For langt størstedelen af danskerne er det en selvfølge, at vi har en direkte linje til det store, hurtige internet.

Men de findes stadig. De digitale ødemarker, der betyder, at tusindvis af danskere fortsat plages af manglende eller utilregnelige bredbåndforbindelser.

En af de danskere er Kristian Borbjerggaard. Han er indehaver af Venø Seafood - en virksomhed, der blandt andet sælger friskfangede muslinger, limfjordhummere og østers via en webshop.

Men det går knap så tjept med at få pakket ordrene, når de tikker ind, som han kunne håbe på. Stabile internetforbindelser er nemlig noget, man i øjeblikket skal lede længe efter på limfjordsøen Venø, der ligger i bugten ud for Struer.

- Det dårlige signal gør, at hver eneste gang, vi får en ordre, bliver vi nødt til at gå 50 meter ned til kontoret og printe noget ud for så at gå tilbage til produktionen og pakke ordren. Det bliver vi nødt til hele tiden, fordi det ikke er en mulighed at få noget internet, hvor vi pakker ordrerne, siger Kristian Borbjerggaard og forklarer, at han får besked om nye ordrer på sms.

Men folk som Kristian, der bor eller arbejder i områder uden moderne internetforbindelser, kan nu endnu en gang ane håb forude.

I 2023 har regeringen nemlig besluttet at afsætte 100 millioner kroner til den såkaldte bredbåndspulje i den kommende finanslov, fortæller Louise Schack Elholm (V), der er kirkeminister og minister for landdistrikter, til Avisen Danmark:

- Der er stadig rigtig mange, der har problemer med at få bredbånd rundtom i det ganske land. Og det har stor betydning for muligheden for at bo, leve og arbejde i alle dele af Danmark, at man har adgang til bredbåndet. Så derfor er det rigtig vigtigt, at vi får skabt den infrastruktur, som bredbåndet jo er, siger ministeren.

Tal fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur viser, at der i 2022 var cirka 36.000 adresser i Danmark, der levede op til kriterierne for at søge Bredbåndspuljen sidste år.

Hos Kristian Borbjergggards og hans seks medarbejdere på Seafood-virksomheden er der heldigvis udsigt til, at man inden længe kan vinke farvel til de langsomme internetforbindelser.

For halvandet år siden fik flere adresser på Venø nemlig bevilliget tilskud til etablering af bredbånd via Bredbåndspuljen - og det betyder, at store dele af øen i øjeblikket er i gang med at få lagt fiberkabler i jorden.

Og selvom der er udsigt til en mere direkte forbindelse til omverdenen, har den dårlige dækning i årevis været en konstant kilde til frustration for Kristian Borbjerggaard og hans medarbejdere, fortæller han:

- Der er jo ingen tvivl om, at vi har virkelig, virkelig, virkelig dårligt internet herovre. Til at starte med havde vi bredbånd via TDC Erhverv, men det var simpelthen så ringe, at nogle gange stod det bare og kørte og kørte, og der skete ikke noget som helst. Og så står man jo bare lidt frustreret der, når man skal til at skrive nogle følgesedler og ordrer igennem, og man også gerne skal have dem printet og få dem kørt igennem systemet.

Han forklarer videre, at hans virksomhed efterfølgende skiftede den langsomme bredbåndsforbindelsen ud med en 4G-router, som har en lidt bedre forbindelse. Men det har langtfra fungeret optimalt.

- Det er det eneste, der har kunnet lade sig gøre. Men også med 4G-forbindelsen kan vi konstatere, at det fortsat sejler fuldstændig nogle gange. I og med at der er så dårligt signal ved routeren, kan det ikke rigtig køre optimalt, når vi prøver at forbinde det videre til resten af anlægget. Så det, håber vi, bliver bedre lige om lidt, siger han.

Selvom Danmark ligger i toppen af de europæiske statistikker, når det kommer til udrulning af bredbånd, giver det stadig mening at bruge penge på at styrke bredbåndsforbindelserne i de landsdele, hvor man stadig oplever problemer med ustabile og svigtende internetforbindelser.

Det forklarer Torben Rune, der er teleanalytiker og stifter og ejer af rådgivningsvirksomheden Teleanalyse:

- Det korte og det lange er, at der stadig er områder i Danmark, der ikke er ordentligt dækket, og som formodentlig heller ikke bliver dækket med de planer og den økonomi, der ligger i systemerne nu, siger han.

I Danmark er det teleselskaber som eksempelvis Nordlys og TDC, der har licens til at udrulle og nedgrave kabler til bredbånd i landet. Det betyder, at det også er teleselskaberne, der kan bestemme, hvor de vælger at grave kabler ned - og hvor de ikke vil tilbyde det.

- De, der er tilbage nu og mangler bredbånd, er nok dem, der ikke kan tjenes penge på, fordi kunne man det, så var de formodentlig allerede kommet med i de tidligere udrulninger, siger Torben Rune.

Bredbåndspuljen har uddelt tilskud siden 2016. I de seneste syv år har 26.801 adresser fået del i de knap 705 millioner kroner i tilskud, der er blevet uddelt fra puljen.

Men hvorfor ikke bare afsætte flere penge til puljen og dermed få bugt med de dårlige forbindelser én gang for alle?

Det er der ifølge Louise Schack Elholm en helt særligt grund til netop i år:

- Den her finanslov er en ret stram finanslov, fordi vi økonomisk er et sted, hvor vi bliver nødt til at stramme økonomien op. Vi har en ret høj inflation, og her vil vi altså øge inflationen endnu mere, hvis vi fører en for lempelig finanspolitik, siger ministeren.

Hvis man spørger Torben Rune, hænger beløbets størrelse dog ikke nødvendigvis kun sammen med en stram finanslov. Der er nemlig også en langt mere lavpraktisk årsag til, at man ikke bare kan poste flere millioner i bredbåndspuljen årligt:

- Det er der en rigtig, rigtig god grund til. Der er nemlig ikke arme og ben, gravemaskiner og skovle nok i Danmark til at lave det på én gang, siger han og uddyber:

- Noget af bredbåndpuljens udfordring har også tidligere været, at de kommercielt drevne udrulninger, altså dem, der ikke er blevet givet offentlig støtte til, faktisk brugte hovedparten - eller alle - de ressourcer, der var ledige i Danmark. Det kræver noget specielt værktøj og nogle specielle rendegravere og teknikere. Og dem kan du ikke få flere af fra den ene dag til den anden, så det giver mening at rulle bredbåndet ud på den måde, siger han.

Torben Rune understreger, at han aldrig lagt skjul på sin skepsis overfor Bredbåndspuljen.

Han påpeger, at behovet for puljen i virkeligheden er opstået som en konsekvens af de "meget dyre" licenser, som staten afkræver telesektoren, hver gang selskaberne etablerer en bredbåndsforbindelse på en adresse.

- Jeg er helt sikker på, at hvis man havde indrettet det på en anden måde, for eksempel så der var en vis automatik i at overføre pengene fra licenserne direkte til de her støtteordninger, så havde man dels haft større midler at gøre godt med, og man havde formodentlig dels haft dem på et meget tidligere tidspunkt, end det vi ser i dag. Men når nu det ikke kan være anderledes, så er bredbåndspuljen bedre end ingenting. For der er brug for yderligere dækning, understreger Torben Rune.

I midten er maj 2023 er det planen, at kablerne til fibernettet er langt i jorden på Venø. Men der er stadig flere tusinde husstande i Danmark, der bakser med ordnordiske internethastigheder.

Men med nyheden om, at Bredbåndpuljen forsætter igen i 2023, har Louise Schack Elholm også et budskab til netop de husstande, som kæmper med lave internethastigheder:

- Jeg synes, at man skal prøve at gå sammen og se på, om man kan få bredbånd i sit område. Og så skal man jo bare prøve at søge puljen. Jo før man kommer i gang med at planlægge og søge, des bedre er muligheden. Så jeg vil bare anbefale, at man går sammen lokalt og finder ud af "hvad er mulighederne hos os".

Ministeren vil dog hverken be- eller afkræfte, om der også i 2024 bliver afsat penge til endnu en Bredbåndspulje.

- Det må vi jo se, hvordan det går, og hvor gode vi er til at få dækket Danmark. Men det er jeg bestemt ikke afvisende over for. Men det er ikke noget, jeg kan sige på nuværende tidspunkt, siger hun.

På Venø glæder Kristian Borbjergggard sig bare til, at hans virksomhed bliver koblet til fibernettet, "så internettet kan nå hele vejen rundt i anlægget".

Også selvom det muligvis er skidt for kondien, når gåturene frem og tilbage mellem kontor og pakkestationen bliver overflødige, forklarer han.

- Min skridttæller glæder sig nok ikke, men jeg glæder mig sgu.

286 kropskilo kommer ikke af ingenting. De fleste kommer gennem munden og af at holde sig i dødelig ro.

Vi kan lige så godt indrømme det: Mange af os "tænker vores", når vi får øje på et fedtbjerg af et medmenneske.

Vedkommende må kunne forstå, at han eller hun er nødt til at spise mindre, bevæge sig, gøre noget. Især af hensyn til sig selv, men også af hensyn til os andre - samfundet. Det er dyrt at pleje og holde liv i svært, svært overvægtige. Dyrt at være nødt til at pensionere dem før tid.

Men man skal passe voldsomt på med at dømme, for der er ofte hjerteskærende forklaringer på den kropslige selvmishandling.

Nogle af dem får vi af  32-årige Stefan Awesome Jepsen, hvis vægt eksploderede, da han mistede sin plads som kokkeelev for 12 år siden. Han murede sig inde med computerspil, blev årets kunde hos Just Eat to år i træk. Og han blev 200 kilo tungere.

Nu er han førtidspensionist, kører rundt på sin rollator, og hans krop er ved at stå af.

Stefan lukker os tillidsfuldt ind i sit liv i TV 2's dokumentar "Stor mand".

Udsendelsen er god, fordi den ikke dømmer.

God, fordi vi sammen med Stefan får en større forståelse for, hvordan det kan gå så galt.

Og god, fordi den er en opvisning i tilgivelse og medmenneskelig kærlighed. Ikke mindst Stefans nabo og nære ven Kate er et rørende bekendtskab. Hun ser til Stefan hver dag og smitter ham med sit gode humør.

Stefan er vokset op med omsorgssvigt. Både i hans nære miljø og i det fjernere skolevæsen - de myndigheder, der ikke fik taget ordentlig hånd om ham, dengang han var en lille, buttet dreng, som var dybt ulykkelig hver eneste dag. 

Når Stefan spiser i sengen i sit misbrugsrum, som han kalder sit soveværelse, forsvinder vreden og de negative, svære følelser kortvarigt. Maden lægger også en dæmper på angsten. Han er derfor ikke i stand til at stoppe sin tvangsoverspisning - velvidende, at han selv har et ansvar, og at maden vil ende med at slå ham ihjel.

Men en deprimeret kan heller ikke "bare sådan" holde op med at være trist, og en lammet kan ikke pludselig gå. Vi bliver nødt til at se på massivt fede som mennesker med ondt i sjælen. Som nogle, vi ikke skal dømme og glo på med nedladende blikke. Bedre at sende en opmuntring og et smil i stedet!

Især når et overvægtigt barn eller ung nærmer sig fedmegrænsen, må samfund og omgangskreds skride ind. Med kærlig hjælp. For ingen skal ende som Stefan.  Vi skal ikke være hinandens vægtvogtere, men vi må heller ikke blive for berøringsangste.

- Vi skal huske at passe på hinanden, som Stefan siger.

Da udsendelsen slutter, kan hans badevægt ikke længere veje ham. Han har passeret 300 kilo.

Sundhedsstyrelsen kalder et BMI på over 30 for svær overvægt.

Selv hvis Stefan "kun" vejede det halve, ville han ende i den kategori.

Ifølge en ny rapport fra styrelsen er forekomsten af svær overvægt steget fra 14 procent i 2010 til 17 procent i 2017.

Med andre ord: Hver sjette voksne dansker er svært overvægtig.

"Stor mand." TV 2. Dokumentar på ca. 40 min. Kan streames på  TV 2 Play. 

Grænsehandel: Meget tyder på, at danskere også i fremtiden vil kunne køre syd for grænsen for at hente kassevis af pantfri øl og sodavand.

Torsdag kom der nemlig en ny og opsigtsvækkende melding fra EU - en melding, som Flemming Rasmussen, der er direktør hos Kvickly i Ribe, kalder "noget rigtig møg".

Sagen startede allerede i 2021, hvor Dansk Erhverv faktisk vandt en sag ved EU-Retten, hvor erhvervsorganisationen klagede over en afgørelse fra EU-kommissionen om, at tyske grænsebutikker frit kan sælge pantfrie drikkevarer til danskerne.

Men nu, torsdag, kom EU-Domstolens generaladvokat med den stik modsatte vurdering - nemlig at tyske købmænd ved den dansk-tyske grænse formentlig fortsat kan slippe for at pantmærke deres drikkevarer.

Både Dansk Erhverv og Danmarks Naturfredningsforening er bekymret for konsekvenserne ved at få pantløse dåser fra Tyskland til Danmark.

- I Dansk Erhverv har vi gennem årrække kæmpet denne sag, som skaber en mærkbar ulige og urimelig fordel for de tyske grænsebutikker og en stor belastning af miljøet, siger Laurits Rønn, viceadministrerende direktør i Dansk Erhverv, i organisationens pressemeddelelse om sagen.

På trods af den nye vurdering er sagen langt fra slut. For senere på året skal klagen behandles i EU for tredje og sidste gang. Det sker på et uvist tidspunkt i løbet af sommeren, når EU-domstolen tager den endelige beslutning.

Dansk Erhverv, der blandt andre står bag klagen, medgiver, at generaladvokatens vurdering ikke er gældende juridisk, men den være en indikator for, hvor sagen ender.

Og hvis det sker, tilskynder Dansk Erhverv de danske politikere til at tage sagen op med de tyske politikere.

- Hver tredje sag ender med en anden afgørelse end generaladvokatens vurdering. På den baggrund er vi skuffede, men vi krydser fortsat fingre. Skulle det endelig ske, at det ender med et nederlag for os ved EU-Domstolen, så er det op til politikerne at finde en løsning, for et sådant resultat kan ikke være i tråd med formålet med EU-samarbejdet, siger Laurits Rønn.

Blandt danske købmænd ved den dansk-tyske grænse har der i de seneste år været højlydte protester mod de nævnte pant-regler. En af dem er Flemming Rasmussen, der er direktør hos Kvickly i Ribe. Han er dybt skuffet over den nye EU-vurdering.

- Det er noget forfærdeligt møg, for reglerne er konkurrenceforvridende og uhensigtsmæssige, siger han og lægger vægt på, at det er en sag, der har lagt mange danske købmænd stærkt på sinde.

For ham at se har de danske politikere gennem hele sagens forløb ikke gjort nok for at afhjælpe problemet.

- De danske politikere har vist sig fuldstændig uvildige til at hjælpe, siger han og tilskynder de nuværende politikere til at finde "kamphumøret" frem og finde en løsning.

JydskeVestkysten og Avisen Danmark kan nu afsløre, at det aarhusianske spillested Voxhall allerede tirsdag gik til Konkurrencestyrelsen og orienterede om et muligt ulovligt kartelsamarbejde i en kreds af 10 spillesteder i Jylland og på Fyn.

Foreløbigt har der ellers blandt spillestederne, der lige nu er mistænkt for ulovlig koordinering af aflønning af artister, været en generel holdning om, at man ikke har gjort noget galt.

Men det tyder på, at Fonden Voxhall har haft en lidt anden bedømmelse, for allerede dagen inden, JydskeVestkysten breakede nyheden om den muligt ulovlige priskoordinering i onsdags, havde Voxhall åbenbart rundet konkurrencemyndighederne.

JydskeVestkysten har fået bekræftet hos lederen af kultursekretariatet i Aarhus Kommune, Kristian Harbo Jeppesen, at spillestedet Voxhall tirsdag fortalte kommunen om henvendelsen til  Konkurrencestyrelsen.

- Vi fik en ganske kortfattet besked fra forperson Astrid Elbek tirsdag den 14. marts om, at bestyrelsen for Fonden Voxhall nu havde orienteret Konkurrencestyrelsen, siger Kristian Harbo Jeppesen.

Avisen er i besiddelse af omfattende dokumentation i form af mails, der igennem flere år er cirkuleret mellem Paletten i Viborg, Fermaten i Herning, Pavillonen i Grenå, Tobakken i Esbjerg, Tøjhuset i Fredericia, Skråen i Aalborg, Godset i Kolding, Voxhall i Aarhus, Posten i Odense og Sønderborghus i Sønderborg. Spillestederne bidrager i mere eller mindre grad til mailkorrespondancen.

Nogle forholder sig helt passive, men er med på mailinglisten og kan derved holde sig opdaterede på de andres informationer, mens andre deltager mere aktivt. Ikke nødvendigvis alle er hver gang med på hver eneste mail. Voxhall er et af de spillesteder, der forholder sig temmelig passivt og ikke - i de mails, JydskeVestkysten har set - bidrager med priser.

I bestyrelsen af VoxHall i Aarhus sidder blandt andre advokat Peter Rønnow, der blandt andet har speciale inden for sport, entertainment, eksempelvis musik- og kulturfestivaler, museer samt artister og arrangører, særligt inden for musikbranchen.

Hvis det er tilfældet, kan det meget vel være et klogt træk, såfremt det skulle vise sig, at der er foregået ulovligheder. For man kan nemlig få rabat på bøder eller en eventuel fængselsstraf, hvis man er den, der melder sig først og bidrager med oplysninger i forbindelse med eventuelle kartel-samarbejder.

Der skal i øvrigt ikke meget til før, at Konkurrencestyrelsen finder anledning til at undersøge en eventuel sag om ulovligt samarbejde. Det viser et eksempel fra Esbjerg, Aarhus og København tilbage fra 2013, hvor sammenslutningen af Brancheforeningen Danske Koncert- og Kulturhuse fik alvoren at følge. På daværende tidspunkt var direktør Torben Seldrup, Musikhuset Esbjerg, formand for foreningen.

- Vi havde fået sat nogle offentlige tilgængelige oplysninger ind i et skema. Og det måtte man ikke uagtet at oplysningerne lå frit tilgængelige på hjemmesiderne for Musikhuset Aarhus, Musikhuset Esbjerg og DRs koncert sal, fortæller Seldrup.

Der blev konfiskeret computere fire forskellige og i alt fire personer blev sigtet. Et år senere frafaldt man dog sigtelsen imod Seldrup og de andre involverede.

Erhvervsminister Morten Bødskov bad onsdag Konkurrencestyrelsen gå ind i sagen. JydskeVestkysten har forsøgt at få en kommentar fra Fonden Voxhall forperson og lederen af spillestedet, Tom Fjederholt, men de er ikke vendt tilbage.