Tilbage i februar 2023 var borgmester i Vejle Kommune Jens Ejner Christensen (V) og fire andre medlemmer af ledelsen og bestyrelsen for pensionsselskabet Sampension inviteret til Liverpool på forretningsrejse med en enkelt overnatning.

Ud over det faglige program, som var lagt for turen, var ledelsen og bestyrelsen inde og se en ottendedelsfinale mellem de to topklubber Liverpool FC og Real Madrid i den prestigefyldte Champions League-turnering.

Kampen, som var den første af to knockout-kampe, blev spillet 21. februar om aftenen på Liverpools hjemmebane, Anfield.

Ledelsen og bestyrelsen besøgte samme dag to af de ejendomme, som Sampension investerer i, i området omkring Liverpool. Derudover var der ifølge avisens oplysninger et møde med en "ekstern part" og til sidst et formandsmøde.

Hele turen var betalt af Sampension. Men der er tvivl om, hvem der betalte for billetterne til fodboldkampen. Var det borgmesteren og topcheferne selv, eller fik de billetterne betalt af det kundeejede Sampension? I så fald var det pensionskunderne hos Sampension, der i sidste ende betalte for billetterne.

Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen (V), der er formand for bestyrelsen, fortæller, at han i lufthavnen, inden flyet lettede mod England, selv spurgte ind til, hvad fodboldbilletten kostede til kampen, som de skulle se senere samme aften.

Han fik fortalt, at prisen for billetten lå på omkring de 5000 kroner. Af den grund besluttede han sig for selv at betale billetten, fortæller han til Vejle Amts Folkeblad og Avisen Danmark.

Jens Ejner Christensen fortæller desuden, at han havde indtryk af, at turen til Liverpool var faglig, men at Sampension - nu da de alligevel skulle til Liverpool - undersøgte, om man også kunne se en fodboldkamp.

Vi har på avisen fået forelagt dokumentation for, at Jens Ejner Christensen selv betalte for billetten.

Helt samme svar har vi ikke kunnet få fra resten af selskabet, som var med på turen og senere på aftenen ifølge vores oplysninger inde at se kampen.

Ud over Jens Ejner Christensen var det ifølge Sampension fire andre fra direktionen og bestyrelsen, som var med på turen. De to fra direktionen er Hasse Jørgensen (administrerende direktør) og Mads Smith Hansen (vicedirektør), mens den tredje er næstformanden i bestyrelsen, Kim Simonsen. Hvem den fjerde person er, har vi ikke haft held med at finde frem til eller at få oplyst.

På vores forespørgsel til Sampension om, hvem der betalte billetterne til kampen, og hvad de kostede, har vi modtaget følgende svar:

"Medlemmer af bestyrelsen i Sampension deltager lejlighedsvis i forretningsrejser, som bliver afholdt med et fagligt formål og på et forsvarligt økonomisk grundlag - herunder også hvis der i den forbindelse eventuelt er indlagt et socialt arrangement. Vi har ikke yderligere kommentarer."

Vi ville gerne have konfronteret de fire andre deltagere på turen til Liverpool, men Sampension har i en fælles melding afvist yderligere interviews:

- Vi har givet vores officielle svar, lød svaret.

Ad omveje kom vi i kontakt med Kim Simonsen, som er næstformand i bestyrelsen. Han har tidligere været formand i 13 år for HK, men stoppede i 2021. I dag sidder han i flere tunge bestyrelser i store danske virksomheder.

Kim Simonsen har ikke ønsket at svare på spørgsmål i sagen. Han vil ikke bekræfte, at han overhovedet var til fodboldkampen, og han vil derfor heller ikke svare på, om han selv betalte for billetten, eller om han lod pensionskunderne gøre det. Han henviser til kommunikationsafdelingen hos Sampension, som dog ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Det er altså uklart, om det var kunderne hos Sampension, der betalte for fodboldbilletterne, eller om alle topcheferne gjorde som Vejle-borgmesteren og betalte selv. Men vi ved i hvert fald, at Sampension har betalt for turen til Liverpool, hvor Champions League-kampen fandt sted og var en stor del af turens program.

Vi har spurgt Kim Klarskov Jeppesen, der er professor på CBS og forsker i både ekstern og intern revision i den private og offentlige sektor, om det er inden for skiven, hvis Sampension har betalt for flere Champions League-billetter til mange tusinde kroner.

- I private selskaber som Sampension er det bestyrelsen selv, der bestemmer, om den anførte fodboldtur er en relevant studietur, som Sampension skal betale. Her handler det i mine øjne ikke om beløbets størrelse, men mere om, hvorvidt udgiften er relevant for det formål, der har været med studieturen.

Tilbage til Vejles borgmester Jens Ejner Christensen. Han var ikke i tvivl, da han på vej til Liverpool fik billetprisen at vide. Og på spørgsmålet, om det er nødvendigt og relevant, at han skal ind at se en fodboldkamp, når han er på forretningsrejse betalt af Sampension, svarer han følgende:

- Den fodboldkamp tog jeg jo til i min fritid, og hvad jeg laver i den, må jeg egentlig selv om.

Afgiften bliver fra den 1. januar 2024 højere på plugin-hybrider og en stor del af de danske elbiler, fordi en planlagt justering af registreringsafgifterne tager endnu et hop. Det sker som en del af den store omlægning af registreringsafgiften, der blev vedtaget i december 2020.

Målet med omlægningen dengang var at få en million grønne biler på vejene i 2030 ved at sænke registreringsafgifterne for plugin-hybrider og elbiler. Det har hele tiden været planen, at man frem mod 2030 langsomt ville hæve afgifterne, selvom historien mange gange har vist os, at prisstigninger ofte vil føre til færre solgte biler. I det her tilfælde havde partierne bag den store omlægning af registreringsafgiften forventet, at teknologien gradvist ville blive billigere at producere, så de opladelige biler til sidst kunne betale fuld registreringsafgift, uden at blive dyrere.

Sådan er det bare ikke gået. Både hybrid og elbilerne er i kraft af den store efterspørgsel, krigen i Ukraine og den generelle mangel på mikrochips og andre vitale dele til biler ikke som forventet blevet billigere. Derfor har de fordelagtige afgifter holdt hånden under salget af især elbiler, samtidigt med at Teslas enorme prisfald fra begyndelsen af året også har sat skub i udviklingen.

Så fra nytår stiger afgiften igen, og selvom de helt store afgiftsstigninger først venter i 2027, så forventer FDM alligevel, at stigningen vil påvirke salget af elbiler, fortæller Ilyas Dogru, der er chefkonsulent og forbrugerøkonom samme sted.

- Vi mener, at den seneste afgiftsomlægning var intelligent og fremmende for grønne biler. Dog er vi bekymret for en brat opbremsning af den grønne omstilling af bilparken, da især elbilerne er steget markant i pris. Derfor advarer vi mod at indføre de kommende markante stigninger. En afgiftsstigning frem mod 2027 på omkring 90.000 kroner bør allerede nu få alarmklokkerne til at ringe, siger Ilyas Dogru.

Ifølge Ilyas Dogru ser det ikke ud til, at vi inden for de kommende år vil se priserne falde i takt med, at afgifterne stiger.

- Når vi kigger frem i tiden, så er der udsigt til prisfald - alt andet lige. Men den kommer ikke i 2024 som branchen, politikerne eller analytikerne hos Bloomberg og andre satsede på. Krigen i Ukraine, stigende priser og de afledte effekter af corona-nedlukninger har gjort, at det store prisfald nok er udskudt til 2027, fortæller han og tilføjer:

- Om Tesla så kommer med nogle prisjusteringer, vil jeg ikke udelukke, men der har vi set yoyo-priser gennem en længere periode.

De nye afgiftsstigninger kommer i en tid, hvor danskerne for alvor har taget elbilerne til sig. Ifølge Ilyas Dogru er afgiftsstigningen ikke stor i forhold til bilernes pris, men de rammer markedet i en tid, hvor producenterne har haft svært ved at reagere på Teslas prisnedsættelser.

- Derfor bliver det interessant om, afgiftsstigningerne kan blive opslugt af den konkurrence, der naturligt er på bilmarkedet, siger han.

Han påpeger, at de nye afgifter ikke vil ramme de billigste elbiler, da de fortsat er fritaget for afgifter. Det er derfor de lidt dyrere elbiler, der bliver ramt i denne omgang. Det betyder, at alle elbiler, som fra 1. januar koster mere end 430.000 kroner, vil stige i afgift.

- Selvom der er afgiftsstigninger på vej på de dyrere elbiler, så vil den højst blive 11.699 kr., siger Ilyas Dogru fra FDM.

Hvis du allerede nu ved, at du gerne vil have en elbil, så er det en rigtig god ide at komme i gang med købet, så du undgår næste års afgiftsstigninger. Der er nemlig flere ting, som kan spænde ben for dig netop nu i forbindelse med et køb.

- Det er vigtigt, at du holder øje med leveringstiden på nye elbiler. Her har vi oplevet, at mange af vores medlemmer har fået udskudt deres levering, og det kan påvirke den endelige pris på bilen. Derfor bør man sikre sig mod afgiftsstigninger i slutsedlen, siger Ilyas Dogru og uddyber:

- Hvis leveringen bliver udskudt, kan du risikere at skulle betale en højere pris på grund af afgiftsstigninger. I så fald kan det være smart at få indskrevet en maksimal stigning i prisen på bilen, hvis den leveres i 2024.

Derudover påpeger Ilyas Dogru vigtigheden af at fokusere på detaljerne i den kontrakt, man laver med sin bilforhandler.

- Det er vigtigt at få indskrevet en fast leveringsdato, så du har noget at holde forhandleren op på. Det vil samtidig give dig mulighed for at komme ud af aftalen uden omkostninger, hvis du ønsker det, siger han og understreger, at du også minimerer risikoen for sen levering ved at købe en bil, som allerede er kommet hjem.

Mens danskerne for alvor har taget elbilerne til sig, så kniber det mere med salget af plugin-hybrid-biler, der både kan køre på benzin og el. Det er også de biler, som står over for de mest markante afgiftsstigninger.

- Alle plugin-hybrider stiger i afgift. Priserne på opladningshybriderne starter reelt omkring 250.000 kroner, og allerede her vil der være en afgiftsstigning på ca. 10.000 kroner. Derfra stiger afgiften i takt med, at bilerne bliver dyrere, siger Ilyas Dogru og fortsætter:

- Den mest populære plugin-hybrid, Ford Kuga ST Line, vil stige omkring 15.000 kroner i afgift, mens den populære plugin-hybrid Volvo XC 40 står til at sige med omkring 20.000 kr.

Derfor er rådet fra Ilyas Dogru også helt klart. Har du set dig lun på en hybridbil, så skal du handle nu, så din bil når at blive indregistreret i 2023. Derudover kan der være flere slagtilbud på vej på netop plugin-hybrid-biler.

- Vi har tidligere set, at bilproducenterne henter et større parti hjem. I de seneste par år har det betydet, at bilimportørerne kom med kampagnetilbud i slutningen af året. Det, forventer vi, sker igen i år. Så er man tilbudsjæger, så blæser det snart ind til jagtsæson for billige plugin-hybrider, konkluderer Ilyas Dogru.

Det var ikke kun på Christiansborg, at der pludselig kom julelys i øjnene, da finansminister Nicolai Wammen (S) kunne offentliggøre, at landets finanser i de kommende år ser meget bedre ud, end regeringens tidligere prognoser havde forudsagt.

Også hos Dansk Industri spærrede man øjnene op, og så blev regnemaskinen fundet frem. For ifølge Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, er det erhvervslivet, der har æren for, at det går så godt i dansk økonomi, som tilfældet er:

- Det er danske virksomheder, som har sørget for, at flere bliver længere på arbejdsmarkedet, og at der er kommet mere udenlandsk arbejdskraft. Så man kan simpelthen regne sig frem til, at det er dansk erhvervsliv, der har sikret, at der nu er et større råderum, siger Lars Sandahl Sørensen.

Og derfor er det også kun rimeligt ifølge Lars Sandahl Sørensen, hvis erhvervslivet bliver tilgodeset, når politikerne skal i gang med at finde ud af, hvordan de mange flere milliarder i statskassen i de kommende år skal bruges. SVM-regeringen har allerede meddelt, at den ønsker at bruge fem milliarder kroner ekstra på sundhedssystemet i 2030, og Venstre og Moderaterne har begge ytret ønske om skattelettelser.

Personskattelettelser for en ekstra milliard kroner og 1,5 milliard kroner mere til offentlig forskning i nye grønne løsninger står også på Dansk Industris ønskeseddel, men det helt store beløb er lempelser i virksomhedernes skatter og afgifter for knap otte milliarder kroner. Det skal blandt andet ske gennem en sænkelse af selskabsskatten, et permanent fradrag for udgifter til forskning og fjernelse af afgiften for biobrændstoffer.

- Vi kan da godt sidde her på en solskinsdag i juni og sige, det går nok alt sammen, og så lukke øjnene for, hvordan vores børn og unge skal klare det her lige om lidt. De ting, vi foreslår, kommer jo ikke til at skabe irske tilstande i Danmark, så det bliver mere attraktivt at drive virksomhed i vores land end i resten af Europa. Det, vi foreslår her, vil bringe os i nærheden af, hvad der er i andre lande. I de fleste andre lande har man lempeligere vilkår, siger Lars Sandahl Sørensen.

Lars Sandahl Sørensen anerkender, at det er vigtigt, der bliver investeret yderligere milliarder kroner i både forsvaret og sundhedssystemet, sådan som politikerne allerede har lagt op til. Men det er ifølge DI-direktøren også nødvendigt, at politikerne gennem skatte- og afgiftslempelser investerer i virksomhederne.

- Vi er som land, som region, et alvorligt sted. Der er krig. Altså, den usikkerhed, det medfører for virksomhederne er enorm. Hvad er inflationen om et halvt år? Hvad er renterne om et halvt år? Hvem bliver valgt som præsident i USA? USA er blevet uden sammenligning Danmarks største eksportmarked. Listen af store forandringer og ret voldsom utryghed er sjældent set større. Dertil kan du lægge en reel klimakrise med reelle konsekvenser. Du kan bare kigge ud gennem vinduet: Hvornår har vi sidst fået vand? Alt sammen kræver det astronomiske investeringer - også i virksomhederne, siger Lars Sandahl Sørensen og fortsætter:

- Det er nogle meget store bølger, vi bevæger os i her. Og derfor er der nogle elementer, som gør, at vi ikke bare i Europa men bestemt heller ikke i Danmark kan tage vores konkurrencedygtighed, vores erhvervsliv, for givet. Så spørger vi bare ydmygt, om det ikke er klogt, når vi nu i den grad er med til at hive basseørene hjem, så vi har et velstående samfund og skaber arbejdspladser og tryghed, at vi også investerer i, at erhvervslivet faktisk har en mulighed for at blive ved med det, siger Lars Sandahl Sørensen.

Danske virksomheder indgår på daglig basis i et hav af forskellige partnerskaber med den offentlige sektor. DI's nye forslag skal ifølge Lars Sandahl Sørensen også ses som et oplæg til et nyt partnerskab mellem erhvervsorganisationen og det offentlige.

- En stat kan det ikke alene. Erhvervslivet kan det ikke alene. Vi bliver nødt til at gøre det samme. Aldrig har vi indgået så mange forskellige partnerskaber om udvikling af både erhvervslivet og den offentlige sektor. Det er meget positivt. Men der er også en forventning om, hvad erhvervslivet skal være med til at løse. Vi skal blandt andet investere i at finde teknologier, der kan fremtidssikre kloden og arbejdspladserne. Derfor er der sådan set heller ikke noget ublu i disse forslag. Det er en klog investering, som vi mener er nødvendig for at kunne have den tryghed og sikkerhed i vores velfærdssamfund, som vi ønsker os fremadrettet, siger Lars Sandahl Sørensen.

Ifølge Dansk Industris egne beregninger vil organisationens otte forslag betyde, at velstanden i samfundet vil stige med 12 milliarder kroner årligt, øge arbejdsudbuddet med knapt 5000 personer og reducere CO2-udledningen med 0,8 millioner ton CO2 om året.

- Det er jo en god handel - fordi det er klogt. Virkeligheden er desværre blevet meget mere alvorlig, meget mere turbulent, meget mere uforudsigelig. Vi går op i, hvordan børnene har det i folkeskolen. Vi går op i, hvilket kulturliv der er. Vi går op i vores tryghed og sikkerhed i en verden, der er fuld af krig og utryghed. Vi går op i rigtig mange ting, som handler om, hvad er det for et samfund, vi skaber. Og det er hele vores og min agenda, at der skal være det bedst tænkelige samfund. Her indgår erhvervslivet som den motor, der skal sikre arbejdspladserne og økonomien til alt det, vi gerne vil. Og der tjekker dansk erhvervsliv ind 100 procent for at være en stor del af løsningen. Det kræver, at politikerne er klar til at investere i os, siger Lars Sandahl Sørensen.

En lavine af problemer har ramt de danske virksomheder og arbejdspladser med høje renter, inflation, forsyningsproblemer og forbrugere, der bekymrer sig og holder igen.

Alligevel bider krisen sig ikke fast i Danmark. Det har vi hørt fra de økonomiske vismænd og fra regeringen. Nu hører vi det også fra Sydbank, der har gravet dybt i de ellers fortrolige budgetter, som erhvervskunderne deler med deres bank.

Vi er altså med helt inde i Sydbanks maskinrum. Analysen baserer sig på 3000 danske erhvervskunder, som har givet et kvalificeret bud på, hvordan 2023 udvikler sig. De fleste vil gøre sig umage for at ramme så præcist, som det er muligt - og samtidig forsøge at tøjle deres optimisme.

På den måde undgår man ubehagelige samtaler med sin bank, hvis virkeligheden ikke viste sig at leve op til de rosenrøde forventninger.

Alligevel viser tallene, at 66 procent af virksomhederne - to tredjedele - forventer at øge deres salg i det nuværende regnskabsår. Det er godt gået, især fordi hele 73 procent af virksomhederne også var i stand til at øge deres omsætning sidste år.

Bevares, en stor del af væksten skyldtes, at virksomhederne hævede priserne, fordi de selv blev mødt af højere omkostninger til energi og materialer. Men aktivitetsniveauet var stadig højt. Se blot på den rekordhøje beskæftigelse, som ikke var nødvendig, hvis fremgangen blot kunne forklares med stigende priser.

Nu fortsætter festen, selvom forbrugerne føler sig presset af høje priser i butikkerne og stribevis af rentehop.

- Flere virksomheder oplever, at det er blevet nemmere at styre omkostningerne. Både fragtrater og energipriser er faldet mærkbart, ligesom råvarepriserne også er faldet mere til ro. Samtidig er presset på de internationale forsyningskæder lettet, hvilket også gør det lettere for virksomhederne at planlægge og styre den daglige drift, siger Morten Laugesen, erhvervsøkonom i Sydbank.

Festens karakter afhænger dog af, hvilken branche man befinder sig i. Industrien har udsigt til den fedeste fest, idet 76 procent af virksomhederne her forventer fremgang. Det afspejler en stærk industri, der er konkurrencedygtig på verdensmarkedet og har omstillet sig til produkter, der efterspørges til den grønne omstilling.

63 procent af butikkerne og andre handelsvirksomheder forventer at øge salget, så sammenlignet med industrien mærker butikkerne direkte, hvis forbrugerne er en smule tilbageholdende.

De mest dystre forudsigelser kommer fra bygge- og anlægsbranchen, hvor kun halvdelen af virksomhederne (51 procent) forventer at øge omsætningen i år. De oplever konsekvensen af den opbremsning i byggeriet, som de høje renter og materialepriser automatisk fører med sig.

Til gengæld er ordrebøgerne pænt store, hvis man beskæftiger sig med at grave fjernvarmerør i jorden i områder, der tidligere har været afhængige af naturgas. Energirenovering - der skal lægge et loft over varmeregningen til næste vinter - giver også smør på brødet hos håndværksmestrene.

Samtidig er der grund til at tro, at dansk erhvervsliv bare er blevet dygtigere i de seneste år. Coronakrisen tvang ledelserne til at gentænke deres forretning. Chokket ved at stå med en pandemi, de ikke kendte omfanget af, udløste en skarp økonomistyring og et ekstra fokus på unødvendige omkostninger.

Det hænger ved, og oveni kommer besparelserne fra et markant lavere energiforbrug, fordi det var åbenlyst nødvendigt at spare, da el- og gaspriserne toppede sidste år.

Og hvad med bankerne? De har det godt, når kunderne har det godt. Alle de store banker har allerede opjusteret deres forventninger til 2023-regnskaberne mindst én gang.

Undskyld, undskyld, undskyld. Region Midtjylland beklager i 306 tilfælde. Det er præcis det antal kræftpatienter på mave-tarm-kirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, der har ventet længere på en operation, end loven tillader.

De 306 kræftpatienter blev ikke henvist til et andet hospital og tilbudt behandling inden tidsfristen på 14 dage, lød konklusionen i den seneste af flere redegørelser om kræftskandalen i Aarhus.

Professor og sundhedsøkonom Jes Søgaard har tidligere i længere interview i Ugeskrift for læger beskrevet skandalens rod som et "perverteret, decentralt ledelsessystem" og "en kæde af ansvarsforskydninger", som han vurderer potentielt vil kunne finde sted på alle store danske hospitaler.

- Cheflægen lyttede ikke til sine operationsteams. Den lægelige direktør lyttede ikke til cheflægen, koncernledelsen lyttede ikke til hospitalsledelsen.

Hvis de 306 kræftpatienter var blevet henvist, så skulle dette finansieres af afdelingens eksisterende budget. Så det har reelt været et grotesk valg mellem at få kollegaer og medarbejdere fyret eller lade være med at henvise patienter til behandling på et andet sygehus, eksempelvis i udlandet.

I et sådan decentralt ledelsessystem bliver ansvaret ifølge Jes Søgaard hele tiden sendt nedad. Selv budgetansvaret placeres i nogle tilfælde på den enkelte afdeling eller afsnit, der i høj grad bliver overladt til dem selv. Her er pengene. I kender opgaven. Lev op til ansvaret og løs opgaven! I både direkte meldinger og via whistleblower-ordningen er afdelingens nødråb enten ikke blevet hørt eller er blevet ignoreret. Og så er det desværre dømt til at gå galt.

Konsekvenserne for de 306 kræftpatienter og deres pårørende er skæbnetunge. Problemets rod skal behandles derefter. Vi skal på den ene side sørge for, at økonomien ikke som i Aarhus kommer før hensynet til patienterne. Samtidig skal vi sikre, at det støt stigende antal milliarder, vi generelt bruger på sundhedsområdet, bruges ekstremt effektivt og målrettet.