Endelig, endelig, endelig. Endelig noget rart, gennem tårer ganske vist, men dog rart ... at se og høre nogen i Mia-sagen i Aalborg sende fine budskaber og signaler ind i en retssal, der i denne tid udgør kulissen for en frygteligt alvorlig og ubegribeligt tragisk hændelse i vildnisset på lovens dunkle side.

Mias mor forstod at påskønne det. Efter sagens tredje retsmøde stod hun bagefter ude i siden af retslokalet og krammede Mias veninde. Hun havde netop været i vidneskranken og givet et noget andet billede af Mia, end det, som den mand, der er tiltalt for at voldtage, dræbe og partere hende, har givet i de to første retsdage.

Her har Mias mor siddet med blikket rettet mod gulvet eller med ansigtet gemt i et sjal og undervejs stille ladet tårer trille under gennemgangen af de grusomheder, der tog hendes datter fra de levede liv. Nu kunne øjnene løbe i vand af en lidt anden grund: Mødet med datterens veninde. Hun holdt om hende, varmt og elskeligt, kunne næsten ikke give slip, så det ud til.

Veninden havde også leveret et smukt signalement af Mias karakter, og det samme havde Mias kæreste fra dengang.

Mia Skadhauge Stevn forsvandt efter en tur i Alborgs natteliv sammen med veninden en tidlig februarmorgen 2022. Anklagemyndigheden mener, at den nu tiltalte mand tilbød den unge, alkoholpåvirkede kvinde et lift, hvorefter han voldtog hende, dræbte hende og finparterede hende i sit hjem i Flauenskjold i Vendsyssel.

Det sidste erkender han, men ikke drab og voldtægt. Hun faldt, hvilket forårsagede døden, hævder han. Forinden havde hun overrumplet ham i bilen med flirt og manipulation af hans mandlige kønsaggregat. Hun lokkede ham så at sige på afveje, er det indtryk, han har efterladt med sin retsforklaring,

Det eftermæle, han dér har bidraget til med sin forklaring, fik efter fredagens vidneudsagn ikke længere lov til at hænge uimodsagt i retslokalets luft. Et kvalificeret gæt skal være, at det var bl.a. det, der rørte og bevægede Mias mor.

Både kæresten og veninden trak nemlig alle eksplosiver ud af billedet af Mia som en letlevende person, der flirtede og indlod sig, så snart i hun i fuldskab opdagede en mand.

- Hun var det bedste, hun var glad, smilende, sød, behagelig og let at være sammen med. Jeg boede på Fyn dengang og hun i Aalborg, så der var afstand. Men vi kendte hinandens holdninger til utroskab, og vi har altid stolet på hinanden. Og der var ikke Ikke noget at have nogen bekymring i, sagde kæresten, da anklageren Mette Bendix spurgte til utroskabstemaet efter to dages forklaringer fra den tiltalte mand om hendes flirtende og direkte sexopfordrende attitude

- Hun har aldrig lagt an til noget med andre, fortalte manden, der på dødstidspunktet havde være kæreste med Mia i to år.

Det samme billede gav veninden, da hun var i vidneskranken. Det var den veninde, Mia var gået i byen sammen med den aften og nat, der skulle blive hendes sidste.

Ifølge venindens udsagn skulle kæresten ikke regne med svigt af utroskabens karakter, overhovedet slet ikke.

- Hun snakkede om ham næsten hele tiden – om, hvor godt de havde det. Hun var rigtig, rigtig glad for ham.

Hun var overhovedet ikke typen, der ville tage en fyr med hjem, slet ikke med den måde, hun omtalte kæresten på, fremgik det.

- Og fordi hun selv havde været udsat for utroskab i et tidligere forhold, sagde hun.

Tidligere havde andre vidner fra skæbnenattens byliv fortalt, at de havde set Mia beruset og flirtende, bl. a. på dansegulvet.

Den opfattelse var i kærestens udlægning ikke overraskende, men forkert.

Når hun var fuld, var hun særdeles festglad, fortalte han. Så dansede hun. Hun elskede at danse, hun dansede overalt, også når hun var ædru.

- Hun var glad og smilende hele tiden. Og når hun fik alkohol, svingede hun hofterne lidt mere end normalt. Mange kunne godt se det som om, at hun prøvede at flirte, men det gjorde hun overhovedet ikke, sagde han.

Fuldskab hører med til billedet af hendes afsked med livet: Hun var virkelig fuld, fortalte veninden, der heller ikke lagde skjul på, at hun selv var det, akkurat lige så fuld. Men det var en herlig, festlig og glad tur i byen, som hun ikke kunne mindes dejligere. Hvis ikke lige det var fordi, den endte så frygteligt.

De var så fulde, de to, at de kom fra hinanden, da de skulle sige farvel og gå hver til sit, det vil sige hjem. Pludselig var Mia væk, mens veninden stod og rodede i sin taske.

Så sendte veninden en digital besked af en art, man finder passende, når man selv er dinglende beruset: "Din stive lort."

Hun fik aldrig svar. I modsætning til veninden, der tog hjem, fortsatte Mia Skadhauge Stevn ud i nattelivet. Og mødte sin skæbne.

Og for dem, der sad og lyttede i retten, deriblandt Mias forældre, blev en karsk og småirriteret venindebesked på Messenger på sin egen sære og omvendte måde det kærligste, evigste farvel til en, man har kær.

Ikke noget at sige til den varme omfavnelse mellem Mias mor og veninden. Det var en fin måde at afslutte en retsdag på. Endelig.

Det blomstrende marked for opladning af elbiler står foran en kraftig regulering. Det fortalte transportminister Thomas Danielsen (V) i sidste måned til Avisen Danmark. Han ser det som en af sine vigtigste opgaver at sikre mest mulig konkurrence.

Det politiske arbejde vil tage afsæt i en længe ventet analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som tidligere på året blev sendt i høring. Analysen, der blev lækket til pressen, satte tal på markedet for opladning af elbiler og rummede en stribe anbefalinger, som politikerne kan tage fat i.

Nu reagerer Danmarks største ladeoperatør, det forbrugerejede selskab Clever, på rapporten. Clevers topchef, Casper Kirketerp-Møller, har ikke tidligere ønsket at kommentere analysen, fordi Clever var i gang med at skrive et høringssvar. Det er nu afleveret, og kritikken af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse er meget klar:

- Det er sindssyg vigtigt at sige, at det bare er et udkast. Jeg vil endda sige, at det må være et tidligt udkast. Der er meget, de skal have kigget på igen, siger Casper Kirketerp-Møller.

Styrelsen blev sat i gang med at skrive analysen i 2021, og det bærer den præg af, mener direktøren.

- Den er allerede meget forældet. Det er nærmest et symbol på det marked, vi står i, og hvor hurtigt markedet udvikler sig. Der ligger en opgave for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som skriver gode rapporter, som politikerne ofte lytter til. Konkurrencesituationen er grundlæggende en helt anden, end den var for et eller to år siden, siger Casper Kirketerp-Møller.

Clever åbnede i 2009 og har været en pioner på det danske lademarked. I takt med, at danskerne har købt flere og flere elbiler, har Clever haft succes med en abonnementsmodel, hvor man frit kan hælde strøm på bilen for en fast pris hver måned. Strømmen kan hentes ned på en ladeboks hjemme i carporten eller ved tusindvis af opladere i bybilledet og langs de store veje.

Ifølge den foreløbige rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har Clever en markedsandel på 74 procent på service- og abonnementsaftaler og er dermed totalt dominerende på lademarkedet. Men det afviser Casper Kirketerp-Møller.

- Vi har ikke en markedsandel på over 70 procent. Den viser et billede af, hvordan situationen var for to år siden, hvor Clever var mere alene på markedet, siger han.

Han mener også, at styrelsen overser, at der er kommet flere nye aktører til i markedet inden for kort tid. Det følger naturligt af, at der nu findes mere end 100.000 elbiler på de danske veje, og at der er opstået en stor interesse for at sælge løsninger til elbilejerne.

- Data er stærkt forældede, og der var deciderede fejl (i analysen, red.). Så er det op til os at hjælpe dem med at få så meget frem i lyset, så vi får det rigtige datagrundlag og en rapport, man kan give anbefalinger og træffe beslutninger ud fra. Anbefalingerne skal være gavnlige og ikke det modsatte, siger Casper Kirketerp-Møller.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lægger ligefrem op til at anbefale et forbud mod såkaldte kombinations-abonnementer, som lige præcis er det, der har skabt Clevers succes: At man for den samme pris kan lade hjemme i indkørslen og ude på Clevers ladenetværk.

Styrelsen vil have det adskilt, så Clever-kunder ikke føler sig bundet til at bruge Clever-ladere på langturen, blot fordi strømmen allerede er betalt gennem det abonnement, der hører til ladeboksen derhjemme.

Ifølge FDM vil det forslag kunne smadre hele Clevers forretningsmodel, hvis det bliver ført ud i livet.

Så langt vil Casper Kirketerp-Møller ikke gå.

- Det er lidt hypotetisk at tale om konklusionerne i en rapport, der er så uddateret og har en del fejl i sig. Der er en masser af gode ting, vi kan gøre for at øge konkurrencen. Men vi må vente med at drøfte konklusioner, til den endelige rapport ligger der, siger han.

Til gengæld var han hurtig på aftrækkeren, da transportminister Thomas Danielsen - efter at analysen om lademarkedet var lækket - krævede mere konkurrence på de statsejede rastepladser.

Her vandt Clever sidste år et af Vejdirektoratets udbud om at drive alle 60 lynladere til elbiler på rastepladserne Lillebælt Nord og Lillebælt Syd på Vestfyn.

- Jeg kommer til at gøre alt, hvad jeg kan, for at sikre maksimal konkurrence, for det bliver fremtidens tankstationer, og der skal vi ikke have monopoler eller duopoler, sagde Thomas Danielsen med henvisning til markeder, der alene betjenes af én eller to aktører.

Dagen efter meddelte Casper Kirketerp-Møller, at han hellere end gerne afgiver halvdelen af de 60 lynladere til en konkurrent, hvis Vejdirektoratet foretrækker det.

- At drive 60 ladestationer på Lillebælt er ikke nødvendigt for os, og måske var det både første og sidste gang, at et stort statsudbud blev tildelt én aktør. Vi ved som pioner, at nogle gange træffer man en beslutning, som man hurtigt indser, at det havde været smartere at gøre anderledes, og det vil vi gerne understøtte, siger Casper Kirketerp-Møller.

Men er det også belejligt for jer at sige sådan, fordi det slet ikke kan betale sig for jer at drive 60 lynladere i takt med, at konkurrencen bliver hårdere?

- Nej, det har intet med det at gøre. Det drejer sig om 30 udtag, vi gerne vil afgive. Alene i år sætter vi 750 nye lynladere op, og vi fortsætter til næste år og sætter endnu flere op. Det handler om, at vi gerne bidrager til at ensrette en logik, så det bliver det samme på tværs af landet, siger Casper Kirketerp-Møller.

Han understreger, at han ikke er modstander af konkurrence, men hilser nye konkurrenter velkomne i takt med, at elbiler kommer til at dominere bilsalget herhjemme.

- Det er grundlæggende fint, for vores opgave er at accelerere den grønne omstilling. Det siger vi igen og igen. Clever har ikke fået noget forærende. Det, som vi gør, kan alle gøre. Vi har bare været ude lidt tidligere end andre, siger Casper Kirketerp-Møller.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen understreger, at analysen om lademarkedet for elbiler ikke er færdig.

- Den har været i høring, og i den kommende periode vil styrelsen tage stilling til høringssvarene. Der kan stadig ske væsentlige ændringer. Først når Konkurrencerådet har godkendt analysen, vil den være endelig, og først der udtaler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sig om indholdet, oplyser kommunikationschef Hanne Arentoft til Avisen Danmark.

For 16-årige Maia Louise Damsgaard Nissen var det en overraskelse, at hun kunne få job i den lokale Superbrugsen.

- Jeg skulle ringe til dem, og så sagde de, at jeg bare kunne begynde at arbejde. Jeg troede, at det var for sjov, og at det bare var en øvelse. Nu har jeg arbejdet her i et halvt år, og tiden er gået megahurtigt, siger Maia.

Fritidsjobbet blev den trædesten, hun lige stod og manglede.

For nylig fremlagde Reformkommissionen en rapport, der netop lagde vægt på, at flere udsatte unge skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem et fritidsjob. Det skal ske i et samarbejde mellem kommuner og virksomheder.

Eller som Reformkommissionen - med økonomiprofessor Nina Smith for bordenden - formulerer det:

”Virksomhederne kan noget, som ingen kommunal medarbejder kan: De kan tilbyde rigtige kolleger, rigtige arbejdsfællesskaber, rigtige arbejdsopgaver og rigtige løntimer”.

Kommissionen peger på de erfaringer, som Maia Louise Damsgaard Nissen og hundredvis af andre unge har høstet siden 2019. Projektet hedder Coop Crew og har fået næsten 28 millioner kroner i støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

Ideen er, at ungdomsskolerne hjælper de udsatte unge på vej mod et fritidsjob gennem et målrettet træningsforløb i Coops butikker. Det skete også i Nyborg, hvor en uddannelsesvejleder greb fat i Maia Louise Damsgaard Nissen, som var begyndt at tabe fokus i sin 10. klasse på Nyborg Gymnasium.

- Jeg havde det svært og var begyndt at få fravær, fordi jeg var lidt skoletræt. Jeg var 15 år på det tidspunkt og havde prøvet at finde et arbejde, men det lykkedes ikke, siger Maia.

I sidste øjeblik nåede hun med på det første hold af otte unge, der blev inviteret indenfor i Superbrugsen i centrum af Nyborg.

Her skulle de møde op til seks træningsmoduler, hvor de blev oplært af en af butikkens chefer og en ungdomsskolemedarbejder. Til sidst fik de hjælp til at skrive en ansøgning, og derefter kunne de være heldige at lande et fritidsjob - typisk som servicemedarbejdere, som på længere sigt kan udvikle sig til en elevplads.

Og det virker. Ud af de 912 unge, der har deltaget i og gennemført et Coop Crew-forløb, har de 470 fået et rigtigt fritidsjob.

Analysefirmaet LG Insight har for nylig målt effekten af at gennemføre Coop Crew, og den er allerede markant. Den sociale og velfærdsøkonomiske gevinst svarer til 146 millioner kroner, der direkte kan henføres til Coop Crew. Det betyder, at hver investeret krone i projektet har givet 11,90 kroner i afkast efter fire år.

Bag beløbet gemmer sig komplekse beregninger, der både tager højde for værdien af øget selvtillid blandt de unge og sparede udgifter til uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og aktiveringstilbud.

Projektet løber frem til 2025, men programleder Hanne Kirk håber, at der kan findes penge til en mere varig model. Hun arbejder i Ungdomsskoleforeningen, som har fået 30 kommuner spredt over det meste af landet med i projektet.

Unge, der uden videre selv kan gå ud og finde sig et fritidsjob, er ikke i målgruppen og bliver aldrig en del af Coop Crew. Det gør til gengæld dem, der måske er skoletrætte, umotiverede, har lavt selvværd eller ligefrem er på vej ud i kriminalitet.

Der findes allerede forskellige tilbud, der skal hjælpe disse unge, men effekten er ikke altid stor. Det kan være unge, der bliver sendt i praktik, men som afbryder forløbet efter en dag eller to.

Hos Coop Crew er der ideelt set omkring 12 unge, der gennemfører forløbet samtidig i hver butik, og det gør en forskel.

- Når de er afsted som et hold, er de sammen med andre unge. Det er ikke så farligt, hvis noget går galt. Man kan gemme sig lidt i flokken, siger Hanne Kirk.

Hun er enig med Reformkommissionen i, at det har en betydning, at de unge kommer ud i en virksomhed. Butikken er ikke en del af det "system", som de unge måske er kørt surt i.

- Butikscheferne har en særegen måde at gå til de unge på. De er ikke hårde ved de unge. Sådan opfatter de unge det i hvert fald ikke. Men der bliver sagt, hvad der skal laves, og det er ikke til diskussion, når det kommer fra en butikschef, siger Hanne Kirk og tilføjer:

- Det kan være anderledes, hvis det er en pædagog, der står og siger, at de skal møde klokken otte.

Samtidig bliver de unge bevidste om, at butikschefen faktisk kan tilbyde et rigtigt job, hvis de tager forløbet alvorligt.

Hanne Kirk er tilfreds med de økonomiske gevinster, som er beregnet for projektet, men de enkelte historier ude fra kommunerne gør også indtryk.

- Det er unge, der ofte ligger på kanten i grundskolen. Måske har de været hjemme i lang tid med skolevægring. De får et fritidsjob, og så begynder de at gå i skole igen, fortæller hun.

Hun ser også unge, der begynder at få højere karakterer og hurtigere kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Der er også unge i projektet, der slipper ud af en kriminel løbebane.

For Superbrugsen i Nyborg handler det ikke blot om at vise samfundsansvar og hjælpe nogle pressede unge videre.

Souschef Rasmus Iversen ser også en kærkommen mulighed for at besætte nogle af de stillinger, der ellers står ledige.

- Jeg har været i Coop i 10 år og været med til at rekruttere rigtigt mange unge, og det er blevet sværere at få unge i job. For seks år siden fik vi 10-15 ansøgninger, sidste år gav det samme opslag måske to-tre ansøgninger, siger Rasmus Iversen.

Han har foreløbig haft to hold unge igennem et Coop Crew-forløb. Han har både oplevet unge, der var ekstremt introverte, og dem, som følte sig alt for seje til at arbejde i brugsen. Men han er lykkedes med at ansætte ni fritidsjobbere, som alle har været en del af Coop Crew.

Der skal ganske vist afsættes tid til de seks træningsmoduler, men Rasmus Iversen peger på, at der også finder oplæring sted af unge, der blot kommer ind fra gaden og søger job. På mange måder fungerer de store hold godt, forklarer han.

- Hvis de unge skal forstå, hvorfor det er vigtigt at gøre rent, vil jeg hellere tage en gruppe på otte med ned til en køler og splitte den helt ad, imens jeg fortæller, i stedet for at stå og vise billeder, imens de sidder og falder i søvn, siger Rasmus Iversen.

Maia Louise Damsgaard Nissen er én af dem, som souschefen er tilfreds med at have ansat.

- Hun engagerer sig i sit job, er mødestabil og giver udtryk for, hvis der er noget nyt, hun gerne vil prøve. Der har jeg fået en lige så god medarbejder, som hvis jeg havde været ude og rekruttere uden for Coop Crew-forløbet, siger han.

Lige nu er Maia optaget af sine eksamener, men i sommerferien bliver der tid til flere vagter i Superbrugsen. Til august starter hun på HF. Skoletrætheden er mindre, for det giver et godt afbræk at have et arbejde ved siden af, forklarer hun. Hun synes også, hun er blevet gladere.

- Ja, for når jeg trimmer varer, kan jeg møde nogen, jeg kender, og så hilser vi og snakker. Det hjælper på trivslen, siger Maia Louise Damsgaard Nissen.

Hun kan godt se sig selv arbejde i en butik på den længere bane. Men det kan også være, at karrieren søger helt andre veje.

- Nu har jeg lige fået løn, og jeg vil faktisk gerne købe et tatoveringssæt, så jeg kan øve mig på at blive tatovør. Jeg kan godt lide at tegne. Men det er jo også noget, man bare kan lave i sin fritid, siger hun, inden hun skal tilbage til arbejdet.

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri; Jacob Jensen (V); har taget et meget befriende initiativ. Han vil gøre op med nogle af de meningsløse regler, som gør særligt livet som fisker eller landmand besværligt. Det slog han på tromme for torsdag i Avisen Danmark.

Jacob Jensen kalder selv oprydningen i reglerne for en hovedrengøring. For hvordan kan det være, at Danmark er det eneste land i verden, hvor æg åbenbart skal opbevares på køl ved højst 12 grader? Kravet om at en spejderforening eller lignende, der sælger pandekager ved arrangementer ti gange om året, skal registrere sig som fødevarevirksomhed hos Fødevarestyrelsen, har ministeren også på sigtekornet. Klogt og betimeligt.

Og han skal bare skyde løs. For hvis der er noget, vi har brug for mindre af, så er det regler. Særligt når vi jo godt ved, at der hele tiden opstår nye regler. En løbende oprydning i indskrænkende regler, som måske gav mening i tidernes morgen, er derfor mere end velkommen. Ja, det er frisættende og livgivende for erhvervslivet - og for mennesker helt generelt.

At ministeren målretter sin oprydning fiskeriet og landbruget, er der en særlig god grund til, altså ud over at det er hans resortområde, og han er vokset op som landbrugssøn. Den kommende CO2-afgift og diverse regler og reguleringer, som klimadagsordenen kalder på, bliver ikke bare en økonomisk belastning for fiskeriet og dansk landbrug. Deraf følger utvivlsom også nye regler, der kommer til at gøre hverdagen mere bøvlet i netop de erhverv. Landbruget kan ikke undsige sig nye krav i klimaets og den grønne omstillings hellige navn. Men derfor er ministerens proaktive angreb på eksisterende dumme og overflødige regler også kærkommen.

Ja, andre ministerier må gerne kopiere Jacob Jensens initiativ og gå på hugst efter bureaukrati og regler, der burde have passeret sidste anvendelsesdato. Et bæredygtigt samfund handler nemlig ikke kun om klimaet. Et bæredygtigt samfund handler også om, at en fiskekasse godt må stå på jorden, at små bankoforeninger ikke kriminaliseres, og foreningslivet ikke drukner i omstændelige krav, der jager de frivillige og initiativet væk.