Politik: For 13 år siden brød en mand, som senere er blevet døbt ”Øksemanden”, ind i satiretegner Kurt Westergaards hjem og forsøgte at slå ham ihjel med en økse.

Efter at have afsonet ti års fængsel for terror, flyttede han ind på udrejsecenteret Kærshovedgård, som ligger tæt på Bording i Midtjylland. Men i denne uge kom det frem, at han har forladt centeret og formentligt er udrejst af Danmark.

Det skal ikke kunne ske, mener Liberal Alliance, som vil undgå det ved at skærpe reglerne for de kriminelle beboere på landets udrejsecentre. Det gælder særligt for de personer, som er dømt for terror, eller som er radikaliserede.

-  Det er et problem, at vi har mennesker, som går under jorden, som vi ved er risikable og farlige. Både for vores borgere, men også for vores myndigheder. Det kan vi ikke acceptere. Det er noget af det, som vi gerne vil have mere kontrol med”, siger Liberal Alliances retsordfører, Steffen Larsen.

Helt konkret foreslår Liberal Alliance at dele beboerne i udrejsecentrene op i tre grupper. En grøn gruppe, en gul gruppe og en rød gruppe.

De farligste i den røde gruppe, som omfatter terrordømte og radikaliserede, skal isoleres fra de øvrige beboere, have fodlænke på uden for centeret, og måske i sidste ende miste sin ret til overhovedet at forlade det.

Personerne i den gule gruppe skal have fodlænke på ved udgang og overholde sin meldepligt, som betyder, at en beboer på udrejsecenter skal melde sig til medarbejdere på udrejsecentrene på bestemte tidspunkter.

For afviste asylansøgere i den grønne gruppe, skal der ikke være nogle ændringer fra i dag.

- Jeg tror ikke, at det vil løse problemerne 100 procent for dem, der bor i området. Men det vil måske mindske problemerne ved, at vi får en bedre kontrol med nogle af de mennesker, som er der, og som er farlige, siger Steffen Larsen.

Der er to udrejsecentre i Danmark for afviste asylansøgere, eller mennesker, som er udvist ved dom. Det er Udrejsecenteret Sjælsmark i Nordsjælland og Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland.

På Kærshovedgård bor der ingen børn, men kun enlige og par uden børn, og det er det udrejsecenter, som naboer har været utrygge ved at bo i nærheden af.

Beboerne er ikke frihedsberøvede, men der er både døgnbemanding, adgangskontrol og videoovervågning.

Politikerne på Christiansborg har flere gange forsøgt at finde en ny lokation til gruppen af kriminelle beboere på Kærshovedgård.

VLAK-regeringen havde et ønske om at flytte de udvisningsdømte udlændinge og personer på tålt ophold ud på den øde ø Lindholm i Stege Bugt.

Men den plan blev lagt i graven af den daværende S-regering i 2019, som i stedet ville placere de udvisningsdømte i et udrejsecenter på Langeland. Men efter massiv lokal modstand blev også den plan skrottet.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) slår i et skriftligt svar til Avisen Danmark fast, at han bestemt er åben for stramninger og yderligere tiltag.

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen mener, at beboerne på Kærshovedgård ikke hører hjemme i Danmark. Regeringen arbejder på at reducere antallet af beboere – det bedste er jo, hvis vi kan få så mange som muligt til at forlade landet, siger han.

Det fremgår også af regeringsgrundlaget, som Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne står bag, at regeringen vil se på nye muligheder for at skærpe kontrollen med løsladte terrordømte og radikaliserede personer uden lovligt ophold i Danmark.

- Regeringen anerkender, at lokalsamfundet i Bording i Midtjylland har løftet en stor opgave i mange år, siger Kaare Dybvad Bek.

Han vil dog afvente den såkaldte Bjelkegruppes samlede anbefalinger, inden han vurderer, om Liberal Alliances forslag er en god idé.

Bjelkegruppen blev nedsat i 2020 og arbejder lige nu på at komme med anbefalinger til, hvordan indsatsen over for løsladte terrordømte og radikaliserede kan styrkes. Det gælder også dem, som efter afsoning bliver indkvarteret på et udrejsecenter.

Jytte Lindgård, som er formand for Foreningen for Udlændingeretsadvokater, vurderer, at det ikke kan lade sig gøre at gennemføre Liberal Alliances forslag og samtidig overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis beboere både bliver isoleret og samtidig nægtet udgang fra centeret.

- Hvis man er dømt, har afstået sin straf og skal ud af landet, men ens land ikke vil tage imod, så sidder man jo i Kærshovedgård og rådner. Det eneste, man må, er at gå ud mellem klokken 7 og 23, siger hun.

- Hvis man får fodlænke på og bliver isoleret, så får man jo en ekstra straf. Og det må man ikke. Den skal pålægges af domstolene.

Liberal Alliance vil stille forslaget som et beslutningsforslag, men da Folketinget officielt er gået på sommerferie, er det først muligt at få det behandlet i Folketingssalen efter sommer.

Kan du finde på at udlevere kontooplysninger eller sende penge til en, der kontakter dig på mobilen?

Nej vel.

Men hvad nu hvis du var overbevist om, at det var din søn eller datter, der var i den anden ende. Og hvad hvis I havde udvekslet hjerter, smileyer og sygdomshistorier gennem flere timer i en sms-korrespondance? Og dit barn havde brug for hjælp?

Det var det, den pensionerede skolelærer, Gitte Hindhede, oplevede. Og hun har egentlig mest lyst til at grave sig ned i skam:

- Jeg har det ikke godt med det. Jeg er ked af det, flov og jeg tænker: Hvorfor var jeg ikke klogere end at falde i med både arme og ben? Men jeg har indvilget i at fortælle min historie, fordi det er så groft, og jeg håber andre kan undgå at gå i fælden.

Det hele begyndte sidste lørdag, da hun og hendes mand kommer sent hjem til Middelfart. ”Hej mor” står der i en sms-besked, der er dukket op på mobilen i løbet af dagen. Og der er en hjerte-emoji, som der plejer at være, når de skriver sammen.

Men den her historie handler ikke kun om den sms-korrespondance, Gitte tror hun har med sin 41-årige søn, Mads det meste af søndagen. Den handler også om, at der lige nu er en bølge af udspekulerede forbrydere, der forsøger at snyde især ældre medborgere. Deres mål er at lokke kontooplysninger og penge ud af mennesker, som typisk ikke er hjemvante i det digitale univers, der styrer næsten al kommunikation i dag.

Et eksempel fra denne uge er 72-årige Birgit Brandl, som har fortalt sin historie på DR. Hun fik en sms fra sin bank, der kunne fortælle, at der var optaget et forbrugslån i hendes navn. De stillede hende om til en venlig politibetjent, der ville hjælpe hende ud af den knibe og derfor skulle bruge hendes kontooplysninger. Det viste sig bare, at de venlige mennesker ikke var bank og politi. De var dygtige svindlere, og Birgit Brandi sad fast i deres troværdige spind af løgne. I løbet af fire timer havde hun mistet sin opsparing på 221.480 kroner.

I Gitte Hindhedes tilfælde optrådte svindleren ikke som ”venlige” bank- og politifolk. Nej svindleren spillede rollen som hendes egen søn.

"Hej mor, min telefon er gået i stykker. Gem dette nye nummer", stod der i den første sms - suppleret med et hjerte, som Gittes voksne børn altid var gavmilde med at bruge, når hun skrev sammen med dem på mobilen.

"Mads" forklarer, at hans mobil er gået i stykker, og at mor lige skal notere det nummer, han skriver fra nu, indtil han får sin ødelagte mobil repareret.

Korrespondancen handler derefter om problemet med mobilen, om hvordan det står til med far, der har været syg, og hvordan det står til i Mads' familie. Men den handler også om penge, for det med den smadrede mobil er, som "Mads" formulerer det, "ikke engang det værste af det hele".

Mor-Gitte er klar til at hjælpe: "Hvad er det værste? Selvfølgelig kan jeg hjælpe, sig frem!", skriver hun.

Mads forklarer, at på grund af den ødelagte mobil, har han ikke sit gamle mobilnummer, og han kan ikke betale nogle udgifter, der skal betales.

Det hører med til historien, at Gitte Hindhede er bedre rustet til computere, internet og sociale medier end så mange andre på hendes alder. Som skolelærer har hun været vant til at skulle orientere sig om alt det nye.

Men Gitte ser ingen faresignaler i, at "Mads" beder hende hjælpe med at betale nogle regninger, som han ikke selv kan betale. Mads har nemlig startet sit eget designfirma lige inden den globale corona-pandemi ramte. Det har betydet en svær start for Mads' firma, da de store kunder skar kraftigt ned på udgifterne til eksterne konsulenter som Mads.

- Vi har flere gange snakket med Mads om, at han bare skal sige til, hvis vi kan hjælpe ham økonomisk i en svær tid. Han skal ikke opgive sin drøm, fordi han står og mangler nogle penge. Vi havde lige snakket om det en uge tidligere, siger Gitte Hindhede.

Avisen Danmark har læst hele korrespondancen mellem Gitte og den falske Mads, og det er svært at sige med sikkerhed, om svindleren har haft viden om Gitte og om Mads, eller om svindleren bare har været ekstremt heldig eller dygtig til at ramme den virkelige Mads' tone i sproget, og til at finde vejen til en mors hjerte.

- Jeg er sikker på, at svindleren har undersøgt os. Man skal ikke søge ret længe på google og på sociale medier for at finde ud af noget om både Mads, hans far og mig, siger Gitte Hindhede.

Hun er dog også godt klar over, at det måske kan være noget andet, der har fået hende til at sænke de parader, hun normalt ville have oppe:

- Jeg ved godt, at svindleren psykologisk rammer mine forsvarsværker. Han rammer mit ømmeste punkt, som er kærligheden til mine børn. Dem vil jeg jo gå gennem ild og vand for. Så når jeg først er sikker på, at det er Mads, så forsvinder min kritiske sans nok, siger Gitte Hindhede.

Hun fik dog en mistanke, som vi kommer til om lidt.

Først skal vi omkring Louise Kambjerre Scheel. Hun er jurist og seniorkonsulent i Ældre Sagen med ansvaret for det digitale område. Og det er en stor mundfuld, for mange svindlere går bevidst efter ældre mennesker:

- Vi hører, der er en stor stigning i det, vi kalder kontaktsvindel. Og vi har også hørt historier om, at de kriminelle er begyndt at udnytte nære familiære relationer på forfærdelig vis for at komme ind på livet af ofrene. Det er en modbydelig form for manipulation, og vi frygter, det er den nye måde at ramme de ældre på, og at det vil være i stigning, siger hun.

Gitte Hindhede er bestemt heller ikke den eneste, der er flov over, at have ladet sig narre, siger Louise Kambjerre Scheel.

- Der er rigtig meget skyld og skam forbundet med at blive snydt, og det er forståeligt, at man kan føle sådan. Men det er vigtigt at slå fast, at det aldrig er offerets skyld, siger hun.
Hun mener det at tale åbent om det, som Gitte Hindhede gør, kan hjælpe andre til at være kritiske, hvis de havner i en lignende situation.

Også hos Det Kriminalpræventive Råd har man øje på, at der er svindlere, der ikke er bange for at bruge familiebåndet som våben:

- Vi har ikke tal på det, men vi er begyndt at se flere eksempler på svindlere, der udnytter de helt nære relationer. Hvis offeret er tryg og tror, det er et nært familiemedlem, så er der større risiko for, at han eller hun lægger sine forsvarsmekanismer ned, siger Helena Juul Kanafani, der er analytiker hos Det Kriminalpræventive Råd.

Gitte Hindhede fortæller, hvordan hun nærmest slår knuder på sig selv for, at "Mads" kan få de penge - 38.600 kroner - som han har brug for. Men det er lidt kompliceret, hun laver fejl, og der skal flere transaktioner til. Men hun vil hjælpe:

"Du må være meget omhyggelig i din forklaring om, hvad jeg skal gøre, for jeg er rimelig usikker på de ting. Jeg kan også køre ned til dig, så kan vi lave det sammen, er det ikke bedre? Du kan også låne mit kontonummer på mit guldkort, så kan du selv ordne det", skriver Gitte blandt andet til "Mads".

Beskederne flyver frem og tilbage med hjerter og smileyer i løbet af lørdagen, og "Mads" prøver at forklare, hvad Gitte skal gøre. Og hun kan ikke forstå, hvorfor de ikke bare kan mødes.

"Jeg er en ko til de her ting. Det var derfor, jeg ville mødes med dig", skriver Gitte blandt andet.

Hun ender med at give "Mads" sit 16-cifrede kortnummer inklusiv udløbsdato og kontrolcifrene på bagsiden af kortet. Så kan "Mads" i ro og mag hæve de beløb, han skal bruge. Men så skal overførslerne også godkendes med Gittes nye MitID, så hun må i gang igen, og det hele kører rundt i hovedet efter at have skrevet frem og tilbage i flere timer.

På et tidspunkt sætter hun sig ned og tager sig tid til at læse hele deres korrespondance igennem, og pludselig bliver hun mistænkelig.

- Der var det med, at han ikke ville mødes. Og så blev jeg opmærksom på, at han ikke rigtig ville sige, hvor han var. Han snakkede om kontoret, og jeg troede det var hjemmekontoret i deres villa. Men så snakkede han om, at han var på kontoret i midtbyen, og så tænker jeg bare: Det er ikke Mads !

- Jeg ringer straks til nummeret, men der er ingen forbindelse. Så ringer jeg til Mads' gamle nummer, og så går den bare igennem med det samme. Gitte! - hvor har du været dum, tænker jeg bare.

Men hun har også været heldig. Eller det tror hun i hvert fald. Nu handler det om at alarmere banken og politiet og forsøge at forhindre, at pengene forlader hendes konto, og det ser ud til at lykkedes.

- De kunne jo se, at der var forsøgt flere gange. Heldigvis var der ikke forsvundet nogen penge. I banken siger de, at det er lykkedes at tilbageholde overførslerne, siger Gitte Hindhede.

- Jeg siger til politiet, at jeg ikke har mistet nogen penge, men de vil gerne have, at jeg anmelder det alligevel, fordi det er så groft, siger den betjent, jeg snakker med. Han fortæller også, at der er så meget af den slags økonomisk kriminalitet, at de ikke kan følge med, siger hun.

Gitte Hindhede nåede at ånde lettet op, for der var trods alt ikke sket noget.

Men det var der.

Fredag eftermiddag - for to dage siden - kunne Gitte se, at der manglede 20.000 kroner på hendes konto. Det var transaktioner, som angiveligt var gået igennem, inden banken fik stoppet al trafik ud af Gittes konto og lukket hendes kort. Men pengene er først blevet hævet med forsinkelse. Og der er sandsynligvis ikke noget, banken kan gøre, har hun fået at vide.

I dag sidder hun med knaldende hovedpine over alt det, hun gerne vil forstå og få på plads i hovedet. Og hun ærgrer sig.

- Jeg føler, jeg lige så godt kunne stå på altanen og kaste tusindkroner ud. Så var der da nogle ordentlige mennesker, der fik noget ud af det, siger hun.

Men pengene er ikke det værste.

- Vi er heldigvis sådan stillet, at vi kan undvære pengene. Vi kommer ikke til at mangle noget af den grund. Det værste er, at jeg føler svindleren har invaderet min privatsfære i timevis med hjerter og kys. Det fylder meget i mig, siger Gitte Hindhede.

Nu håber hun bare, at hendes historie betyder, at andre undgår at falde i "hej mor-fælden".

Når det går skidt for en politiker, kan man være helt sikker på, at vedkommende minder sig selv om, at vælgerne glemmer hurtigt. Det skal nok gå. Noget nyt tager dagsordenen, og så kan ingen huske dét, der skete for bare få år eller måneder siden.

Sådan er det også at se Viaplays nye politiske dokumentar om tidligere statsminister og formand for Socialdemokraterne, som partiet hed dengang, Helle Thorning-Schmidt. For selv om det kun er otte år siden, Helle Thorning-Schmidt trådte tilbage som statsminister og partiformand efter valgnederlaget til Lars Løkke Rasmussen, føles det som en menneskealder.

Glemt er alle de interne intriger i Socialdemokratiet, fordi Helle Thorning-Schmidt overlod et mere eller mindre fløjfrit parti til Mette Frederiksen. Glemt er også, hvordan Venstre med Lars Løkke Rasmussen i spidsen blev beskyldt for at lække den ene personhistorie efter den anden om den socialdemokratiske hovedmodstander - blandt andet om Stephen Kinnocks, Helle Thorning-Schmidts mands, påståede homoseksualitet. Glemt er også, hvordan Venstres nuværende fungerende formand og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen faktisk har været en tur i vidneskranken for at fortælle om sin rolle i Thorning-Schmidts famøse skattesag, som skattekommissionen undersøgte.

Udover masser af arkivbilleder og friske interviews med Helle Thorning-Schmidt deltager blandt andre Henrik Qvortrup, daværende politisk redaktør og kommentator ved TV 2, og Jan Kjærgaard, daværende politisk reporter ved Ekstra Bladet, i dokumentaren. Her beretter de om, hvordan rygterne løb rundt på Christiansborgs gange, og partiernes pressetjenester opfordrede dem til at hyre en privatdetektiv og ellers interessere sig for Helle Thorning-Schmidts private forhold.

Politik var beskidt. Og er det stadig i dag. I dag er det bare noget andet. I dag har gamle fjender lagt deres hadefulde forhold bag sig og i stedet blandet blod på at være sammen i et arbejdsfællesskab. Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen har ingen grunde til at sværte Mette Frederiksen til. Det vil nemlig kun føre dem længere fra den magt, de så gerne vil bevare.

Sådan var det ikke under Helle Thorning-Schmidt. Og dog. For vi får nemlig officielt bekræftet fra Helle Thorning-Schmidt, at nutidens mest magtfulde politiker, statsminister Mette Frederiksen, indgik en aftale med blandt andre Helle Thorning-Schmidt, daværende finansminister Bjarne Corydon og daværende gruppeformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe, Henrik Sass Larsen, om en våbenhvile. Mette Frederiksen ved nemlig om nogen, hvordan, hvornår og hvorfor man kan rokke ved den socialdemokratiske båd. Og det gjorde hun under Helle Thorning-Schmidts ledelse. Men op mod valget i 2015 blev søgangen alligevel for høj, og det blev ifølge Helle Thorning-Schmidt indgået en aftale mellem de fire stærke socialdemokraterne.

Når fascinationen over en tur ned ad memory lane med Helle Thorning-Schmidt har lagt sig, er der dog to store mangler ved den samlet over to timer lange dokumentar:

Vi hører intet om Helle Thorning-Schmidts lige-ved-og-næsten-jobskifte i 2014, da hun var et af de mest hypede navne, da EU's stats- og regeringschefer skulle besætte de europæiske topjobs. I 2023 havde det været rasende interessant at høre om Helle Thorning-Schmidts oplevelse af det forløb, mens hendes afløser - Mette Frederiksen - på daglig basis bliver rygtet til et lignende topjob som Natos generalsekretær.

Og så kradser dokumentaren kun i overfladen på Helle Thorning-Schmidts nye liv som international jetsetter. Her er hun bestyrelsesmedlem i internationale virksomheder og sidder i diverse rådgivende udvalg, mens hun kæmper for at styrke kvinders rettigheder. Vi hører perifert om hendes bog - Blondinens betragtninger - som ellers har været med til at positionere Thorning-Schmidt som en stærk stemme, når det gælder ligestilling og kvinders rettigheder. Her havde Thorning-Schmidt og dokumentarens instruktør ellers mulighed for at hæve sig over historiefortællingen, som vi allerede har hørt det meste af mange gange før, og i stedet vise den "nye" udgave af Helle Thorning-Schmidt.

Danske kiosker, supermarkeder og tankstationer har ikke styr på salget af tobaks- og nikotinprodukter.

Det viser resultatet af Sikkerhedsstyrelsens kontrol af i alt 477 tilsyn af butikker landet over.

Kontrollen blev foretaget i 2022 og viser, at der hos 44 procent af landets butikker var fejl i salget af tobaks- og nikotinprodukter - svarende til fejl hos fire ud af ti butikker.

I forbindelse med kontrollen blev 88 butikker politianmeldt.

- Det er helt klart, at et tal på mere end 40 procent er et meget, meget højt tal - det er et uacceptabelt højt tal, siger administrerende direktør hos brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd Jannick Nytoft.

Kontrollens resultater viser også, at der er sket en stigning i antallet af butikkernes fejl på nikotinprodukter siden 2021. Det fortæller kontorchef hos Sikkerhedsstyrelsen, Søren Assenholt Muff.

- Kigger vi på kontrollen fra 2021, kan vi se, at der er en procentvis stigning. I 2021 var der kun 125 overtrædelsessager med fejl, hvilket jo er noget lavere end de 212, vi ser ved denne kontrol, siger han.

Søren Assenholt Muff fortæller, at én af forklaringerne kan være, at der i perioden er blevet lavet en ændring af lovgivningen, hvor der er kommet nye krav til blandet andet sundhedsadvarslerne på produkterne.

På trods af dét slår han fast, at han under alle omstændigheder synes, at der findes fejl ved for mange af tilsynene.

Sikkerhedsstyrelsens kontrol viser, at butikkerne især fejler, når det kommer til at indberette produkterne, have standardiseret emballage eller have korrekte sundhedsadvarsler på produkterne.

Omkring 30 procent af butikkerne havde nikotinposer på hylderne uden danske sundhedsadvarsler og manglende indberetning til Sikkerhedsstyrelsen fra en fabrikant eller importør.

Kontrollen viste også, at cirka hver femte butik var pakket med tyggetobak, der ikke var indberettet, eller hvor pakkerne ikke havde standardiseret udseende.

I cirka hver fjerde butik blev der imod reglerne solgt udstyr, der kunne ændre duft, smag eller røgudviklingsintensitet på tobaksvarerne.

Sikkerhedsstyrelsen opdagede herudover, at der også blev solgt ulovlig vandpibetobak.

Når Sikkerhedsstyrelsen laver kontrol af tobaks- og nikotinprodukter, tager de rundt i hele landet og besøger alt fra de store supermarkeder til de små minimarkeder.

Og her tegner sig et billede af, hvor problemet er værst.

- Der er ingen tvivl om, at det ofte er i de mindre butikker - såsom kiosker og minimarkeder - hvor vi finder flest af de her fejl set i forhold til de større butikskædebutikker, fortæller Søren Assenholt Muff.

Hos De Samvirkende Købmænd, som primært repræsenterer store supermarkedskæder i Danmark, vejleder og rådgiver man løbende butikker i, hvordan man følger dansk lovgivning på området.

- Vores generelle oplevelser er ikke, at det er vores medlemmer, som har de store problemer, men at det i højere grad er kiosk-sektoren, fortæller Jannick Nytoft.

Jannick Nytoft peger desuden på, at han finder det positivt, at Sikkerhedsstyrelsen laver kontroller på området, og at han gerne ser, at der bliver sat endnu mere fokus på problematikken og tilført flere ressourcer til området.

Kriserne står i kø. I kø for at blive fritaget for tjeneste. Og det forstår man godt. For kriserne har gennem en længere periode hobet sig op i den offentlige debat.

Jeg bærer helt sikkert også i mine skriverier en del af ansvaret for, at der er gået inflation i brug af ordet krise. Lidt ligesom med ordet stress, der også er blevet til en alt for stor paraply, der favner helt utrolig mange grader af travlhed eller mental udbrændthed. For hvornår er man ægte stresset? Og hvornår er en krise ægte en krise og ikke bare et problem eller nogle udfordringer, man skal tage seriøst?

"Houston, we have had a problem" lød den berømte melding fra Apollo 13 i 1970 til kontrolcenteret hjemme i Texas cirka 330.000 kilometer væk. Et problem. Ikke en krise.

Vi har som bekendt en krise-regering i Danmark. Den skal i egen selvforståelse redde danskerne fra den truende fremtid og hjælpe os alle godt igennem alverdens kriser. Spørgsmålet er, om vi ikke var bedre tjent med, at regeringen løste problemer og tacklede udfordringer? Og ér det ikke lige netop dét, den i virkeligheden gør? Men budskabet er et andet.

SVM-regeringens største krise - undskyld det overdramatiserede udtryk - er til dato derfor, at kriserne smuldrer. Mette Frederiksen, Lars Løkke og vikar-Troels Lund Poulsen står midt i de afblæste krisers krise. Det slår ironisk nok store revner i regeringens fundament - og i fortællingen.

Det historiske arbejdsfællesskab hen over midten af dansk politik blev i regeringens egen optik født som en både forebyggende og aktivt virkende medicin mod en lang række kriser: Energi- og forsyningskrisen, miljø- og klimakrisen, corona-krisen, krigen i Ukraine-krisen, sundhedskrisen, velfærdskrisen og den lurende økonomiske krise med dertilhørende høj inflation.

Mange af de udfordringer, som de forskellige kriser dækker over, er flettet godt og grundigt ind i hinanden med økonomi som et dominerede og gennemgående tema. Men med et Joakim von Andsk trylleslag blev næsten alle de økonomiske panderynker glattet ud for knap tre uger siden. Det skete, da Finansministeriet med kassemester Nicolai Wammen i spidsen præsenterede en ny beregning af det såkaldte råderum i dansk økonomi. Fedtkanten i dansk økonomi viste sig at være meget større end ventet frem mod 2030. Den oprindelig luft på 48 milliarder er i virkeligheden på 60 milliarder!

Afskaffelsen af store bededag fik dermed pludselig et tragikomisk skær over sig. Og jeg kunne ikke lade være med at tænke på - med den nye økonomiske robusthed in mente - om vi ikke skulle ophøje demokratiets festdag, grundlovsdag, til en fremtidig fri- og helligdag for alle danskere - ikke kun for nogle? Så vil 2023 blive husket som dengang, hvor vi i fuldt dagslys stjal en af kirkens mærkedage og gav den tilbage til folket. Ren Robin Hoodsk.

DBU var i en såkaldt krise under VM i fodbold i Qatar i efteråret 2022. Men var der tale om en egentlig krise? Var det ikke bare almindelig og velfortjent modvind? Og hvad er den nuværende tørke for et fænomen? Måske det kan udvikle sig til en krise i regeringens terminologi, men er vel slet og ret - undskyld udtrykket - bare en tørke.

Houston, vi har tørke. Det er alvorligt, men ikke en krise.

Houston, vi har inflation. Ja, i hvert fald i brugen af begrebet "krise".