Tabita Mortensen havde lige købt flybilletter og booket overnatning på et hotel i Stockholm, da hun fik en besked i sin e-boks om at møde op til nakkefoldsscanning på sygehuset i Danmark.

Det er den scanning, som alle gravide bliver tilbudt for at få tjekket fosteret og få fastlagt terminsdatoen. På det tidspunkt nærmede hun sig den 15. uge af sin graviditet.

Men Tabita Mortensen havde absolut ingen planer om at tage til scanning.

I stedet pakkede hun sin kuffert, fløj til Sverige og fik foretaget den abort, som det danske sundhedsvæsen havde givet hende afslag på at få.

Dermed er hun en af de kvinder, der hvert år må finde en alternativ vej til at omgå den 50 år gamle abortlovgivning i Danmark, hvor grænsen for fri abort ligger flere uger tidligere end i blandt andet Sverige.

- Jeg følte mig voldtaget af systemet. Der er ikke nogen tvivl om, at grunden til, at jeg blev abortturist, var på grund af den danske stat, siger Tabita Mortensen, der i efteråret 2015 som 38-årig pludselig fandt ud af, at hun var gravid i 13. uge, selv om hun i årevis havde brugt p-piller.

I uge 16 af sin graviditet fik hun en abort i Sverige.

De seneste måneder har Radio4 undersøgt den danske abortpraksis, der får nogle kvinder til at føle sig tvunget til at rejse til andre lande for at få den abort, som de ikke kan få i Danmark. Det beskriver podcasten “Abortturisten,” som du kan lytte til ved at klikke her.

- Man skal sætte børn i verden, fordi man elsker dem og fordi man vil dem. Ikke bare fordi, at nu kom de lige tilfældigvis, siger Tabita Mortensen, der mener, at det nuværende system er indrettet forkert.

Tabita Mortensen mener, at den danske abortgrænse bør fjernes helt, så kvinder, der ligesom hende selv har fravalgt at få børn, men ved en fejl bliver gravide, selv kan vurdere, om graviditeten skal afbrydes.

- Det føles, som om der bare bliver krydset af i en boks, hvor man kigger på ansøgerens økonomi, uddannelse, boligforhold og netværk. Og så kommer man frem til, at fordi jeg er velfungerende, så skal jeg have et barn. Det synes jeg bare er forkert, siger hun.

Siden Danmark fik fri abort i 1973, har abortgrænsen ligget på 12 uger. I løbet af foråret skal Etisk Råd diskutere, om grænsen bør hæves.

Men nogle af de kvinder, der med de nuværende regler får afslag på abort, er så opsatte på at få en abort, at de vælger at rejse til udlandet for at få foretaget en abort på klinikker i blandt andet Sverige og England, hvor abortgrænsen ligger senere end i Danmark.

Radio4 har fået aktindsigt i en række dokumenter fra landets fem abortsamråd, der hvert år vurderer, om de kvinder, der har overskredet grænsen for fri abort på 12 uger, kan få tilladelse til at få en senabort.

Dokumenterne viser, at kvinder i flere tilfælde fortæller samrådene, at de vil have en abort i udlandet, hvis de får afslag på deres ansøgninger om senabort.

Men det er langt fra alle, der mener, at reglerne bør ændres. En af dem er Gorm Greisen, der er professor og overlæge på Rigshospitalet og tidligere formand for Etisk Råd.

- Jeg mener ikke, at der er sket noget, eller at vi ved noget nu, der gør, at der er god grund til at flytte grænsen, siger professoren.

Han er bekymret for, at en hævet abortgrænse kan føre til situationer, hvor læger på den ene stue gør alt, hvad de kan for at redde et barn, der har samme alder som et barn, som læger på en anden stue aborterer.

Gorm Greisen er for fri abort til den 12. uge, men mener, at en abort er at slå et potentielt barn ihjel.

- Jeg bruger ordet ‘slår barnet ihjel’ for at vise det perspektiv, at det er et menneskeliv, som vi afbryder for at tilgodese kvinders rettigheder. Og det er der selvfølgelig alle mulige gode grunde til, siger han.

Øjvind Lidegaard, der er overlæge og professor på gynækologisk afdeling på Rigshospitalet, mener derimod, at abortgrænsen bør hæves til 22 uger.

- Efter 22 uger betragtes en graviditets afslutning som en fødsel. Så allerede definitionen i Danmark på, hvor vi sætter grænsen mellem en abort og en fødsel, kunne være det naturlige sted at sætte grænsen for en legal abort, siger Øjvind Lidegaard.

Ifølge ham bør man også fjerne de abortsamråd, som tager stilling til ansøgningerne om senaborter.

- Jeg mener ikke, at der bør være nogen instans, som kan gå ind og trumfe en beslutning imod forældrenes ønske, siger han.

For Tabita Mortensen kom det som et chok, da hun i efteråret 2015 opdagede, at hun var gravid. Hun var taget ind på sygehuset, fordi hun havde ondt i maven og var bange for, at smerterne i maven kunne være et symptom på kræft.

Det døde hendes mor af, da Tabita Mortensen var 14 år, og det er en af grundene til, at den i dag 45-årige kvinde i mange år har været fast besluttet på, at hun ikke vil have børn.

- Følelsen af ikke at have sin mor er den værste følelse i hele verden. Jeg ved godt, at det måske er at tage sorgerne på forskud, fordi det ikke er sikkert, det sker. Men noget kræft er arveligt, og noget er ikke. Og den eneste måde, jeg kan undgå, at nogen kommer til at opleve det, jeg har oplevet, er ved ikke selv at sætte børn i verden, siger hun.

Derfor havde Tabita Mortensen i mere end 20 år brugt p-piller.

Men det havde også påvirket hendes krop på en måde, der gjorde det sværere for hende at opdage graviditeten.

- Jeg havde ikke menstruation på grund af p-pillerne, så det, at jeg ikke havde haft menstruation i et par måneder, var ikke noget, jeg reflekterede over. For det oplevede jeg bare en gang imellem, siger hun.

Radio4 har fået aktindsigt i Tabita Mortensens dokumenter fra hendes ansøgning om at få en senabort. Her fremgår det, at abortsamrådet i Region Midtjylland, der består af en jurist, en overlæge og en psykiater, vurderede, at hun var for velfungerende til at få en senabort.

Den samme vurdering kom Abortankenævnet efterfølgende frem til. Blandt andet fordi Tabita Mortensen havde et stabilt netværk, en bolig, en uddannelse, et fast job og en god økonomi.

"De omstændigheder, at du ikke ønsker barnet og har indrettet dit liv efter ikke at skulle have børn og vil blive alene med det, samt at dine nuværende arbejdstider er vanskeligt forenelige med eneomsorgen for et barn, er ikke tilstrækkeligt grundlag for at give en tilladelse til abort," står der i afgørelsen.

Og den situation kan Tabita Mortensen stadig "få tårer i øjnene" over, fortæller hun.

- Der var jo nogle andre, der havde bestemt over min krop og havde bestemt, at jeg skulle have et barn. Selvom jeg altså ikke ville, siger hun.

Radio4 har været i kontakt med den abortklinik i Sverige, hvor Tabita Mortensen fik foretaget sin abort, men klinikken kan ikke oplyse, hvor mange danske kvinder, der hvert år besøger klinikken for at få en abort.

Men en anden klinik i Malmø bekræfter, at der hvert år er danske kvinder, som får foretaget en abort efter den 12. uge. Klinikken fører dog ikke statistik over, hvor mange danske kvinder, der er tale om.

- Men vi ved af erfaring, at det drejer sig om 12-13 kvinder om året, skriver Region Skåne i et skriftligt svar.

Ifølge den seneste årsberetning fra Abortankenævnet fik 753 danske kvinder i 2021 tilladelse til at få en abort efter den 12. uge. 53 kvinder fik et afslag, og heraf blev 38 afgørelser anket. Seks af afslagene blev efterfølgende ændret til en tilladelse.

BT har tidligere beskrevet, at 49 kvinder sidste år fik afslag på at få en senabort. Heraf valgte 29 at anke afgørelsen til Abortankenævnet.

Penge: De stigende renter har sat deres klare aftryk på boligejernes valg af boliglån. Nye tal fra Nationalbankens bank- og realkreditstatistik for februar i år viser nemlig, at realkreditlån med variabel rente og afdragsfrihed igen vinder frem blandt boligejerne. De mest risikable lån er derfor i øjeblikket også det mest populære.

- Der er nogle tektoniske plader, som rykker sig indenfor boliglån. Renten er steget meget kraftigt, flere vælger variabel rente, og gælden skrumper i et omfang, vi ikke har været vidne til før. Der er nogle vilde pladebevægelser i gang, som er ret voldsomme. Det er noget, vi ikke har oplevet i mange år, siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Helt konkret viser statistikken, at lån med variabel rente nu udgør 56,1 procent af det samlede realkreditudlån til boligejerne mod 45,8 procent for bare ét år siden. Den kraftige stigning giver i det nuværende rentemiljø giver god mening, siger Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit

- Når renten er høj, er det dyrt at låne penge, og derfor er det naturligt, at boligkøberne overvejer, om der er billigere alternativer. Hvis køberne samtidigt vurderer, at rente-uroen er midlertidig, og at renten på et tidspunkt vil falde igen, er deres incitament for at betale ekstra for en rentesikring, der løber 30 år frem, ikke særligt stor, siger hun.

Ifølge Lise Nytoft Bergmann har ca. fire ud af ti boligejere, som har omlagt deres lån, valgt at skifte den faste rente ud med en variabel rente.

De mange omlægninger kan tydeligt ses på størrelsen af danskernes boliggæld. Den er nemlig skrumpet gevaldigt. Siden august er vores realkreditgæld faldet med 35 milliarder kroner, forklarer cheføkonom Jeppe Juul Borre.

- Den primære årsag til den faldende vækst i realkreditlån er, at boligejerne har konverteret deres boliglån fra en lav til en højere rente. Dermed har de barberet en stor del af deres restgæld. Hertil kommer et boligmarked, som har mistet momentum og faldende priser, siger Jeppe Juul Borre og uddyber:

- De lavere priser betyder, at man som udgangspunkt også har behov for et mindre lån i forbindelse med købet.

Isoleret set indeholder de variable realkreditlån en vis risiko, fordi renten er uforudsigelig. Men den risiko bliver kun større, når de danske boligejere også vælger at gøre lånet afdragsfrit. Alligevel er netop den kombination lige nu den mest populære blandt boligejerne.

Det er på trods af, at Danmarks Nationalbank ad flere omgange har advaret mod netop afdragsfrie boliglån.

Det gjorde Nationalbanken blandt andet i juni sidste år, fordi man her vurderede. at danskerne ikke brugte de ekstra penge via afdragsfriheden på "sunde alternativer", såsom at nedbringe anden og dyrere gæld.

Selvom der nu er flere, der vælger både kombinationen af variabel rente og afdragsfrihed, så deler Lise Nytoft Bergmann ikke Nationalbankens bekymring.

- Vi er trygge ved boligejernes valg af realkreditlån. Alle boligejere bliver kreditgodkendt efter deres evne og vilje til at servicere et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag, og samtidigt foretager vi en ekstra konservativ vurdering, hvis de efterfølgende vælger en variabel rente. Vi vurderer derfor, at langt de fleste boligejere har en sund og robust privatøkonomi, siger hun og fortsætter:

- I Danmark har vi en lang tradition for fastforrentede lån, men sådan er det ikke alle steder. I Sverige er de variable forrentede boliglån uhyre udbredte, og svenskerne er glade for dem. Vi kan derfor godt tåle, at de variabelt forrentede lån vinder frem, uden at det udgør en stor risiko.

Lise Nytoft Bergmann erkender dog, at danskernes foretrukne boliglån indebærer en betydelig risiko.

- De variable lån uden afdragsfrihed er ikke uden risiko, da en rentestigning slår hårdt igennem på ydelsen. Samtidigt vil man have mindre at stå imod med, hvis boligpriserne fortsætter med at falde, da man ikke automatisk oparbejder en buffer i form af de månedlige afdrag, siger Lise Nytoft Bergmann.

Heldigvis kan risikoen vendes til boligejernes fordel, hvis de udnytter deres afdragsfrihed klogt, lyder vurderingen fra Nordea Kredit.

- Den afdragsfrie periode kan give mulighed for at få nedbragt anden og dyrere gæld hurtigere. Risikoen på et realkreditlån afhænger derfor også af, hvordan man bruger besparelsen, hvis man vælger variabel rente eller afdragsfrihed, siger Lise Nytoft Bergmann.

- Det var fuldstændig vanvittigt, at det kunne ske. Og fuldstændig uacceptabelt, at så mange familier mistede deres hjem hen over en eftermiddag.

Sådan lyder det fra Ib Bertelsen, direktør for Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), der står bag den undersøgelse, der kunne påvise, at branden på Grøndals Parkvej i Vanløse kunne have været formindsket, hvis ejendommens brandsikring havde været i orden.

130 familier mistede deres hjem i flammerne den 25. marts sidste år, og efter branden har hundredvis af boligselskaber, ejer- og andelsforeninger henvendt sig til Brand- og Sikringsteknisk Institut for at få undersøgt, hvordan det står til med brandsikringen i deres etageejendom.

Instituttets gennemgang af de hundredvis af etageejendomme over hele landet har vist, at mangler i brandsikringen er ganske udbredt.

- Vi anslår, at der er fejl i hver tredje bygning, vi kommer ud i, lyder det fra Ib Bertelsen.

Og de alvorlige fejl som manglende sektionsadskillende vægge er typisk i bygninger, hvor taget har været udskiftet - akkurat som på Grøndals Parkvej, hvor en tagrenovering fandt sted i 2003.

- Der er steder, hvor man ikke får ført væggene op under taget. Altså hvor der er et hulrum, og hvor varme røggasser kan sprede sig.

De mindre fejl er typisk i form af manglende brandtætning ved gennemføringer omkring kabler og ventilationsrør i væggene i tagrummet. De kan opstå, hvis der har været en håndværker forbi, som ikke har lukket af på en korrekt måde til sidst.

- Det kan godt være, at væggen er der, men til gengæld er den gennemhullet som en ost, og så kan det være lige meget, siger Ib Bertelsen.

Morten Fruergaard er direktør hos Købstædernes Forsikring, som er det forsikringsselskab, som ejerforeningen i Vanløse har sin brandforsikring hos.

Fra ham har det også tidligere lydt, at ejendommen på Grøndals Parkvej, som er fra 1938, er et godt eksempel på en generel udfordring, når det kommer til brandsikring i etageejendomme: At der gennem årene bliver udført mange forbedringer og reparationer af ejendommene.

- Derfor må og skal det være nemmere for de frivillige bestyrelser at opretholde brandsikkerheden, lød hans budskab.

I denne uge har Social- og Boligstyrelsen sendt en kampagne på gaden, der kommer på baggrund af storbranden i Vanløse. Den opfordrer bygningsejere til at have styr på brandsikkerheden i deres tagrum og vejleder i, hvordan tagrum og tagkonstruktion kan gennemgås for at sikre, at der er de nødvendige og rigtige brandmæssige adskillelser.

Direktør hos Købstædernes Forsikring Morten Fruergaard oplyser til Avisen Danmark, at ingen har kunnet stilles til ansvar for den manglende brandsikring i ejendommen på Grøndals Parkvej på grund af en forældelsesfrist.

- Vi er ikke gået længere ind i en undersøgelse af et potentielt krav mod tredjepart, fordi ombygningen skete i 2003, og der er en forældelsesfrist på 10 år.

Branden opstod i ejendommens tagkonstruktion, men det er ud fra de brandtekniske undersøgelser ikke lykkedes Københavns Politi at opklare, hvordan branden opstod.

Der kommer en dag, hvor vi kan flyve til Spanien på ferie og sende varer med containerskibe uden at udlede CO2. Teknologien er kendt, og vi ved, hvordan vi skal løse opgaven. Hvis Danmark formår at gribe muligheden, ligger der et erhvervseventyr for fødderne af os, hvor vi producerer og eksporterer grønne brændstoffer til resten af verden.

Brændstofferne til fly og skibe vil blive produceret af strøm fra vindmøller og solceller. Først bliver den grønne strøm omdannet til brint, og derefter kan man producere grønt brændstof. Det vil kræve meget store investeringer i vindmøller, solceller, rør, ledninger og fabrikker, som kan producere de klimavenlige brændstoffer.

Adskillige private virksomheder og investorer står klar til at skyde penge i projekterne. De løber en risiko, for i begyndelsen vil bæredygtigt flybrændstof være dyrere end det fossile brændstof, som vi flyver på i dag. Men de tager chancen, fordi mulighederne er enormt store, og de satser på, at prisen vil falde i takt med, at produktionen af brændstoffer stiger.

Udviklingen rummer kolossale muligheder for Danmark, og mange er ligesom jeg utålmodige efter at komme i gang. Men der sker for lidt.

Vi mangler en vigtig ingrediens for at komme i gang – tilstrækkeligt med grøn strøm.

Et bredt flertal i Folketinget vedtog allerede sidste år, at vi i 2030 skal producere tre gange så meget strøm fra havvindmøller, som vi gør nu. Men allerede nu er processen forsinket, og vi har travlt, hvis vi skal nå det inden 2030. Vi opfordrer regeringen til hurtigst muligt at få lavet en bred politisk aftale om, hvordan havvindmølleparkerne skal udbydes.

Sideløbende med disse store udbud har private virksomheder søgt om at stille havvindmøller op for egen regning og risiko. Det er sket gennem den såkaldte åben dør-ordning. Ordningen er sat på pause, mens regeringen undersøger, om den er i strid med EU’s statsstøtteregler. Virksomhedernes grund til at søge gennem åben dør-ordningen er i de fleste tilfælde, at de vil bruge strømmen til at producere grønne brændstoffer. Så det er ikke kun åben dør-ordningen, der er sat på pause – det er produktionen af fremtidens grønne brændstoffer også.

Mens vi venter på havvindmøllerne, kan regeringen og Folketinget passende kigge på de andre forhold, som skal på plads, hvis vi skal indlede et grønt erhvervseventyr. Vi får brug for rør, som kan fragte brint rundt i landet og til vores nabolande. Det er en opgave for staten at lægge brintrør, og det kræver politiske prioriteringer og beslutninger.

Mens vi venter, har andre lande travlt. Belgien har vedtaget at bygge en energiø i Nordsøen. Den skal stå klar i 2026, hvor den vil opsamle energien fra vindmøllerne på havet. Målet er blandt andet at producere grønne brændstoffer.

Størst er konkurrencen fra USA, som vil yde massiv statsstøtte til de grønne brændstoffer. EU er på vej med lovgivning, så vi kan imødegå konkurrencen fra USA. Vi kan og skal ikke konkurrere med USA om at yde mest statsstøtte, så i stedet skal vi være hurtigere til at godkende projekter og opføre vindmøller og solceller.

Belgien, USA og en række andre lande ved, at der med produktionen af grønne brændstoffer vil komme arbejdspladser, industrimuligheder og skatteindtægter til både lokale og nationale offentlige kasser. Det vil tiltrække andre virksomheder og industrier, som vil kunne bruge grønne brændsler, CO2-fri brint eller overskudsvarmen fra de anlæg, som producerer brændstofferne. De rykker – og Danmark risikerer at blive efterladt på perronen.

Jeg glæder mig til den første klimaneutrale flyvetur. Allerede i år vil Mærsk som de første i verden sejle med et klimaneutralt containerskib. Og inden vi ser os om, får vi lastbiler, som kan køre containerne med varer ud til os forbrugere med grønne brændstoffer i tanken.

Det er den vej, udviklingen går. Spørgsmålet er, om vi i Danmark forstår at udnytte mulighederne, så vi kan blive leverandør af fremtidens grønne brændstoffer.