Sundhed: Et flertal af befolkningen går ind for at lovliggøre aktiv dødshjælp i Danmark. Det viser en ny, repræsentativ måling, som analyseinstituttet Bilendi har lavet for Avisen Danmark.

1000 repræsentativt udvalgte danskere er i slutningen af december 2022 blevet spurgt: "Mener du, at aktiv dødshjælp skal lovliggøres i Danmark?"

Her svarer 66 pct. "ja" - svarende til to ud af tre . 14 pct. er imod, og 20 pct. svarer "ved ikke".

Debatten om aktiv dødshjælp er blevet kickstartet efter DR's nylige dokumentar "På tirsdag skal jeg dø". Her følger vært Anders Lund Madsen den midaldrende smed Preben Nielsen, som med støtte fra sin familie tager til Belgien for at få aktiv dødshjælp. Preben Nielsen ønsker ikke at leve mere, da han er blevet lam i stort set hele kroppen efter en arbejdsulykke.  I dokumentaren kritiserer han, at det ikke er muligt at få aktiv dødshjælp i Danmark.

Blandt de 1000 personer, der har svaret i rundspørgen, har knap en fjerdedel set dokumentaren, viser svarene fra Bilendi.

Udsendelsen har også udløst et borgerforslag om at lovliggøre aktiv dødshjælp i Danmark. I skrivende stund har det 6182 underskrifter.

- Prebens sidste ord, inden han dør, er en appel til beslutningstagerne i Danmark om at legalisere aktiv dødshjælp, så andre i hans situation kan vælge at dø i eget land, lyder det i borgerforslaget.

Men sundhedspersonalet, der i givet fald skulle udføre aktiv dødshjælp, deler ikke samme holdning som flertallet af befolkningen.

Hos lægernes fagforening, Lægeforeningen, fortæller formand Camilla Rathcke, at langt de fleste læger er modstandere af aktiv dødshjælp.

- Det er ikke lægens rolle at tage livet af patienterne. Det er i vores optik en skadelig forandring af vores  sundhedsvæsen. Formålet med aktiv dødshjælp er at forårsage patientens død, og behandlingen er kun lykkes, hvis patienten dør. Dermed adskiller aktiv dødshjælp sig radikalt fra formålet med vores normale arbejde, siger hun.

Camilla Rathcke er også bekymret for, at der vil ske en glidebane, hvor rammerne for, hvem der kan få aktiv dødshjælp, vil blive udvidet mere og mere. Det er ifølge Camilla Rathcke sket i Holland, hvor aktiv dødshjælp har været lovligt siden 2002.

- Vi ser nu, at cirka hvert 20. dødsfald i Holland skyldes aktiv dødshjælp. Det er rigtig mange. Så hvis man som politiker siger ja til aktiv dødshjælp, siger man potentielt også ja til, at den her glidebane vil komme.

Camilla Rathcke peger på, at opbakningen til aktiv dødshjælp nok ville dale, hvis spørgsmålet i rundspørgen blev formuleret anderledes.

- Hvis man spurgte, om læger skal kunne udføre drab på begæring fra de patienter, der gerne vil have det, så ville svarene nok se anderledes ud, mener hun.

Også sygeplejerskerne er imod lovliggørelsen af aktiv dødshjælp, fortæller formand for Sygeplejeetisk Råd, Anne Bendix Andersen, som også er forsker i sygepleje ved VIA University College.

Anne Bendix Andersen mener, at det er vigtigt at have fokus på, at indførelsen af aktiv dødshjælp kan skabe et usagt forventningspres.

- I et samfund som vores kan man meget let komme til at føle sig tilovers. Vi skal gøre os nogle meget alvorlige overvejelser om, hvorvidt der med en indførelse af aktiv dødshjælp vil kunne opstå et slags indforstået krav om, at man skal sige ja til aktiv dødshjælp, så man ikke bliver en byrde for samfundet.

- Så kan vi alle sammen sige, at det aldrig vil ske, for det bestemmer man jo selv. Men vi ved jo, at vores beslutninger påvirkes rigtig meget af samfundet omkring os, siger hun.

Anne Bendix Andersen påpeger også, at sundhedsvæsenet og kommunernes hjælp til handicappede aktuelt er under pres af bl.a. medarbejdermangel og det stigende antal ældre i befolkningen.

Hun henviser bl.a. til TV 2-dokumentaren ”Plejehjemmene bag facaden” fra 2020, hvor seerne via skjulte optagelser fik indblik i situationer, som eksperter betegnede som plejesvigt.

Eksempelvis hang en ældre beboer ved navn Else Marie Larsen i en lift i længere tid under store smerter, mens personalet forsøgte at få hende til at komme af med afføring.

- De fleste har set noget i fjernsynet eller læst noget, det skræmmer dem, og det har meget stor styrke, tror jeg. Hvis det er det, man frygter som menneske, og som gør, at man hellere selv vil bestemme, hvornår man kommer herfra, så har vores samfund et problem.

- Jeg tror, det er en del af årsagen til, hvorfor 66 pct. går ind for det. At man simpelthen er bange for, hvordan enden bliver på det hele, og at man hellere selv vil kunne bestemme, hvornår man dør, end at opleve noget så uværdigt, siger Anne Bendix Andersen.

Som Avisen Danmark tidligere har skrevet, er aktiv dødshjælp forbundet med en række etiske dilemmaer. Etisk Råds formand, Leif Vestergaard Pedersen, er imod indførelsen, mens Klemens Kappel, som er filosof, læge og professor ved Københavns Universitet, argumenterer for, at det bør indføres af hensyn til den enkeltes selvbestemmelsesret.

Blandt politikerne på Christiansborg er der også delte meninger. Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF, kan se sagen fra begge sider og mener ikke, at det er en debat, hvor "man bare kan sige for eller imod".

Kirsten Normann Andersen fortæller, at hun har set flere afsnit af DR-dokumentaren "På tirsdag skal jeg dø", og det har gjort indtryk. Men det er svært at sætte en grænse for, hvem der skal få aktiv dødshjælp, mener hun.

- Vi bevæger os ud i en kollektiv beslutning om, hvad er et godt liv. Det rammer også dem, vi udpeger, så det kan opfattes sådan, at vi mener, de har et dårligt liv.

- Og kan man føle sig presset til det, fordi man føler, at man er en belastning? Hvis man f.eks. har brug for omfattende støtte, hjælp og pleje?

Dertil peger SF-ordføreren ligesom Lægeforeningen på, at sundhedspersonale normalt arbejder for at redde liv, men ved aktivt dødshjælp skal de arbejde for det modsatte. Et kæmpe dilemma, siger hun.

- Der er så mange dilemmaer forbundet med det. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at have de her drøftelser og når frem en fælles forståelse for, hvordan vi svarer på de etiske spørgsmål, siger Kirsten Normann Andersen.

Jens Henrik Thulesen Dahl, sundhedsordfører fra Danmarksdemokraterne, mener ikke, at Danmark skal lovliggøre aktiv dødshjælp.

- Jeg mener, at de regler og rammer, vi har i dag, er, som de skal være, siger han.

Danmark tillader såkaldt passiv dødshjælp, hvor døende kan få lindrende behandling til at dæmpe smerter og uro i den sidste tid. Det kan eksempelvis være en høj dosis morfin, der afhjælper smerter, selvom det kan have som bivirkning, at døden fremskyndes.

- I og med, at vi har den måde at håndtere det på, mener jeg ikke, vi skal gå over og tilbyde aktiv dødshjælp. Der er mange dilemmaer i aktiv dødshjælp, som jeg ikke synes, vi skal ud af. Hvem er det, der kan bede om det? Hvordan sikrer vi, at det er noget, man reelt vil? Hvem skal gøre det?

Han kan godt forstå, hvis man i forskellige situationer kan føle, at det var bedre ikke at leve mere, siger han.

- Det kan være, at man har en sygdom og nogle begrænsninger, der gør det svært. Men jeg synes bare ikke, at det begrunder, at man skal have ret til at sige, at så skal I slå mig ihjel.

Der er jo et flertal af danskerne, der ønsker at indføre aktiv dødshjælp. Skal politikerne ikke lytte til dem?

- Vi skal træffe de beslutninger, som vi som politikere synes er rigtige. Selvfølgelig lytter man også til, hvad befolkningen siger. Men der er rigtig mange etiske spørgsmål i det her, som aldrig vil kunne være indeholdt i en meningsmåling, siger han.

Avisen Danmark har forsøgt at få en kommentar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) uden held.

Grænsekontrol: Før valget var Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen klar i spyttet, da det gjaldt Danmarks grænsekontrol.

- Ja, jeg indførte den selv, men i en helt anden situation. Men lige nu og her skydes der gråspurve med kanoner, og det giver alt for meget bøvl i grænselandet, udtalte Lars Løkke Rasmussen til Politiken den 23. oktober sidste år.

Det var dog ikke helt på linje med for eksempel Socialdemokratiet. Her fastholdt man ønsket om at bevare grænsekontrollen med henvisning til Danmarks sikkerhed.

- Militante islamister og organiserede kriminelle udgør fortsat en betydelig trussel mod vores offentlige orden og interne sikkerhed, lød det fra daværende justitsminister Matias Tesfaye (S).

I regeringsgrundlaget er grænsekontrollen nævnt med en enkelt sætning. Der står, at regeringen vil bede relevante myndigheder vurdere, om grænsekontrollen kan "gøres smidigere for pendlere."

Avisen Danmark ville gerne have spurgt Lars Løkke Rasmussen, hvorvidt han mener, at det er tilstrækkeligt at få myndighederne til at vurdere, om kontrollen kan gøres smidigere for pendlerne, da han før valget mente, at Danmark stod i en ”helt anden situation” end dengang grænsekontrollen blev indført? Og om han fortsat mener, at den nuværende grænsekontrol er ”at skyde gråspurve med kanoner”?

Men Lars Løkke Rasmussen ønsker ikke at stille op til et interview eller svare skriftligt på spørgsmålene. Det oplyser Udenrigsministeriet.

Ministeriet forklarer, at Lars Løkke Rasmussen nu indgår i en regering, og her er det justitsministeren, der skal redegøre for grænsekontrollen.

Avisen Danmark har spurgt justitsminister Peter Hummelgaard (S), om hvad han mener om Lars Løkke Rasmussens udtalelser. Her påpeger ministeren, at genindførelsen af grænsekontrollen var den rigtige beslutning.

- Det er dog samtidig vigtigt for regeringen, at kontrollen med vores grænser tilrettelægges så hensigtsmæssigt og smidigt som muligt og ikke skaber unødig gene for den enkelte borger, lyder det fra Peter Hummelgaard i et skriftligt svar.

En anden der også var kritisk over for grænsekontrollen før regeringsdannelsen, var Christoffer Aagaard Melson (V), der er valgt i Sydjyllands Storkreds. Han kaldte dengang situationen for ”totalt uholdbart”.

- Jeg tror, vores politifolk vil mene, at ressourcerne kunne bruges på en mere fornuftig måde. Jeg synes, generne er for store i forhold til, hvad vi får ud af det. Generelt synes jeg ikke, at grænsekontrol er en god ting. Vi må kunne gøre det smartere, sagde Christoffer Aagaard Melson dengang til Avisen Danmark.

I dag mener han dog, at der er blevet lyttet til ham og de andre kritiske røster i debatten.

Mener du stadig, at grænsekontrollen er totalt uholdbar?

- Jeg vil sige det på den måde, at jeg er glad for, at det er blevet adresseret i regeringsgrundlaget. Der står, at der skal findes nogle løsninger, der gør livet lettere for i hvert fald pendlerne.

Men mener du, at der er behov for en grænsekontrol, som situationen er i dag?

- Jeg anerkender, at der er fordele ved en grænsekontrol. Jeg sagde dengang, at generne oversteg fordelene, men nu må vi se, hvad justitsministeren rent faktisk spiller ud med. Men jeg håber, det finder en bedre balance.

Du sagde dengang, at grænsekontrollen var totalt uholdbar, og den burde droppes. Nu ønsker regeringen ”at få myndigheder til at vurdere, om det kan gøres smidigere for pendlere”. Mener du, at du er blevet hørt?

- Jeg tror, det var noget strammet det, som jeg sagde dengang. Jeg sagde ikke, at der aldrig nogensinde måtte være en grænsekontrol. Men måden, det fungerede på dengang, var uholdbar, og derfor gik vi til valg på, at det skulle gøres smartere, siger Christoffer Aagaard Melson.

En af de største kritikere af den nuværende grænsekontrol er Torsten Gejl fra Alternativet. Han har derfor stillet spørgsmål til Justitsministeren, om den midlertidige grænsekontrol forsat er den rigtig løsning til at forhindre organiseret kriminalitet og international terrorisme.

- Størstedelen af de lokale hader grænsekontrollen, den forhindrer handel, familiesamvær og besværliggør uddannelse. Det er som en kløft i vores samfund, siger Torsten Gejl.

Og ifølge Torsten Gejl er tiden løbet fra den midlertidige grænsekontrol.

- Jeg kan ikke komme i tanke om et eneste tilfælde, hvor det er grænsekontrollen, der har været den direkte årsag til, at vi har forhindret terrorangreb eller stoppet organiseret kriminalitet. Når vi snakker om terror eller organiseret kriminalitet, er det som regel troværdige efterretninger og politiarbejde over grænserne, siger Torsten Gejl.

Tal fra politiet viser, at der i perioden 1. januar 2019 til 31. juli 2022 er blev foretaget 32.207 afvisninger ved grænserne. Langt størstedelen er dog sket som følge af de skærpede indrejserestriktioner under coronaepidemien.

Samtidig har grænsekontrollen ført til 9499 sigtelser og 1197 beslaglæggelser af våben. I 2022 kostede grænsekontrollen cirka 207 millioner kroner. Det oplyser Rigspolitiet.

Tanken er god. Slip for køen ved kassen, de andre kunders uopdragne børn og besværet med at slæbe køkkenruller og havregryn ud i bilen og op ad trapperne derhjemme.

Online-supermarkederne har klare fordele og er blevet varslet en gylden fremtid. Men fremtiden lader i så fald vente på sig, for lige nu er det bestemt ikke sjovt at drive en digital købmandsbutik.

Pioneren på området, Nemlig.com, fremlagde i sidste uge sit seneste årsregnskab, og det var dyster læsning. Danskerne vender pludselig ryggen til onlinesupermarkedet, der i det seneste år oplevede et fald i salget på 22 procent til 2,5 milliarder kroner.

Året forinden var ganske vist et coronaår, hvor nethandlen fik masser af medvind. Men det ændrer ikke på, at de flotte væksttal er et overstået kapitel for den gryende industri. I august måtte de ansatte på Nemlig.com’s hovedkontor igennem en fyringsrunde, for nu handler det om at skære omkostninger væk.

Dagbladet Børsen har opgjort, at Nemlig.com siden starten i 2010 har lidt tab på i alt 549 millioner kroner. Virksomhedens hovedaktionær, Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen, købte sig ind i 2014 og har siden postet 734 millioner kroner i virksomheden.

Man forstår, hvis hans tålmodighed med Nemlig.com har en udløbsdato.

Selvom onlinesupermarkederne får megen opmærksomhed, fylder de forsvindende lidt i Danmark, hvor der sælges dagligvarer for over 100 milliarder kroner om året.

Analysefirmaet Retail Institute Scandinavia anslår onlinesalget af dagligvarer til blot fem milliarder kroner i 2022. Her er store aktører inden for måltidskasser som Aarstiderne.com og Skagenfood endda regnet med.

Nemlig.com’s store rival, Coop, der begyndte at levere dagligvarer ud til kunderne i 2019, har det heller ikke nemt. Senest er der lukket for udbringning af dagligvarer i weekenden som et sikkert tegn på, at økonomien er stram. Koncernen har heller ikke lagt skjul på, at onlinesalget af de typiske supermarkedsprodukter er vigende.

I stedet kigger forbrugerne mod discountbutikkerne for at få den inflationsramte pengepung til at række længst muligt.

Det gør situationen svær for onlinesupermarkederne, der slet ikke sælger nok varer til at opnå stordriftsfordele og være konkurrencedygtige på prisen - og ovenikøbet skal betale for chauffører og varebiler, der kører varerne helt ud til kundernes hoveddør.

Løsningen? Kunder, der ikke orker at trække indkøbsvognen igennem et menneskefyldt supermarked, kan vælge den gyldne mellemvej. Både Bilka og Coop tilbyder bestilling af varer på nettet, som man bagefter henter i sit nærmeste varehus.

Rema 1000 har udviklet sit eget koncept, Vigo, hvor kunderne kan købe ind for naboen ved hjælp af en it-platform, som discountkæden stiller til rådighed.

Kæderne strør ikke om sig med tal, men det ser ud til, at kunderne er glade for disse muligheder. For butikkerne er gevinsten oplagt, fordi en markant omkostning trækkes ud af regnestykket:

Det virker nemlig til, at jo større succes, onlinesupermarkederne får, jo sværere har de ved at tjene penge på grund af fragtomkostningerne. Her har Nemlig.com et problem, fordi virksomheden ikke har lokale adresser, hvor kunderne selv kan hente deres varer.

Spørgsmålet er, om vinden vender igen, når inflation og renter falder til ro. Eller om udbringning af æg og mælk fra starten var en dårlig idé. Svaret kender vi ikke endnu.

Man siger, at folk typisk overvurderer tempoet, hvor nye digitale idéer vinder frem. Men undervurderer effekten på den lange bane.

Det kan forklare, at Anders Holch Povlsen holder fast i Nemlig.com, og at Coop og Salling Group ikke tør overlade det tvivlsomme marked til en opkomling på deres egen hjemmebane.

Med de galoperende prisstigninger er lysten til at få skiftet gassen ud med andre varmekilder forsat stor.

Det konstaterer det nationale gasdistributionsselskab Evida.

Mandag genåbnede regeringen den pulje, man kan søge, så man undgår at betale det ellers normale gebyr ved afkobling af gasforsyningen. Det svinger i forhold til, hvor i landet man bor, men er typisk på omkring 8000 kroner.

Der har været pres på henvendelserne  lige siden. I alt 36.000 har været i kø hos Evida fra mandag kl. 10 til onsdag eftermiddag.

Ikke alle henvendelser har haft gasafkobling som formål, men af dem, der er kommet igennem og er blevet behandlet, har 5.500 gaskunder søgt, og blevet godkendt til, tilskud til at blive koblet gratis fra gasforsyningen, oplyser Evida, der har registreret i alt 347.000 gaskunder.

Det er med andre ord kun en brøkdel, der får adgang til støtteordningen. Men det er ikke for sent. I år er der afsat en pulje på i alt 100 millioner kroner, så  der er - opgjort onsdag ved 14-tiden - stadig 7000 kunder, der kan få støtte og slippe gratis af med gassen.

Sidste år var den samlede støttepulje på 186 millioner kroner. Den blev opbrugt, hvorved den kom omkring 23.000 nu tidligere gaskunder til gavn.

Ifølge energistyrelsen omfatter  afkoblingsordningen private husholdninger og udlejere med udlejningsboliger, der ud fra det seneste aflæsningsår har et årligt forbrug  på mellem 100 og 6000 kubikmeter gas.

Gebyrfritaglesen tildeles efter først-til-mølle-princippet. Når puljen er opbrugt er der ikke mere at komme efter. Du kan læse mere om afkoblingsmulighederne på Evidas hjemmeside.