Der var engang, Liberal Alliance var partiet, alle flokkedes om. Det er det igen nu, men der var også engang. Det var dengang, partiet brugte sin position i dansk politik til at blamere sig så godt og grundigt, at det var rent held, at det overhovedet overlevede.

Det var Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll-Billes Liberal Alliance. Og det er det Liberal Alliance, Ammitzbøll-Bille netop har skrevet en bog om. Den hedder "Insider - fire år med Løkke" og foregår i årene 2015-2019.

Ammitzbøll-Bille, der i dag er ude af Folketinget og Liberal Alliance, er for en kort stund tilbage på Christiansborg. Han sidder i en sofa i bunden af Provianthuset, hvor han for få måneder siden havde kontor en etage længere oppe som marginaliseret løsgænger, og taler om sin bog.

Vi taler om, hvordan det egentlig gik, da han var en stor mand, økonomi- og indenrigsminister, og Liberal Alliance var et regeringsparti.

Ammitzbøll-Bille sammenligner situationen med SF's regeringsflop i valgperioden, der gik forud.

- For SF gik det jo ad h... til at sidde i regering. Det er der så nok nogle, der vil mene, at det også gjorde for os. Det er egentlig utroligt, at jeg stadig er så politikeragtig, at jeg er nødt til at formulere det på den måde.

Er vi enige om, at det mener du også?

- At hvad?

At det gik ad h... til for jer at sidde i regering?

- Hvis det var gået godt, havde vi jo nok fået mere end blot fire mandater ved valget i 2019.

Kan du sige ordene: "Det gik ad h... til for os at sidde i regering"?

- Nej. Måske engang når vi er to gamle mænd, der sidder og kigger ud over havnen og taler om, hvor sjovt det var i gamle dage ...

Simon Emil Ammitzbøll-Bille skriver det med andre ord i bogen:

"Slaget er tabt, allerede inden der er truttet til angreb. Jeg kommer til at tænke på min højtelskede falske tante Clara (som altid sagde, red.): - De ville noget mægtigt, de ville noget stort, men så kom der et vindpust, og så blev det til ... smør."

Det var dengang, Dansk Folkeparti var et kæmpe parti. Da Lars Løkke Rasmussen var statsminister og formand for Venstre. Da Kristian Thulesen Dahl kunne gå på vandet, og Socialdemokratiet kun lige var gået i gang med at pille glansen af ham.

Nu kan det nærmest virke forhistorisk. Men hvis man vil forstå, hvordan dansk politik endte i den situation, at Socialdemokratiet og Venstre er blevet bedste venner og regeringspartnere, og Lars Løkke Rasmussen ikke længere er venstremand, men udenrigsminister under Mette Frederiksen og formand for Moderaterne, så er det bogen, man skal læse.

Det er bogen om, hvordan kimen til en flertalsregering hen over midten blev lagt. En ublufærdig og dybest set selvudleverende bog om, hvordan Simon Emil Ammitzbøll-Bille ikke bare var vidne til, men en af hovedaktørerne i det sammenbrud i blå blok, der endte med at sende Venstre i armene på Socialdemokratiet og skabte Moderaterne.

Bogen har undertitlen "Fire år med Løkke". Hovedtitlen, "Insider", rammer bedre, fordi bogen er et unikt blik ind bag facaden. En konkret og enestående beskrivelse af hvordan politik bliver til i lukkede rum.

Man får ikke meget at vide, om Lars Løkke Rasmussen, man ikke vidste i forvejen. Men man får meget at vide om opsvulmede egoer og punkterede balloner hos Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Hvorfor dette fokus på Lars Løkke i titlen?

- Fordi han var det altdominerende omdrejningspunkt i den periode, jeg beskriver. Han var statsminister i de fire år. Han var den sol, planeterne drejede sig omkring. Men først og fremmest er det en bog, der giver mulighed for at komme ind der, hvor man normalt ikke har adgang. Et tæt blik på hvordan politik blev udformet i toppen af dansk politik i de år, hvor der var borgerligt flertal. Et nærbillede af sammenbruddet i det borgerlige Danmark.

Jeg læser den som historien om, hvorfor det blev relevant at tale om en midterregering.

- Jamen, det er det da på alle måder. Personligt er jeg heller ikke ked af, at vi har fået en midterregering forstået på den måde, at det borgerlige Danmark stadig er uregerligt.

- Anders Samuelsen og jeg truede os ind i Lars Løkkes regering, kom ridende som to Klods Hans'er på vores gedebukke, og så viste det sig, at magtspillet var lidt vildere, end vi havde forestillet os. Vi havde troet, at vi kunne være lidt frækkere. Jeg prøver at udstille både, når jeg gjorde noget godt, og når jeg gjorde noget skidt.

Det var Lars Løkke Rasmussen, der i valgkampen i 2019 åbnede ballet for alvor i forhold til at tale om regering over midten. I frustration over at have oplevet Liberal Alliance som regeringspartner i konstant konflikt med regeringens støtteparti Dansk Folkeparti.

Forud havde LA gjort sig selv til et enkeltsagsparti, hvor det sad oppe i et træ og forlangte topskattelettelser af Venstres etpartiregering. Så buldrede det ned af træet og byttede enkeltsagen ud med regeringsdeltagelse, men enkeltsagen vendte tilbage igen - i bogen virker det nærmest som drevet af naturkræfter - selv om partiet var kommet i regering.

Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl havde så til gengæld gjort det til et projekt, at Liberal Alliance ikke skulle få den mindste topskattesejr - måske fordi Thulesen Dahl alt for godt huskede LA's rødder i Ny Alliance, der i sin essens var en fuckfinger til DF. Måske fordi Thulesen Dahl følte, LA havde stjålet DF's torden. Ingen ved det rigtigt, ikke engang Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der arkiverer Thulesen Dahls modvilje i kategorien "mindreværd".

Liberal Alliance opgav at løse konflikten med DF, selv om det burde have være tydeligt for selv et barn, at det var umuligt for en regering at blive en succes, når det enlige støtteparti kun havde sabotage i øjnene, når det kiggede på en.

Bogens bedste eksempel på opgivelsen er Anders Samuelsens argument for at tage udenrigsministerposten. Ammitzbøll-Bille citerer Samuelsen for at sige:

"Så slipper jeg for at have noget som helst med Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl at gøre. Kan du ikke se det?"

Det var et argument. Men næppe et godt argument. Resultatet blev i hvert fald ikke godt. Og det kørte op i en legendarisk spids under finanslovsforhandlingerne i 2017, som endte med, at LA truede med ikke at stemme for sin egen finanslov, hvis ikke Thulesen Dahl accepterede en skatteaftale med topskattelettelser.

LA tabte kyllingeræset og faldt igen ned gennem grenene på det høje træ efter at have truet med at træde ud af regeringen og udløse valg. Samuelsen traf den selvydmygende beslutning om overgivelse, Ammitzbøll-Bille accepterede apatisk, opgivende og desillusioneret. Og LA fortsatte regeringsperioden som et impotent parti.

Her skifter bogen tone. Ammitzbøll-Billes desillusion sitrer ud gennem linjerne, når den ikke beskrives kontant og konkret:

"Vi har formel magt, vi har et apparat, tager til Statsråd og ministermøder, har bil med chauffør, men gennemfører stort set andres politik."

Og efter endnu et nederlag til DF:

"Evnerne rækker ikke. Eller måske har vi bare overtræk på goodwill-kontoen. Vi taber i hvert fald igen."

Efter udstillingen af jeres kollaps, virker du apatisk og udbrændt. Var det sådan, du havde det?

- På mange måder. Fra jeg blev inviteret ind i Liberal Alliance i sommeren 2009 frem til sammenbruddet, var det én lang fest. Politik på første klasse med fremgang og succes. Det var sjovt. Og så kom den skæbneagtige beslutning.

- Derefter blev det altså lidt svært at møde ind i ministerkontoret og skulle sidde i koordinationsudvalgsmøder med V og K og forhandlinger med DF og andre partier. De sad jo og tænkte, at vi var nogle amatører og noget meget værre end det. At vi var mere impotente, end det var fysisk muligt. Og jeg mødte et parti fyldt af mennesker, der synes, vi var nogle idioter og forrædere inde på Christiansborg.

Ammitzbøll-Bille får et ildebefindende under et pressemøde. Hjertebanken. Han ved ikke, hvor han er, og hvad der bliver talt om. Han tror, han skal falde om for rullende kameraer. Lykkedes med at humpe sig igennem det.

- Jeg gik faktisk og var ualmindelig deprimeret.

Tænker du, at du havde en depression?

- Jeg havde i hvert fald stress. Jeg har overvejet hvor tæt, jeg kan have været på en depression. Det hjalp mig meget, at jeg gik til psykolog efter valgnederlaget i 2019 for at få styr på tingene igen. I dag er jeg et andet og bedre sted. På en måde har det også været terapeutisk for mig at skrive bogen.

Kristian Thulesen Dahl er skurken i bogen. Lars Løkke Rasmussen er også lidt skurk, lige som Claus Hjorth Frederiksen er lidt skurk. Det handler mest om, at de to daværende venstrespidser var bedre til at håndtere irrationalitet fra DF end fra LA.

Hvad tænker du egentlig i dag - var det DF, der ødelagde det for jer? Var det Lars Løkke? Var det jer selv?

- Det er jo en kombination. Jeg tror ikke, man kan sige det på den måde.

Kan det handle om det samme, som når du ikke kan udtale ordene "det gik ad h... til for os" - at de andre partier efter sammenbruddet ikke bare tænkte, at I var nogle amatører, men at de nu vidste, I var nogle amatører?

- Der synes jeg, du strækker den for langt. Jeg påtager mig til fulde de fejl, jeg har begået, men især samspillet med Kristian Thulesen Dahl gjorde det sværere og værre for os.

- Men selvfølgelig var der også den dynamik med, at vi i LA fra starten konstant fik at vide af kloge hoveder i pressen, at det hele ville gå galt, men det gjorde det bare ikke - før til allersidst. Vi fik en selvbevidsthed, der handlede om, at vi vidste noget, ingen andre vidste. Det er farligt at gå sådan rundt i syv-otte år.

Jeres hoveder blev for store?

- Det kan du kalde det. Vi havde i hvert fald en oppustet selvtillid baseret i, at selv om vi hele tiden lavede benspænd for os selv, kom vi ud af det med Fætter Højbens held. Det gik opad, det gik videre, det gik fremad - hvorfor skulle det ikke fortsætte?

Det skulle det ikke. Fortsætte. Valget kom. Lars Løkke Rasmussen skar hånden af dem. Spærregrænsen blev akkurat passeret. Anders Samuelsen blev vraget af vælgerne. Ammitzbøll-Bille forlod partiet efter en tabt magtkamp til den ukendte yngling Alex Vanopslagh.

Løkke fik sit eget at slås med. Blev sparket ud af Venstre. Dannede Moderaterne. Oplevede eksplosiv vækst. Fik færdiggjort det han startede i frustration over Liberal Alliance og blev udenrigsminister i en bred regering. Lavede benspænd for sig selv og kom ud af det med Fætter Højbens held.

Var du fristet af Moderaterne og af at følge Løkkes held?

- Nej. Det kender jeg Løkke for godt til. Jeg sagde til min kone, at før jeg evt. ville melde mig ind i Moderaterne, ville jeg tage en frokost med Søren Pind, Carl Holst og Peter Christensen, og kun gøre det, hvis jeg stadig synes, det var en god ide.

- Når Løkke er god, er han bedre end de fleste. Når han er dårlig, er han værre end de værste. Vi kender ham som manden, der kan ændre dansk politik med et fingerknips. Og vi kender ham for bilag og underbukser og som en, der forråder sine nærmeste venner i politik. Jeg har nævnt nogle af dem, jeg kunne nævne flere. Løkke er en gudsbenådet, dygtig politiker, men ikke en jeg ville give ansvaret for mine nærmeste til. Jeg har et andet loyalitetsbegreb end Løkke.

Er det din måde at sige på, at du ikke har meldt dig ind i Moderaterne, fordi du ville frygte, at Løkke en skønne dag stak kniven i ryggen på dig?

- I "Matador" siger Kristen Skjern til sin bror, at han ikke kan holde ud, den måde han bruger andre mennesker på. Jeg er ikke Kristen Skjern, og Løkke er ikke Mads Skjern, men Kristens ord om sin bror kunne godt være mine om Løkke.

Det lyder som en moralsk afvisning?

- Jeg føler mig ikke som et bedre menneske end Løkke. Det kan også være, at magten bare er sådan, når man kommer op på hans niveau.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille: "Insider - fire år med Løkke". People Press. 296 sider. Udkommer tirsdag 21. februar.

Parkering: Det har længe været et kendt problem, at der er rift om parkeringspladser på rastepladserne langs motorvejsnettet. Det gør det svært for det stigende antal lastbilchauffører fra både ind- og udland på vejene at overholde deres køre- og hviletider, så de undgår tårnhøje bøder.

Nu er hjælpen på vej. I løbet af 2023 etableres 163 nye p-pladser til lastbiler på rastepladser i hele landet, oplyser Vejdirektoratet mandag.

Blandt andet kan rastepladsen Øster Løgum Øst nær Rødekro se frem til at få 19 nye pladser til oktober. Også trekantsområdet tilgodeses. Til påske forventes hele 52 nye p-pladser nemlig at kunne indvies på rastepladsen Skærup Vest, der ligger syd for Vejle.

Udvidelsen af kapaciteten på de danske rastepladser finansieres af infrastrukturplanen frem mod 2035, hvori der er afsat 50 millioner kroner til udvidelse af ni rastepladser. Derudover sikrer en udmøntning af Land- og Bypuljen yderligere 14 millioner kroner til projektet, som allerede blev sat i værk sidste år.

I juni 2022 kunne Vejdirektoratet indvie 17 nye p-pladser i Sønderjylland på rasteplads Øster Løgum Vest, mens der på rastepladsen Harte Nord ved Kolding blev etableret 12 nye pladser i november. I alt blev der anlagt 49 nye parkeringspladser til lastbiler i det forgangne år.

Ole Bang Jensen fra Haderslev er en af dem, der kender alt til trængslen på rastepladserne. I over tre årtier har han været selvstændig vognmand og driver fortsat den lille vognmandsforretning, som han startede i 1989. Derfor er han glad for, at der nu bliver gjort noget for at forbedre vilkårene for chaufførerne.

- Det er virkeligt positivt, for der er stor mangel, siger vognmanden, som også er bestyrelsesmedlem i brancheorganisationen Danske Vognmænd (DTL) samt formand for DTL's lokalforening i Sønderjylland.

- Når klokken slår 16 om eftermiddagen, så kan man ikke længere finde ledige pladser at sove på. Det er galt fra Hammelev og op ad. Det kan ske, at man skal på den anden side af Aarhus for at finde en ledig p-plads, fordi der er optaget alle andre steder, siger Ole Bang Jensen, som dog ikke tror, at de 163 nye p-pladser løser pladsmanglen helt.

- Det hjælper rigtigt meget på det, men jeg kunne da godt ønske mig endnu flere parkeringspladser. Hvis man ikke overholder sin køre- og hviletid, giver det jo en kæmpe bøde, siger han.

Den manglende pladskapacitet på de danske motorvejsrastepladser fik i 2018 den tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti til at indføre den såkaldte 25-timers-regel. Den betyder, at det kun er tilladt at parkere på offentlige danske rastepladser i 25 timer ad gangen. Intentionen med reglen var at ramme særligt de udenlandske chauffører, som opholder sig i Danmark i længere perioder. Foruden 25-timers-reglen blev det fra 1. januar 2019 væsentligt dyrere at parkere ulovligt.

Ifølge flere aktører i transportbranchen kan skærpelserne dog ikke stå alene, da der er nødt til at være nok p-pladser til, at chaufførerne rent faktisk lovligt kan overholde de hvil, de er forpligtede til. Særligt ITD, som er brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, har gentagne gange råbt højt om det akutte behov for bedre kapacitet på rastepladserne. Og selvom der politisk er blevet lyttet ved at afsætte midler til at etablere 163 nye p-pladser i 2023, mener ITD's bestyrelsesformand John A. Skovrup ikke, at det er nok.

- Det er bedre end ingenting, og vi ser det som et positivt plaster på såret, men det plaster er bare ikke stort nok. Der er behov for mere, for transportbehovet bliver jo ikke mindre i fremtiden. Tværtimod kommer det formentligt kun til at vokse, siger han.

ITD forslog forud for forhandlingerne om infrastrukturaftalen, at der skulle afsættes 200 millioner til rastepladserne for at løse pladsproblemerne. En udregning fra Vejdirektoratet har nemlig vist, at en investering på den størrelse ville kunne fordoble antallet af parkeringspladser på landets rastepladser.

- Det blev kun afsat 50 millioner, så det er jo en brøkdel af, hvad vi havde håbet på. Jeg synes jo heller ikke, det er meningen, at de offentlige parkeringspladser skal bruges til langtidsparkering, men der bliver nødt til at være det rigtige antal pladser til at opfylde det behov, der nu engang er. Staten skal løfte sin del af ansvaret, siger John A. Skovrup og fortsætter:

- Når vi kigger på, hvor mange parkeringsbøder der bliver udskrevet på rastepladserne, så er det jo 3000 til 4000 om året, og det beviser jo, at der er behov for flere parkeringsmuligheder.

Ifølge transportminister Thomas Danielsen (V) vil udvidelserne det kommende år lette dagligdagen for chaufførerne.

- Vi stiller store krav til vores chauffører, og derfor er jeg glad for, at vi i år kan indvie 163 nye parkeringspladser til lastbiler. Udvidelsen af rastepladserne vil give flere muligheder for at finde parkering til hvil og dermed gøre hverdagen lettere for chauffører og vognmænd, når turene skal planlægges, udtaler han i en pressemeddelelse.

Horsens: Den særligt sikrede afdeling i Enner Mark Fængsel, hvor bandemedlemmer fra banden Loyal to Familia, LTF, afsoner, var nedposteret med én mand, da en fængselsbetjent lørdag blev udsat for en drabsforsøg af en indsat på gårdtur.

Det oplyser Kriminalforsorgen i en skriftlig kommentar til Ritzau. Her lyder det:

- Udlån er desværre nødvendigt ind imellem, en nødvendighed og en konsekvens af, at Kriminalforsorgen oplever en markant mangel på uniformeret personale og et stigende antal indsatte, skriver Kriminalforsorgen, der ikke mener, at nedposteringen kan kobles direkte til overfaldet.

Overfaldet skete lørdag omkring kl. 15. Ifølge avisens oplysninger skete angrebet, da to fængselsbetjente kom for at hente den indsatte ind fra en gårdtur. Den indsatte angreb den ene fængselsbetjent med en tandbørste, der var tilvirket, så den var spids i enden. Den anden fængselsbetjent ilede sin kollega til undsætning og fik den indsatte låst inde på gårdtursarealet.

Her stod den 24-årige indsatte, indtil han blev anholdt af politiet. Han er sigtet for forsøg på manddrab og blev søndag varetægtsfængslet frem til 13. marts ved et grundlovsforhør i retten i Horsens.

Den melding har fået Fængselsforbundet og formand Bo Yde Sørensen op i det røde felt.

- Det er nogle af de farligste fanger i kongeriget, der afsoner på den særligt sikrede afdeling i Enner Mark Fængsel. Der er en stærkere bemanding dér end andre steder, fordi det er meget farlige mennesker, vi har med at gøre, og vi har set meget voldsomme overfald. Så nytter det ikke, at en lokal chef skærer i bemandingen. Det er ledelsen, der har det sikkerhedsmæssige ansvar, og her har man taget en kalkuleret risiko, siger Bo Sørensen, der ikke accepterer forklaringen om personalemangel.

- Jeg bliver så træt af, at folk, der sidder på kontor med egetræsmøbler og varme på radiatoren, kan sige sådan noget vrøvl. Det er at lade hånt om sikkerheden. Så må man beordre folk på arbejde. Man må ikke forringe folks sikkerhed. Det har man gjort her, og man har gjort det med åbne øjne, lyder kritikken, som Fængselsbundet mandag agter at tage videre til justitsminister Peter Hummelgaard (S).

- Vi kommer til at rette henvendelse til ministeren og spørge, om vi ikke er kommet dertil, at når vi har minimumsnormeringer, så skal Kriminalforsorgen også efterleve det. Vi har diskuteret det her med Kriminalforsorgen i årevis og har advaret igen og igen om, at det på et tidspunkt går galt. Det tidspunkt var lørdag eftermiddag. Vi kan ikke leve med den risiko. Kollegerne har krav på at komme hjem fra arbejde som nogenlunde hele mennesker, så jeg vil høre ministerens holdning, siger Bo Yde Sørensen.

Han blev rystet, da han hørte om overfaldet på fængselsbetjenten, der blev stukket gentagne gange i halsen med det hjemmelavede våben. Fængselsbetjenten kom alvorligt til skade, men er uden for livsfare.

- Jeg var tillidsmand i Nyborg Statsfængsel, da en kollega blev skudt i benet. Men siden de voldsomme overfald først i 00'erne, er det første gang, at en indsat helt åbenlyst har forsøgt at slå en af vores kolleger ihjel. Det blev jeg meget forfærdet over. Først i forhold til den pågældende, men også mere generelt i Kriminalforsorgen, siger Bo Yde Sørensen.

Han frygter, at overfaldet i Enner Mark Fængsel risikerer at inspirere i andre fængsler.

- Desværre har vi set, at når der sker overfald i den gruppering (den formodede gerningsmand har  tilknytning til LTF, Red.) har det en copycat effekt, hvor vi ser sympatiaktioner rundt om i andre fængsler, lyder det fra fængselsformanden, der i weekenden har drøftet med Kriminalforsorgen, hvordan man imødegår en evt. ny bølge af overfald.

Ifølge Fængselsforbundet mangler der 700 fængselsbetjente. Et tal, der vil stige til 1000 i 2025.

Horsens Folkeblad har forsøgt at få en kommentar fra institutionschef Thorsten Holst Laursen, Enner Mark Fængsel, men Kriminalforsorgen er ikke i skrivende stund vendt tilbage.

Den 24-årige mand, der stod bag overfaldet, blev søndag i et grundlovsforhør ved Retten i Horsens varetægtsfængslet frem til 13. marts. Han nægter sig skyldig.

Kød: Hos Fødevareforbundet NNF Sydjylland har afdelingsformand Peder Pedersen overhovedet ingen idé om, hvor mange af fødevareforbundets medlemmer, der kan bevare deres job på den konkursramte virksomhed Skare Meat Packers i Vejen.

- Det kan være alt fra nul til dem allesammen. Vi går jo bare og venter og venter - og har brug for en afklaring, siger Peder Pedersen.

Virksomheden blev begæret konkurs den 1. februar, og her blev samtlige ansatte sendt hjem med løn. Oprindeligt var der en frist på 14 dage til at få en afklaring, men den frist er blevet forlænget med yderligere 14 dage.

Nogle af de oprindeligt 262 medlemmer har dog allerede sagt farvel.

- De fleste vil helst tilbage til den arbejdsplads, de kender, mens andre har søgt andet arbejde. En del af dem har også bekræftet over for os, at de er startet eller starter i et nyt job. Og nogle med udenlandsk baggrund er rejst permanent til deres hjemland.

Peder Pedersen ved godt, hvor mange, der har fået andet arbejdet.

- Jeg vil ikke ud med antallet, men det er en del, siger Peder Pedersen.

Tirsdag har NNF inviteret sine medlemmer til et frivilligt informationsmøde om sagen på virksomheden.

- Mødet kommer til at handle om alt det praktiske. Vi vil blandt andet fortælle, hvordan medlemmernes sag står i Lønmodtagernes Garantifond, og hvad de skal gøre, hvis de bliver ledige. Og så bliver der mulighed for at stille spørgsmål til det videre forløb.

Hos fagforbundet er al dokumentation til Lønmodtagernes Garantifond sikret, der er også gjort klar, så medlemmerne kan blive tilmeldt jobcentrene. Også information om et eventuelt lån til medarbejdere, der skal vente på udbetaling fra garantifonden, er klar.

- Vi har også kontakt til virksomheder, der gerne vil rekruttere vores arbejdskraft, siger afdelingsformanden.

En del af NNFs medlemmer hos Skare Meat Packers har mulighed for at gå på efterløn, seniorpension eller tidlig tilbagetrækning.

- Vi ved ikke, hvad de vil. Det svarer de ikke på, fordi de håber på, at de snart skal møde ind på deres arbejdsplads igen. De lever i håbet. Vi skal have snakket med dem om alle muligheder, så de kan få den rigtige hjælp lige så snart, der kommer en afklaring, siger afdelingsformanden.

Forklaringen på, at fristen blev forlænget yderligere 14 dage, er, at ni virksomheder i Skare-koncernen er begæret konkurs, og i den sammenhæng har kuratellet forklaret, at en overdragelse af samtlige konkursboer til en køber kan være komplekst. Derfor forventer kuratorerne også, at mulige købere skal have en retfærdig periode til at sætte sig ind i, hvad en overtagelse kan omfatte.

Skole: Eleverne i landets grundskoler har generelt bedre styr på grammatik og regneregler, hvis de har et fritidsjob ved siden af undervisningen.

Det viser en ny analyse, som Kraka Advisory har lavet for Danske Bank.

Helt konkret viser analysen, at børn og unge mellem 13 og 17 år, der har et fritidsjob, i gennemsnit får 0,26 point højere karakterer ved afgangseksamen i matematik og dansk i 9. klasse end elever uden job.

Og det er der en ganske god grund til, forklarer Anne Juel Jørgensen, der er børne- og ungechef i Danske Bank.

- Det, der er så positivt ved fritidsjob, er, at de unge kan få erfaringer og succesoplevelser, som de kan tage med sig ind i skolen og i andre dele af deres liv. Når man som ung får et fritidsjob, er det stille og roligt med til at øge følelsen af ansvarlighed og kontrol over eget liv, siger hun.

Men det er ikke kun karaktererne i skolen, der bliver påvirket positivt. Når børn og unge tjener deres egne penge i en tidlig alder, kan det også gavne dem senere i livet. Fritidsjobbet giver dem nemlig en økonomisk bevidsthed og ansvarlighed.

- Øvelse gør mester, og det gælder også med penge. Når man fra en tidlig alder har tjent sine egne penge ved at fylde varer op i supermarkedet eller gå med aviser, bliver man også mere økonomisk bevidst på lang sigt. På den måde er fritidsjob afgørende, når børn og unge skal lære gode pengevaner, siger Anne Juel Jørgensen.

Selvom der er mange positive ting at tage med fra et fritidsjob, så er det vigtigt, at det ikke tager overhånd.

Antallet af timer, som skoleeleverne bruger på deres fritidsarbejde hver uge, spiller dog også en væsentlig rolle for, hvor godt de klarer det i dansk- og matematiktimerne.

Elever, der arbejder mere end fire timer om ugen, trækker til gengæld karaktergennemsnittet ned. Og jo flere timer de arbejder, jo mere falder karaktererne i gennemsnit, står der i analysen.

På landsplan havde 30 procent af skoleeleverne i 7. til 9. klasse et fritidsjob i 2020. Tallene viser også, at næsten lige mange piger og drenge har et arbejde, men pigerne arbejder en smule mere end drengene.

Rent geografisk er der også forskel på, hvor mange børn og unge, der har fritidsjob. Det er særligt uden for de store, danske byer, at de unge trækker i arbejdstøjet.

I Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg har langt færre børn og unge i dag et job ved siden af skolen, end det eksempelvis er tilfældet i Vestjylland.

I Varde og Ringkøbing-Skjern Kommune er flere end 40 procent unge i beskæftigelse, hvilket er omkring dobbelt så mange som i Frederiksberg og Gentofte Kommune, står der i analysen.