis vi ændrer på normalarbejdstiden, så kan arbejdstiden godt være nedadgående, men hældningen bliver mindre stejl. Dermed er finansieringen stadigvæk varig.

Økonomerne betvivler ikke, at det vil have en effekt de kommende år. De betvivler, at effekten vil være til stede efter 2030?

- Jeg kan ikke se et logisk argument for, at når man ændrer normen for arbejdstiden, at det så ikke får en effekt. Det er jeg helt overbevist om, at det gør. Ligesom det ville have en effekt, hvis man gav danskerne en uges mere fri.

Lige nu er der overenskomstforhandlinger. Hvis det ender med, at danskerne får en ekstra fridag, så spolerer det vel jeres planer?

- Jeg kommenterer ikke på igangværende forhandlinger.

Frem til 2030 skal der være 2-3 yderligere overenskomstforhandlinger. Er der ikke en vis risiko for, at de medfører mere fritid til danskerne og dermed fjerner den varige effekt?

- Nej, det mener jeg ikke er nogen særlig velunderbygget frygt. Og den opfattelse deler jeg med Finansministeriet. Man må spørge sig selv, om det vil have effekt på arbejdstiden, at vi holdt en uges mere fri om året. Det tror jeg, at det ville. Lige så vel er jeg helt overbevist, om det her har en varig effekt på arbejdstiden, siger Christian Rabjerg Madsen.

Tiltrædelse: Ligesom et smil er kendt for at være den korteste vej mellem mennesker, skal digitalisering, MitID og IT-systemer gøre bureaukrati nemmere for borgere og myndigheder herhjemme.

Landets nye digitaliseringsminister, 36-årige Marie Bjerre, har i hvert fald styr på det første. Smilet er stort og blivende, da hun træder ud af ministerbilen på parkeringspladsen ved de sneklædte Rebild Bakker i det nordjyske en frostklar mandag i januar.

- Hej! Jeg skal lige aflevere noget service, siger hun og er lynhurtigt på vej ind ad døren til Rebildhus med nogle hvide porcelænsskåle.

Hun og familien har dage forinden fået aftensmad derfra, lader hun mig vide, da hun er tilbage. Det bølgede terræn ved Rold Skov er Marie Bjerres hjemmebane.

- Vi står jo midt i Himmerlandskredsen, og det var derinde, jeg blev opstillet til Folketinget i 2016. Det var her, det hele startede, siger hun og peger på Rebildhus.

I 2019 strøg advokaten Marie Bjerre ind i Folketinget for Venstre med 8.627 personlige stemmer. Ved seneste valg i november var antallet steget til 9.744, selv om hendes parti gik markant tilbage.

Og nu er hun den yngste minister i Mette Frederiksens SVM-regering. Foruden at være landets første minister for digitalisering, er hun også ligestillingsminister. En kometkarriere, men stadig et relativt ubeskrevet blad blandt befolkningen.

- Da regeringen blev præsenteret på Amalienborg Slotsplads i december, sagde du til pressen, at du var overrasket over udnævnelsen. Hvorfor? 

- Altså jeg havde selv set mig som et godt valg til ministerholdet, og ligestillingsområdet ligger godt til mig, og jeg håbede også, at Jakob (Ellemann, red.) ville ringe...

- Men han ringede meget sent, og jeg blev overrasket. Altså over digitaliseringsposten. Jeg tænkte, hvad ligger der i det? Hvad betyder det?

- Og han spurgte faktisk, om jeg ville have lidt betænkningstid. Jeg var dog ikke i tvivl, men jeg googlede godt nok meget den nat, siger hun og griner.

Vi har bevæget os igennem træporten til Rebild Bakker og ned ad en længere trappe til dalene. Langs trinene er der nedgravet flaghuller - ét for hver amerikansk stat. Rebild Bakker siges hvert år at holde den største fejring af USA's nationaldag 4. juli udenfor landets grænser. Rebildselskabet, den første dansk-amerikanske venskabsforening, står bag, hvad der på disse kanter kendes som Rebildfesten. Sidste år var H.M. Dronningen æresgæst.

- Jeg har så mange gode minder herfra. Er her ikke bare flot? spørger Marie Bjerre begejstret.

- Min far tog hvert år mig og mine søstre med til fejringen. Så sidder man på tæpper i bakkerne, spiser og hygger, mens man hører taler og musik. Det var faktisk også her, jeg så ham for sidste gang. Det var i sommeren 2017, hvor han tre uger senere pludseligt faldt om af hjertestop.

- Ej, vent! Jeg har et godt billede fra den dag, siger hun og stopper op.

Hun finder sin telefon frem og viser et billede af faren, der smiler som sin datter. På en solrig julidag, står han på den store trætrappe omringet af de farverige statsflag.

Efterhånden skulle man tro det, men Marie Bjerre er slet ikke fra Himmerland. Hun er født og opvokset i Rødkærsbro og har altid troet, hun som voksen skulle tilbage til Viborg, hvor hun gik i gymnasiet. Men da hendes officer-mand fik job på Aalborg kasserne i 2012, rykkede de til Nordjylland. Et sted, hun siden har tabt sit hjerte til, forklarer hun.

- Jeg vil sige, at jeg er blevet nordjyde. Jeg synes, at mange af de her nordjyske værdier, der handler om tillid, frihed, eftertænksomhed og arbejdsomhed. De passer rigtig godt til mig, siger hun.

Hidtil har arbejdsugen som folketingsmedlem fungeret ved, at hun flyver til København tirsdag morgen og vender retur fredag eftermiddag. Manden Jan tager sig af det praktiske og parrets to døtre på 4 og snart 2 år, mens hun er væk.

- Det har været en god balance, der gør, at jeg har ro på, når jeg er hjemme og ikke har dårlig samvittighed, når jeg er i København.

Marie Bjerre har været vant til at forsvare sine valg. Da hun vendte tilbage til sit skrivebord på Christiansborg med sin datter på armen efter to måneders barsel i 2021, gik det ikke ubemærket hen. Til Nordjyske kaldte hun debatten dengang for "nedgørende over for kvinder".

- Men nu er du minister. Kan balance mellem familie og job blive ved?

- København er en dejlig by, hvor jeg har læst og boet i fem år. Men det er ikke det samme. Vi vil helst blive her, hvor vi har hus, have og familie tæt på. Jeg tror på, at vores piger får en anden opvækst ved at blive boende her. Her er en anden frihed.

- Hvad tænker du på?

- Jeg forestiller mig ikke, hvis man bor i en lejlighed i København, at man bare kan sende børnene ud og lege i en baggård. Men vi har talt om at flytte derover mange gange, og nu hvor jeg er blevet minister, har vi aftalt, at vi giver det et halvt år og så ser vi, om det kan fungere at blive her, siger hun.

Marie Bjerre er iklædt praktiske brune vandresko og en mere formel blå uldfrakke på turen i bakkerne. En anelse "analog" i udtrykket for en digitaliseringsminister, indskyder hun selv - igen med et smil.

Spørgsmålet er, hvordan den halv-ukendte, arbejdsomme småbørnsmor fra Nordjylland vil få et nyt ministerium for noget så flyvsk som digitalisering til at slå igennem hos både magthavere og danskerne. Ligestillingsområdet kommer uden tvivl naturligt til hende.

- Politisk ynder man at tale om at iføre sig en digital førertrøje. Det har udmøntet sig med Digital Post, NemID og senest MitID. Hvordan kommer vi til at mærke, at vi nu har et digitaliseringsministerium?

- Det er min ambition, at borgerne kan mærke, at jeg tager et aktivt ansvar for at fortælle, hvad vi vil med digitaliseringen, og hvad det kan. Det er også at fortælle, at alt ikke nødvendigvis skal digitaliseres. Jeg vil især tage ansvar for de dilemmaer, der følger med digitaliseringen, som jeg ikke synes, der rigtigt er blevet taget et politisk ansvar for tidligere.

- Hvordan vil du sørge for, at de politiske ambitioner er relevante for borgerne?

- Hele verden bliver mere og mere digital, og det er vigtigt, vi fortsat ligger helt fremme på offentlig digitalisering og også er med på de store dagsordener om regulering, deling af data, tech-giganter og cyber-sikkerhed.

- Men for mig er det helt afgørende, at man har tillid til digitaliseringen; at den er nem og giver mening. Og det gør den jo ikke, hvis den er en daglig irritation. Sådan skal det ikke være.

- Du har fortalt til Politiken, at du selv var blandt de knap én million danskere, der måtte forbi Borgerservice for at få hjælp til at installere MitID. Kommunernes Landsforening mener, at de mange henvendelser i 2022 vidner om, at vi endnu ikke har den digitale førertrøje?

- Det er jeg ikke enig i. Det har været svært at udrulle MitID, men når så mange danskere skal over på en helt ny platform, så vil der være udfordringer. Derfor var det også rigtigt og vigtigt, at der var hjælp og vejledning til at skifte. Og nu er vi oppe på 4,9 millioner danskere, der har MitID. Det er da ret flot.

- Så det var kampen værd? 

- Ja, det mener jeg. Skiftet til MitID var det rigtige. Vi skal selvfølgelig tage læringen fra 2022 med os videre, og forhåbentlig skal vi ikke over på en ny platform igen.

- Så du vil kæmpe for, at danskerne bliver på MitID?

- Ja. Det er de bagvedliggende ting, der skal sendes i udbud. Det er ret vigtigt, at man ikke skal over på en ny platform hele tiden, siger hun.

- Det er kommunerne, som hjælper borgerne med blandt andet MitID, hvordan vil du imødekomme deres ønske om flere ressourcer i takt med, at digitalisering bliver en tungere og dyrere driftsopgave?

- Til kommunerne vil jeg sige, at det fortsat er en opgave, de skal varetage. Det er det mest naturlige. Det gjorde de også før MitID.  Og det ligger uden for mit ressortområde at kommentere på, hvad der skal gælde for fremtidige økonomiaftaler.

- Digitaliseringen blev en kampplads i 2022 netop på grund af MitID. Det handlede især om, at borgere følte sig hægtet af dagsordenen, og at de ikke havde tillid. Processen er endda blevet kaldt "uværdig". Hvad vil du gøre for, at borgerne forstår digitaliseringsbølgen?

- Vi skal have et mere brugerrettet fokus, så de ting, vi indfører, også er nemme at bruge. Det er helt afgørende, at der fortsat er hjælp og vejledning til at komme på MitID, som er den bedste løsning. Det dur heller ikke at opretholde at være analog, det er at gøre folk en bjørnetjeneste.

- Men MitID viste jo, at digitalisering ikke er for alle, og det har været svært at blive klog på alternativerne. Hvordan vil du sikre, at borgere ikke tabes i et øget digitaliseret samfund? 

-  Hele den kritik, tager jeg til mig. Og digital inklusion er også det første, jeg har taget hul på. Derfor kommer vi med det lovforslag, der skal gøre det nemmere at blive digitalt fritaget. For det er for bøvlet, og det har føltes nedværdigende for nogle at få hjælp og skulle forklare endnu én gang, at man har behov for fritagelse.

- Jeg får mange henvendelser fra borgere, der er trætte af MitID og digitalisering, så jeg tør slet ikke tænke på din indbakke. Vil du her på falderebet sige noget til de mennesker?

- Jeg tager reaktionerne meget alvorligt og har jo også selv oplevet frustrationerne ved at skifte til MitID. De skal blive ved med at skrive, for det er med til at forbedre processerne og gøre tingene mere brugervenlige.

- Men jeg må også understrege, at når man er et foregangsland, så er der ikke nogen at følge i slipstrømmen på. Derfor er det måske bare os, der vil og skal opleve de største vanskeligheder, siger hun.

Vi har været tilbage op ad den store trappe med flaghuller langs siderne og sagt farvel til den fænomenale udsigt. For Marie Bjerre er det helt sikkert på gensyn.

Vi står igen på parkeringspladsen. Marie Bjerre smiler stadig.

Men tiden er nu gået, og det er mandag. Det betyder, at ministeren skal hente hende og gemalens to døtre fra institution. I morgen tager hun atter flyet mod København og vender først retur til det nordjyske og familien fredag.