Når lederne på de forskellige ungdomsuddannelser - gymnasier og erhvervsskoler - åbner deres mail-bokse her til morgen, ligger der en fælles opfordring fra Sundhedsstyrelsen og deres respektive foreninger Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og Gymnasier.

Hæld noget andet end alkohol på de nye elever, når de kommer efter sommerferien.

I mailbrevet anbefales, at "fester, arrangementer og introture, som er arrangeret af skolerne eller tutorer, er helt alkoholfrie" i august og september, og at det er "gældende for alle årgange på skolen."

Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, siger til Avisen Danmark, at på den ene side kan man måske ikke påstå, at unge danskere af i dag drikker mere, end hans generation gjorde i deres unge år tilbage i et svundet årti. På den anden side, mener han, at det ændrer ikke på, at ud fra en sundhedsfaglig betragtning drikker danske unge for meget. Og at man desuden har fået betydeligt mere viden om betydningen af unges alkolindtag end for år tilbage.

- Alkoholkulturen i Danmark skiller sig ud i forhold til resten af Europa. Vi starter tidligt med alkohol, og der er megen fuldskab. Der er brug for at ændre den kultur, for i de årgange er hjernerne ikke færdigudviklede. Alkohol kan af den grund svække deres evne til indlæring, hvilket er problematisk, når formålet er at lære noget, siger Niels Sandø.

Blandt andet af den grund er Ole Heinager, som er formand for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, medunderskriver på henvendelsen.

- Som uddannelsesinstitution kan vi være med som rollemodel og sende klare signaler om udfordringerne ved alkohol. Det er som om, der er vundet hævd på, at der skal drikkes, når man kommer på en ungdomsuddannelse, men jeg kan slet ikke se, hvorfor man skal blande uddannelse og alkohol sammen. Det er primært et dansk fænomen, som man ikke ser andre steder, i hvert fald ikke i et sådant omfang, siger Ole Heinager.

Formand for Danske Gymnasier Henrik Nevers mener, at fest-erfaringerne de senere år er et argument i sig selv.

- Det er primært overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, der er problematisk i alkolholsammenhæng, ikke når de bliver studenter og fejrer det. Når de begynder i gymnasiet, har de nogle urealistisk høje forventninger til, hvor meget de skal og kan drikke, så det er ved de første fester, der er problemer med voldsom fuldskab, bl. a. på grund af forfester med hård spiritus, siger Henrik Nevers.

Henvendelsen rummer også andre anbefalinger end en to måneders alholfri begyndelse på skoleåret.

Det anbefales også, at der indgås en egentlig alkoholpolitik, som præsenteres og debatteres med eleverne. Desuden henstilles der til, at for alle elever skal studieture og aktivitetsarrangementer være uden alkohol. Hvad personalet angår anbefales, at ansatte som rollemodeller ikke indtager alkohol i forbindelse med f. eks. fester og fejringer.

Endelig, men ikke mindst, opfordres skolelederne til at inddrage forældrene mere i forsøget på at ændre alkoholkulturen.

"Det er utrolig vigtigt, at forældrene støtter op. Derfor vil vi opfordre til, at I taler med de nye elevers forældre, så de ved, at de også har et stort ansvar for at hjælpe til med at skabe en god skolestart - og en sikker festkultur for deres børn og unge," står der blandt andet i brevet.

Dét er en vigtig pointe, mener Niels Sandø.

- Der er brug for forældrenes opbakning, for selv om de unge er ved at frigøre sig, ved vi fra undersøgelser og erfaringer, at aftalerne med forældrene har betydning for, hvor meget der drikkes. Skal unges alkoholkultur i Danmark ændres, kan gymnasierne ikke klare det alene, siger Niels Sandø.

Ole Heinager forventer, at initiativet får en blandet modtagelse ude på de enkelte uddannelsessteder.

- Unge er typisk uden den store risiko- og konsekvensberegning, så hovedparten af dem vil ryste på hovedet, mens deres forældre nok bakker op. Blandt personalet vil holdningerne være delte. Nogle synes, der er brug for en kulturforandring, andre vil synes, at nu har vi tabt sutten og går alt for vidt, siger han.

Henrik Nevers er helt bevidst om, at en mere restriktiv alkoholpolitik på uddannelserne ikke med et slag ændrer unges alkoholforbrug.

- Vi kan kun tage ansvar for de fire-fem fester om året, et gymnasium holder, og gøre en indsats dér. Jeg ved godt, at de på alle de andre fredage og lørdage i året kan gå andre steder hen og få al den alkohol, de vil have, siger han.

Regeringen lancerede tirsdag en ny "sundhedspakke", som indebærer, at sundhedsvæsenet skal have fem milliarder kroner ekstra om året, som skal indfases frem mod 2030.

Desuden vil regeringen lave en ny kræftpakke, som 600 millioner kroner årligt skal øremærkes til. Allerede fra i år og næste år afsættes der i alt 400 millioner kroner til indsatser her og nu på kræftområdet.

Statsminister Mette Frederiksen forklarede, at pengene kan findes, fordi den danske økonomi står bedre end forventet med mange i job.

- Men vi træffer også et politisk valg i dag. Vi træffer et valg som regering om, at vi vil det offentlige sundhedsvæsen i Danmark, lød det fra statsminister Mette Frederiksen, der på et pressemøde understregede, at det kræver mange forskellige løsninger at komme problemerne i sundhedsvæsenet til livs.

- Men hvis ikke der er en tilstrækkelig stærk økonomi omkring sundhedsvæsenet, så kan det ikke lade sig gøre.

Mens regeringen vil sende milliarder til sundhedsvæsenet med den ene hånd, kræver regeringen dog besparelser i regionerne med den anden hånd.

Lige nu forhandler staten, kommunerne og regionerne om næste års økonomi.

Som Avisen Danmark tidligere har beskrevet, kræver staten, at regionerne sparer et trecifret millionbeløb på administration næste år. Regeringen vil nemlig skaffe tre milliarder kroner frem mod 2030 på mindre administration i kommuner og regioner. Pengene skal bruges på et lønløft til offentligt ansatte.

Det møder kritik fra Danske Regioners formand, Anders Kühnau (S), når regeringen på den ene side slår sig op på at ville tilføre flere penge til sundhedsvæsenet og så samtidig underlægger regionerne besparelser.

Anders Kühnau mener, at sparekravene - der ifølge ham er 300 millioner kroner for regionerne næste år - skal tages af bordet.

- Hvis de gerne vil investere i sundhedsvæsenet, hvilket vi er helt enige med dem i, at vi skal, så bliver de nødt til at starte med at pille besparelserne af bordet, så vi kan holde fast i det personale, vi har, siger han.

Ifølge regionernes formand vil spareplanerne medføre fyringer af blandt andre lægesekretærer, som ellers aflaster læger og sygeplejersker med administrative opgaver og "taste-arbejde".

Regeringen har i regeringsgrundlaget selv skrevet, at regionerne skal prioritere at ansætte andre faggrupper til at aflaste sundhedspersonalet, "f.eks. sekretærer".

Med færre lægesekretærer vil læger og sygeplejersker altså have endnu mindre tid til patienterne.

- I den her situation, hvor regeringen siger, at man gerne vil bruge mange flere penge på sundhedsvæsenet, og hvor man anerkender, at der er personalemangel - at vi så skal ud og fyre medarbejdere, som kan være en del af løsningen, det giver ikke mening, siger Anders Kühnau.

- Vi har brug for personale nu og her. Vi har brug for at hjælpe patienter, der står på venteliste. Vi har brug for at hjælpe kræftpatienterne. Vi har brug for at hjælpe andre akut syge. Vi har brug for at hjælpe psykiatriske patienter nu og her, siger Anders Kühnau.

Også blandt lægerne er der en opmærksomhed på, hvorvidt de lovede milliarder faktisk vil betyde et varigt løft af sundhedsvæsenet, eller om pengene vil blive udhulet.

Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, er glad for, at regeringen tilgodeser sundhedsvæsenet og "lover et varigt løft på fem milliarder kroner om året fra 2030".

- Men det er klart, at vi også er opmærksomme på, hvordan de så går til økonomiforhandlingerne. Om vi egentlig bare ender et sted, hvor det er prisreguleringen over de næste syv år, som vi kigger ind i.

- Det må jo ikke blive udhulet i et omfang, så vi faktisk ikke får et varigt løft, der kan mærkes.

Fem milliarder - hvad tænker du om størrelsen?

- Det er svært at sige. For vi ved jo endnu ikke, hvad de fem milliarder skal dække over. Men jeg er glad for, at det er meldt tydeligt ud, at milliarderne ligger udover pengene til at dække det demografiske træk (at der bliver flere ældre, red.), siger Camilla Rathcke.

Tilbage hos regionernes formand Anders Kühnau bliver det understreget, at regionernes økonomi er presset. Faktisk er budgetterne lige nu "blodrøde", fortæller han.

Udfordringen er især den høje inflation samt stigende udgifter til medicin. Anders Kühnau kan ikke huske, at økonomien har været så presset før, siger han.

- Vi har et hul i kassen på 1,5 milliarder kroner, som vi har mistet til inflation over de sidste to år. Det er penge, vi har tabt permanent. Udover det, så har vi - bare i år - stigende udgifter til tilskudsmedicin på en milliard kroner. Det æder hele det råderum, vi har fået til demografi, altså til flere ældre.

- Vi har et kæmpe hul i kassen i forvejen. Det skal man jo sådan set starte med at fylde op, siger han.

Er det realistisk at kræve, at staten tager de her besparelser af bordet, når nu det er nogle penge, som regeringen har planlagt at bruge på et lønløft?

- Regeringen har jo et råderum. Og jeg mener helt klart, at det er realistisk. Jeg mener faktisk, at det er urealistisk at forestille sig, at vi skal kunne løse opgaverne, selv med flere penge, hvis ikke vi har medarbejdere nok, siger Anders Kühnau.

Fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet lyder det i et skriftligt svar, at regeringen ikke vil kommentere på det på grund af de igangværende forhandlinger.

Tirsdagens pressemøde kommer i kølvandet på en række afsløringer fra DR om, at 313 kræftpatienter ikke blev udredt og opereret til tiden på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på Århus Universitetshospital. Ifølge regionen er der "tale om både mange og meget lange overskridelser af de maksimale ventetider".

En redegørelse fra regionen fastslog, at hensyn til hospitalets økonomi bevidst var blevet sat over patientens rettigheder på trods af, at der var tale om livstruende sygdom.

DR har også afsløret, at kræftpatienterne fik at vide, at hvis de ville have undersøgt mulighederne for at blive opereret i udlandet, ville de miste deres plads i køen til en operation herhjemme. 

To direktører på Århus Universitetshospital er fratrådt deres stillinger som konsekvens af sagen.

På pressemødet kaldte Sophie Løhde sagen for "ulykkelig", "hjerteskærende", "helt urimelig" og "uacceptabel".

Regeringen vil med de nye initiativer genoprette tilliden til sundhedsvæsenet, lød det.

De fem milliarder kroner til sundhedsvæsenet kommer oven i de penge, der allerede er afsat til et løft af psykiatrien samt et lønløft til offentligt ansatte.

Det bliver de statslige selskaber Energinet og Evida, der skal være de bærende kræfter bag et kommende dansk brinteventyr i milliardklassen. De skal i hvert fald eje og drive de rørledninger, som i fremtiden skal kunne transportere brint fra Power-to-X-anlæg rundt i landet og ud på et globalt marked. Private aktører kan desuden eje og drive afgrænsede brintrørledninger.

Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse, eftersom regeringen, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet har landet en aftale på området.

Rollefordelingen for selskaberne angående transporten af brint minder om den, der i dag findes for ejerskab og drift af el- og gasinfrastrukturen, lyder det fra ministeriet.

- Energinet og Evida kan udnytte deres viden, kompetencer og erfaring fra drift og ejerskab af det eksisterende el- og gassystem. Og de kan samtænke udrulningen af brintinfrastruktur med den nødvendige udbygning af elnettet til PtX-anlæg, så det sker i takt og hurtigst muligt, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Hvis alt går glat skal den grønne brint opstå ud af strømmen fra vores sol- og vindenergi, der realiseres i takt med planerne om udbygningen af havvind i Nordsøen. Dernæst skal Power-to-X-teknologi sørge for at omdanne den vundne sol- og vindenergi til ilt og brint.

På den måde får Power-to-X  den særlige opgave at producere grønne brændstoffer til de sektorer, der i dag er svære at elektrificere.

Brint kan nemlig ifølge ambitionerne bruges som brændsel til lastbiler, fly og skibe, der skriger på alternativer til fossile brændstoffer. Og blandt interesserede købere er især den tunge tyske industri, ligesom Holland og Belgien har et stort behov for grøn energi til transportsektoren.

Staten har afsat 1,25 milliarder kroner til at kickstarte dansk produktion af grøn brint. Hvor meget brinten kan give tilbage til staten i kroner og ører er svært at sige. Men det er næppe peanuts.

Ifølge Dansk Industri vil man i 2030 kunne eksportere brint for i omegnen af otte milliarder kroner om året.

Energinet anslår, at Danmark i 2030 kan eksportere hvad der svarer til 15 terawatt-timer brint. For at sætte det i perspektiv er det nuværende totale danske elforbrug på 32,7 terawatt-timer om året.

To kvinder i Mexico og 16 mænd. Kan de finde kærligheden?

Naturligvis ikke dem alle, men måske fire af dem, for de to kvinder skal efter en endeløs række af dates helst stå tilbage med forelsket hjertebanken og hver sin mand. De 14 andre sendes løbende hjem i takt med "dur ikke".

Reality-serien "Bachelorette" er netop gået i gang på TV 2 Play og er afløseren for "Bachelor". Her var det to mænd, der kunne vælge og vrange mellem kvinder.

Konceptet er amerikansk og langt ude, og så alligevel ikke. For det er efterhånden blevet så almindeligt at date på tv, at ingen sætter spørgsmålstegn ved konceptet. Så normalt, at flere af deltagerne har prøvet det før i et af tidens utallige andre datingprogrammer.

Den ene af de to kvinder, Mette Sommer, var med i den seneste "Bachelor" og blev vraget på målstregen. Det tog hun i øvrigt ikke let på.

Nu kan hun vælge mellem flere tidligere skærmtrolde som Adam, der har medvirket i "Date mig i et døgn", Alexander, som var med i datingprogrammet "Alene sammen", og Kristian, som var med i datingprogrammet "Vild kærlighed".

Er disse gentagelser udtryk for, at vi er ved at løbe tør for unge, der gider date for åben skærm?

Uanset kan vi konstatere, at dem, der har prøvet det før, gerne kommer igen. Og det gælder også for flere af de øvrige deltagere, som vi kender fra andre programmer.

Som Rasmus, der har deltaget i "Sommerdrømme", Kasper, der var med i "Topmodel" og Jonas, som vi kunne se i "Nytår hos La Glace".

De er der alle for at finde kærligheden - siger de. Men man kan dårligt laste dem, hvis motivet også har været at score en rejse og for nogles tilfælde blive kendte. Der er adskillige kunstnere imellem, som kunne bruge en form for offentligt gennembrud.

"Bachelorette" er ligegyldigt tv. Man bliver ikke meget klogere på ret meget, men det er underholdende. Det er knapt så lummert fotograferet som forgængeren "Bachelor", og der er kommet mere tiltrængt tempo på. Det er morsomt at se mændene gøre sig diverse anstrengelser for at indsmigre sig hos kvinderne. Som Boris, der lader sig mærke for livet ved at lade kvinderne tatovere sig. Og det er hyggeligt tidsfordriv at spekulere over, hvem kvinderne mon vælger.

Hele herligheden foregår i vild luksus i Mexico. Deltagerne er velklædte og med de "rigtige" solbriller. Parasoller og liggestole er spredt så hyppigt som fregner, og strømmen af drinks er lige så uendelig som bølgerne på den ekstremt lækre badestrand.

Lidt som vi ser det i et lignende datingprogram på HBO Max - "Fboy Island Danmark" - hvor tre kvinder skal vælge mellem en stak mænd, der i dette tilfælde ikke alle har reelle intentioner. For her lokker og splitter en større præmiesum deltagerne.

Men hvad kan vi lære af al denne luksus? At det er nemmere at blive forelsket, hvis man oplever hinanden i luksus? Tja. Realiteten er, at tre af fire par fra de to sæsoner af "Bachelor" stadig er sammen. Det er en statistik, som det kærlighedsmæssigt mislykkede program "Gift ved første blik" må misunde.

Luksus og frie valg kan åbenbart mere end psykologer og samlivseksperter.

"Bachelorette". TV 2 Play. Tre afsnit om ugen. Denne omtale baserer sig på de tre første.