Først ville de demonstrere, så ville de ikke - og så gjorde de det alligevel.

En række lastbilchauffører har natten til mandag samt mandagen med demonstreret mod en ny lov om vejafgift til lastbiler ved at spærre veje og tilkørsler i hele landet. Aktionerne har været pletvist fordelt på landkortet og er ikke orkestreret af en forening, da Vejskatskomitéen, som i første omgang stod for demonstrationen, inden weekenden opløste sig selv.

Dette har dog ikke forhindret en række vognmænd i selv at tage affære. Indtil videre har de spredte demonstrationer mod den nye vejskat ført til 40 sigtelser, viser tal, som TV2 Kosmopol har fået af Rigspolitiet.

Utilfredsheden mod den nye lovgivning er også til at spore hos landets transportorganisationer, DTL og ITD.

- Vi kan sagtens forstå frustrationerne. Særligt for de mindre vognmænd er det svært at omstille sig, fordi det er dyrt at købe el-lastbiler, og der mangler ladeinfrastruktur, siger Henriette Kjær, der er chef for ITD's politiske afdeling.

Både hun og DTL's formand understreger dog, at de kun støtter op om lovlige demonstrationer mod den kommende vejafgift.

Også branchedirektør i DI Karsten Lauritzen er ærgerlig over afgiften.

- Vi deler modstanden mod afgiften, fordi den er skæv, men ikke de metoder, der er taget i brug her, hvor man forhindrer varer og mennesker i at komme frem, siger han til Ritzau.

Utilfredsheden, der det seneste døgn har kulmineret, har ikke fået skatteminister Jeppe Bruus (S) til at ændre kurs i forhold til at få implementeret den nye lov.

- Vi fortsætter med at være i tæt dialog med branchen. Hvad den enkelte vognmand gør, kan jeg ikke være herre over. Men jeg kan sørge for, at vi lytter til den kritik, der er. Men også stå på mål for, at vi har lavet en model for at omstille hele vores transport og sikre, at vi går fra biler, der forurener, til biler, der ikke forurener - og det er sådan set det, der er hele målet, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Hvorfor ikke indgå et kompromis om den nye lov, når den vækker så meget uro i branchen?

- Sådan fungerer det ikke helt. Vi har fremsat loven ved førstebehandling og er fortsat i tæt dialog med branchen. Og det er selvfølgelig klart, at vi har en fælles interesse i at lytte til den kritik, der kommer - og det tager vi så skridt for skridt, siger skatteministeren.

Intet tyder på, at konflikten og dermed også kritikken nu er ude af verden. Mandag opfordrede Vejdirektoratet fortsat bilister til at tage i ordentlig tid hjemmefra, ligesom patienter blev opfordret til at møde ind til deres hospitalsaftaler i god tid. Samtidig melder flere vognmænd om, at aktionerne vil fortsætte de kommende dage.

Om de gør det eller ej er uvist - men debatten fortsætter under alle omstændigheder. Det sker blandt andet tirsdag eftermiddag, hvor skatteministeren, transportministeren, DTL, ITD og en række andre af transportbranchens repræsentanter skal til møde om uenighederne.

Hos DTL håber man, at mødet med skatteministeren og transportministeren tirsdag afstedkommer, at ministrene vil overveje alternativer.

- Vi håber jo få at få drøftet det her til bunds og få forklaret skatteministeren, at forudsætningerne i regeringens planer ikke er på plads. Konstruktivt har vi i stedet foreslået at sætte benzin- og dieselafgifterne op, hvilket vil give et tilsvarende nettoprovenue, uden at man hælder en milliardregning ud over vognmændene, som så skal sende regningen videre i kæden, til den havner hos forbrugerne, siger administrerende direktør Erik Østergaard.

I ITD håber man, at konflikten kan løses ved netop den form for møder og ikke via ulovlige demonstrationer.

- Det er godt med en diskussion om vejafgiften, som vi synes er en urimelig afgift, og det har vi gjort opmærksom på i blandt andet Folketinget, og vi havde en god, lovlig demonstration på Christiansborg - det er sådan nogle ting, vi synes, man skal bruge i kampen mod vejafgiften, siger Henriette Kjær.

Hun mener dog ikke, at weekendens og mandagens demonstrationer for alvor vil ødelægge samarbejdet mellem transportorganisationerne og politikerne.

- Politikerne er heldigvis så professionelle, at de er vant til, at sådan nogle ting kan ske, når en befolkningsgruppe er imod et forslag. Så jeg tror ikke, at det vil påvirke forhandlingsklimaet fremad, uddyber hun.

Grøn energi kan blive et stort eksporteventyr for Danmark inden for en overskuelig årrække.

En ny rapport fra Energinet og det tyske gastransmissionsselskab Gasunie viser, at vi allerede i 2030 kan blive storeksportør af brint til Tyskland og Centraleuropa.

Det er særligt den tunge tyske industri, der står klar til at overtage den danske energi. Også Holland og Belgien har et stort behov for brint.

Det er altså forventningen, at grøn brint fra sol og vind - der blandt andet bliver til i takt med de enorme planer om udbygning af havvind i Nordsøen - bliver en efterspurgt vare.

Energinet anslår, at Danmark i 2030 kan eksportere hvad der svarer til 15 terawatt-timer brint. For at sætte det i perspektiv er det nuværende totale danske elforbrug på 32,7 terawatt-timer om året.

I 2050 er det forventningen, at eksporten af brint kan ramme mellem 79 og 98 terawatt-timer.

- Der er flere store aktører, der har interesse i at producere brint i Danmark, fordi den er baseret på vedvarende energi og dermed grøn. De vil gerne sælge den til kunder i Tyskland, og det kan vi være med til at gøre muligt, siger afdelingsleder i Energinet Michael Linnemann Pedersen og tilføjer:

- Det taler også ind i den politiske ambition om at gøre Nordsøen til grønt kraftværk for Europa.

Hos Dansk Industri tror man ligeledes på potentialet i brint.

- Med masser af vind har vi fantastiske forudsætninger for at lave grøn brint i Danmark. Det skal udnyttes, siger politisk direktør i Dansk Industri Emil Fannikke Kiær.

Det er svært at forudsige, hvor mange penge Danmark kan hente på energien. Dog er det under alle omstændigheder ikke så lidt.

- Markedet mener, at man i 2030 vil kunne eksportere brint for otte milliarder kroner om året, siger Emil Fannikke Kiær.

Brinten bliver blandt andet fremstillet ved hjælp af Power-to-X. Her bliver strøm - fra eksempelvis sol og vind - omdannet til brint, der er velegnet i transport- og flyindustrien samt andre brancher, der ikke så nemt kan elektrificeres.

Energistyrelsen vurderer, at Power-to-X er en "væsentlig brik i at opfylde regeringens 70 procent-målsætning i 2030", når det gælder om at reducere udledningen af CO2.

Men for at gøre eventyret til virkelighed kræver det en helt ny brint-infrastruktur.

Det betyder, at der fra gaslageret Lille Torup nord for Viborg skal anlægges brintfabrikker og rør forbi Holstebro, Esbjerg, Fredericia og hele vejen til Ellund ved grænsen, hvor man er ved at undersøge, om de nuværende gasrør kan bruges til brint.

Herfra kan brinten kobles på det tyske brintnet.

Den politiske ambition mellem den danske og tyske regering er, at brinten kan sendes fra Danmark til Tyskland fra 2028.

Med et stort planlægnings- og gravearbejde i vente er tidslinjen da også ambitiøs, vedkender Michael Linnemann Pedersen.

- Der er mange ting, der skal falde i hak, før det kan lade sig gøre. Men alt på energiområdet er i øjeblikket med speederen i bund. Hvis alle lægger sig i selen for at få det til at ske, arbejder vi ud fra, at det kan lade sig gøre.

Før planerne kan blive ført ud i livet, mangler Energinet og det danske gasdistributionsselskab Evida blandt andet at få grønt lys fra politikerne, så de ved, hvem der får ansvaret for den fremtidige danske brint-infrastruktur.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at de politiske forhandlinger om rammerne er undervejs. Det er dog endnu ikke muligt at få yderligere oplysninger om tidshorisonten.

Forurening: Selv om hun bevæger sig hen over sin egen grund bag huset lige nord for Oksbøl, befinder Chanette Plauborg sig alligevel i uvante omgivelser denne morgen.

De lidet vandtætte sandaler, hun er iført, passer derfor heller ikke prangende med det morgenfugtige underlag af mosebunker og vild bevoksning, hun trasker igennem. Det er da heller ikke sket ofte før, at hun har været i lige netop dette område af sin og manden Mogens' baghave.

- Så langt tror jeg faktisk aldrig, jeg har været inde i det, konstaterer hun.

Med 'det' hentyder hun til det mere eller mindre henlagte hjørne af parrets landejendom, der dækker over en aldrende forurening. Under det vildtgroende grønne har der i årtier befundet sig rester og efterladenskaber fra alskens affald, efter grunden for over et halvt århundrede siden blev anvendt som losseplads.

Hvad tidligere generationer har dumpet på pladsen, ved Chanette Plauborg ikke. Siden parret erhvervede ejendommen i 2008, har de blot undladt at færdes i eller pille ved området, mens de driver en campingplads og et escape-room i den modsatte ende af deres vældige grund et godt stykke fra den forurenede del.

- Det eneste, vi ved om forureningen, er, at på det her stykke af vores grund har man haft en losseplads for 60-70 år siden. Den har været offentligt kendt altid, og vi vidste det også, da vi købte ejendommen, ligesom vi vidste, at der var konstateret en forurening. Men vi mærker ikke noget til den, og som du kan se, er det heller ikke til at se, at der har været en losseplads her, siger hun og slår armen ud for at vise frem.

- Men under overfladen gemmer der sig nok mange sjove ting og sager, tilføjer Chanette Plauborg.

Af jordforureningsattesten på ejendommen fremgår det, at det er målinger af såkaldt lossepladsgas i jorden og i poreluften samt methan i poreluften, som er årsag til, at den del af grunden, som tidligere har udgjort en losseplads, er klassificeret som forurenet.

Nyligt er selvsamme del af matriklen dog også blevet mistænkt for at rumme yderligere forurening end den i forvejen kendte.

Sammen med i omegnen af 2800 øvrige grunde optræder adressen således på Region Syddanmarks liste over mulige PFAS-forureninger.

PFAS-stoffer kendes også som "farlige evighedskemikalier", fordi de er svært nedbrydelige og forbundet med flere alvorlige sygdomme. De seneste år har stofferne fået stadig større opmærksomhed, efter man har identificeret dem i blandt andet drikkevand landet over.

Mistanken kommer imidlertid bag på Chanette Plauborg, som ikke har fået besked fra regionen.

- Vi har ikke hørt noget, andet end det vi allerede kender til. Men det skulle da ikke undre mig, hvis der også findes PFAS i det, siger hun.

Netop grunde, som tidligere har været anvendt som losseplads, er der adskillige af på de respektive regioners PFAS-mistankeliste, som i løbet af foråret også har vist sig at omfatte børnehaver, boligejendomme og tidligere industrigrunde.

At der findes et væld af gamle lossepladsgrunde på listen, er der ifølge professor ved DTU Miljø Poul Løgstrup Bjerg efter alt at dømme flere gode grunde til.

- Helt tilbage fra 30'erne, da man for alvor begyndte at generere affald, var der ikke noget system til at indsamle det, som vi kender det i dag med genbrug og recirkulering. De fleste private brændte det af eller skaffede sig af med det i deres nærmeste omgivelser, siger professoren, som har brugt år af sit arbejdsliv på at undersøge de godt 3000 tidligere lossepladser i Danmark, som især opstod i forbindelse med industrialiseringen.

- Omkring 50'erne og 60'erne tog det fart med mængden af affald, der blev genereret, og det medførte, at man gradvist begyndte at systematisere tingene en smule mere især omkring bysamfundene. Det blev almindelig kutyme at identificere eksempelvis grusgrave, lavtliggende vådområder med ringe jord og lignende, og der blev også etableret kommunale lossepladser, hvor man kunne dumpe sit affald mere eller mindre sorteret, siger han.

Den praksis har efterfølgende generationer og naturen siden måttet bøde for i form af især grundvands- og overfladevandsforurening, og ifølge professoren kan PFAS-forurening altså heller ikke udelukkes.

- De gamle lossepladser lå typisk uden beskyttelse af en membran under dem, og man samlede ikke det regnvand op, som sev igennem. Det kan stadig ses i dag. Så for de gamle lossepladsers vedkommende vil det formentlig være godt at få konstateret, om der er noget PFAS eller ej i forhold til de nye, lave kravværdier, siger Poul Løgstrup Bjerg og henviser til, at flere af de gamle lossepladser tidligere er blevet undersøgt for de sundhedsfarlige stoffer, men det har altså været før, at grænseværdierne for PFAS i grundvandet blev sænket betragteligt sidste år.

- Om man skal ud at genbesøge alle de gamle lossepladser, ved jeg ikke. Jeg synes, man skal prøve at tage fat i nogen og se, hvad man finder. In mente skal man også have miljøbeskyttelsesloven, som kom i 1974 og medførte, at man ikke længere bare kunne deponere sit affald som hidtil. På disse senere lossepladser har man faktisk fundet højere koncentrationer af de her stoffer, som måske også har at gøre med, hvornår PFAS-stofferne begyndte at indgå mere i produkter og industri. Så det er måske lige så meget dér, man skal rette fokus, siger han.

Ikke desto mindre er adskillige af de gamle lossepladser, som har været anvendt som i ordets bogstavelige forstand som Chanette og Mogens Plauborgs, altså i øjeblikket mistænkt for forurening med PFAS.

Men ifølge Region Syddanmark er der ikke nogen umiddelbar udsigt til, at hverken parret fra Oksbøl eller de talrige øvrige grundejere får be- eller afkræftet, hvorvidt der er hold i mistanken. Det skyldes, at der ikke er ressourcer til at undersøge samtlige grunde på én gang, og at grunde i områder med værdifuldt grundvand i første omgang er i fokus. Fra 2023 og frem tildeles regionen i omegnen af 3,3 millioner kroner årligt til PFAS-opgaven.

Ifølge miljøprofessor Poul Løgstrup Bjerg giver det alt andet lige også bedst mening at starte et andet sted end ved de gamle lossepladser.

- Det mest oplagte er de her brandøvelsespladser, hvor man med sikkerhed ved, der har været brugt PFAS-stoffer. De står også meget højt på regionernes liste over, hvad de vil tage fat på. Derudover ville jeg også være mere bekymret for eksempelvis tidligere renseri- og industrigrunde i forhold til grundvandet. De har tidligere givet anledning til klorerede opløsningsmidler, som der også har været meget fokus på, siger han.

Mens Chanette og Mogens Plauborg tager ventetiden med rolig hånd på baggrund af de tidligere undersøgelser, der ikke har vist risici for dem eller boligerne i nærområdet, har JydskeVestkysten været i kontakt med flere andre syd- og sønderjyder i samme situation, som er mere urolige.

De bekymrer sig over, at alene mistanken om en forurening kan forringe værdien af deres ejendom, og i netop det lys har de ikke ønsket at stille op til interview med avisen.

Det aspekt kan Chanette Plauborg dog også nikke genkendende til.

- For miljøet ville det selvfølgelig altid være bedst, hvis forureninger generelt blev renset op, og rent egoistisk set ville det sikkert også øge værdien af vores ejendom, hvis det blev renset op. Men jeg tror ikke på, at det bliver i vores levetid, at det sker, siger hun.

Hos formand for miljøudvalget i Region Syddanmark Poul Erik Jensen (S) er der forståelse for, at ejere af grunde mistænkt for PFAS er havnet i en træls situation, som kan blive længerevarende.

- Men nu har vi jo ikke meldt de adresser ud, hvor der er mistanke. Det har pressen gjort via offentlighedsloven. Vi har gjort, hvad vi kunne for ikke at sprede unødig panik og bekymring, og den strategi er så blevet ødelagt af andre, siger han og oplyser, at regionen i øjeblikket afventer udarbejdelsen af en ny national helhedsplan for indsatsen mod PFAS.

Men når nu adresserne er kommet for offentligheden i flere medier, og jeres strategi er ødelagt, ændrer det så på, hvorvidt I kommer til at række ud til de pågældende grundejere?

- Nej, vi bor i et åbent samfund, og det er så vilkårene. Vi har det princip, at der skal være begrundet mistanke, før vi begynder at melde noget ud, siger Poul Erik Jensen og tilføjer:

- Vi bruger alle ressourcer, vi har på at komme til bunds i det her, men vi har flere tusinde grunde, og det når vi ikke igennem på en måned. Det tager år. Men vi knokler på, så hårdt vi kan, og der er ingen grund til panik.