Hvad er værre end at få en livstruende kræftsygdom med dertilhørende operationer, kemoterapi, strålebehandling, hormondæmpende medicin, zoledronsyre og antistofbehandling?

Ikke meget, skulle man forestille sig.

Men spørger man den 58-årige kræftpatient Lena Jensen fra Vejle, har tilknytningen til jobcentret under sygdomsforløbet næsten været det værste.

- Hele ens levegrundlag afhænger af deres nåde, siger hun.

På spisebordet i Lena Jensens 60 kvadratmeters lejlighed, hvor hun bor alene, ligger en tyk plastiklomme proppet med dokumenter fra hendes sag.

Oven i bekymringerne forbundet med at være kræftramt, har Lena Jensen nemlig mistet sine sygedagpenge undervejs i forløbet.

Jobcenteret flyttede hende i september over på en lavere ydelse, ressourceforløbsydelsen, der svarer til kontanthjælp. Jobcentret lagde til grund, at hun ikke længere var alvorligt, livstruende syg.

Noget, som jobcentret ikke har en læges ord for.

Med jobcentrets afgørelse har Lena Jensen måttet bekymre sig både om sin kræftsygdom, og om hun kan betale sine regninger og husleje. Hendes månedlige ydelse blev sænket fra omkring 18.200 kroner til 11.944 kroner før skat.

- De siger, at de gør det for at "hjælpe" dig. Men det eneste, de tænker på, er kroner og ører.

Sikkerhedsnettet

Alle kan blive ramt af alvorlig sygdom, der gør, at man i en periode ikke kan arbejde. Men hvordan ser det sikkerhedsnet, som skal gribe os, egentlig ud?

Psykiatrifonden og Sind lavede i 2019 en undersøgelse blandt cirka tusind danskere, der på grund af sygdom havde været tilknyttet jobcentret i over et halvt år. Svarene viste, at næsten hver fjerde havde tanker om, at livet ikke er værd at leve mere på grund af jobcenterkontakten.

Undersøgelsen viste også, at angst, tristhed, vrede og håbløshed på grund af jobcenterkontakten var udbredt. Knap halvdelen havde oplevet, at jobcenteret så bort fra udtalelser fra læge, psykolog eller psykiater.

Formanden for Psykiatrifonden, Torsten Bjørn Jacobsen, som er overlæge og speciallæge i psykiatri, påpeger, at undersøgelsen ikke er repræsentativ.

Men undersøgelsens konklusioner tyder på, at det er psykisk belastende at være tilknyttet jobcentret som syg.

- Jobcentret handler ikke bare om job, men også om, hvad det er for en ydelse, man skal være på. Det er nogle ret afgørende forhold for ens livssituation. Det er derfor, det er så belastende, når man ikke kan gennemskue, hvad der kommer til at stå på bankbogen næste måned, siger han.

Lena Jensen havde ingen anelse om, at hun gik rundt med kræftknuder i sit højre bryst, da hun deltog i brystkræftscreeningen for alle kvinder på 50-69 år i februar sidste år. Scanningen viste en skygge.

Kort forinden havde hun opsagt sit job som rengøringsassistent ved et vikarbureau, da hun ikke fik nok timer. Håbet var at finde et fuldtidsjob hurtigt, fortæller hun.

- Jeg har kun min 10. klasses eksamen, men jeg har altid sat en ære i at klare mig selv.

Med opdagelsen af kræftsygdommen blev Lena Jensens liv vendt op og ned på få dage.

Den følgende måned gennemgik hun tre operationer for at få fjernet kræftknuderne. Herefter fulgte tolv ugers kemoterapi. Så en uges pause. Og så tre uger med strålebehandling hver dag fra mandag til fredag.

Sideløbende fik hun blandt andet østrogendæmpende medicin og antistofbehandling for at slå kræften ned.

I starten fik Lena Jensen mulighed for at komme på en standby-ordning hos jobcentret. Det er en ordning for personer med en alvorlig, livstruende sygdom og betyder, at jobcentret ikke tager kontakt.

- Det var simpelthen så dejligt. Bare at få fred og ro til kun at skulle koncentrere sig om at komme igennem det, fortæller Lena Jensen.

Men da de 22 ugers sygedagpengeperiode, som man i udgangspunktet har ret til, var ved at være ovre, skulle jobcentret vurdere, om sygedagpengene kunne forlænges.

Til Lena Jensens store overraskelse afgjorde jobcentret den 25. august, at sygedagpengene skulle stoppes. Som det fremgik i afgørelsesbrevet, blev Lena Jensen nu af jobcentret vurderet til at være "klinisk rask", og at der ikke længere "er tale om en livstruende, alvorlig sygdom".

Noget, som hverken Lena Jensen eller jobcentret ellers havde en læges ord for.

Tværtimod viste den seneste lægeattest fra Onkologisk Ambulatorium på Vejle Sygehus den 18. juli, at der var tale om "aktuel, livstruende, alvorlig sygdom".

Lena Jensens kræftbehandling var også stadig i gang. Lægeattesten beskrev, at behandlingen indebar antistofbehandling indtil 8. marts 2023.

Lægen anbefalede desuden fire måneders restitutionstid efter behandlingen for, at Lena Jensen kunne komme sig.

I lægeattesten blev det slået fast, at behandlingen gives med "et helbredende sigte", men der er "ikke klarhed over", hvordan Lena Jensens kræftsygdom vil udvikle sig, og der er "risiko for tilbagefald".

Jobcentret i Vejle Kommune vurderede dog, at Lena Jensen ikke længere var livstruende, alvorligt syg, idet hendes kemoterapi og strålebehandling netop var overstået. Dermed var hun ifølge kommunen overgået fra kræftbehandling til forebyggende behandling.

Efter en klage fastholdt jobcentret sin afgørelse.

Jobcentret henviste til, at de havde talt i telefon med en sygeplejerske og forløbskoordinator ved Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus, som bekræftede jobcentrets tolkning.

I november blev det dog igen skrevet ind i Lena Jensens journal med henvisning til den tidligere lægeattest, at Lena Jensen er "aktuelt, livstruende, alvorligt syg".

Efter jobcentrets afgørelse gik Lena Jensen ned i ydelse. Og fra at være på standby-ordning, hvor hun ikke havde kontakt med jobcentret, blev hun flyttet over i et jobafklaringsforløb, samtidig med at hun passede den sidste del af hendes behandling.

- Jeg skal til samtaler på jobcentret, udfylde blanketter og skrive side op og side ned med, hvad jeg regnede med, jeg kunne, hvordan jeg havde det, og hvad jeg troede, der var bedst for mig i forhold til at komme i gang igen, og hvornår jeg regnede med, jeg var frisk igen.

- Jeg fik også at vide, at det nok var en god idé at opdatere mit CV. Opdatere med hvad? At jeg har haft brystkræft og stadig er i behandling? Altså helt ærligt, hvad er det for noget?

- Først og fremmest vil jeg da mene, at de skulle give mig fred og ro og restitutionstid, ligesom lægen havde skrevet, og respektere det. Det står jo sort på hvidt, siger Lena Jensen.

Lena Jensen søgte undervejs hjælp fra den velgørende forening HumanRise, der yder gratis juridisk bistand til sygdomsramte.

Her er jurist og lektor i forvaltningsret Louise Schelde Frederiksen trådt ind i sagen.

Sammen klagede de over afgørelsen til Ankestyrelsen og henviste blandt andet til det nye notat i Lena Jensens journal fra november, hvor det gentages, at hun er livstruende, alvorligt syg.

Ankestyrelsen gav Lena Jensen delvist ret i, at hun havde krav på sygedagpenge i yderligere to uger, end hun havde fået udbetalt. Men efter den 15. september var Ankestyrelsen enig med Vejle Kommune i, at hun ikke længere havde ret til sygedagpenge.

Ankestyrelsen vurderede blandt andet, at det var sandsynliggjort gennem telefonsamtalerne med sygeplejerske og forløbskoordinator på Vejle Sygehus, at Lena Jensen ikke længere var alvorligt, livstruende syg.

At der i Lena Jensens journal igen i november er skrevet ind, at der er tale om alvorlig, livstruende sygdom, lagde Ankestyrelsen ikke vægt på.

Det undrer jurist og lektor Louise Schelde Frederiksen, der repræsenterer Lena Jensen.

- Når en læge vurderer, at der er tale om livstruende og alvorlig sygdom, så er det det, der gælder, indtil det modsatte bliver dokumenteret.

- I Lenas sag har læger fra det behandlende sygehusteam konstateret livstruende og alvorlig sygdom i juli 2022 og igen i november 2022. Og der er stadigvæk ikke nogen læge, der har skrevet det modsatte. Det er det, der er så besynderligt i den her sag, siger hun.

Louise Schelde Frederiksen vil nu stævne Ankestyrelsen på vegne af Lena Jensen for at få sagen afgjort ved domstolene.

Hun mener ikke, det kan passe, at telefonsamtaler med sygeplejersker ved Onkologisk Afdeling kan bruges til at sandsynliggøre, at Lena Jensen ikke længere er at betragte som livstruende og alvorlig syg.

I stedet bør der efter hendes mening kræves en lægeerklæring for at afgøre det.

Det skal ikke blive til "en gætteleg", fastslår Louise Schelde Frederiksen. Hun anerkender, at stævningen er et usædvanligt skridt at tage.

- Hvis der sker fejl ved kommunerne, så er det jo meningen, at Ankestyrelsen gerne skulle finde frem til fejlene. Det er afgørende for retssikkerheden, at vi kan have tillid til Ankestyrelsens sagsbehandling, da deres afgørelser er endelige. I denne sag mener jeg, at afgørelsen er faktuelt forkert og bør løftes til domstolene, siger hun og peger på, at det sker ”inden for nærmeste fremtid”.

Ankestyrelsen ønsker ikke at kommentere sagen.

Fra Vejle Kommune svarer Søren Hansen, leder af Center for Fastholdelse og Rehabilitering i Jobcenter Vejle, i et skriftligt svar, at jobcentret løbende forholder sig til, om man opfylder betingelserne for sygedagpenge.

- Gør man ikke det, overgår man eksempelvis til jobafklaringsforløb. Der er samme muligheder for borgeren for at få ro og passe sin behandling, når man er i jobafklaring, som når man opfylder betingelserne for at få forlænget sygedagpengene.

- Jobcenter Vejle foretager ikke vurdering af, om en borger er livstruende og alvorligt syg, men lægger vurderingen af borgerens samlede, aktuelle helbredstilstand fra behandlende læge til grund for vores afgørelser.

Hvorfor beder I ikke om en ny lægeattest for at få opklaret spørgsmålet?

- Vi indhenter nye lægelige oplysninger, når der sker ændringer i borgerens tilstand, som har betydning for borgerens forløb i jobcenteret.

Er systemet, som det er i dag, generelt godt nok indrettet til at hjælpe borgerne på bedste vis?

- Vi forsøger at skabe de bedste forløb for borgerne efter de til enhver tid gældende love og regler.

Tilbage i Vejle fortæller Lena Jensen, at det har været opslidende at skulle kæmpe mod både kræftsygdommen og kommunen.

For cirka fjorten dage siden afsluttede hun sin antistofbehandling, men det har endnu ikke medført, at hun har fået det bedre, fortæller hun.

Hun døjer blandt andet med hjernetræthed samt mange smerter efter operationerne og strålebehandlingen.

- Det gør simpelthen så ondt, når jeg bruger den højre arm. Og i fingerspidserne har jeg følelsesforstyrrelser. Det føles, som om der bliver stukket ind i dem.

Lena Jensen afventer, om det næste skridt er, at jobcentret vil sende hende i praktik.

Hun understreger, at hun ville ønske, at hun bare kunne gå ud og tage et arbejde, så hun var fri for jobcentret.

- Jeg er så ked af og bekymret for, hvordan jeg skal klare mig. Det fylder mine tanker hver dag.

- Det er virkelig ydmygende at være i sådan en situation, når man har været vant til at klare sig selv.

Vejle: - Jeg holder i krydset cirka klokken 10.45. Jeg kommer kørende fra Sønderdalen og skal dreje til venstre på Fredericiavej. Mens jeg venter på, at det bliver grønt, ser jeg ulven komme fra industrikvartet og gå ud i krydset for at orientere sig. Der er fuld trafik, og så lunter den bare over vejen.

Sådan fortæller Berit Lang om den surrealistiske oplevelse, hun havde lørdag formiddag i Vejle.

- Først tænker jeg, at det må være en meget stor hund, men jeg kan se på gangarten, at der er noget specielt ved den. Det kan ikke være en hund. Jeg lægger mærke til pelsen og kan se, at der må være tale om en ulv. Den ser fascinerende ud, så jeg vælger at blive holdende og begynder at tage billeder af den, fordi den løber få meter fra mig, siger Berit Lang til Vejle Amts Folkeblad.

- Den løber ind mod Vinding. Da den har passeret min bil, og jeg ikke kan se den længere, drejer jeg til venstre ad Fredericiavej. Hurtigt tænker jeg, at jeg ikke har fået nok af den, fordi det var så vildt et syn inde midt i byen, så jeg drejer ind i industrikvarteret ved politiskolen og prøver at se, om jeg kan spotte den igen, men der var den over alle bjerge. Men jeg fik oplevelsen. Det var helt surrealistisk at se den på en højlys dag i et lyskryds, fortsætter hun.

Alligevel var Berit Lang en smule i tvivl. Var det virkelig en ulv? Hun ville ikke skabe noget hysteri, så hun valgte derfor at opsøge Økolariet i Vejle og spørge efter en naturvejleder.

Her blev hun sat i kontakt med Steen Hedrup, der er pensioneret naturvejleder fra Økolariet. Han fik tilsendt billederne, og der gik ikke mange minutter, før han vendte tilbage til Berit med beskeden: "Ja, du har set en ulv."

Til Vejle Amts Folkeblad uddyber Steen Hedrup:

- Jeg kiggede på billederne og tænkte: Sådan en vil jeg nødig gå i snor med, fordi så ville jeg jage alle mennesker væk. Det er en ulv, konstaterer han.

- Billederne er taget, så man kan genkende krydset mellem Sønderdalen og Fredericiavej. I billedernes filoplysninger kan man også se, hvor og hvornår billederne er taget, og det stemmer helt overens. Alle de ting er i orden, fortæller Steen Hedrup.

Steen Hedrup fortæller videre, at ulven formentlig har været på spil andre steder i lokalområdet.

- Jeg bor i Andkær og går over og snakker med min genbo, som er landmand. Jeg ved, at han har mange kontakter rundt omkring, så jeg vil høre, om han har hørt om en ulv i området. Jeg stopper ham, mens han kører i sin traktor. Straks siger han: "Nå, du ved det måske allerede? Der er en ulv, der har jaget fårene oppe på markerne bagved," sagde han til mig. Han fortæller videre, at der er tre får, der er blevet angrebet, hvoraf det ene var dødt og to blev aflivet, fordi de var ilde tilredt. Det skete i nat, og så blev det opdaget her til morgen (lørdag morgen, red.), fortæller Steen Hedrup.

Han tilføjer, at han fået meldinger om, at ulven også er blevet set i Børkop-området i løbet af fredag.

Hvor tror du, ulven er kommet fra?

- Jeg har forstørret billedet og kan se, at det ligner, at den har et gps-halsbånd på. Det er muligvis en med halsbånd. Der er én dansk ulv, der har fået halsbånd på fra Aarhus Universitet. Men det kan jo også være en tysk eller en polsk ulv - der er sikkert også halsbånd på nogle af dem, kunne jeg forestille mig.

Er det normalt, at ulve bevæger sig ind i byerne?

- Det er bestemt ikke almindeligt. Der var for nylig et billede fra Brande af en ulv inde i byen. Men jeg vil sige, at det er sjældent, at de med vilje kommer ind til byen. Det er ikke noget, de opsøger. Det er mere en tilfældighed, at de står et sted med boliger og tæt bebyggelse. Menneskekontakt er ikke noget, de opsøger. Man kan også se, at ulven har halen helt nede ved benene. Det er ikke noget med, at den strutter af glæde og er komfortabel. Nej, den er usikker og vil helst være et andet sted.

Tilbage hos Berit Lang er pulsen stadig oppe, efter hun opdagede ulven i Vinding.

- Det var en fantastisk oplevelse at få sådan en lørdag formiddag. Da det gik op for mig, at det virkelig var en ulv, blev jeg lige dele starstruck og en lille smule skræmt. Det er et stort og fascinerende dyr, lyder det fra Berit Lang.

Det regner, da jeg bevæger mig mod det gamle industriområde bag Aarhus Hovedbanegård, hvor ReVærk Arkitektur har kontor og tegnestue. Det er sjældent værd at belemre læserne med vejret, men denne gang er det relevant, for det regner jo aldrig bare lige ned i Danmark, næh, en frisk forårsvind får regnen til at stå ind fra siden, så jeg skal holde min paraply ned foran mig som et skjold, for at den giver nogen beskyttelse mod nedbøren.

Det får mig til at tænke på den stampede lerjord, der er udgangspunktet for denne artikel, for ler er ved at blive et hot topic på de danske tegnestuer. Selv om man sjældent støder på deciderede lerhuse rundt omkring i landet, er der efterhånden en del eksempler på, at ler bliver brugt som delkomponent i byggeriet.

Men regner den ubrændte lerjord ikke bare væk første gang, det møder en ordentlig dansk regnskylle? Næh, ikke så længe man tager sine forholdsregler, mener Simeon Bamford, som er arkitekt og stiftende partner af tegnestuen ReVærk. ReVærk holder til i et ombygget kølerum, der tidligere har tilhørt Århus Slagtehus. Her tager Bamford imod i rustikke omgivelser, der tydeligvis er indrettet til at blive brugt til træ- og lerværksted i lige så høj grad som tegnestue.

På en bred reol står flere cylindriske sten af stampet lerjord, som er stampet manuelt. Nogle er iblandet kridt, knuste teglsten eller flint, som på forskellige måder tilfører lerjorden nye egenskaber. Nogle af stenene er ru og rustikke i udtrykket, mens andre er helt bløde og fine at røre ved.

- Vi ser det ikke sådan, at stampet lerjord er løsningen på alle byggebranchens problemer, men vi tror på, at stampet lerjord sammen med lerpuds og andre biobaserede materialer kan være med til at sænke branchens klimapåvirkning, siger Simeon Bamford.

Stampet lerjord findes snart sagt overalt i den danske undergrund, og hvert år flyttes millioner af tons overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter i Danmark. Det udleder store mængder CO2, og den overskudsjord er brugbar som byggemateriale i form af lerjord, fortæller Simeon Bamford.

Desuden har den ubrændte lerjord den fordel, at den er nemt at genbruge. I princippet kan den bare spredes i naturen uden at gøre nogen skade.

- Stampet lerjord er langt fra at være direkte implementerbar i den danske byggebranche, som det ser ud nu, men vi håber, at vi kan være med til at rykke ved folks holdninger til lerjord og på den måde være med til at gøre det mere tilgængeligt, siger han.

For tiden har tegnestuen en lerjordspavillon udstillet på Utzon Center i Aalborg, og i sommeren 2017 opførte ReVærk på festivalen Northside en pavillon af stampet blåler fra en udgravning centralt i Aarhus blandet med knust sømateriale fra bugten. Pavillonerne er begge to meget rolige i udtrykket, og materialets taktilitet giver beskueren lyst til at røre ved lervæggene. Pavillonen på Northside indeholdt en bar, og efter festivalen blev leret fra pavillonen igen til jordfyld i den offentlige park, hvor det blev opgravet.

- Blåler bliver gult, når man brænder det, men når det er ubrændt, er det meget gråligt. Det vil sige, at mange på Northside troede, det var beton, indtil de fik at vide, at pavillonen var bygget af ler. Det gav nogle overraskelser og var et godt udgangspunkt for dialog, siger Simeon Bamford.

Da ReVærk begyndte at beskæftige sig med lerjord som byggemateriale i 2016, tog de på en studietur til Østrig. Her bor og arbejder Martin Rauch, arkitekt og kunsthåndværker, og han er en af de fremmeste eksponenter for, hvad lerjord kan bruges til i en moderne kontekst. En tommelfingerregel siger, at en bygning i biogene materialer som ler, halm eller andet nemt nedbrydeligt materiale skal have en god sokkel og en god hat. Det vil ofte sige en sokkel af beton og et tagudhæng, som beskytter murene mod vejrliget.

Martin Rauch har rykket grænserne for, hvordan et lerhus kan se ud, og hans arkitektur er ikke præget af store tagudhæng. Selv om en byge i Alperne kan være alvorlig nok, er der forskel på, hvordan ler kan bruges i en dansk og i en centraleuropæisk kontekst, fortæller Simeon Bamford.

- Det regner selvfølgelig også i Østrig, men når det regner i Danmark, regner det jo næsten vandret, og det gør, at man skal gøre sig meget umage med at beskytte murene.

I Østrig er vintrene ofte stabilt kolde med temperaturer vel under frysepunktet og lav luftfugtighed. I Danmark svinger vintertemperaturerne mere og bevæger sig op og ned under frysepunktet i et fugtigere klima. Det kan give fare for frostsprængninger.

- Når vi bygger med let forarbejdede materialer, er der en indbygget skrøbelighed, men det kan man designe sig ud af, siger arkitekten.

En anden, som har beskæftiget sig med lerjord i en dansk kontekst, er arkitekt og byplanlægger i Holbæk Kommune Maria Hellesøe Mikkelsen. Hun udgav sidste år bogen ”Lerjord i en sund dansk byggekultur” i samarbejde med Center for Industriel Arkitektur.

Bogen henvender sig især til byggebranchen, og bogen undersøger, hvordan brugen af ler kan være både æstetisk og nyskabende. For selv om der er udfordringer ved at bygge med ubrændt lerjord, er der også store fordele, mener forfatteren:

- For det første er der stofligheden. Ler er enormt rart at røre ved. Især lergulve har nogle fantastiske egenskaber, hvor det bliver helt blankt og blødt, når det bliver behandlet med voks og linolie, fortæller Maria Hellesøe Mikkelsen.

Desuden giver ler et godt indeklima. Væggene kan både absorbere og frigive fugt, og det gør, at der ikke bliver fugtigt i et hus af ler - heller ikke selv om det står uopvarmet om vinteren.

- Alt er tørt i et lerhus. Sengetøjet bliver ikke fugtigt og mugner, og der går ikke svamp i væggene, siger Maria Hellesøe Mikkelsen.

Hun fremhæver flere eksempler på, hvordan lerjord allerede er blevet anvendt i Danmark i nyere tid, og især en række dobbelthuse på Toftagervej i Brønshøj, som blev opført i 1929, er gode eksempler på, at lerjordsmurene ikke forgår i den første efterårsstorm.

- De er opført i Bedre byggeskik, som er arkitektur fra øverste hylde, og de er i rigtig fin stand, siger hun.

Almindelige mursten af tegl, altså brændt ler, er også sårbare over for vind og vejr, pointerer hun:

- Et murstenshus er et godt hus, men for at det er et godt hus, skal det forblive tørt. Det kræver en god sokkel og tagudhæng, og hvis du alligevel skal lave udhæng og sokkel, kan du lige så godt bruge ubrændt ler, siger Maria Hellesøe Mikkelsen, som har beskæftiget sig med stampet lerjord, siden hun var studerende.

Hverken Simeon Bamford eller Maria Hellesøe Mikkelsen forestiller sig, at der kommer til at være mange huse i Danmark, der er bygget rent i ler. Ler skal bruges, hvor det giver mening. Nogle steder kan det erstatte eksempelvis beton, andre steder er beton stadig den bedste løsning. De forestiller sig begge to en byggebranche, hvor langt flere materialer indgår i det samlede byggeri. Det kan være med ydermure i træ og vægge af ler, eller lergulve i et murstenshus.

- Det er nødvendigt, at vi finder nye måder at bygge på og alternative materialer at bygge med, siger Simeon Bamford.

Med ”vi” mener han byggebranchen generelt, og han har ikke noget imod at kalde ReVærk for en protestvirksomhed, som forsøger at skabe en holdningsændring til ler i den danske byggebranche, men også blandt dem, som skal bebo fremtidens huse.

- Vi mener jo ikke, at ler alene skal redde byggebranchen, men at ler i kombination med andre gode materialer som træfibre eller hurtigtvoksende fibre som ålegræs eller halm er nødvendige for at skabe en byggebranche med et lavere klimaaftryk, siger han.