Da Lars Boje Mathiesen 7. februar afløste Pernille Vermund som Nye Borgerliges formand sagde han, at noget af det første, han ville foretage sig var at kontakte og inddrage partiets lokalforeninger og tillidsfolk rundt om i landet, det, der på christiansborgsprog kaldes et partis bagland.

Netop dette bagland byder Pernille Vermund velkommen tilbage som formand og fortsat folketingskandidat. Det sker efter, at Lars Boje Mathiesen  torsdag aften blev ekskluderet af hovedbestyrelsen, angiveligt på grund af ublu lønkrav og pressionslignende forhandlingsmetoder i den forbindelse.

- Det er ikke bare rart, at hun vender tilbage, det er nødvendigt. Hvis Nye Borgerlige skal have en chance, skal det være med Pernille ved roret. Hun er partiets dna, siger Jonas René Jensen, der er partiets lokalformand i Middelfart og Nordfyns Kommuner, medlem af Middelfart Byråd og medlem af Nye Borgerliges hovedbestyrelse.

- Vi har ikke rigtig andre, det må vi erkende, siger John Svendsen, kredsformand i Ringkøbing-Skjern.

Bortset fra det er talestrømmen ikke i nærheden af det niveau, der gjaldt, da partiet 7. februar skiftede formand. Tværtimod er der en vis tilbageholdenhed, når avisen Danmark ringer rundt i alle geografiske hjørner af partiet.

Mange giver udtryk for, at lysten til at kvidre med er begrænset, da udlægningen af begivenhederne er vidt forskellige, afhængigt af om de kommer fra Nye Borgerliges hovedbestyrelse, eller de kommer fra Lars Boje Mathiesen.

Pernille Vermund meddelte allerede fredag, da hendes formandsafløser Lars Boje Mathiesen var smidt ud af partiet et halvt døgn forinden, at hun stillede sig til rådighed igen. Mandag morgen tilkendegav hun, at hun også er villig til at fortsætte som folketingsmedlem ud over indeværende periode.

Så sent som 10. januar sagde hun det modsatte og forklarede, at hun havde brug for et liv uden for politik:

- Jeg ved, at jeg er en fremmed fugl herinde – jeg er arkitekt og har været det hele mit liv, sagde Pernille Vermund, der blev uddannet arkitekt i 2001, hvor hendes afgangsopgave var tegning af ungdomsboliger for asylansøgere.

Da hun i sin tid forlod Konservative Folkeparti og dannede Nye Borgerlige i 2015 blev asyl- og udlændingepolitik - flygtningekritisk eller flygtningefjendsk, alt efter temperament - det helt centrale omdrejningspunkt for det nye parti. Det er lige præcis det politiske indhold, store dele af baglandet peger på i begejstringen over, at Pernille Vermund vender tilbage.

- Vores politik er den rigtige, der er ikke andre, der vil det samme som os. Derfor har vi stadig en chance, selv om vi er blevet vældig amputerede, siger formanden for Nye Borgerliges Lollandkreds Anne Raft, som dermed henviser dels til, at folketingsgruppen er halveret siden valget, dels til at det økonomiske tilskud er blevet betragteligt mindre, fordi partiet nu har færre end fire medlemmer af Folketinget.

Pernille Vermund er valgt i Sydjyllands Storkreds. Her har de ikke nået at vælge en afløser for hende, og her er talelysten mest afdæmpet.

- Jeg har ikke rigtig nogen kommentarer til det, der sker, men Pernille vil altid være velkommen tilbage, hvis hun er klar til kamp, siger formanden for Sønderborg-kredsen Steffen Pedersen.

- Vi har aftalt i bestyrelsen, at vi ikke siger noget, før vi har overblik over, hvad der er sket. Men vi har altid været glade for Pernille, så det er en god nyhed, at hun vil tilbage, siger Elmira Ferdosi Grandløse fra Fredericia-kredsen.

Rundt om i de lokale grene af Nye Borgerlige er det en udbredt opfattelse, at partiet med den seneste udvikling ville stå på randen af en regulær nedsmeltning, hvis ikke Pernille Vermund var indstillet på comeback.

- Hun er nødt til at tage opgaven tilbage, hvis partiet skal på ret kurs igen. Havde hun ikke gjort det, havde vi stået i en rigtig kedelig situation. Vi har brug for en formand med en ordentlig moral, og som ikke laver så meget rav i den, siger Lone Madsen, formand i Ballerup-kredsen.

Kredsformand i Nyborg og Kerteminde kommuner, Henrik Aaen mener, at det var den eneste beslutning, der kunne tages.

- Partiet er hendes barn, og hun er den eneste, der vil kunne rette op på det, siger han.

For John Svendsen, kredsformand for Nye Borgerlige i Ringkøbing-Skjern Kommune er det helt afgørende, at Pernille Vermund har tilkendegivet, at  hun ikke længere sætter en grænse for, hvor længe, hun vil være medlem af Folketinget.

- Herude hos os er det vigtigt, der kommer ro på. Derfor har vi på de to orienteringsmøder, vi de seneste par dage har haft med hovedbestyrelsen, spurgt meget ind til, hvor længe vi kan regne med hende. Hun har helt klart tilkendegivet, at hun ikke bare er med frem til næste valg eller næste generalforsamling. Det er vigtigt, for nu skal vi have fokus på politikken og ikke på personer, siger John Svendsen.

Ingen af de mange baglandsfolk, som Avisen Danmark talte med mandag, finder det diskvalificerende eller skadeligt for Vermunds troværdighed , at hun for kun to måneder siden meddelte, at hun så at sige ville forlade den nyborgerlige familie, fordi hun nu foretrak et andet liv end det politiske.

- Det er ikke et problem, for det er selvfølgelig noget, hun har taget op til genovervejelse. Hun ville ikke stille sig til rådighed, hvis ikke hun var frisk på opgaven, siger Benny Bystrup Jensen, der for kredsformand i Favrskov Kommune.

- Partiet er Pernilles hjertebarn, og jeg kan ikke se, det skulle være diskvalificerende at vende tilbage til det. Det er da ikke anderledes end med jer. Altså hvis nu Avisen Danmark skiftede chefredaktør, og den nye viser sig at være så uduelig, at bestyrelsen smider ham ud igen - så ville man da ikke kritisere den tidligere chefredaktør for at træde til igen, hvis han ville. Der er ikke noget galt i at gøre det nødvendige, siger Nye Borgerliges kredsformand i Ringsted Kenneth Nielsen.

Jonas René Jensen fra Middelfart-kredsen havde håbet, at Nye Borgerlige havde udviklet sig så meget, at det kunne klare sig med en anden frontfigur.

- Det er altid svært med et parti eller en virksomhed, der er afhængig af én person. Jeg kan godt forstå, at Pernille Vermund havde behov for noget andet. Men hun har måttet erfare, at det, hun har bygget op, falder på gulvet, hvis ikke hun er der. Hun gik lidt for tidligt, har det vist sig. Tiden er endnu ikke til, at vi kan fungere uden hende, siger han.

I Lolland-kredsen sidder Anne Raft og læner sig op ad en replik fra tidligere statsminister Jens Otto Krag (S).

- Ja, Pernille Vermund ville noget andet for ikke så længe siden, men hun kan vel se det samme som alle vi andre: Der er ikke andre end hende, der ellers kan løfte det her. Og som en vis berømt politiker sagde engang: "Man har et standpunkt, til man tager et nyt." Sådan er det jo i politik, siger Anne Raft.

Igennem næsten et årti er antallet af unge i skyldnerregisteret RKI faldet støt.

Men nu er den gode udvikling stagneret.

Antallet af unge mellem 18 og 30 år, der havnede i RKI, har således været uændret fra 2021 til 2022 og ligger nu på niveau med resten af befolkningen.

Det viser en ny rapport fra bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, der år for år undersøger udviklingen i antallet af unge dårlige betalere.

- Vi ser i øjeblikket en række faktorer, der påvirker udviklingen både positivt og negativt og samlet set indikerer det, at der kan være en vending på vej efter faldet de seneste knap ti år, siger Christian Heebøll Hammer, der er analysechef i Finans Danmark.

I Forbrugerrådet Tænk, der arbejder med at rådgive unge om sund privatøkonomi, mener formand Anja Philip, det er bekymrende, hvis den gode udvikling er gået i stå, mens forbrugerne er ramt af prisstigninger fra alle leder og kanter.

- Vi frygter, at det ser endnu værre ud næste år, hvor inflationen nok også slår igennem på tallene fra RKI, siger hun.

Mens den meget lave ledighed blandt de unge er med til at trække antallet af skyldnere ned, blev flere registreret i RKI i kølvandet på ophævelsen af coronarestriktionerne.

Der er for eksempel betydeligt flere unge, der endte i RKI i 2022, fordi de ikke betalte deres regninger til rejseselskaber.

Der er også tegn på, at mange unges økonomi er påvirket af inflationen og de stigende priser, men det er ikke noget, der afspejler sig i RKI-registret endnu, forklarer Christian Heebøll Hammer fra Finans Danmark.

- Det kan være, fordi der er en forsinkelse, fra vi ser, de unge er presset på økonomien, til de ender i RKI på den konto. Først skal man undlade at betale regningen, så skal man nå at modtage tre rykkere, og når den sidste rykker kommer inklusive en advarsel om registrering i RKI, kan det være, man betaler regningen, men nu har man pludselig ikke råd til at betale for noget andet.

- Så der kan gå noget tid, før problemerne materialiserer sig i tallene, siger Christian Heebøll Hammer.

Med kviklånsloven fra 2020 begrænsede Folketinget muligheden for at optage de hurtige forbrugslån.

Det gav et fald i antallet af unge i RKI fra 2020 til 2021 og er fortsat med til at holde registreringerne i RKI nede, men nu ser det ud til, at effekten af loven er slået helt igennem.

Det næste, der skal gøres noget ved, er den såkaldte ”køb nu - betal senere”-mulighed, mener Anja Philip fra Forbrugerrådet Tænk.

”Køb nu - betal senere” dækker over muligheden for at betale rente- og gebyrfrit for en ny telefon, nyt tøj eller en ny sofa i afdrag eller som udskudt betaling, når man shopper på nettet. Men der er reelt tale om et lån, mener Anja Philip.

- Det er vi rigtig bekymrede for, og der skal vi have noget lovgivning på plads, sådan at de unge og for den sags skyld også voksne ikke bruger den måde at betale på og ender i problemer med gæld. Der kan være meget høje strafrenter og gebyrer, hvis ikke man betaler til tiden, siger hun.

I 2022 viste en undersøgelse fra netop Forbrugerrådet Tænk, at hver tredje forbruger havde benyttet sig af muligheden for at udskyde eller opdele en betaling.

I Finans Danmark mener man fortsat, der kan være behov for at stramme op for, at forbrugere - uden forudgående vurdering af deres økonomi og kreditværdighed - bliver tilbudt at udskyde betalinger for diverse køb af elektronik eller sågar mad og dagligvarer.

- Når man er ved at købe noget på nettet, som man egentlig ikke har råd til, bliver man ofte mødt med spørgsmålet om, om man vil købe nu og betale senere. Det kan være meget fristende, siger Christian Heebøll Hammer.

Et lovforslag, der vil gøre det sværere for webshops at tilbyde "køb nu - betal senere"-løsningen, blev præsenteret sidste år, men mangler fortsat at blive behandlet af Folketinget efter regeringsskiftet.

Nogle etagebyggerier tiltrækker sig bare øjets opmærksomhed. Det kan være, de er højere end de andre bygninger i bybilledet. Det kan også være, de har et unikt design, der gør, at du spærrer øjnene op. Her har du en oversigt over 10 unikke danske boligbyggerier.

Bankkrak: Når først banker begynder at kollapse i USA, så er det på tide at spidse både øjne og ører herhjemme i Danmark og rette vores opmærksomhed mod de amerikanske markeder. Som vi så det under finanskrisen, der begyndte med et  enkelt krak 2008, så har økonomiske tendenser og skælvende markeder det med at sprede sig fra verdens største økonomier til både de europæiske og danske markeder.

Lige nu ser vi de første alvorlige konsekvenser af de verdensomspændende inflations- og rentestigninger, og det vi alle sammen skal spørge os selv om nu, er hvorvidt vi står på randen af en ny finanskrise?

Det spørgsmål blev allerede aktuelt at stille i torsdags, da den 16. største bank i USA, Silicon Valley Bank (SVB, red.), kom i problemer. Banken er særligt populær blandt de mange tech-iværksætter startups i Californien, men også det danske biotech selskab, Zealand Pharma, har meldt ud, at de har ca. 160 millioner kroner stående hos SVB, hvilket svarer til omtrent 15 procent af biotekselskabets samlede kontante beholdning.

Det pludselige bankkollaps omtales nu som det mest markante finansielle krak siden finanskrisen. Silicon Valley Bank genåbnede mandag under såkaldt føderal kontrol, men elendigheden slutter deværre ikke her. I slipstrømmen på kollapset er også amerikanske Signature Bank, der ifølge The New York Times har over 40 filialer i USA, også blevet lukket af de amerikanske myndigheder.

Det gjorde myndighederne med den begrundelse, at det kan true stabiliteten i det samlede finansielle system at lade den forblive åben.

Der ud over er der flere banker, der falder tungt i mandagens aktiemarked, fordi de sættes i forbindelse med likviditetsproblemer. Det drejer sig blandt andet om First Republic Bank, selv om banken søndag aften annoncerede, at den har indgået aftaler med den amerikanske centralbank og derved sikret sig milliarder af dollar i likviditet.

Om der er flere krak på vej skal tiden vise, men tilbage står en hulens masse virksomheder med penge i de lukkede banker, som gerne vil have deres penge igen. Det er der meget, der tyder på, at de nok skal få, fordi de amerikanske myndigheder helt ekstraordinært har valgt at stille garantier for alle beløb uanset størrelse, og uanset om virksomhederne har forsikret beløbene mod kollaps.

Det har de amerikanske myndigheder valgt at gøre for at forhindre at kollapset spreder sig yderligere. Værre ser det ud for aktionærerne i de krakkede banker. Her tyder meget på, at deres penge er tabt.

Sammen med aktieanalysechef Jacob Pedersen og seniorøkonom Søren Kristensen fra Sydbank får du her de primære årsager til, hvorfor de seneste dages kaos blandt de amerikanske banker ikke vil udløse en ny finanskrise.