Politik: Fredag aften står menuen på en stor steak og et godt glas rødvin sammen med hustruen. Vel og mærke efter Lars Boje Mathiesen har været i Leos Legeland med den mindste.

Han skal nemlig fejre, at han bliver Nye Borgerliges nye formand.

- Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kan løse den opgave. Jeg kommer i hvert fald til at gøre alt hvad jeg kan og arbejde solen sort, fortæller han.

Formandsskiftet medfører ikke nogen revolution af partiet, forsikrer han. Der skal bygges videre på det fundament som stifterne Pernille Vermund og Peter Seier har bygget.

- Vi har en unik position i dansk politik, hvor vi kombinerer en ægte borgerlig økonomisk politik med en værdipolitik og en udlændingepolitik, der passer på Danmark. Og der er det kun Nye Borgerlige, der har den politik i Danmark, siger Lars Boje Mathiesen.

Partiet vil være tydeligt i opposition til regeringen, når det gælder de grundlæggende demokratiske rettigheder. Og særligt Jakob Ellemann-Jensen skal ikke regne med, at han kommer tilbage i varmen hos Nye Borgerlige lige foreløbigt.

- Jeg har ikke tillid til manden. Han har lavet det nok største løftebrud i nyere tid i dansk politik ved at pege på Mette Frederiksen og droppe advokatvurderingen af hende. Alene fordi han kunne se ministerbiler i horisonten, siger Lars Boje Mathiesen.

Som formand ønsker Lars Boje Mathiesen at sætte fokus på særligt to politikområder. Det ene er udlændingepolitik.

- Situation er stadig den samme, ja den er faktisk blevet forværret. Og selvom de politiske magthavere synes, at det er belejligt ikke at snakke om det, så opleverne danskerne stadig konsekvenserne af indvandringen, siger Lars Boje Mathiesen.

Mange partier vil føre en stram udlændingepolitik, det gælder også den nuværende regering, mener du virkelig, at magthaverne ikke vil snakke om udlændingepolitik?

- Men det er et falsum. Der er jo intet i den realførte politik, som er en stramning. Jeg forstår godt den forblommede retorik, men det er ren manipulation af borgerne. Det er noget, man har gjort for at manipulere borgerne til at tro, at man rent faktisk håndterer de her ting, siger han og forsætter:

- Kan du give mig tre eksempler på, hvor man rent faktisk har strammet og gjort noget ved lovgivningen under Mette Frederiksen som statsminister i den seneste regering? Nej, det kan du ikke, for der er ingen eksempler på det. Det er noget som medierne og de politiske kommentatorer desværre har købt fortællingen om. Det er godt spin fra regeringen, men det gør det ikke sandt.

Udover udlændingepolitikken så vil et andet fokusområde for Nye Borgerlige være familiepolitik.

Ifølge Lars Boje Mathiesen så har danskerne fået et usundt afhængighedsforhold til staten, hvor borgerne bliver umyndiggjort og gjort til klienter. Derfor har han opfundet et nyt begreb, der hedder ”lommepengesamfund.”

- Borgerne bliver tvunget af politikerne til at aflevere så mange af deres penge, at de får behov for tilskud og alt muligt andet for at overhovedet kunne betale de høje skatter til staten. Det er jo et forrykt og vanvittigt system, siger han.

Han mener, at skattepolitik er familiepolitik. Fordi økonomi har stor betydning for hverdagslivet hos familierne.

- En ganske almindelig børnefamilie har svært ved at få tingene til at hænge sammen, hvis ikke begge forældre arbejder fuldtid. Det gør, at man får en fortravlet hverdag. Der skal vi have ambitionen om at gøre det bedre, mener han.

Da Venstre gik i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne var det en noget forslået blå blok, der var tilbage.

Dansk Folkeparti havde kun lige klaret skærene. Konservative faldt fuldstændig sammen under valgkampen, og hos Nye Borgerlige var fremgangen langt mindre, end man håbede på.

Men ifølge Lars Bøje Mathiesen kan det vise sig at blive en fordel for blå blok, at Jakob Ellemann-Jensen nu har forladt blå blok.

- Man har fået skilt fårene fra bukkene. Jakob Ellemann var ofte en sten i skoen i forhold til at få en reel blå blok og et samarbejde kørende. Nu har han meldt klart ud, at han ikke er en del af det borgerlige Danmark, siger Lars Boje Mathiesen og uddyber:

- Det synes jeg i bund og grund er befriende. Fordi så kan danskerne se det, som vi andre har oplevet på egen hånd. At nogle gange var det svært med Venstre, fordi de reelt set hellere ville være Socialdemokratiet, siger den kommende formand af Nye Borgerlige.

Lars Boje Mathiesen afviser dog ikke Venstre som parti, men han afviser, at det kan lade sig gøre med Jakob Ellemann-Jensen som partiformand.

Men han vil ikke selv pege på en anden statsministerkandidat som alternativ.

- Jeg ønsker et endnu tættere samarbejde mellem de borgerlige partier, og derfor glæder jeg mig til at sætte mig ned og tale konstruktivt med dem alle sammen. Men det er for tidligt at pege på en statsministerkandidat.

Kriminal: Kriminalforsorgen erkender nu, at der er sket "alvorlige fejl" i forbindelse med tildelingen af fængselsudgang i december til den 35-årige formodede gerningsmand bag et knivdrab på en 26-årig mand i Kolding nytårsnat.

Det oplyser Kriminalforsorgen i en pressemeddelelse fredag.

En intern redegørelse i Direktoratet for Kriminalforsorgen peger således på, at der er begået alvorlige fejl i den konkrete sagsbehandling vedrørende den indsatte, hvor vurderinger i sagen ikke er blevet foretaget i overensstemmelse med gældende regler og praksis, lyder det.

Af hensyn til tavshedspligten i drabssagen fra Kolding kan Kriminalforsorgen ikke gå i detaljer omkring de specifikke fejl, der er sket.

- Drabet i Kolding nytårsnat er en dybt ulykkelig sag, som politiet nu efterforsker. Kriminalforsorgen har som offentlig myndighed tavshedspligt, og vi kan derfor ikke udtale os yderligere om den konkrete sag. Vi har efter en nærmere gennemgang af sagen konstateret, at der er begået alvorlige fejl i sagsbehandlingen, der vedrører den indsatte, som nu er sigtet for manddrab, fremgår det af Kriminalforsorgens pressemeddelelse.

Når Kriminalforsorgen giver udgangstilladelse til indsatte, så har beslutningen generelt rod i, at der er et godkendt udgangsformål - eksempelvis for at besøge nærtstående personer, at der ikke skønnes at være risiko for misbrug af udgangstilladelsen, og at hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod udgang.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen fra Kriminalforsorgen om fejlene får konsekvenser for de implicerede medarbejdere.

Den 35-årige mand er sigtet for at have stukket en 26-årig mand  flere gange i ryggen med en kniv ved Borchs Gård i Kolding omkring klokken 05 nytårsnat. Knivstikkene var så alvorlige, at den unge mand kort efter afgik ved døden på Kolding Sygehus.

Erkendelsen fra Kriminalforsorgen kommer i kølvandet på, at JydskeVestkysten dagen efter knivdrabet kunne fortælle, at den 35-årige formodede gerningsmand var på fri fod, selvom han i oktober blev idømt ét år og otte måneders fængsel for personfarlig kriminalitet.

Her blev han dømt for at have frihedsberøvet en kvinde i syv en halv time i en lejlighed i Kolding, hvor han også udsatte hende for vold og trusler.

Og i november blev han dømt i en sag, der blandt andet handlede om fangeflugt i 2017 fra fængslet i Sdr. Omme. Det er i øvrigt samme fængsel, som Radio4 kunne fortælle, at den 35-årige mand i december fik lovlig udgang fra.

Sagen fik retsordførerne for Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti, Karina Lorentzen Dehnhardt og Peter Kofod, til at stille sig undrende overfor, at manden fik udgang, og om der overhovedet er lavet en sikkerhedsvurdering af ham, inden han fik lov at forlade Sdr. Omme Fængsel.

Derfor har de bedt justitsminister Peter Hummelgaard (S) om at redegøre for sagen, men ministeren har til JydskeVestkystens kendskab endnu ikke svaret på spørgsmålene.

Kriminalforsorgen vil nu på baggrund af den konkrete sag iværksætte en række tiltag, der skal minimere risikoen for lignende episoder.

Kød: Slagterikoncernen Skare er lige nu midt i en mediestorm, efter Fødevarestyrelsens Rejsehold i december var på kontrolbesøg hos virksomhedens hovedsæde i Vejen.

Besøgene førte til skarp kritik, og Fødevarestyrelsen besluttede at melde virksomheden til politiet for tre overtrædelser af reglerne: Medarbejderne fra Fødevarestyrelsen måtte vente 32 minutter på at blive lukket ind, italiensk kød var  mærket som tysk, og der manglede sporbarhed på 250 ton kød på frost.

Fødevarestyrelsen og Skare Meat Packers så mildest talt meget forskelligt på situationen, og sagen nærmest eksploderede på de sociale medier. Ikke så meget på grund af de ting, som Fødevarestyrelsen havde påpeget, men fordi det i kontrollen kom frem, at de 250 ton kød på frost, som Fødevarestyrelsen beslaglagde, var mellem fem og 13 år gammelt.

Det er blandt andet kommet frem, at tonen mellem parterne har været hård, en advokat har været ind over, og der har været trusler om at tilkalde politiet i forbindelse med kontrolbesøgene.

Efterfølgende inviterede virksomheden Fødevarestyrelsen til dialogmøde, der blev holdt i mandags.

- Det vigtigste, der kom ud af mødet, var, at vi fik snakket sammen og set hinanden i øjnene i stedet for, at vi diskuterede kontrollen gennem pressen, siger Michael Rosenmark, der er chef for Fødevarestyrelsens Rejsehold.

Også ejerleder Kurt Skare er glad for mødet.

- Vi fik ryddet de misforståelser af vejen, der var opstået i forbindelse med, at kontrollørerne skulle ind på virksomheden, siger Kurt Skare.

I en aktindsigt i referatet fra mødet mellem Fødevarestyrelsen og Skare Meat Packers står blandt andet:

- Virksomheden præciserede, at den ikke havde haft intentioner om at hindre myndighederne i at komme ind på fabrikken, men at ventetiden udelukkende skyldtes, at man havde afventet, at de medarbejdere, som sædvanligvis tager sig af kontrolbesøg, skulle komme retur på virksomheden. Virksomheden beklagede, hvis det kunne opfattes anderledes. Virksomheden oplyste, at baggrund for denne procedure skyldes skrappe kundekrav til sikkerhed. Procedurerne bliver tilpasset med det samme..."

Det betyder, at Fødevarekontrollen nu straks får adgang til virksomheden ved kontrolbesøg.

Efter den negative omtale i medierne, har virksomhedens produktion kørt for nedsat kraft.

- Vi prøver at skrue produktionen mest muligt ned indtil videre, og vil ikke tage mere kød ind, end vi er sikre på at kunne komme af med. Vi er under halvdelen af det normale. Vores mål, hvis det overhovedet er muligt, er at komme tilbage til normal drift. Det kan vi ikke lige nu med alle de verserende skriverier, siger Kurt Skare.

På slagterivirksomheden i Vejen plejer 350 medarbejdere at være i sving.

- Lige nu er vores fokus dog på at få fundet løsninger, så situationen ikke trappes op.

Skare Meat Packers har fået en frist frem til den 1. februar til at indsende sporbarheds-dokumentation for de 250 ton kød på frost. Hvis man ikke kan spore, hvor kødet kommer fra, så må kødet ikke bruges til hverken mennesker eller dyr.

Typisk bruges fakturaer til at dokumentere sporbarhed, men på virksomheden gemmer man ikke fakturaer, der er mere end fem år gamle.

- På mødet i mandags præsenterede vi andre modeller for sporbarhed, som vi sender som dokumentationen til Fødevarestyrelsen inden for den aftalte tidsfrist. Det er kort og godt ordrebekræftelser, vi vil sende ind, fortæller Kurt Skare.

Avisen Danmark har spurgt begge parter, om der er noget i sagen, de har fortrudt.

Michael Rosenmark kan ikke komme på noget.

- Vi har reageret på en anmeldelse og udført en kontrol. Og jeg tænker, at hvis vi skulle lave den i morgen, så ville vi lave samme plan og gøre det på samme måde, siger chefen for Fødevarestyrelsens Rejsehold.

Kurt Skare har erkendt, at virksomheden i fremtiden straks skal lukke kontrollen ind, og at der er skete en menneskelig fejl, da italiensk kød blev mærket som tysk.

- Men der har på intet tidspunkt været bemærkninger til fødevaresikkerheden. Vi må sige, at vi er blevet udsat for bearbejdning af stærke kræfter, som vi ikke har været dygtige nok til at håndtere. Og det må vi se at blive bedre til, så der er mere kontrol over tingene, og vi undgår at de løber løbsk. De stærke kræfter er mediestormen, hvor vi godt kunne ønske os, at fakta var mere i fokus, siger Kurt Skare.