I løbet af august begynder de 12 partier på Christiansborg at stimle folketingsmedlemmerne sammen for første gang efter sommerferien. Partiernes sommergruppemøde kickstarter den politiske efterårssæson, og selv om det første halvår af 2023 var ganske hektisk, tyder alt på, at andet halvår af 2023 bliver med et endnu højere tempo.

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, guider dig her igennem nogle af de emner, som han vurderer kommer til at fylde i det kommende halve år på Christiansborg:

Hun kom til verden i 1959 i USA. Hun blev født som en åleslank voksen kvinde iført en sort- og hvidstribet badedragt. Hendes fulde navn er Barbara Milicent Roberts, men det kender langt de færreste nok. Hendes kaldenavn er derimod kendt verden over. Faktisk kender 99 procent af verdens befolkning ifølge legetøjsfirmaet Mattels egne tal til alletiders mest succesfulde dukkelegetøj, Barbie.

Siden sin tilblivelse har Barbie været en bragende succes, der på trods af modstand og nedture har fastholdt en position som et af de mest udbredte stykker legetøj verden over.

Med Barbie-filmen, som denne sommer er blevet et gigantisk biografhit, har den langbenede dukke igen verdens øjne rettet mod sig. I filmen bliver Barbie brugt til at lave en satire over kønsroller og ligestilling i både den rigtige verden og Barbies verden.

Mange anmeldere har set filmen som et feministisk manifest og kastet massevis af stjerner efter den, men i et lille rækkehus i det vestlige Odense er det ikke de politiske diskussioner om Barbie, der fylder alverden. Det gør Barbie og fascinationen af hende til gengæld. Når man befinder sig i 36-årige Lisette Østergaards hjem, kigger Barbie nemlig smilende på én fra stort set alle retninger. Hun står der på rad og række på hylde efter hylde og i den ene mere farvestrålende beklædning end den anden.

Lisette Østergaard er Barbie-samler, og sidste gang, hun talte efter, havde hun over 700 dukker.

Som barn var Barbie hendes absolutte favoritlegetøj, men i løbet af teenageårene røg dukkerne i kasser under sengen.  Lige ind til for otte år siden, da Lisette Østergaard igen blev ramt af fascinationen ved Barbie. Hun havde i en årrække købt og solgt brugt legetøj på kræmmermarkeder, men da hun fandt en Facebook-gruppe for voksne Barbie-samlere, fik hun selv lyst til at genoptage sin Barbie-samling.

- Så fandt jeg også et netværk, hvor der var andre, der samlede på Barbie-dukker. Så tog samlingen fart, konstaterer Lisette Østergaard.

Når man spørger hende, hvad det fascinerende ved Barbie er, skal hun ikke tænke længe over svaret.

- For mig symboliserer Barbie, at man kan lige nøjagtigt det, man vil. Du kan blive lige nøjagtig, hvad du vil. Det handler bare om, at du har viljen til det. For Barbie har jo haft hundredvis af job. Hun har jo været alt, siger Lisette Østergaard.

Netop Barbies ekstremt omfangsrige CV, der ville kunne få enhver oppustet Linkedin-profil til at blegne, gør Mattel meget ud af at fremhæve på virksomhedens officielle hjemmeside med information om Barbie.

Her kan man læse, at det var Mattel-medstifter Ruth Handler, som fik ideen til Barbie. Ruth Handler havde set, hvor glad hendes egen datter var for at lege med todimensionelle påklædningsdukker i papir, så Ruth Handler ønskede at lave en rigtig dukke efter samme koncept. En kvindedukke, man let kunne klæde af og på i flot tøj.

Ruth Handler så samtidig den tyske dukke Bild Lilli under en rejse til Europa. Lilli var en escortpige fra en tegneseriestribe i avisen Bild Zeitung og var egentlig en dukke, der var lavet til at stå i for eksempel barer.

Ruth Handler købte tre Lilli-dukker med hjem, og Mattel skabte Barbie med Bild Lilli som udgangspunkt.

Ifølge Mattels egen udlægning af historien var Ruth Handlers mål fra starten af at give piger et legetøj, der kunne vise dem, at kvinder havde masser af muligheder som voksne. Før Barbie kom til, var de fleste dukker nemlig babyer eller småbørn, som man så kunne lege mor for. Barbie, der var en teenager eller voksen kvinde, skulle give piger mulighed for at leve sig ind i andre voksenroller.

Barbie kom da også hurtigt i talrige udgaver med alverdens job. Ifølge Mattel rummer Barbies CV over 250 karrierer, og firmaet gør for eksempel meget ud af at fortælle, at Barbie var astronaut i 1965, fire år før den første mand rejste til månen, og at hun i 70'erne var kirurg på et tidspunkt, hvor det var et fag, der stort set kun var forbeholdt mænd.

Siden har hun blandt meget andet både været tandlæge, aerobic-instruktør, politibetjent, forsker og arkitekt.

Ifølge forfatter og forskningschef hos Scandinavian Toy Institute Jørn Martin Steenhold er Barbie et fremragende stykke legetøj.

- Hvis jeg skal give Barbie point for sin lege- og læringsværdi på en skala fra 1 til 10, så giver jeg den 9, siger Jørn Martin Steenhold.

Han har igennem et helt liv skrevet bøger om og forsket i legetøj. Han har blandt andet været forskningschef hos Lego, og han har også været rådgiver for Mattel. Han beskriver Barbie som et unikt produkt på legetøjsmarkedet.

-  Barbieverdenen er sådan set en overdrivelse af det hele. Det er jo utopisk.

Han beskriver Barbie som en perfekt parodi på den vestlige verdens idealer, og det giver mulighed for nogle rigtig gode lege, som sætter gang i børnenes fantasi og forestillinger om voksenlivet.

- Der kan eksperimenteres med det, og derved kommer pigerne faktisk ind i nogle psykologiske muligheder i legen, hvor de har mulighed for at lære grænsen mellem hvad der er muligt og umuligt, hvad der er fantasi og virkelighed.

Som barn var Lisette Østergaards leg med Barbie-dukkerne altid meget aktiv.

- Jeg brugte dem til alt. Jeg havde mine Barbie-dukker med overalt i hele huset og hele haven, siger hun.

For hende handlede det ikke så meget om at klæde dukkerne af og på. De skulle lave noget.

- Jeg havde fået sådan en bjergbestiger-Barbie, og den skulle jo have rygsæk, og der var telt og sovepose og det hele. Den skulle da op i træet og klatre. Så jeg kastede en snor op på nederste gren, og så var Barbie henne og klatre i træet, og jeg trak den op, fortæller hun.

Lisette Østergaard husker også, hvordan hun tapede Barbie-dukker fast på sin fjernstyrede bil og kørte rundt med dem.

- De har altså fået nogle tæsk ude i haven, mine Barbie-dukker.

Samtidig var Barbies mange karrierer en stor inspiration for Lisette Østergaard, og faktisk mener hun også, at det underbevidst har været med til at påvirke en stor beslutning i hendes voksenliv. For halvandet år siden valgte hun at skifte spor og ændre sin karrierevej. Som helt ung blev hun uddannet butiksassistent, men nu er hun i stedet ved at uddanne sig til tømrer.

Det var en overvindelse for hende at gå ind i et typisk mandsdomineret fag, og ifølge Lisette Østergaard har inspirationen fra Barbies mange karrierer spillet en rolle for, at hun ikke lod sig begrænse, men turde skifte vej i livet.

- Hun er jo et bevis på, at du kan blive lige nøjagtig, hvad du vil. Hvis bare du vil det nok, siger hun.

Trods Barbies mange karrierer er det langt fra alle, der hylder Barbie som en frontløber for ligestillingen.

I 2014 viste et forsøg fra det amerikanske universitet UC Santa Cruz, at piger, der lige havde leget med en Barbie-dukke, havde en snævrere opfattelse af, hvilke professioner der var mulige at bestride for kvinder, end piger, der lige havde leget med den noget mere abstrakte kvindelige dukke Mrs. Potatohead, som er formet som, ja, et kartoffelhoved med arme og ben.

- Det kan godt være, at Barbie kan "være hvad som helst", som reklamerne for dukken proklamerer, men piger, som leger med dem, overfører måske ikke disse muligheder til dem selv, udtalte hovedforfatteren bag undersøgelsen, psykologiprofessor Aurora Sherman.

Det skal dog nævnes, at forsøgets konklusioner kun byggede på resultater fra 37 piger.

Det er langt fra den eneste kritik, Barbie har været udsat for. Hun er gennem tiden både blevet anklaget for at være for gammeldags og for at være progressiv. Og ikke mindst for at promovere et uopnåeligt og overfladisk kvindeideal.

Helt fra sin introduktion vakte hun både stor opmærksomhed og debat.

I 1965 lød det advarende i en artikel i Politiken: "Advarsel til alle danske ægtemænd og gode fædre: Pas på Barbie!". Her var det faren for det forbrug af ekstra tilbehør, der risikerede at følge i slipstrømmen på Barbie-indkøbet, der blev advaret mod.

I Kristeligt Dagblad måtte en Barbie-forhandler samme år forsvare sig mod dette spørgsmål, hvor journalisten ikke gør meget for at lægge en dæmper på sin egen modvilje: "Mener De for ramme alvor, at en voksendukke er passende legetøj for en otteårs pige?"

Det gjorde forhandleren. Og det gjorde forbrugerne. En kvart million dukker var der solgt på det danske marked på halvandet år, oplyste forhandleren.

Flere gange har Mattel måttet trække nye Barbier tilbage efter kritik.

I 90'erne blev det en stor sag, da Mattel lancerede en talende Barbie. En af de over 200 fraser, dukken kunne finde på at sige, var "Math class is tough", og det faldt mange for brystet som håbløst kønsstereotypt. Mattel endte efter megen kritik med at fjerne sætningen fra dukkens ordforråd.

En gravid udgave af Barbies veninde Midge vakte også stor modstand. Dukken blev på grund af Midges ungdommelige udseende anklaget for at promovere teenage-graviditeter, selvom Midge-dukken ifølge den officielle fortælling var en voksen kvinde, der havde været gift i en årrække. Dukken endte med at blive trukket af markedet igen.

Over årene har Mattel gjort sig mange anstrengelser for at få Barbie til at følge med tiden.

I 1968 fik Barbie en sort veninde, Christie, og i 80'erne blev selve Barbie-dukken lavet i flere andre etniciteter. Det var også her, at Mattel lancerede en storstilet reklamekampagne for Barbie under sloganet "We girls can do anything".

Over det seneste årti er Barbie kommet i versioner, der hylder nutidige og historiske kvindelige forbilleder, og i 2016 blev Barbie introduceret i tre nye kropsformer: "lille", "kurvet" og "høj". Det udløste en forside på magasinet Time med overskriften: "Kan vi nu stoppe med at tale om mit udseende".

Ændringerne kom efter en årrække med svigtende salgstal, og forsøget på at imødekomme en bevægelse i samfundet om diversitet ser ud til at give pote. I hvert fald er kurven vendt, og salget af Barbie-dukker stiger nu igen på globalt plan.

Legetøjsforsker Jørn Martin Steenhold har altid set kritikken af Barbie som forfejlet.

- Legetøj er jo utopier. Legetøj er kopier af virkeligheden og af de voksne, og det her er en utopi og en parodi på de voksnes verden, siger han.

- Piger leger jo ikke med Barbie for at blive Barbie, sådan som rødstrømperne troede førhen. Pigerne leger med Barbie, fordi de er Barbies veninde. Desuden kan pigerne sagtens kende forskel på fantasi og virkelighed, fordi de laver Barbie-prøven, som man bruger til at kende forskel på fantasi og virkelighed. Barbie-prøven går ud på, at man tager Barbie op i hånden og kigger på hende, og så kigger man hen på sin mor, og så kan pigerne godt kende på fantasi og virkelighed.

Han påpeger, at han har oplevet mange voksne, der har gemt deres Barbie og stadig som voksne har et tilhørsforhold til den. Det viser for ham, at legen med dem har haft en stor positiv rolle i deres barndom.

Barbie-samler Lisette Østergaard forstår dog godt nogle af de kritiske røster mod Barbie.

- Jeg kan godt følge forældre, der synes, at Barbie-dukken er et urealistisk forbillede til vores børn, siger hun.

For hendes eget vedkommende mener hun dog ikke, at Barbie har haft en negativ indflydelse på hendes syn på sig selv.

- Jeg har aldrig nogensinde set Barbie som, at jeg skal ligne en Barbie, siger Lisette Østergaard.

Og det skyldes måske netop, at Barbie helt åbenlyst har et uopnåeligt udseende, mener hun.

- Jeg tænker, at Barbie ved godt, at hun er perfekt. Der har Barbie altid været. Barbie er perfekt, og det er Ken-dukken jo også.

- Hun har altid været urealistisk. Hun er jo en plastikdukke.

Lisette Østergaard synes, at det er helt fint, at Mattel laver Barbie i andre udseender og i udgaver med for eksempel et modersmærke. Hun har også selv et par af dem, men hun synes, at de er lidt kedelige, og for hende vil det altid være den klassiske Barbie fra hendes egen barndom, der er den bedste.

- Jeg synes, Barbie er fedt, og det tror jeg aldrig nogensinde, jeg kommer væk fra.

Middelfart: En eftermiddag i juni trillede 64-årige Steen Andersen ned til en grusparkeringsplads ved Vejlby Fed.

Han bakkede sin Citroën Evasion helt ned til strandkanten. Det var under tørken. Termometeret var godt oppe i 20'erne. Han slog bagklappen op, så han kunne se havet, og roterede et af forsæderne, så det pegede bagud. Her åbnede han en Limfjordsporter og gjorde sig klar til en aftenfisketur ved stranden.

Det var Steen Andersens første aften i Citroënen, som han havde købt for 50.000 kroner. En bil ikke meget større end en stationcar, men som kan karakteriseres som en campervan. Det var på de her 5-6 kvadratmeter, han ville bo de næste måneder, indtil han fandt en lejlighed. Halvvejs af nød - for en række uheldige omstændigheder havde strakt hans økonomi tynd. Men så sandelig også af lyst. Det her havde han drømt om længe, men aldrig fået gjort.

- Jeg tænkte: "Det her er fandeme fedt". Jeg havde det bare så godt, husker Steen Andersen om den aften ved Vejlby Fed.

Da avisen møder Steen Andersen på en grusplads i kanten af skoven i Hindsgavl Dyrehave, har han turet rundt i sin bil i næsten halvanden måned. I bilens kabine står et par plastikkasser med ejendele. På gulvet ligger en akustisk guitar ved siden af en fletkurv med kantareller og gulerødder, som han har sanket. Tidligere på morgenen har han rullet sit liggeunderlag og sovepose sammen og proppet det i tagboksen.

Hvis man følger med på de sociale medier, vil man genkende livsstilen, der er blevet en trend blandt unge rundt om i verden. En livsstil, hvor man bor i længere perioder i sin campervan - ofte en ombygget kassevogn - og lever det frie liv på landevejene. Steen Andersen har nogle flere år på bagen end mange af dem på Instagram, der dyrker det såkaldte 'vanlife' (direkte oversat, vognliv, red.). Faktisk vidste han slet ikke, at det var blevet en ting blandt unge. For ham har det været en drøm at mærke friheden i at have et rullende hjem.

Og den frihed mærker han nu.

- Den frihed jeg oplever nu - sidst jeg havde den, var da jeg rejste rundt med rygsæk, da jeg var 18 år. Jeg bestemmer selv 100 procent, hvad jeg vil inden for de økonomiske rammer, og hvad der er lovligt i Danmark, siger han.

Steen Andersen er født og opvokset i Middelfart og har boet i byen hele sit liv. Det er også her i kommunen, at han som oftest finder sig et sted at holde for natten. Men kun på steder, hvor det er tilladt. I løbet af sommeren er det også blevet til en familietur til Sverige og nogle ture til Jylland, blandt andet til Klosterheden og Mossø ved Skanderborg.

Han beskriver en dagligdag, hvor han vågner med fuglesang om morgenen. Brygger sin kaffe. Går en tur. Fisker eller spotter fugle, som er en af hans store interesser. Og så kører han videre. Måske på besøg hos sine børn og børnebørn. Måske over til nogle venner. Eller bare til en anden naturskøn plet. Som fraskilt, på efterløn og uden hjemmeboende børn har han frie hænder.

Aftensmaden kokkererer han på et stormkøkken, og blandt ingredienserne er ofte planter, svampe, muslinger eller andet fra naturen, som han har sanket i løbet af dagen. Og herefter kan han af til finde på at sætte sig til rette med iPaden og se en film. Alenetiden passer ham glimrende.

- Jeg er god til at være i mit eget selskab. Og det skal man være, når man rejser sådan rundt alene, siger han, men fortæller også, at han ofte falder i snak med folk, han møder på sin vej.

- Jeg møder kun venlige og rare mennesker. Jeg er også selv blevet meget positiv. Det er jeg virkelig. Det, synes jeg, har ændret sig. Jeg kunne før godt gå og hænge sådan lidt med klarinetten, men det er godt nok sjældent, jeg gør det nu, siger Steen Andersen.

Selv om camperlivet har været en drøm for Steen Andersen, var det en kæde af uheld og tab, der endte med at give ham det sidste rygstød til at springe ud i det.

Sidste sommer blev han fyret fra sit job gennem 27 år. Samtidig havde han gennem en årrække forsøgt at sælge sit hus - stedet, hvor han havde boet med sin ekskone og opfostret sine børn. Men først corona og senere krig og kriser havde forgiftet købelysten. Han vidste, at han fra årsskiftet ikke længere havde råd til at bo i huset. Og for at gøre ondt værre, døde både hans mor, hans bedste ven og hans hund. Han følte, at det hele gik ham imod.

Men så vendte lykken. Lillejuleaften blev huset omsider solgt, men med et tab. Eftersom det var småt med penge, og han ikke kunne beslutte sig for, hvor han eventuelt skulle finde en lejlighed, trak han af på bildrømmen.

- For de sidste penge, jeg havde, købte jeg den her (bilen, red.). Så tænkte jeg, at vi må give den et skud og se, hvad livet bringer. Og det har jeg ikke fortrudt, siger han.

Han skilte sig af med en ordentlig portion af ejendelene fra huset.

- Jeg har et depotrum, hvor jeg har pakket mit dejlige hjem ned fra 150 kvadratmeter til 4,8. Det er en opgave. Og det er også en mental opgave. For jeg havde boet der i 33 år, siger han.

- Jeg har nu kun ting, som har en praktisk funktion, eller som betyder noget for mig.

På en måde skrællede han sit liv helt ind til benet ved at vinke farvel til en masse ting og sige goddag til en omflakkende hverdag, hvor han har tid til det, der giver mening for ham: At besøge familie og venner og at være tæt på naturen.

Han oplevede hurtigt, at alle de bekymringer om hele livssituationen, der havde fulgt ham gennem en lang periode, begyndte at forsvinde.

- Alt det dårlige, jeg havde været igennem, skulle falde til ro. Jeg er ikke helt i mål, men jeg er faldet meget til ro. Den her livsstil giver altså noget ro. Der er jo ingen, der stiller krav. Jeg omgiver mig jo kun med det, jeg gider, siger han.

Steen Andersen har godt kunnet fornemme, at flere bekendte har haft svært ved at forstå hans trang til at bo på fire hjul. Men andre har også bifaldet hans valg om at udleve sin drøm. Og så er der dem, der misunder det.

- Nogle har sagt: "Vi ville egentlig gerne, men vi tør ikke, for det er for usikkert". Jeg synes også, jeg er lidt heldig, for jeg er jo kun mig selv. Og jeg er ikke vant til at have mange penge, så jeg har ikke så meget at miste, siger han.

Selv om han i den grad har fundet sig til rette i en hverdag på fire hjul, har det også sine ulemper at være foruden de gængse bekvemmeligheder.

Han husker en regnfuld nat, hvor han vågnede i bilen med omgangssyge. Flere gange den nat måtte han ud og kaste op, og når han stod der gennemblødt af regn og skidt tilpas var det ikke sjovt at skulle tilbage på liggeunderlaget i bilen.

- Der savnede jeg virkelig at have en seng og et bad og den slags. Men det gik jo over, og så var jeg på toppen igen.

Det har hele tiden været meningen, at Steen Andersen blot skal leve i sin bil i nogle måneder af året. Imens har han adresse hos en ven, hvor han kan komme og gå som han vil, som loven tilsiger det. Og fra 1. oktober har han sin egen lejlighed i Føns.

Men det ændrer ikke ved, at bilen skal være hans rullende sommerresidens i de kommende år.

- Så længe jeg har råd, og bilen holder, er det min plan.

Et stort udbrud af diarré har fastholdt hundredvis af folk ved den populære nordsvenske vandredestination Kebnekaise Fjällstation, der nu er lukket for flere turister.

Flere end 100 personer står i kø til at blive fløjet væk af helikopter, har svenske medier berettet, mens de få toiletter er overbelastede.

Danske Karina Brock Wilhelm var på fjeldstationen onsdag til fredag, inden hun blev fløjet med helikopter til byen Kiruna, hvor hun befinder sig nu.

Hun beretter om ringe sanitære forhold på bjergets fjeldstation, hvor hun anslår, at omkring 300-400 vandrere opholdt sig i området, da hun var der.

Der var tre muldtoiletter, som er et lille træskur med et hul i jorden, og fem festivaltoiletter.

Når festivaltoiletterne skal tømmes, skal de flyves frem og tilbage med helikopter, og derfor nåede de at blive ”rigtig fyldte”.

- De var godt nok klamme, siger Karina Brock Wilhelm.

Situationen blev forværret af, at der kun var opsat én håndvask til at vaske hænder.

- Der var en kæmpe kø, så jeg bemærkede mange, der sprang den del over. Og jeg bemærkede, at mange også brugte den håndvask til at børste tænder.

- Da jeg så det, tænkte jeg bare 'ej nej nej, lad være med det'.

Karina Brock Wilhelm har vandret i området før.

Hun fortæller, at der normalt er bedre sanitære forhold på fjeldstationen med træk og slip-toiletter.

Men i vinter var der et stort stenskred, som ødelagde kloakeringen, og nu arbejder håndværkere på at udbedre det.

Stationen er blevet lukket fra søndag og frem til torsdag i næste uge.

- Vi bliver nødt til at få stoppet spredningen af infektionen på stationen og give de ansatte en chance for at få rengjort alle områder og få bragt nye toiletter op til området, lyder det i en udtalelse.

Kebnekaise Fjällstation oplyser til Ritzau, at det er en ærgerlig situation, at den midlertidigt udfordrede sanitære situation og mavesygdommen ramler sammen.

Stationen mener, at sygdommen er blevet bragt til stationen fra andre dele af vandreruten.

De påpeger, at de har fulgt deres strenge rengøringsprocedurer som normalt, men at det har spredt sig alligevel.

Turister, der havde planlagt besøg på bjergstationen mellem søndag og torsdag, vil få aflyst deres tur og få pengene tilbage, skriver det svenske medie Aftonbladet.

/ritzau/

Den verdensturne, som den canadiske sangerinde Celine Dion måtte aflyse, og som skulle have omfattet to koncerter i Danmark i september, har lange udsigter til at blive genoptaget. Hvis den overhovedet nogensinde bliver det.

Hendes sygdomsbillede er forværret.

- Vi kan ikke finde nogen medicin, der virker. Men det er vigtigt at bevare håbet, siger hendes søster Claudette Dion.

Det skriver den britiske avis Daily Mail.

Den nu 55-årige Celine Dion blev forrige år ramt af den uhelbredeligt neurologiske sygdom "stiff person syndrome," SPS. Det er en sygdom, der giver muskelstivhed og ukontrollerbare spasmer.

Avisen Danmark omtalte hendes sygdom 8. december sidste år i forbindelse med en video, hun dengang selv lagde op på Instagram.

- Jeg har haft problemer med mit helbred i lang tid, og det har været virkelig svært for mig at klare disse udfordringer. Vi ved nu, at det er SPS, der er årsag til alle de spasmer, jeg har haft, sagde hun blandt andet.

På det tidspunkt havde hun døjet med lidelserne i mindst et år og omtalte den blandt andet i The Guardian i oktober 2021.

- Jeg er knust over det her. Det gør mig ubeskrivelig ked af det, sagde hun dengang.

Ifølge den aktuelle artikel i Daily Mail lægger søsteren, Claudette Dion, ikke ligefrem op til et snarligt comeback til sang- og koncertkarrieren.

- Jeg tror helt ærligt, at hun mest har brug for at hvile sig. Hun tager altid det ekstra skridt og prøver altid at være den bedste og i top. På et tidspunkt forsøger dit hjerte og din krop at fortælle dig noget. Det er vigtigt at lytte til det, siger søsteren.

Hun siger dog, at familien stadig lever i håbet om at finde et middel, der har så gavnlig effekt, at det kan bringe Celine Dion tilbage til musikken og scenen.

Samme håb gav Celine Dion selv udtryk for, da hun tidligere på året aflyste den planlagte verdensturne:

- Selvom det knuser mit hjerte, er det bedst, at vi aflyser alt nu, indtil jeg virkelig er klar til at være tilbage på scenen igen.

-  I alle skal vide, jeg giver ikke op... og jeg kan ikke vente med at se jer igen, skrev hun på Instagram.

Ifølge Daily Mail, rammer SSP én ud af en million mennesker.