Butiksdød: Inflation og lav forbrugertillid går hårdt ud over landets erhvervsdrivende, og nu rammer det især dem, der har de mindre butikslokaler.

Det viser nye tal fra landets største udbyder af erhvervslokaler Ejendomstorvet.dk i samarbejde med Dansk Ejendomsmæglerforening og EjendomDanmark, som repræsenterer udlejere og administratorer af ejendomme.

Det er særligt små spisesteder, der lider som følge af prisstigninger og ubetalte coronalån. Nu mærker ejendomsmæglerne udviklingen ved, at flere og flere mindre lokaler kommer på markedet. Det fortæller Ole Hækkerup, administrerende direktør for Dansk Ejendomsmæglerforening.

Danmark har i alt 20,1 mio. kvadratmeter butiksareal, og ved indgangen til 1. kvartal 2023 var 551.000 kvadratmeter udbudt til leje eller salg svarende til 2,7 procent.

Et af de steder, hvor flere butikker står tomme, er i Kerteminde. Den lille fynske købstad har ellers hidtil været god til at holde butiksdød fra døren, men i år står allerede fire butikker til at efterlade sig tomme lokaler.

- Fire tomme butikker på samme tid, det er ikke set før i de 20 år, jeg har været i byen, siger formand for Cityforeningen, vinhandler Jonas Nielsen, til Fyens Stiftstidende.

Nu frygter han for fremtidens byliv og beder til, at man står sammen i lokalsamfundet.

- Det er sådan, at jo færre butikker, der er, jo mindre attraktivt er det at køre hertil og bruge de resterende butikker. Derfor appellerer vi virkelig til borgerne om at bruge os alt det, de kan, så der ikke bliver endnu færre butikker, siger Jonas Nielsen.

Også i Vejle har virkeligheden ramt handelslivet. Caféen Cozy har blandt andre for få dage siden sat et skilt i vinduet om, at det nu er slut med at drive spisested i indre by. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

-  Det er med stor sorg, at jeg må meddele, at Cozy lukker ned. I kølvandet på corona-krisen er vi blevet ramt af massive afdrag på coronalån, og situationen er blevet forværret af høj inflation på produkter og energipriser, skriver ejerne blandt andet.

De hårde tider gør også, at færre nye kræfter har lyst til at kaste sig ud i at åbne en butik eller café, lyder det fra ejendomsmæglerne.

-  Udlejninger tager længere tid end normalt, og særligt for de mindre lokaler kan vi mærke et fald i nye iværksættere. Der er simpelthen færre, som lige nu tør realisere drømmen om at åbne egen butik eller café med blandt andet høj inflation og mørke skyer over både dansk og international økonomi, siger Joseph Alberti, analysechef i EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Og netop dét med at kaste sig ud i nye koncepter er også for nuværende slut for restauratør Jacob Niebuhr fra Silkeborg. I 2022 måtte han og partnere lukke deres nyeste restaurant i byen, der kørte med et anderledes koncept. Nu vil man fokusere på det, man er god til og kender, til verden atter er mere stabil. Det fortalte han før jul til Avisen Danmark:

- Det har mildest talt været et udfordrende år. Vi satte vores lid til, at vi kunne få udskudt moms- og A-skattelån, som regeringen lovede inden valget, men det ser ud til, at vi må fortsat spænde livremmen ind og vende nærmest hver en 25 øre. At drive restaurant er ikke noget, man kommer sovende til.

Nogle gange kan man få en fornemmelse af at være omgivet af død og sygdom alle vegne.

Man kan ikke åbne sin avis, sit ugeblad, sit tv eller sine sociale medier på sin telefon uden at blive konfronteret med nekrologer og beretninger om alvorligt syge.

Rørende livsberetninger, efterladtes knugende sorg og diverse advarsler serveres i et miks, der kan vække den mindste sygdoms- og dødsangst. Og fjerne ethvert anslag til at angribe dagen med ubekymret lethed.

Moralen er, at vi selvfølgelig altid kan lære noget af disse beretninger. Som at nu skal vi altså holde op med at tage livet for givet. Nu skal vi huske at være noget for hinanden hver eneste dag. Og nu skal vi tage voksende modermærker alvorligt - ligesom vedvarende åndenød, hovedpiner, ondt i maven, hævelser, knuder og så videre.

Alt sammen rigtigt og væsentligt- men også lidt urovækkende.

Midt i det hele dukker så 21-årige Amalie Noes Vilslev op i den til dato mest livsbekræftende udsendelse om at skulle dø.  Og forvandler det tunge til noget, det er muligt at bære. Det sørgelige til noget, der også indeholder glæde og håb.

Som et varmende smil i det kolde vintermørke.

Amalie Vilslev døde 16. august sidste år, men lod forinden et kamerahold være med i sin sidste tid.  Resultatet kan ses i dokumentaren "Amalie skal dø".

Amalie led af sygdommen Morbus Osler, der udposer blodkarrene. Den ødelagde hendes lunger, og hun blev derfor lungetransplanteret i februar 2020. I påsken 2022 begyndte kroppen at afstøde de nye lunger.

- Så den her gang ved jeg, at jeg skal dø, sagde hun.

Det føles forkert at sige det følgende højt - endda skrive det -  men det er ikke desto mindre sandt: Udsendelsen om Amalie er en opmuntring.

En meget stor opmuntring.

Det er den, fordi den er en lektie i, at man godt kan komme flot herfra. At man kan se døden i øjnene uden at fortabe sig til mørket.

Unge Amalie insisterede på at leve fuldt ud. At have det sjovt. At smile, at grine, at fjolle, at more sig. At fylde kalenderen og hvert eneste af sine sidste minutter med mening og nærvær med familie og venner. Det glædede hende selv - og det glædede hendes omgivelser. "Alt, vi har, er nu", lød hendes motto.

Resultatet er, at Amalie har vist os, at livet kan være vidunderligt - også selv om det er ved at forlade en - og at man godt kan efterlade sine efterladte i nogenlunde god forfatning.

Selvfølgelig er dokumentaren også sørgelig. Indimellem bliver Amalie naturligvis bange og ked af det, og så græder jeg. Som da en læge fortæller hende, at hun kun har et par dage tilbage at leve i. For hvordan skal man turde at lægge sig til at sove, når der er stor risiko for, at man ikke vågner igen? Men Amalie taler om det hele, rækker ud til hjælpen, finder trøst og beroligelse.

Sorgen er skåret i ansigterne på hendes tapre forældre. Det er også hjerteskærende at forsøge at forestille sig at være i deres situation. Må det være en trøst for dem, at deres datter spredte inspirerende livsglæde med sit lysende eksempel.

Uanset. Vi tænker alle over, hvordan vi vil tackle det, hvis vi får en dom som Amalies. Nu kan vi håbe på at være i stand til at vælge hendes seje og positive tilgang.

"Amalie skal dø". TV 2 Echo - kan ses på TV 2 Play. TV 2 ECHO fulgte første gang Amalie i 2020, da hun ventede på at få nye lunger. Det blev til dokumentaren "Må jeg få dine lunger", som også kan ses på TV 2 Play. 

Biler: En lange række bilanalytikere går lige nu og holder vejret i spænding, mens de venter på næstes uges salgstal på bilmarkedet. Efter Teslas markante prisnedslag i januar på deres populære biler, Model Y og Model 3, har Tesla gjort sig lækker over for bilkøberne, der nemt kan få øje på, hvorfor det prismæssigt lige nu er Tesla, de skal gå efter frem for konkurrenternes modeller.

- I næste uge bliver vi klogere på, om forbrugerne har reageret på Teslas prisnedslag. Hvis Teslas strategi virker, så vil vi se markante salgstal for Tesla, siger Jan Lang, der er markedsanalytiker hos Bilbasen.

Jan Lang vil ikke blive overrasket, hvis det ender med høje salgstal for Tesla, da der endnu ikke er noget, der tyder på, at Elon Musk har forregnet sig. Da Tesla satte priserne ned med 20 til 30 procent på deres biler, slog det hurtigt igennem på markedet for brugte biler. Her bredte prisfaldet sig til en lang række andre brugte elbiler, blandt andet nogle af de mest efterspurgte fra Audi, Hyundai, Skoda og Volkswagen.

Men på markedet for nye biler stod prisudviklingen anderledes stille, og det har været begrænset med reaktioner. Kun i USA valgte Volkswagen at rette prisen ned på deres poplære elbil ID.4, men derudover har hverken Volkswagen eller BMW reageret med prisnedsættelser.

- Det kom som en så stor overraskelse for markedet, at der er grund til at tro, at konkurrenterne blev taget på sengen. Men reaktionen fra eksempelvis Volkswagen er udeblevet, og når jeg tænker over det, så er det ikke så overraskende, siger Jan Lang.

Ifølge Jan Lang er der flere oplagte forklaringer på, hvorfor en så stor koncern som Volkswagen stædigt holder fast i deres prisstrategi.

- Teslas produktionsapparat er så stort og fordelt ud over så mange lande, at de ikke behøver at fragte biler på kryds og tværs af kontinenter. De kan nemt og hurtigt efterkomme købernes behov. Det kan Volkswagen ikke hamle op med, siger han.

Ifølge Jan Lang betyder det, at Volkswagen, sammen med Teslas andre konkurrenter, har så store produktionsomkostninger, at det koster dem dyrt at justere på deres priser. Gør de det alligevel ryger profitten på deres biler.

- Det her er endnu et tegn på, at Volkswagen og de andre bare ikke kan følge med Tesla, siger Jan Lang og understreger:

- Jo længere tid der går, hvor konkurrenterne ikke reagerer, des mere stiger aktiekursen for Tesla, og des mere får Tesla ret i, at deres strategi er den rigtige, siger han.

På januars sidste dag valgte Ford alligevel at reagere. Det skriver Berlingske.

Ford skærer nemlig i prisen på sin SUV Mustang Mach-E ned med op til 5.900 dollar eller lige over 40.000 kroner. Det svarer til, at den dyreste model med mest udstyr bliver 8,8 procent billigere.

Ford skruer samtidig op for produktionen.

- Vi agter ikke at afgive terræn til nogen, siger Marin Gjaja, som er øverste kundedirektør for Fords elbilforretning, til den amerikanske finansavis Wall Street Journal.

Investorerne har taget godt imod Teslas strategiske prisstrategi. Aktiens værdi er steget markant i 2023, og den udvikling står dermed i skærende kontrast til udviklingen i hele 2022, hvor aktien faldt med 67 procent.

Ifølge Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet, er Teslas aktieudvikling i 2023 så markant, at det siger mindst lige så meget om konkurrenterne strategi, som det gør om Teslas.

- Man skal være varsom med konklusionerne på et smalt datagrundlag. 2023 er endnu mindre end en tolvtedel gammel. Alligevel er der noget, som indikerer, at Tesla har taget styringen tilbage og lagt sig i pole position. Prisnedsættelserne presser konkurrenterne, siger Per Hansen.

Per Hansen understreger dog, at hvis vi kigger på aktiekurserne for det seneste år, så er det fortsat Tesla, som står for den største rutschebanetur.

- Udviklingen illustrerer store kursfald i Tesla, Xpeng, men også i Volkswagen. Kun BMW har klaret sig godt, siger Per Hansen og uddyber:

- Volkswagen hænger i bremsen, og i det perspektiv er januar måneds stigning i Tesla stadig stor, men trods alt mindre.

Ifølge både Jan Lang fra Bilbasen og Per Hansen fra Nordnet er virkeligheden på markedet for elbiler nu den, at Tesla igen er den, alle taler om.

- Her og nu virker det, som om, set igennem et aktievindue, at Elon Musk har hægtet ”tyskerne” af elbilsudviklingen, lyder det fra Per Hansen.

For at forstå, hvorfor Tesla har valgt at gå så massivt til værks med deres prisnedsættelser netop nu, skal man kigge hos konkurrenterne.

Både Volkswagen og BMW er kommet langt senere ind på elbilsmarkedet. Mens de har haft ca. tre år til at finde deres fodfæste, har Tesla været i gang i 10 år. Og bedst som det begyndte at ligne noget for eksempelvis Volkswagen, så valgte Tesla at sætte deres første helt store slag ind.

- Volkswagen lå og konkurrerede direkte med Teslas Model Y og Model 3 på både pris og udstyr. Herhjemme har vi set danskerne tage Volkswagens elbiler ID.3 og ID.4 til sig, og ID.4 lå helt i top i 2022 over mest solgte elbiler i Danmark, siger Jan Lang og tilføjer, at BMW slet ikke ser sig som konkurrent til Tesla, da BMW's biler generelt ligger i en prisklasse over Teslas.

- Det har BMW på sin vis også ret i, siger han.

Så er vi tilbage ved Volkswagen, der for alvor halter bagefter på deres produktionsapparat, som er langt fra at være lige så effektivt som Teslas.

- Volkswagen står slet ikke stille, når det kommer til udviklingen af elbiler. Her er de godt med. Bare se på deres ID.3, ID.4 og ID.5 samt deres ID.Buzz. Men de kan ikke konkurrere på så lave priser, hvis de skal tjene penge. Derfor spænder Tesla ben for Volkswagen, siger Jan Lang.

Med andre ord kan det blive en dyr omgang, hvis Volkswagen hopper med på vognen og justerer priserne efter Teslas prisstrategi. Omvendt kan det også blive dyrt for dem at lade være.

- Tesla gør det her for at gøre det endnu sværere for konkurrenterne at indhente dem. Det gør det mindre sandsynligt, at konkurrenterne lykkes med deres omstilling. Hvis de (konkurrenterne, red) allerede var etableret med et effektivt produktionsapparat og salgskanaler, så var de sværere at slå af banen, konkluderer Jan Lang.

Oven i det sikrer Tesla sig en forlomme, når det kommer til at øge sine markedsandele i resten af verdenen. Lige nu er markedet for elbiler stort i USA, Kina og i Norden. Med Teslas nye strategi kan andre markeder nu komme i spil.

- De har ikke råd til at købe så dyre biler i eksempelvis Italien og Spanien. Så når Tesla sænker prisen på den her måde, får de pludselig adgang til at sælge flere biler på flere markeder, siger Jan Lang.

Forsvar: Storpolitik er en soldats lod. Det kan soldaterne i Danske Artilleriregiment på Oksbøl Kaserne om nogen skrive under på. På under en uge mistede de den længe ventede haubitser, der skulle leveres fra franske Nexter, til i stedet at få Atmos-haubitser fra israelske Elbit Systems. De 19 franske Caesar-haubitser er efter tre års udvikling endnu ikke taget i brug i Oksbøl og har været et artillerisystem, der har været savnet siden årtusindskiftet.

Efter anbefaling af Forsvarskommandoen får Ukraine alle 19 og ikke kun 6 tilsendt som våbenhjælp. I stedet får Danske Artilleriregiment leveret samme antal Atmos-haubitser. De første 12 leveres i begyndelsen af 2024.

- Det er jeg meget begejstret for. De er ret sammenlignelige, men de kan lidt mere end Caesar. Det er virkelig et afprøvet system. Det ser vi frem til, siger regimentschef Michael Aksel Villumsen fra Danske Artilleriregiment med 450 soldater.

Men hvorfor så købe den franske, hvis den israelske faktisk er bedre?

Svaret ligger tilbage til 2015, da israelske Elbit System vandt udbuddet på at levere haubitser til Danske Artilleriregiment.

Men Det Radikale Venstre og SF ville dengang ikke godkende vinderen af udbuddet, hvorfor indkøbet af nye, selvkørende haubitser i allersidste øjeblik blev annulleret. Årsagen var Elbit Systems involvering i kampene på Vestbredden og mulige brud på menneskerettighederne.

Kort efter besluttede forligsgruppen bag forsvarsforliget at igangsætte et nyt udbud. Denne gang med franske Nexter som vinder i 2017 med Caesar 8x8.

Ud over købet af haubitser er det ifølge det nuværende forsvarsforlig aftalt, at nye raketkastere først skulle indkøbes i perioden fra 2024-2028.  Lignende våbentyper har vist sin store effekt i krigen i Ukraine. Især det amerikanske system, Himars.

- Vi bliver lidt forsinkede med implementeringen af rørartilleri, men kommer på forkant med raketkasterne. Det er den rigtige gode nyhed, siger Michael Aksel Villumsen.

Og en nyhed, der overhaler de nye haubitser.

- Vi får leveret dem hen over sommeren, fortæller en meget tilfreds Michael Aksel Villumsen.

I fredags var personellet på Oksbøl Kaserne indkaldt til en orientering om de nye indkøb.

- Der er virkelig en positiv stemning. Også med opgaven med at donere de franske haubitser til Ukraine. Det ser de frem til, siger Michael Aksel Villumsen med henvisning til, at soldaterne fra Danske Artilleriregiment skal undervise ukrainerne i brugen af den donerede haubits.