Arbejdsmarked: James var kun lige kommet tilbage fra en kort kaffepause fra arbejdet, da han pludselig stod over for en betjent.

Den 31-årige nigerianske elektrikerlærling er ansat i en polsk virksomhed, hvorfra han var udsendt til et entreprise-projekt for en kunde i Danmark for at arbejde på nogle elinstallationer.

Nu måtte han pludselig afbryde arbejdet, fordi politiet forlangte at få at vide, hvem han er og hvor han er fra.

- De sagde, jeg skulle finde mit pas og mit visum, og tog mig med til et lokale for at stille mig en masse spørgsmål, Det virkede ikke rigtig til, at de var tilfredse med mine svar, fortæller James på et videoforbindelse fra sin lejlighed i Polen i et interview med Avisen Danmark.

Klokken 10.50 blev han anholdt, sigtet for at arbejde ulovligt i Danmark og ført bort af Nordsjællands Politi.

- Politiet sagde, at jeg arbejdede for et dansk firma uden de rigtige tilladelser. Men jeg arbejder ikke for et dansk firma. Jeg arbejder for et polsk firma som udstationeret medarbejder. Så jeg forstår ikke, hvad jeg har gjort forkert, fortæller James.

Han optræder anonymt i artiklen, men avisen er bekendt med James' rigtige identitet.

Politiet havde dog en anden opfattelse end James. Det samme havde Udlændingestyrelsen, for få dage senere blev James udvist fra Danmark.

Sagen har rystet både James og hans arbejdsgiver, Eryk, der med base i Danmark, Norge og Polen installerer og servicerer maskiner verden over.

Jens-Christian Møller, der er koncerndirektør i Eryk, har forgæves forsøgt at komme i dialog med Udlændingestyrelsen vedrørende sagen.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at man ville udvise James med det samme. Det kommer helt bag på mig. Og jeg mener ikke, afgørelsen er baseret på fakta. Al den dokumentation, der peger i en anden retning, mener jeg ikke, man har taget sig tid til at se på overhovedet, siger han.

Eryk etablerede for få år siden - i samarbejde med blandt andet EU og det danske Udenrigsministerium - et lærlingeprogram, hvor unge elektrikere fra Nigeria og Ghana kan opgradere deres uddannelse fra hjemlandet til europæisk standard med lærlingetid i enten Eryks danske eller polske virksomhed.

Det lyder filantropisk, men det er også et spørgsmål om at drive virksomhed og uddanne arbejdskraft med de rigtige kompetencer, forklarer Jens-Christian Møller.

- Kort sagt får Eryk forhåbentlig nogle medarbejdere, som er glade for at lave det, vi har brug for, og som er svære at finde i Europa: Nogle teknikere, der er villige til at rejse 200 dage om året.

- Og vores medarbejdere får en helt anden mulighed for at skabe sig en fremtid, end de har i lande som Nigeria og Ghana, hvor arbejdsløsheden er tårnhøj, siger han.

Efter en længere ansøgningsproces - forestået af det EU-finansierede Internationale Center for Udvikling af Migrationspolitik - blev James optaget på lærlingeprogrammet i begyndelsen af 2022.

Han flyttede alene til Polen for at komme i lære i Eryks polske aktieselskab, Eryk Sp. z o.o, og tog altså til Danmark med et hold af teknikere og sin mester for - i en periode - at arbejde på en entreprisekontrakt på en fabrik i Nordsjælland.

Selvom det er sjældent, politiet lægger vejen forbi, er koncerndirektør Jens-Christian Møller vant til, at der fra myndigheders side kan opstå en vis skepsis omkring Eryks udenlandske medarbejdere og lærlinge, når de løser opgaver rundt omkring i verden.

- Sådan er det jo, når vi har medarbejdere udstationeret i over 40 lande kloden rundt. Vi har oplevet, at der stilles spørgsmål. Vi har også ofte haft dialog og diskussioner, der er stået på i uger og måneder, omkring vores dokumentation. Eryk er medlem af Dansk Industri, vores medarbejdere arbejder under overenskomst og ordnede forhold, og vi har endnu ikke oplevet, at vi har gjort noget forkert, siger Jens-Christian Møller.

En chokeret chef

Da Jens-Christian Møller bliver bekendt med, at politiet er dukket op på fabrikken i Nordsjælland, ringer han til en af betjentene på stedet for at forklare, at James ikke arbejder for en dansk virksomhed - men for en polsk virksomhed som udstationeret medarbejder.

- Jeg fortæller politiet, at jeg kan sende James’ ansættelseskontrakt, hans polske arbejdstilladelse og den entreprisekontrakt, vi har med den virksomhed, vi arbejder for. Så går jeg ud fra, at der er kastet lys over tingene, siger Jens-Christian Møller.

Efter først at have sendt den samling dokumenter, sendte han efterfølgende betjenten en mail med blandt andet en rapport, der er udarbejdet af Eksportrådet - en enhed under det danske Udenrigsministerium - som har spurgt den danske Styrelsen for International Rekruttering og Integration til råds.

I rapporten, som Avisen Danmark har læst, står der blandt andet, at en medarbejder godt må udføre et stykke arbejde i ét Schengen-land som udstationeret medarbejder, så længe vedkommende har opholdstilladelse, arbejdstilladelse og adresse i et andet Schengen-land.

I James’ tilfælde har han opholdstilladelse i Polen, der som medlem af EU er en del af Schengen-området, han har polsk arbejdstilladelse, kontrakt med den polske virksomhed Eryk Sp. z o.o. og ikke mindst bopæl i Polen.

Altså henvender Jens-Christian Møller sig til politiet i den overbevisning, at der ikke skulle være noget problem med at sende James til Danmark for - i en tidsbegrænset periode - at arbejde på Eryk Sp. z o.o’s entreprisearbejde på fabrikken i Nordsjælland.

Sådan har Eryk gjort mange gange i mange år. Det er også før blevet kontrolleret af myndighederne, der har fundet forholdene i orden, fortæller Jens-Christian Møller.

- Derfor kommer det som et chok for mig, da jeg får at vide, at James er blevet arresteret, og at man forventer at udvise ham. Det er første gang i firmaets historie, at nogen er blevet arresteret. Vi har arbejdet i Afrika, i Aserbajdsjan, i Kasakhstan, i Ukraine, i Kina og i Sydamerika. At det lige er i Danmark, vores medarbejder bliver arresteret, kommer bag på mig, siger han.

Louise Horn Aagesen fra Lind Advokater repræsenterer James i sagen og har udarbejdet en klage til Udlændingenævnet. Hun mener ikke, at sagen er undersøgt tilstrækkeligt af politiet.

- Politiet har blandt andet lagt til grund, at den konkrete medarbejder var ansat i et dansk/polsk selskab. Det er ikke korrekt, da den konkrete medarbejder er ansat i et polsk selskab og ikke i et dansk/polsk selskab. Det ville politiet have opdaget, hvis politiet havde undersøgt sagen i et tilstrækkeligt og nødvendigt omfang, siger hun.

James' øverste chef, Jens-Christian Møller, undrer sig også.

- Juridisk eksisterer der jo ikke noget som et "dansk/polsk" selskab. Enten er et selskab dansk eller polsk. Man kan godt være en international koncern med virksomheder i forskellige lande under én paraply, men hvert enkelt selskab derunder hører kun hjemme ét sted. Så det giver ingen mening, siger han.

Avisen Danmark har læst en anmeldelsesrapport, hvor det fremgår, at politiet i første omgang sigter Eryks danske aktieselskab, Eryk A/S, for at have beskæftiget en nigeriansk statsborger uden arbejdstilladelse. På trods af, at James altså slet ikke er ansat i Eryk A/S.

Louise Horn Aagesen retter også kritik af politiet for at præsentere James for en bøde på 6000 kroner, hvor der på forhånd var sat kryds i et felt, så det fremgik, på dansk, at han ikke ønskede at klage over bødeforlægget, selvom det netop var hans intention.

- Det er problematisk, da den konkrete medarbejder ikke forstår dansk, hverken mundtligt eller skriftligt, og derfor ikke har haft mulighed for at kontrollere, om de på forhånd udfyldte oplysninger i bødeforlægget var korrekte, siger Louise Horn Aagesen.

James’ advokat mener ligeledes, at Udlændingestyrelsen har lagt fejlagtige oplysninger til grund i beslutningen om at udvise James.

- Ligesom politiet lægger Udlændingestyrelsen også til grund, at han er ansat i et dansk/polsk selskab på trods af, at han konkret er ansat i et polsk selskab, siger Louise Horn Aagesen.

Avisen Danmark har læst Udlændingestyrelsens afgørelse i James’ sag. Her skriver styrelsen først - nøjagtigt som Nordsjællands Politi gør det i anmeldelsesrapporten af James - at James er ansat i en dansk/polsk virksomhed.

Senere fremgår det, at James har en ”polsk arbejdsgiver”, før styrelsen skriver bare få linjer senere, at James har en ”dansk arbejdsgiver”.

I afgørelsen slår styrelsen fast, at der ikke er tale om en reel udstationering. Der bliver dog ikke redegjort for, hvad der ligger bag den vurdering. Det undrer Louise Horn Aagesen.

- Det skal Udlændingestyrelsen som offentlig myndighed redegøre for. Også af den grund er afgørelsen mangelfuld, siger hun.

Advokaten hæfter sig ved, at udstationeringsdirektivet og udstationeringsloven fastslår, at en medarbejder, som sædvanligvis udfører sit arbejde i et andet land end Danmark, og som midlertidigt udfører arbejde i Danmark, er udstationeret.

- Ud fra de foreliggende oplysninger er det dokumenteret med en ansættelsesaftale og en entreprisekontrakt, at den konkrete medarbejder var udstationeret til Danmark, siger Louise Horn Aagesen.

At blive anholdt og placeret i en celle af det danske politi har gjort stort indtryk på James.

- Det var en tragedie for mig. Det er første gang, det er sket for mig. Aldrig i Nigeria eller andre steder. Jeg havde aldrig troet, det skulle ske for mig, fortæller han.

Han har opholdt sig permanent i Polen og kun arbejdet i Polen, siden han blev udvist af Danmark.

- Jeg tror, jeg har mistet lidt mod, for hvis det danske politi kan lede myndigheder til at tage sådan en beslutning uden at undersøge sagen til bunds, frygter jeg, at det samme vil ske, hvis jeg tager til et andet land. Jeg er bange for, hvad der sker næste gang, siger James.

I afgørelsen fra Udlændingestyrelsen står der, at han vil blive indberettet i ”Schengeninformationssystemet” med et indrejseforbud til Schengenområdet, medmindre Polen beslutter at opretholde hans opholdstilladelse.

Hvilke udsigter det har, ved hverken James, Jens-Christian Møller eller advokaterne.

I mellemtiden håber James, at andre ikke skal opleve det samme som ham.

- Jeg ved, der kan ske fejl, men jeg håber, at de danske myndigheder indser, at de har lavet en fejl, siger han.

Avisen Danmark har forelagt kritikken i artiklen for Nordsjællands Politi og Udlændingestyrelsen. De ønsker dog ikke at kommentere på sagen, da den fortsat er verserende og påklaget til Udlændingenævnet.

Senaborter: Antallet af gravide, der får en senabort efter fund af kromosomfejl eller misdannelser hos fosteret, har ramt et rekordhøjt niveau.

Det viser nye tal, som Avisen Danmark har fået fra regionernes abortsamråd.

642 gravide fik i 2022 tilladelse til en senabort efter 12. graviditetsuge på grund af risiko for alvorlig "legemlig eller sjælelig lidelse" hos fosteret.

Det er det højeste antal siden 2004, hvor fosterundersøgelser for alle gravide blev indført, viser tal fra Abortankenævnets årsrapporter.

Og derfor er det ifølge Olav Bjørn Petersen, overlæge og klinisk professor i føtalmedicin ved Rigshospitalet, "bestemt på tide" at tage en bred debat om, hvorvidt grænsen for den frie abort skal rykkes.

Scanningerne foregår nemlig i graviditetsuge 12-13 og igen i uge 19-20 - og altså efter, at grænsen for den frie abort er overskredet.

- Det er lidt paradoksalt, at lige inden vi begynder at udrulle de her grundige undersøgelser af fosteret, så smækker døren i i forhold til selvbestemmelsen, siger han.

En af de gravide, der sidste år fik en senabort, er den 28-årige Emma Dorf Overgaard fra Assentoft nær Randers. Som Avisen Danmark beskrev søndag, tog hun sammen med sin mand i december et svært valg, da de fik at vide, at deres kommende søn Conrad led af to kromosomfejl.

- Vi havde nogle gode snakke om, hvad det ville betyde, hvis han kom ud og var handicappet. Hvad det ville betyde for vores to andre børns liv? Hvad ville det betyde for vores liv og i den grad også, hvad vil det betyde for Conrads liv? Ville han mon nogensinde tilgive mig for at have et liv, hvor han skulle stikkes i benet hver evig eneste dag og på sygehuset hele livet? siger Emma Dorf Overgaard.

Udviklingen i antallet af senaborter handler ikke om, at de vordende forældre vil have det "perfekte barn", understreger Olav Bjørn Petersen.

- Forældrene har altid tænkt rigtig meget på, hvad det er for liv, deres kommende barn vil få, siger han.

- Jeg oplever, at parrene er rigtig gode til at tage beslutninger på oplyst grundlag i noget, der er meget komplekst. Og jeg oplever ikke et væddeløb imod normaliteten, et ønske om designerbørn eller en glidebane.

I stedet hænger stigningen i antallet af senaborter pga. sygdom hos fosteret tæt sammen med, at der gøres fremskridt inden for fosterdiagnostikken, fortæller Olav Bjørn Petersen.

I Danmark går grænsen for den frie abort ved udgangen af 12. graviditetsuge. Ønsker man en abort efter det, skal man søge om tilladelse til en senabort hos et regionalt abortsamråd, der tager stilling til, om der ud fra sundhedslovens regler kan gives et ja eller nej.

Som udgangspunkt er det efter 22. graviditetsuge ikke længere muligt, da sundhedsmyndighederne her anser det for et barn og ikke et foster.

Der gives ikke tilladelse til en senabort, hvis fosteret anses for at være levedygtigt på det givne tidspunkt.

Annemette Lykkebo, cheflæge og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, mener også, at det giver mening at rykke grænsen for den frie abort med tanke på de fosterdiagnostiske undersøgelser.

- Vi tilbyder fosterdiagnostik for at finde de syge fostre. Er det ventede barn sygt, må det være op til parrene selv at vurdere, om de har ressourcer til at tage vare på barnet.

Fire ud af fem tilladelser til senabort gives på grund af misdannelser eller kromosomfejl hos fosteret, mens den sidste femtedel begrundes i morens sociale forhold. I 2022 var afslagsprocenten på seks procent.

For 28-årige Emma Dorf Overgaard og hendes mand var det værdifuldt at have et abortsamråd i ryggen, der gav tilladelse til en senabort.

- Jeg havde brug for en eller anden voksen, som sagde, at det var okay, og at der var grundlag for at vælge ham fra. Vi har lænet os op ad dem og derigennem fået en bekræftelse, fortæller hun og tilføjer:

- Det har jo været vores egen beslutning. Hvis vi havde fået et nej den dag, kan det godt være, at jeg havde forholdt mig anderledes til det.

Annemette Lykkebo mener, at det giver god mening, at parrene kan rådføre sig med nogle - i dag abortsamrådene, når de skal beslutte sig for at få graviditeten afsluttet med en abort.

-  Men jeg sætter spørgsmålstegn ved, om abortsamrådet skal have vetoret, hvis forældrene selv har vurderet, at de ikke kan magte at få barnet.

Annemette Lykkebo mener således, at der fortsat skal være et rådgivende råd.

- Det er ikke sådan, at vi bare skal sige til forældrene, at de skal sejle deres egen sø. Jeg tænker, de fleste har brug for en rådgivning, og det skal vi holde os for øje.

Mangeårig hospitalspræst ved Aarhus Universitetshospital, Helle Rørbæk Hørby, møder parrene til samtaler, og hun fortæller, at det for mange er et svært etisk dilemma at få en senabort.

- Det er en rigtig svær beslutning. Når de kommer til mig, er der faktisk flere, der betegner det som, at de har taget beslutningen ”med hovedet”. Og det, som de gerne vil i samtalen med mig, er at få fred med beslutningen - og plads til sorgen.

Hospitalspræsten peger på, at mange af forældreparrene har omtalt det som et barn allerede fra 9. graviditetsuge, hvor de får scanningsbilledet med hjem og hænger det op på køleskabet.

Hun oplever i sine samtaler med parrene, at det især er udfordrende for kvinden, da hun har set sin mave vokse, ændret sin livsstil under graviditeten og måske endda har mærket liv.

Hun føler sig allerede som mor, siger Helle Rørbæk Hørby.

- Flere af kvinderne bruger betegnelser som, at de slår deres barn ihjel, føler sig som en bøddel eller får en magt over livet, som de ikke har lyst til at have.

- Så siger jeg til dem, at jeg tror ikke, der i den her situation findes ”det rigtige valg”. De skal holde fast i, at de havde deres gode grunde til at vælge aborten, og det er dem, de skal vende tilbage til, når tvivlen senere melder sig.

Helle Rørbæk Hørby er også fortaler for at flytte abortgrænsen - men kun til 14. graviditetsuge. Herefter mener hun, at abortsamrådene er ”et gode for de fleste par”, fordi de betyder, at parrene ikke står alene med beslutningen.

- Jeg mener, at abortsamrådet sådan set repræsenterer vores allesammens ansvar for, hvornår vi tillader sene aborter. Der er et fællesskab i det også. Der er en solidaritet i det.

En grænse ved 14. uge giver for hende god mening, fordi det er her, at aborten skifter karakter fra at være et kirurgisk indgreb, hvor fostervævet fjernes, til at foregå som en fødsel, der sættes medicinsk i gang.

- Den grænse giver en god indikation af, at nu er der noget andet og mere på spil, mener hun.

Hos Jordemoderforeningen kan forkvinde Lis Munk godt følge, at det kan være en hjælp for forældrepar at have et abortsamråd i ryggen ved beslutningen om en senabort.

- Fordi så er valget ikke ens eget. Så er der nogle andre, der bakker en op om, at det er okay at få en senabort.

Men de kvinder og forældrepar, som får afslag på en senabort, står "desto mere alene med en meget svær situation", mener hun.

- Hvordan kan det være rimeligt, at der er et ekspertudvalg, der skal sidde og give lov til abort. Det er jo på et eller andet niveau en umyndiggørelse, siger Lis Munk.

Samtidig peger hun på, at den gravide hurtigt kan være i 14. graviditetsuge, før der er svar på de fosterdiagnostiske undersøgelser, og altså dermed forbi grænsen for den fri abort.

Hun mener, at der er behov for nytænkning af abortreglerne, men hun understreger, at Jordemoderforeningen endnu ikke har lagt sig fast på, hvad de præcist vil foreslå.

- Der kan godt være skyld og svære følelser forbundet med det valg. Derfor skal vi være opmærksomme på, at vi giver en rigtig god og højt kvalificeret omsorg.

På Christiansborg er det også et emne, der skiller vandene.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Peter Kofod, kalder det for en "trist udvikling", at flere får foretaget en senabort efter fund af kromosomfejl eller misdannelser. Men han mener ikke, at det giver anledning til at flytte abortgrænsen.

- Stigningen viser også, at hvis du opdager en genfejl eller misdannelse, så har du alle muligheder for at få en abort, siger Peter Kofod.

Modsat mener sundhedsordfører i Enhedslisten, Peder Hvelplund, at dette netop er et argument for at rykke abortgrænsen.

- Disse scanninger ligger efter eller lige omkring abortgrænsen, og derefter skal forældrene tage et valg. Det er et dybt personligt valg, og jeg har fuld tillid til, at de træffer det rigtige valg for dem. Det er en umyndiggørelse af kvinderne, at de først skal have tilladelse til det, siger Peder Hvelplund.

Sundhedsordfører hos Moderaterne, Monika Rubin, fortæller, at regeringen ikke er fastlagt på, at abortgrænsen skal være på 12 uger. De er åbne overfor, at den kan rykkes, men de afventer fortsat Etisk Råds anbefalinger.

Etisk Råd har meldt ud, at det tager emnet op til debat i foråret.

- Men ud fra et lægefagligt synspunkt, så ligger grænsen på 12 uger ikke fast, siger Monika Rubin.

Sundhed: Mennesker, der ikke er blevet vaccineret mod covid-19, skal have mulighed for at modtage blod fra uvaccinerede bloddonorer.

I hvert fald hvis det står til den verdensomspændende organisation Safe Blood Donation, som for få måneder siden åbnede en afdeling i Danmark.

- Vi er en organisation, som er bygget på det frie valg. Frit valg om, hvad der kommer i vores krop, både når det kommer til mad, medicin eller andet. Og vi ved simpelthen ikke, om de her indholdsstoffer fra vaccinen kan blive overført ved bloddonation. Der er ikke noget data, der viser, at det ikke sker, fortæller teamleder for Safe Blood Danmark Fabrice Knecht til Radio4 tirsdag morgen.

Som det ser ud lige nu, er organisationens formål ikke at få åbnet blodbanker til uvaccinerede danskere, men at få det danske system gearet til patienter, som ikke ønsker at modtage blod fra corona-vaccinerede donorer.

- Jeg tror, at det kommer på et tidspunkt. Det peger i den retning. Vi er meget tålmodige, og vi venter bare, indtil at snebolden begynder at rulle, og staten ser, at det er en god idé. Lad os se, hvad der sker, fortæller Fabrice Knecht og tilføjer:

- Det, vi er bekymrede for, er, at indholdsstoffer fra vaccinen kan blive overført ved blodtransfusion. Der er ikke nogen indlægsseddel, når man modtager en vaccine, så vi ved simpelthen ikke, hvad de indeholder, og der er ikke rigtig nogen, som kender til det.

Fabrice Knecht peger herudover på, at selvom eksperter fra hele verden siger, at der ikke skulle være noget farligt ved at modtage vacciner mod covid-19 - og dermed heller ikke noget farligt ved at modtage blod fra folk, der er vaccineret - så afventer han stadig noget konkret data, der viser, at vaccinerne ikke er farlige.

- Det er ikke mig, der skal bevise, at der er noget galt. Det er producenten, som skal bevise, at der ikke er noget galt, lyder ordene fra Fabrice Knecht til Radio4.

Organisationen er til stede i flere steder i Europa, USA, Canada, Australien, Asien og Afrika.

På verdensplan er det cirka 10 procent, der har fået mindst én dosis med corona-vaccine, og her i Danmark er tallet cirka på 80 procent.

Mie Topholm Bruun, speciallæge i klinisk immunologi på Odense Universitetshospital og ansvarlig for Det Danske Bloddonorstudie i Region Syddanmark, er uforstående over for Safe Blood Donations bekymring.

- Jeg mener bestemt ikke, at der er nogen grund til at være bekymret, og det er der flere gode grunde til. Der er ikke nogen anerkendt videnskabelig forskning, som peger i retningen af, at der skulle være skadelige effekter ved at modtage blod fra donorer, som er vaccineret med corona, fortæller hun til Radio4 og tilføjer:

- Der er flere læger og forskere rundt omkring i blodbanker i Danmark, som følger nøje med i den nyeste videnskab, og der er ikke noget, der peger i retning af, at der skulle være skadelige effekter.

Hun peger herudover på, at der teoretisk set vil være tale om så små doser vacciner ved bloddonationer, at det vil være svært at forestille sig, at det vil kunne gøre skade.

Og at det i øvrigt er helt udelukket, at få sådan et system op at køre i Danmark.

- Nej, det vil ikke være muligt at lave en blodbank med blod udelukkende med ikke-vaccinerede donorer i Danmark. Det vil det ikke af flere årsager, fortæller Mie Topholm Bruun til Radio4 og tilføjer:

- Til dels er bloddonation herhjemme underlagt blodforsyningsloven, som er en lovgivning, der har meget strenge krav om kvalitetssikringen af blodkomponenter. For at sikre, at de meget høje standarder for vores blod bliver overholdt, så er det kun blodbanker, som er tilknyttet det offentlige sygehusvæsen.

Det er ikke svært at blive skilt i Danmark. Det kan i store træk ordnes digitalt - især hvis man er enige om at afbryde forholdet. Er der uenighed, kan det til gengæld godt trække lidt ud, og der er mulighed for at begynde med at blive separeret i en "prøveperiode" på et halvt års tid.

Har man fulgt med i dansk politik i de seneste uger, ser det ud til, at Pia Olsen Dyhr er gået i gang med separationen fra Mette Frederiksen og Socialdemokratiet - og prøveperioden er gået i gang.

For mens der i den forrige valgperiode herskede fryd og gammen mellem Socialdemokratiet og SF, ser det anderledes ud nu. Tidligere blev SF spøgefuldt omtalt som Socialdemokratiets "datterselskab", en "filial" af det store arbejderparti, og SF's folketingsmedlemmer valsede hjemmevant ind og ud af ministerierne. Ja, det var sågar lige ved, at enkelte ordførere blev udstyret med egne adgangskort til ministerierne, så de ikke behøvede at vente i receptionen.

Men nu er virkeligheden en anden. SVM-regeringen har været i gang i nogle måneder, og SF er i gang med at finde ud af, hvordan partiets nye parlamentariske rolle skal spilles, så der sikres mest mulig indflydelse. Her tyder mere og mere på, at det bliver med en hård, kontant og indflydelsessøgende facon.

Pia Olsen Dyhr har selv vist vejen for partikollegerne og er gået forrest i kritikken af regeringens håndtering af store bededagsafskaffelsen:

- Jeg har ikke brugt det her ord nogensinde før, men jeg mener faktisk, at denne her handling viser, at der er tale om en magtfuldkommen regering, lød det fra SF's formand ifølge DR, da regeringen insisterede på at koble afskaffelsen af en helligdag med en invitation til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig.

Under åbningsdebatten tidligere i januar truede Pia Olsen Dyhr også med at røbe, hvad der var blevet sagt under forhandlingsmøderne om det nationale sikkerhedskompromis.

- Jeg citerer ikke fra dem, men jeg noterer mig, at økonomiministeren har haft travlt i de her dage med at underløbe de ting, vi aftalte med hinanden på det møde. Jeg skal nok lade være med at citere dem, men det kunne jo være, jeg blev fristet af at citere det, der står i min lille røde bog her, hvis man ikke snart begynder at sige, at man selvfølgelig overholder det nationale kompromis, truede Pia Olsen Dyhr med henvisning til et interview med finansminister Nicolai Wammen (S) og økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) i Avisen Danmark.

I debatprogrammet "Det røde hjørne" på Radio4 ærgrede partiets sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, sig forleden højlydt over, at SF ikke tidligere opdagede, at Mette Frederiksen mente det med at danne en regering hen over midten, fordi SF "ikke fik slået søm i" aftalerne om yderligere inflationshjælp til udsatte familier og genopretningen af akutafdelingerne på landets sygehuse.

- Vi skulle være nået længere, sagde Kirsten Normann Andersen i debatprogrammet.

Senest er det Lisbeth Bech-Nielsen, finansordfører, der forud for de kommende forhandlinger om yderligere inflationshjælp ikke har nogen aktuelle planer om at hjælpe Socialdemokratiet med at skaffe flertal for de 5.000 kroner til huslejehjælp til godt 70.000 lejere i almene boligforeninger, som regeringspartiet ellers lovede i valgkampen.

- Så er det jo bare et løftebrud fra socialdemokraternes side. Det har jo ikke så meget med SF at gøre. Det må socialdemokraterne så forsvare og forklare, hvis de ikke vil holde, sagde finansordføreren til DR tidligere på ugen.

Det er et SF, der holder Socialdemokratiet ud i strakt arm og er i gang med at finde ud af, om forløbet omkring store bededag blot var en begynderfejl for det nye arbejdsfællesskab, eller om processen bliver en strømpil for resten af valgperioden. SF vil nemlig stadig gerne ind til forhandlingsbordene - men ikke for enhver pris. Lige nu kan partiet nemlig se, at vælgerne strømmer til i meningsmålinger. Det gjorde de også, dengang SF-formanden hed Villy Søvndal, og de smuttede lige så hurtigt, som de var kommet. Det vil SF-toppen gerne undgå en gentagelse af.

SF har længe været det parti på Christiansborg, som har haft den største "vælgerreserve". Det er forskersprog for, hvilket parti de fleste opgiver som deres andetvalg. Her har SF appelleret ganske bredt, og nu går partiet for alvor i gang med at finde ud af, hvordan de i endnu højere grad kan blive førstevalget for endnu flere vælgere. Det vil næppe ske ved at følge Enhedslistens konfrontatoriske oppositionslinje over for regeringen, men i stedet ved at være med i aftaler, hvor regeringen er klar med indrømmelser - og ellers får SVM-arbejdsfællesskabet lov til stå med flertalsansvaret selv.

Hos det store regeringsparti tager man SF's nye linje med knusende ro. Her lyder analysen, at vel kan et SF, der er pumpet op af gode meningsmålinger, blive besværligt, men regeringen har et flertal - og skulle det lykkes for SF om mange år at konvertere flotte målinger til et valgresultat og flere mandater, skal de to partier nok finde hinanden igen. På den måde adskiller politik sig fra almindelige privatliv. En opgørelse fra Danmarks Statistik for Kristeligt Dagblad har tidligere vist, at blot 2,3 procent af de par, der er blevet skilt, finder sammen igen.

Konkurs: Slagterivirksomheden Skare Meat Packers har onsdag begæret sig konkurs.

Det fortæller tillidsrepræsentant hos Skare Meat Packers, Gunner Herman Straarup, til TV SYD.

Konkursbegæringen kommer, efter at både Rema 1000 og Salling Group, der står bag Bilka, Netto og Føtex, har afbrudt samarbejdet med slagterivirksomheden i Vejen.

Det skete, efter at Fødevarestyrelsen under et kontrolbesøg fandt 250 ton gammelt kød, heraf noget helt tilbage fra 2010.

Kødet blev fundet i et eksternt frysehus, som tilhører Skare Meat Packers, der blev grundlagt i 1972.

- Vi har mistet en del kunder, og særligt Rema 1000 og Salling Group har været et stort slag for os, da det er nogle af vores største kunder, siger Gunner Herman Straarup til TV SYD.

Fødevarestyrelsen, som fandt det gamle kød under kontrolbesøget sidste år, endte med at politianmelde slagteriet for tre forhold, men det var ikke på grund af alderen på kødet.

Det skete, fordi det gamle kød ikke kunne spores tilbage til oprindelseslandet, idet anmærkningen manglede. Virksomheden har heller ikke selv kunnet redegøre for, hvor det stammer fra.

Skare Meat Packers er også meldt til politiet for at forsøge at forhindre styrelsen i at komme ind og foretage kontrollen. Derudover er virksomheden politianmeldt for at ændre oprindelseslandet på en del af kødet.

Det er ikke ulovligt at sælge gammelt kød, så længe virksomheden har vurderet, at kødet er forsvarligt at sælge. Derfor er slagterivirksomheden ikke blevet politianmeldt for dette.

At kødskandalen har haft alvorlige konsekvenser for Skare Meat Packers kom allerede frem i sidste uge, hvor Kurt Skare fortalte til JydskeVestkysten, at virksomhedens produktion kørte for nedsat kraft.

- Vi prøver at skrue produktionen mest muligt ned indtil videre, og vil ikke tage mere kød ind, end vi er sikre på at kunne komme af med. Vi er under halvdelen af det normale. Vores mål, hvis det overhovedet er muligt, er at komme tilbage til normal drift, sagde Kurt Skare i fredags.

Med onsdagens konkursbegæring er der udsigt til, at mellem 300 og 400 slagteriarbejdere vil blive afskediget. Det erfarer TV 2.

JydskeVestkysten har onsdag aften forsøgt at få en kommentar til sagen fra Kurt Skare, men han sad i et langvarigt møde, oplyste Skare Meat Packers.

Tillidsrepræsentant Gunner Herman Straarup siger til TV Syd, at virksomhedens ledelse fortalte medarbejderne onsdag klokken 13, at slagterivirksomheden havde indgivet en konkursbegæring.