Løbet er tilsyneladende kørt for de mange vognmænd, der planlægger at lamme trafikken i Danmark den 15. maj.

Det skriver Vejskatkomitéen i en pressemeddelelse, efter at den onsdag har holdt møde med skatteminister Jeppe Bruus (S) på Christiansborg om en ny vejafgift, der gør det dyrere for lastbiler at køre på benzin og diesel.

Ifølge vognmændene blev resultatet af mødet lettere beskedent: To stykker smørrebrød hver.

- Vi kan konstatere, at skatteminister Jeppe Bruus var klar på at lytte, men intet havde med til os, oplyser komitéens vognmænd Jan Lillegaard, Torben Dyhl Hjorth, Poul Jørgensen og Benny Nielsen i pressemeddelelsen.

- Vi forsøgte gentagne gange at foreslå skatteministeren at skrinlægge den nuværende model, indkalde en bred vifte af erhvervs- og brancheorganisationer til forhandling, men skatteministeren kiggede bare ned i sine papirer og var tavs, hver gang det blev nævnt.

Vejskatkomitéen står i spidsen for planerne om den landsdækkende demonstration den 15. maj, der skal spærre indkørsler til motorveje, rundkørsler og større industriområder landet over.

Aktionen er sat i værk, efter at branchen over længere tid har været vrede over planerne om at indføre en vejafgift.

Med forslaget vil benzin- og dieselkøretøjer fra den 1. januar 2025 skulle betale 1,30 kroner i afgift per kørt kilometer. Forslaget skal skabe incitament for branchen til at skifte til lastbiler, der kører på el.

Skatteministeren har tidligere givet udtryk for, at vognmændenes protest over afgiften ikke ville ændre noget.

Han værdsætter dog mødet på Christiansborg.

- Jeg synes altid, det er godt at mødes med folk, der bliver berørt af de beslutninger, vi har truffet eller er i gang med at træffe på Christiansborg, siger Jeppe Bruus.

Vognmændene mente, du var tavs til dagens møde, og at det eneste, de fik ud af det, var smørrebrød. Hvad tænker du om det?

- Det vil jeg ikke gå ind i. Min oplevelse var, at vi havde en god snak. Det er klart, at de er meget kritiske. Jeg havde blokken fremme og noterede flittigt ned, og der er nogle pointer, jeg tænker, vi skal følge op på.

Oplevede du, at de var lydhøre over for, at man jo heller ikke kan tvinge noget i gennem ved at demonstrere?

- Jeg synes egentlig, vi havde en god snak, siger Jeppe Bruus, der lægger op til fortsat dialog.

På mødet foreslog Vejskatkomitéen ministeren at droppe den nuværende afgift og i stedet lægge en "meget mindre afgift på alt fossilt brændstof i form af en CO2-afgift".

Men heller ikke dén idé blev ifølge pressemeddelelsen taget godt imod.

- Det er vores indtryk, at løbet er kørt!, skriver komitéen.

- Om 29 dage går Folketinget på ferie, og kilometerafgiften er en realitet.

Snart åbner dagligvarekæden Basalt tre nye butikker, der skal være med til at afprøve et nyt koncept med et udvidet sortiment af dagligvarer fra "flere verdenshjørner".

- Vi åbnede flere butikker sidste år, hvor vi har fået forskellige erfaringer med. En af erfaringerne, vi har gjort os, er faktisk, at vi sælger rigtig godt på enkelte varenumre med udenlandske dagligvarer, som f.eks. forskellige slags nudler, fortæller Basalts kædechef, Henrik Nielsen og tilføjer:

- Derfor har vi med det nye koncept "Food of the world" udvidet vores asiatiske sortiment med rigtig mange nudler og kopnudler. Jeg tror, at vi kommer til at få Danmarks største sortiment af nudler.

Henrik Nielsen peger herudover på, at der i de nye butikker kommer til at være et udvidet sortiment af tilbehør til sushi samt en udvidet sektion med mexicanske dagligvarer.

De tre nye Basalt-butikker kommer til at åbne i Fredericia, Greve og Nakskov - og åbner henholdsvis den 10. maj, 1. juni og 8. juni.

Henrik Nielsen fortæller yderligere, at der snart vil blive åbnet en fjerde ny Basalt-butik med endnu ukendt adresse.

Basalt adskiller sig fra andre dagligvarebutikker ved at have et udvalg bestående af de mest basale dagligvarer uden mængderabatter eller tilbud - og dermed kun faste priser på et smallere sortiment.

Henrik Nielsen peger på, at grunden til, at de nu alligevel vælger at afprøve at udvide sortimentet, er, at erfaringer fra deres nuværende butikker har vist, at danskerne generelt er blevet mere nysgerrige på at prøve nye dagligvarer.

- Generelt har der i mange år været en opadgående trend omkring danskernes madvaner, og at de bliver mere og mere nysgerrige på at prøve lidt mere kantet mad end det almindelige Tex Mex, lyder ordene fra kædechefen.

Han peger herudover på, at tanken med det nye koncept primært er at ramme den gængse danske forbruger, men at man ligeledes håber på at vække interesse hos nydanskere.

- En del af det er også, at vi kommer til at få en lille sektion med varer fra Mellemøsten. Og det henvender sig nok primært til nydanskere. Vi vil f.eks. få et større sortiment af hummus og hestebønner, siger Henrik Nielsen.

Han fortæller herudover, at han håber på, at det nye koncept vil give forbrugerne noget nyt og spændende. som de ikke kan finde på hylderne i andre dagligvarebutikker.

Da Basalt åbnede i efteråret, oprustede de med priser, der skulle konkurrere direkte med grænsebutikkerne, men måtte senere erkende, at de ikke har kunne holde de lave priser grundet de høje danske afgifter.

Derfor lukkede de grænsepriserne ned og skabte et nyt univers, der hedder "vilde tilbud".

- Basalt er blevet en legeplads, hvor Salling Group kan afprøve en masse forskellige idéer. Discountbutikker har i mange år haft eksotiske fødevarer som et festligt indslag, men hos Basalt vil man teste dem i det faste sortiment, siger Jens Bertelsen, erhvervsredaktør på Avisen Danmark og tilføjer:

- Her konkurrerer de direkte med alt fra den lokale indvandrerkøbmand til bazarerne.

Han peger på, at danskerne ganske vist er blevet mere mad-modige og eksperimenterer med fremmede køkkener. Men det spiller også en rolle, at hver sjette indbygger i Danmark er indvandrer eller efterkommer efter indvandrere, og ud af denne flok har over 570.000 mennesker en baggrund fra ikke-vestlige lande.

- De udgør et stort marked, som de store spillere på dagligvaremarkedet ikke har haft øjnene op for før. Det er kunder, der selvfølgelig også er prisbevidste og kan blive tiltrukket af en ultra-discountbutik som Basalt, siger Jens Bertelsen.

"Hilden hylder Hitler" lød en avisoverskrift i 1995. Den daværende kulturminister blev sværtet grundigt til, fordi hun forsvarede et planlagt kunstprojekt på den jyske vestkyst.

At blive beskyldt for at hylde Hitler er himmelråbende groft.

Jamen, det skete jo heldigvis i gamle dage. Et overstået kapitel. 28 år er længe siden.

Nej, det er det egentlig ikke. Og nogle har ikke lært noget siden om at behandle hinanden høfligt og sagligt ved uenighed. Spørg bare børnenes Onkel Reje, der har passet sit arbejde hos DR, indtil det gjorde ham syg på grund af nu politianmeldte trusler.

Overskriften om den socialdemokratiske Jytte Hilden og hendes påstående hyldest af Hitler var blot et af mange angreb på kunstprojektet "Fredsskulptur".

Projektet bestod blandt andet af et laserlys, der på befrielsesaftenen 4. maj - præcis 50 år efter befrielsen - skulle lyse fra Skagen til den tyske ø Sild.

Kunstneren bag lyset, Elle-Mie Ejdrup Hansen, og hendes arbejdsgruppe modtog menneskelort med posten, dødstrusler og blev ramt af en modkampagne af tornado-dimensioner med tilhørende fuld pressedækning.

Modstanden inkluderede Dansk Folkeparti, der gennem et lovforslag forsøgte at få Folketinget til at forhindre projektet, Astronomisk forening talte om lysforurening, og dyrevenner frygtede for fuglenes velfindende. Flere og flere protesterede. Værst var modstanden fra nogle af krigens gamle modstandskæmpere, der luftede trusler om sabotage og svinede Ejdrup og Hilden til ved en enhver given lejlighed.

"Jeg ved ikke, hvorfor de var så vrede", siger Ejdrups læremester i filmen "Lyset", som DR sender 4. maj. Her ridses sagen op og kobles til de kunstværker, Ejdrup siden har lavet om balladen i 1995.

Læremesteren, Inge Bjørn, var 13 år, da krigen begyndte, og hun mistede fem af sine modstandsvenner kort før befrielsen. Hun forstår ikke, hvorfor modstandsfolk, der kæmpede så hårdt for ytringsfrihed, ville begrænse netop den - dengang i 1995.

Det hang blandt andet sammen med, at laserlyset også kastede sit lys på krigens gråzoner. Som bunkerne, der blev beordret af tyskerne, bygget af danskerne og betalt af den danske stat. Det faktum stemte ikke overens med den danske sort/hvide modstands-historie.

Jytte Hilden udtaler, at alt brændte omkring hende, men at hun stod fast. Hun ville ikke spænde ben for projektet. For hvis hun gjorde det, kunne hun ikke være kulturens minister.

Nej, netop. Der er noget, der hedder armslængdeprincip. Det betyder, at afgørelser om konkret brug af bevillinger til kulturelle formål skal træffes af fagfolk i statslige eller lokale råd og nævn, uafhængigt af politikerne. Og det var netop sket her.

En minister kan heller ikke tillade sig at være opportunist - altså indrette sig efter en given stemning uden at tage hensyn til principper.

Jytte Hilden, der efterfølgende ikke blev genvalgt, får i filmen fortjent oprejsning for sin håndtering af sagen. Det gør Elle-Mie Ejdrup Hansen også for sit kunstprojekt.

En af Hildens analyser lyder, at Ejdrup dengang blev regnet for "ikke noget", fordi hun var en ung kvinde. Mens de ældre mænd "var noget".

Man kan godt gøre heksejagten på den dengang unge kunstner til et eksempel på aldersdiskrimination og heksejagten på Hilden til kønsdiskrimination. Men dybest set handler alle overgreb om magtmisbrug og manglende respekt.

DR2: "Lyset". Vises 4. maj kl. 22.30. Filmen kan samme aften ses udendørs ved Museum Tirpitz ved Blåvand, 5. maj hos Nordisk Film ved Trøjborg i Aarhus, 6. maj hos Heart i Herning og hos strandingsmuseet i Thorsminde. 7. maj viser Sea War Museum, Thyborøn, filmen og 11. maj rykker den igen udendørs hos Tvismark Plantage på Rømø.

Onkel Reje er en af de mest elskede karakterer i DR's børneunivers.

Og hos andre tilsyneladende den mest hadede.

Tirsdag offentliggjorde DR til Berlingske, at manden bag børnekarakteren Onkel Reje - Mads Geertsen - nu har sygemeldt sig efter at have modtaget trusler i en sådan karakter, at de nu er blevet anmeldt til politiet.

Truslerne har primært fundet sted på de sociale medier af både enkeltpersoner og grupper, hvor Mads Geertsen og hans kone har været udsat for beskyldninger, trusler og chikane. Truslerne har konspiratoriske undertoner, oplyser DR onsdag.

Men selvom der tilsyneladende er nogen, som ikke bryder sig om den skæve børnekarakter med det store skæg, pirathatten og 90'er-brillen, så har utallige andre udtrykt deres kærlighed i diverse kommentarspor på Facebook, lige siden nyheden om sygemeldingen blev offentliggjort.

På flere mediers Facebook-sider finder man utallige kommentarer med ordene: "Vi elsker Onkel Reje" og "Jeg er fan af Onkel Reje".

Blandt andet skriver en bruger på Ekstra Bladets Facebook-side: "Ej hvor er det langt ude!!! Herhjemme elsker vi Onkel Reje og ser intet problem i hans shows, tværtimod giver det anledninger til nogle gode snakke".

Mens en anden på Berlingskes Facebook-side skriver: "Vi elsker Onkel Reje herhjemme. Vi er nemlig rummelige og bifalder alle slags personligheder."

Desuden kan man læse utallige interaktioner mellem brugere, som bliver enige om, at det ikke blot er deres børn, som elsker den skæve fiktive karakter - men at han er blevet et lige så stort hit blandt voksne.

Man kan tilmed finde en bruger, der har efterladt kommentaren: "Onkel Reje som statsminister".

Morten Skov, der er chef for afdelingen Børn og Unge i DR, karakteriserer personerne bag de anmeldte trusler som værende "konspirationsteoretikere".

- Angrebene er sket med nogle meget, meget voldsomme falske beskyldninger og trusler mod Onkel Reje og Mads, som har ingen rod i virkeligheden overhovedet. Det er af så massiv karakter, at vi og selvfølgelig også Mads er blevet enormt påvirket af det, siger Morten Skov til DR.dk

Herudover fortæller han, at han på nuværende tidspunkt ikke vil svare på, om nogle af truslerne fra sociale medier har spredt sig til den "den fysiske verden".

Avisen Danmark har løbende set flere eksempler på de digitale trusler og kommentarer. Vi har valgt ikke at viderebringe dem.

Morten Skov påpeger herudover, at DR har lavet en sikkerhedsvurdering, og at de løbende taler sammen med Mads Geertsen for at hjælpe ham så vidt muligt.

DR har overtaget håndteringen af hans sociale medier for at give ham ro.