På grund af pladsmangel i landets fængsler, er der dømte, som i dag venter på, at der bliver plads i et fængsel, så de kan komme ind og afsone deres straf.

I et folketingssvar skriver justitsminister Peter Hummelgaard (S), at der ville kunne frigives omkring 400 fængselspladser i gennemsnit per dag, hvis de dømte, som venter i kø, starter afsoningen med det samme i en fodlænke.

En fodlænke er en rem med en elektronisk sender, der bliver sat fast om anklen på den dømte, som så kan afsone derhjemme.

- Såfremt den dømte vil skulle afsone hele perioden - fra domsdatoen til afsoning i fængsel påbegyndes - med fodlænke, og denne periode fratrækkes reststraffen, vil der være et årligt besparelsespotentiale på 394 belægsenheder i gennemsnit per dag. Ved en kapacitetsudnyttelse på 96 procent svarer dette til 411 pladser i gennemsnit per dag, står der i svaret til Folketinget.

400 fængselspladser svarer til omkring to fulde fængsler, da der sidder lige omtrent 200 indsatte i gennemsnit i landets fem lukkede og otte åbne fængsler.

I folketingsvaret er der ikke taget højde for, om de dømte er egnet til fodlænke, eller om de har egnede bolig- og beskæftigelsesforhold. Det vil formentligt betyde, at det potentielle antal ikke er helt så højt.

Alligevel kan det være relevante tal for justitsminister Peter Hummelgaard, fordi fængslerne er under pres med til tider stor overbelægning og for få fængselsbetjente.

I øjeblikket lever Kriminalforsorgen ikke op til den politiske målsætning om, at fængsler og arresthuse maksimalt må bruge 96 procent og 95 procent af kapaciteten. Siden 2018 har den gennemsnitlige belægningsprocent ligget på omkring 100 procent.

Avisen Danmark har tidligere fortalt, hvordan fængsler må inddrage telefonbokse, besøgsrum, rengøringsrum og fællesrum til celler for at finde plads til de mange indsatte.

Senest har Ombudsmandens tilsynsafdeling afdækket, at politiet i flere politikredse jævnligt bliver nødt til at anbringe en anholdt i detentionen natten over på grund af pladsmangel. Det er til trods for, at detentionslokaler ikke er egnet til almindelig overnatning.

SF’s retsordfører og gruppeformand, Karina Lorentzen Dehnhardt, som har stillet spørgsmålet til justitsministeren, ser et stort potentiale i at lade dømte starte deres afsoning i fodlænke, mens de alligevel går og venter på at komme i fængsel.

- Der er voldsomme kapacitetsproblemer i Kriminalforsorgen, hvor vi både mangler pladser, og hvis vi i den bedste verden havde pladser nok, så mangler vi sådan set også hænder til at bemande dem. Det er derfor, at det giver rigtig god mening at bruge en fodlænke, så meget, som vi kan, siger retsordføreren.

- Og lige præcis i det her tilfælde er der jo tale om folk, som bliver indkaldt til senere afsoning, og der er potentialet ved at sætte en fodlænke på dem og trække det fra i deres fængselsstraf jo helt enormt, siger hun.

Tallene fra justitsministeren giver dog anledning til svære overvejelser blandt flere andre partier på Christiansborg.

For velvidende at fængslerne er overfyldte, så prikker det retsfølelsen at forestille sig, at en person, som egentligt er idømt en ubetinget fængselsstraf, kan afsone en del af den i fodlænke derhjemme.

- Vi skal være meget varsomme med at indrette måden, vi straffer på, efter praktiske forhold. Det skal ikke være sådan, at vi afstemmer straffens længde eller afsoningsformerne, efter hvor pressede Kriminalforsorgen er, siger Mai Mercado, som er retsordfører for De Konservative.

Men er det slet ikke fristende, at man ville kunne frigive fængselspladser svarende til to fængsler, når nu vi ved, hvor hårdt pres der er på fængslerne?

- Vi må ikke forfalde til at behandle vores retssystem efter, hvordan man kan spare mest muligt. Der er både et hensyn til ofrenes retsfølelse og et hensyn til samfundets retsfølelse generelt. , siger Mai Mercado, som dog er villig til at se på, at fodlænke måske i højere grad kan bruges til unge eller ikke tidligere straffede.

Karina Lorentzen Dehnhardt anerkender, at der er et dilemma. Men samtidig mener hun, at det må krænke ofres retsfølelse, at der i dag er dømte, som går frit rundt og venter på at afsone.

- For det betyder jo, at de her typer spankulerer rundt på fri fod, indtil de så skal afsone, siger hun og fortsætter:

- Jeg medgiver, at der er et dilemma, men jeg synes faktisk, at det er et større dilemma i dag, at de er på fri fod. Det må opleves som krænkende, at man potentielt kan møde sin gerningsmand, dagen efter at han har fået en dom i retten.

Nick Zimmermann, som er fungerende politisk ordfører hos Dansk Folkeparti over sommeren, er derimod noget mere afvisende over for for idéen.

- Fodlænke kan måske komme på tale i forhold til afsoning af mindre straffe, men vi vil aldrig gå med til det i forhold til personfarlig kriminalitet. Og fodlænken løser heller ikke det grundlæggende problem med overbelægningen, skriver han i en sms.

Hos Venstre, et af de tre regeringspartier, bliver idéen prompte afvist af retsordfører Preben Bang Henriksen.

- Det er rimelig nemt at løse alle fængselsproblemer ved at undlade af fængsle kriminelle. Men det er bare absolut ikke Venstres politik. Mangler der pladser i fængslerne, skal der skaffes pladser. Enten må vi se os om efter flere pladser i udlandet eller komme i gang med nybyggeri her i landet. En voldtægtsforbryder, voldtægtsmand eller morder skal ikke forvente en eneste dags rabat på grund af kapacitetsproblemer, slår han fast.

Venstres regeringspartner Moderaterne ser dog helt anderledes på det:

- Personligt synes jeg, at det er interessant, fordi vi jo mangler fængselspladser. Hvis det kunne give en besparelse, så synes jeg helt klart, at det skal undersøges nærmere. Det lyder fornuftigt, siger partiets retsordfører Tobias Grotkjær Elmstrøm.

Men skal det kunne være sådan, at man bliver idømt en ubetinget fængselsstraf, men fordi der ikke er plads, så kan man få fodlænke på en del af den afsoning?

- Der skal være noget proportionalitet i det. For ét er jo retsfølelsen, men omvendt har vi også mangel på fængselspladser. Og det bliver vi også nødt til at se, om vi ikke kan løse. Det bliver ikke bare løst lige nu og her, og vi får ikke bare lige bygget nye fængsler. Det er en lang proces. Når jeg ser det i det større billede, så synes jeg, at man skal se nærmere på det. Men igen skal der selvfølgelig være noget proportionalitet i det, så man ikke afsoner hele sin straf på den måde, siger han.

Regeringen har varslet en strafreform og bedt straffelovsrådet se på alternative strafformer. I marts blev et flertal i Folketinget desuden enige om en flerårsaftale for Kriminalforsorgens økonomi, der skal løse pladsproblemerne og manglen på fængselsbetjente. I forbindelse med præsentationen af aftalen sagde Peter Hummelgaard dog også, at en genopretning af fængselsområdet vil tage tid.

Justitsminister Peter Hummelgaard er på ferie og har derfor ikke mulighed for at kommentere på tallene fra Kriminalforsorgen.

I svaret til Folketinget skriver ministeren dog, at han er åben overfor alle forslag:

- Jeg er meget opmærksom på, at vi i dag har en ubalance mellem en utilstrækkelig kapacitet, et stigende antal indsatte og mangel på fængselsbetjente. Derfor arbejder vi blandt andet på, at der skabes flere pladser i landets fængsler og arresthuse, ligesom der også er iværksat initiativer for at fastholde flere af de nuværende fængselsbetjente samt styrke rekrutteringen af nye fængselsbetjente, skriver ministeren.

- Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt lægge mig fast på en bestemt løsning, men jeg er åben over for alle forslag, der kan lette presset på fængslerne.

Karina Lorentzen Dehnhardt vil stille et beslutningsforslag om brugen af fodlænke til dem, der venter på at kunne afsone, så snart folketinget åbner igen.

Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyser i folketingssvaret, at der i 2022 var helt præcist 4931 personer idømt en ubetinget fængselsstraf, som i en periode var på fri fod, mens de ventede på at afsone deres straf.

Bibi Stella Kirkegaard er vokset op på en gård i Vestjylland. Det var her, hun lærte, at hårdt arbejde og socialt ansvar er to af livets grundsten.

- På en måde har jeg brudt den sociale arv, da begge mine forældre gik ud af folkeskolen uden yderligere uddannelse. Jeg har selv gået på universitetet. Men jeg har som voksen opdaget, at jeg har lært noget andet meget fundamentalt i min barndom.

Det fundamentale vender vi tilbage til. For det stod ikke skrevet nogen steder, at Bibi Stella Kirkegaard skulle drive et krisecenter for voldsramte kvinder og børn. Men i dag har hun 18 medarbejdere og driver et veletableret krisecenter. Og ambitionerne stopper ikke her. Måske skal der endnu et krisecenter i porteføljen de kommende år, hvis den rette ejendom dukker op.

Og Bibi Stella Kirkegaard er netop kåret som en af de 25 kvindelige iværksættere, som du bør kende. En hyldest Dansk Erhverv står bag.

Bibi Stella Kirkegaards liv som selvstændig startede i 2006, hvor hun sagde sit job som gymnasielærer op for at overveje andre muligheder ovenpå en gymnasiereform, der ifølge hende klemte de forkerte steder.

- Jeg har mediteret siden år 2000 og ville gerne forsøge at gøre det til en levevej. Og det gik over alt forventning. Jeg fik godt fat i ledere i kommuner og blev fast tilknyttet lederakademiet hos Grundfoss. Det var spændende år, og jeg lærte så utrolig meget af det. Men det var også ensomt at være alene i min virksomhed, fortæller hun.

Da hun fik et tilbud om at blive mentor for unge kriminalitets- og bande-truede, sagde hun ja.

- Det kan virke skævt i forhold til det, jeg lavede. Men udover at jeg kendte målgruppen fra frivilligt arbejde igennem flere år, så er menneskesynet, at vi har mange af de samme mekanismer, uanset om man er en presset leder eller ung kriminel. Det udmønter sig måske lidt forskelligt, men et presset menneske gør uhensigtsmæssige ting, og det handler om at få øje på det og få værktøjer til at bryde de mønstre, fortæller Bibi Stella Kirkegaard og uddyber:

- I mit arbejde gik det op for mig at stress og ubalancer er ens for alle mennesker. Unge kriminelle laver måske ballade med stoffer og vold. Hos ledere er det måske ekstra rødvin, utroskab eller skilsmisser. Og begge grupper har det tilfælles, at de går til yderligheder for at undgå at være alene med sig selv. Man kunne jo risikere at mærke, hvordan man har det, siger hun.

Efter nogle år med fokus på de unge fik Bibi Stella Kirkegaard job på et krisecenter.

Og voldsramte kvinder skal også finde nye strategier og værktøjer.

- Det var en målgruppe, hvor jeg virkelig kunne gøre en forskel. Der er mange succeshistorier. Når de her kvinder møder op på krisecenter, så er de bange og utrygge. På relativt kort tid sker en utrolig udvikling. Kvinder og børn vokser. Og finder vej.

I jobbet på krisecentret var der ting Bibi Stella Kirkegaard ikke fandt hensigtsmæssigt. Og hun endte med at blive fyret.

- Det var en gave. Nogle gange forstår man gaverne lidt forsinket, men jeg fik muligheden for at tænke over mit liv, griner hun og fortsætter:

- Og det var tydeligt for mig, at jeg ville gøre en forskel for denne målgruppe. Så i stedet for at finde et nyt job og måske ende samme sted, så voksede min egen ide om at skabe et sted selv.

Arbejdet på Bella Vista Krisecenter tager udgangspunkt i Bibi Stella Kirkegaards eget menneskesyn.

- Jeg har et holistisk blik på mennesket. Jeg læner mig op ad den forskning, der peger på, at traumer bor i kroppen. Og jeg ville gerne bruge de værktøjer, som jeg kender fra mit arbejde med unge misbrugere og kriminelle. SMART Women hedder det. SMART står for Stress Management and Rehabilitation Training, og det er i dag en del af vores DNA, hvor vi hjælper kvinderne ned i kroppen. De har fået overtrådt deres grænser og skal lære at mærke - og reagere - på dem igen. Det tager tid, men vores syn på alle voldsramte kvinder og børn er, at uanset hvad der er sket med dig, så er der noget, der ikke er ødelagt. Det urørte skal have lys og vokse, fortæller Bibi Stella Kirkegaard.

Og på krisecentret er der desuden et særligt fokus på børnene.

- Jeg glemte selv børnene i mit tidligere job, fordi kvinden var i fokus. Kvinden kan italesætte sine udfordringer, og det praktiske fylder. Men børnene skal vi opsøge. De råber ikke op om det, de har oplevet. Børnene skal have god plads, det er hårdt at komme til et voldsfrit liv. De fleste af dem, der udøver vold i dag, er selv vokset op med det. Derfor er det så vigtigt, at vi bryder den udvikling.

For at realisere Bibi Stella Kirkegaards drøm om et krisecenter, skal hun i 2020 finde fem millioner kroner. De første banker siger nej. Men via netværk møder hun en investor.

- Han har en stor ejendomsportefølje, og jeg får ham med på projektet. Han låner mig de to første millioner. Jeg tilbyder ham 49 procent af virksomheden, fordi jeg synes, han skal have noget for sin risikovillighed. Heldigvis kigger han bare på mig og siger: ”Lad være med at forære din virksomhed væk. Jeg tror på dig. Du brænder for et krisecenter, det gør jeg ikke, men jeg tror på dig.”. Det er jeg meget taknemmelig for i dag, siger hun.

Efterfølgende lykkes det at rejse resten af pengene. Men det krævede et stort forarbejde. Og tal, strategi og en plan.

- Vi havde afvist kvinder i mit tidligere job pga pladsmangel. Så jeg vidste, der var et behov. Og selv om det var mange penge, så har jeg sovet godt om natten hele vejen. Jeg kan godt høre, det måske lyder mærkeligt, når jeg siger det højt. Men jeg ikke har tvivlet.

Og tilbage til det fædrene ophav og det fundamentale.

- Min far var jo også en form for iværksætter. Han knoklede som landmand i 80’erne. Og jeg kan ikke huske, vi holdt ferie, da jeg var barn, for vi kunne ikke være væk for dyrene.

Bibi Stella Kirkegaard er ikke i tvivl om at hendes vilje til slid og hårdt arbejde stammer herfra.

- Den anden ting der har formet mig, var det, at der altid boede et par unge knægte hos os. De passede deres skole og hjalp til på gården. Og som voksen har jeg fundet ud af, at det var unge, der skulle væk fra hjem med vold og druk. Det var ikke noget kommunen var ind over eller noget, der var penge involveret i. Det var bare sådan mine forældre var. De tog et ansvar, fordi de kunne. Og jeg taler stadig med et par af dem, når jeg er hjemme i Vestjylland, siger Bibi Stella Kirkegaard og får en klump i halsen:

- Mine forældre skulle have oplevet, at jeg har ført alt det videre, som jeg har lært af dem.

Arbejdet som leder af et krisecenter er mere end fuldtid. Bibi Stella Kirkegaard er både bagstopper og frontløber, der står klar, hvis der er sygdom eller akutte situationer, der skal løses. Men hun er også bevidst om sin egen begrænsning. Så derfor har hun ingen eksterne møder før klokken ti om formiddagen.

- Der har jeg møde med mig selv. Jeg laver smoothie, meditation og åndedrætsøvelser. Det er walk-the-talk. Jeg stiller krav til mine medarbejdere om at de bruger vores værktøjer, så derfor gør jeg det selvfølgelig også selv. Det er en måde at få nulstillet mit hoved og få klarhed. Strategi og meditation går hånd i hånd, siger hun.

Ambitionen er at udvikle Bella Vista yderligere over de kommende år, og måske åbne et krisecenter mere. Og anerkendelsen som en af de 25 kvindelige iværksættere, du bør kende fra Dansk Erhverv glæder hende for iværksætteri er vigtigt i Danmark.

- Når nogen spørger om ikke det kan gå galt, så svarer jeg: Hvad er det værste, der kan ske? Jeg ville have en kæmpe gæld og måske være tvunget til at leve af havregryn. Men det er ikke USA. I Danmark har vi et stærkt system, der gør at jeg tør. Og så har jeg fokus på min mission – at gøre en forskel for voldsramte kvinder og børn.

Søren Schou bedre kendt som produceren Pharfar modtog 24. juni 2007 et opkald fra sin nære venindes mor. Det var et opkald, som fik hans verden til at gå i stå, og som på få minutter slog luften ud af ham, som han sad der i sit musikstudie på Islands Brygge.

- Hun sagde bare, at det værste der kunne ske, det var sket. Jeg stod bare der. Vi lagde på, og det løb mig koldt ned ad ryggen. Jeg sparkede så hårdt til min stol, at jeg forstuvede min fod. Jeg kunne ikke forstå det, fortæller Pharfar om den besked, som Natasja Saads mor netop havde overbragt ham.

Natasja var død.

Den tragiske historie om hans gamle skoleveninde og musikalske samarbejdspartner ligger stadig i rigtig mange danskeres bevidsthed som en trist og alt for tidlig afslutning på et liv, der for alvor var ved at blive sparket i gang på den danske og internationale musikscene.

Natasja Saad, som også gik under navnet Lille T, var dagen før sin død taget til PortMore Awards på Jamaica sammen med veninden Karen Mukupa. Turen tilbage til Kingston om natten endte tragisk, da bilen, hvor de to kvinder befandt sig i, var involveret i en ulykke. Natasjas liv stod ikke til at redde. Hun blev kun 32 år.

Pharfar fortæller, hvordan jungletrommerne hurtigt og taktfast fik hans telefon til at gløde i det øjeblik, nyheden om Natasjas død kom ud.

- Alle ringede om kap for at være den første til at overbringe mig nyheden, som jeg allerede begræd. Det er spøjst, som mange føler sådan en ulækker og pervers glæde ved at overbringe store nyheder - og jeg skulle lægge øre til meget, fortæller han.

Det var svært for produceren at se folk, der knapt kendte Natasja stå og græde og sørge over hende.

- Det var meget specielt. Jeg stod jo med min egen smerte og kendte hende så godt. Jeg havde været vant til konstant at tale med hende - og se hende stort set hver dag. Vi havde så store planer sammen, fortæller Pharfar.

Derfor har det også været naturligt for ham fortsat at hylde hende og føre hendes minde videre.

- Der har aldrig været tvivl, om at hun skal leve videre. Hyldesten af hende skal fortsætte. Det er enhver musikers mission at få sin musik ud - det var også Natasjas. Det sørger jeg for sammen med hendes mor og Karen Mukupa. Jeg er sikker på, at hun ville sidde i himlen og smile ved at se, hvad vi tre har fortsat med, siger han.

Pharfar havde, da han modtog opkaldet fra Natasjas mor, været ved at mixe - og lægge sidste hånd på albummet 'I Danmark er jeg født', der trods Natasjas død udkom i efteråret 2007 - tre måneder efter sin død.

Han var ikke et øjeblik i tvivl om, at albummet skulle færdiggøres - en proces der endte med at blive et sorgprojekt for produceren.

- Det var hårdt at høre hendes stemme, da jeg skulle mixe albummet færdigt. Jeg kunne sidde om natten og græde og høre hendes stemme alene i mørket - bare skrue helt op for volumen, fortæler han.

Pharfar, Natasjas mor og veninden Karen Mukupa stod sammen i den svære tid og har siden Natasjas død gjort, hvad der skulle til for, at hun ikke er blev glemt. De modtog på vegne af Natasja stor hæder for albummet, som ved Danish Music Awards høstede hele fire priser - blandt andet Årets Danske Album.

- Albummet I Danmark er jeg født blev en kæmpe succes, som Natasja aldrig nåede at opleve. Vi førte hendes fakkel videre og skulle komme til at modtage den hæder og anerkendelse for albummet, som hun havde fortjent. Vi skulle repræsentere hende. Det var en ærefuld gave. En opgave. Og det vildeste jeg har oplevet, siger han.

Pharfars mission om at holde Natasja i live er noget, han har lagt en del arbejde i foråret igennem. Sammen med en lang række danske musiktalenter er han ved at opsætte en musikforestilling, der skal hylde den afdøde rapper.

Forestillingen der bærer navnet Natasja, tager os med ud i alle tænkelige og utænkelige hjørner af Natasjas liv, musik og karriere. Fra de første famlende koncerter i et mørkt, pumpende og uden tvivl lettere tilrøget Ungdomshuset på Nørrebro, til livsfarlige hestevæddeløb i Sudan, skuffelser hos pladeselskaberne og de første store hits i midten af 00’erne, hvor Natasja placerede sig tungt på tronen som Danmarks nye hiphop og reggae dronning.

I forestillingen vil man blive taget med på opturene og nedturene, fra sammenbrud og knoglebrud til glædesudbrud og gennembrud. Fra den spæde start til den sørgelige slutning: det fatale trafikuheld på Jamaica. Desforuden det legendariske efterliv hvor Natasjas sange insisterer på at bibeholde deres relevans.

Musikforestillingen har premiere 13. juli 2023 i Operaen i København.

Pharfar fortæller, hvordan forestillingen er blevet til, efterhånden som prøverne er skredet frem.

- Det har været en respektfuld og meget smuk udvikling af forestillingen, siger han og fortsætter:

- Natasja er blevet en urkraft efter sin død. Hun var allerede et hit, da hun levede - det tog kunne ikke stoppes, men hun er blevet endnu større efter sin død. Jeg tror ikke, der findes en dansk rapper i dag, der ikke har fået inspiration fra Natasja, siger han.

Pharfar fortæller, at han stadig kan blive rørt, når han møder mennesker, der hylder hende.

- Hun var en Pippi Langstrømpe - hun var sjov, sej, stærk og smuk, og der var ingen, der skulle fortælle hende, hvad hun kunne og ikke kunne. Vi var stædige sammen og kendte begge til trods. Vi ville bevise, at selvom man er anderledes, så er man ikke forkert. Nu sover hun på Assistens Kirkegård.

De dage, hvor jeg savner hende allermest lytter jeg til hendes sang Dig og Mig. Den går lige ind.

Skriv under på en lejekontrakt og få to måneders gratis husleje.

Og ikke nok med det. Tilbuddet toppes med et gavekort på 10.000 kroner til indkøb af møbler og gardiner i Ilva, Ikea, Bolia, Jysk og Deco Group eller til køb af håndværkerhjælp.

Sådan lyder lokkemaden for tiden til kommende lejere i såvel almindelige lejligheder som i seniorboliger på Arresøvej i det nye boligkvarter ved Lystrupvej.

Det er lejers marked i Aarhus i disse år, hvor der er bygget væsentligt flere boliger, end der er behov for her og nu, selv om indbyggertallet de seneste fem år er vokset med flere end 20.000.

Nye tal fra Danmarks Statistik fortæller, at der 1. januar 2023 stod 9.670 boliger tomme i Aarhus Kommune. Af dem var 7.270 lejligheder i etagebyggeri.

Frem til 2017 var der typisk et sted mellem 5.000 og 5.500 tomme boliger i kommunen. Tomme betyder boliger, hvor der ikke er tilmeldt et cpr-nummer, fordi boligen ikke kan sælges eller lejes ud, er ved at blive renoveret, netop er fraflyttet – eller fordi beboeren har glemt at melde flytning.

Siden 2017 er antallet af boliger, hvor der ikke er tilmeldt et cpr-nummer, vokset år for år og er nu tæt på 10.000 og dermed dobbelt så stort som for blot seks år siden.

Når udbuddet er større end efterspørgslen, må udlejerne skærpe deres tilbud for at få fyldt op i nybyggerierne.

Hvor lejere tidligere normalt har skullet lægge tre måneders husleje i depositum og tilsvarende i forudbetalt husleje, skal der i dag mange steder færre penge op af lommen for at få en huslejekontrakt.

Ofte er kravet til forudbetalt husleje sat ned til to eller en måneds leje. Enkelte steder er der slet ikke krav om forudbetalt leje.

Og det bliver ikke ved det.

Bo gratis frem til 31. oktober lokker et udlejningsfirma for eksempel med for at få unge til i en fart at skrive under på en lejekontrakt og flytte ind i en af de næsten 100 ledige ungdomsboliger i et nybyggeri på Vester Strandallé i Risskov.

Er du mere til et rækkehus på +100 kvadratmeter i nyopførte Blomsterhaven i Tilst, lyder tilbuddet på en måneds gratis husleje, hvis du flytter ind snarest.

Og vi kunne blive ved.

Tilbuddene om en eller to måneders gratis husleje finder vi også i Blækhuset – et nybyggeri med flere end 300 ungdomsboliger ved den tidligere journalisthøjskole på Olof Palmes Allé, på Søren Frichs Vej nær Godsbanen, på Møllehatten i Risskovbrynet, på Nordlandsvej og i et større nybyggeri på Trøjborgvej.

Umiddelbart er der ikke udsigt til, at Aarhus bliver udlejers marked lige med det første. Også i år tegner det til, at der bliver færdigbygget flere boliger end stigningen i indbyggertallet skaber behov for.

Listen over boligprojekter med indflytning i 2023 tæller blandt andre de helt store, Unity-højhuset ved vandtårnet på Randersvej med omkring 650 boliger, kollegiet Basecamp på Katrinebjerg med et lignende antal. Det sidste sted lokker i øvrigt med gratis cykler til de første 100 lejere.

Derudover er 2023 også året, hvor blandt andre større boligbyggerier på og omkring Katrinebjerg og Godsbanen, i Lisbjerg, Gellerup, på Arresøvej og i Risskov står færdige.

Derefter er der de følgende år udsigt til en drastisk nedgang i boligbyggeriet i Aarhus Kommune, viser Danmarks Statistiks opgørelse over, hvor meget boligbyggeri, der er i gang og på vej.

Trods det vil der, hvis Aarhus også de kommende år vokser med omkring 4.500 indbyggere om året, gå en håndfuld år, før overskuddet af boliger er spist op, og udlejerne ikke behøver lokke med huslejefrie måneder og gavekort til Ikea for at trække lejere til.

Taurin er en aminosyre, som findes naturligt i kroppen, men som også kan indtages via kød, fisk eller som kosttilskud.

Og som af mange i høj grad bliver indtaget gennem energidrikke som Red Bull, Monster og Rockstar.

Nu viser et nyt studie fra det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science, at taurin kan bremse aldring hos dyr - og derfor måske også kan have en gavnlig effekt hos mennesker.

Det skriver Videnskab.dk.

Ifølge Politiken kalder Morten Scheibye-Knudsen, der er forsker i alderdom og DNA ved Københavns Universitet, den nye forskning for "potentiel revolutionerende".

I et forsøg har forskerne bag studiet givet to typer aber, orme og mus tilskud af taurin.

Og her viste eksperimentet, at ormenes levetid blev forlænget med mellem 10 og 23 procent og musene med 11 procent. Aberne fik både stærkere knogler og muskler, sundere organer og et styrket immunforsvar.

Tinna V. Stevnsner, professor i aldring ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, fortæller, at taurin også ser ud til at have en positiv effekt på forebyggelse af oxidativ stress - en form for ubalance i kroppen.

- Hjernen er især afhængig af aktive mekanismer, der fjerner de her skader på DNA’et, og man kan på baggrund af det nye studie ikke udelukke, at taurin kunne spille en rolle her, fortæller hun til Videnskab.dk.

Selvom man derved kunne fristes til at smutte ned og købe den første og bedste energidrik, så mener Tinna V. Stevnsner, at vi endnu ikke ved nok til at kunne konkludere noget i forhold til effekten hos mennesket.

Dette uddyber hun ved at pointere, at der fortsat mangler langsigtede studier på mennesker og ikke kun dyr.