Sommerferien er slut for de fleste, og et fast samtaleemne over frokostbordene på arbejdspladserne er "Hvor har du været i din ferie?"

Og efter en sommer, hvor klimaforandringerne for alvor er blevet tydelige med hedebølger, ekstrem nedbør og voldsomme naturbrande, er det oplagt at kigge på, hvordan vores liv og vaner påvirker klimaet. For flyrejser i ferietiden er jo en af de helt store klimasyndere - eller hvad?

Det er ikke nemt at navigere i, hvad der udleder mest CO2, og hvor det bedst kan svare sig at sætte ind. Det medgiver Sebastian Mernild, som er professor i klimaforandringer og leder af SDU's klimacenter.

- Det er så skidekomplekst, og derfor er det virkelig svært for folk, som ikke sidder med snuden nede i det. Man kan hurtigt blive efterladt med en frustration over, hvor svært det er, men vi kan alle sammen gøre noget. Vi kan reducere klimaaftrykket på rigtig mange ting ved at ændre adfærd, og hvis klimaet er med i baghovedet, når vi træffer valg, kan vi i fællesskab ændre tingene, siger han.

Fyens Stiftstidendes klimaredaktion har derfor skabt et overblik over, hvordan vores vaner påvirker klimaet. Et komplet overblik vil kræve en større afhandling, så overblikket her er et zoom ind på seks brancher, som præger vores hverdag.

Det er blevet til på baggrund af rapporter og beregninger fra FN, Danmarks Statistik, Forbrugerrådet Tænk, USA’s Environmental Protection Agency, University of California og Klimasmart Semester fra Göteborgs Universitet.

Da Enhedslistens Rosa Lund i sin sommerferie læste et interview med den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek, om en særlig oplevelse, han havde haft i et palæ nord for København, blev hun harm.

I interviewet fortæller ministeren, at han før valget var med i en politisk debat i Holte, som ligger i den velstillede kommune Rudersdal, med Liberal Alliances Henrik Dahl og Moderaternes partileder, Lars Løkke Rasmussen.

Her mødte han efter eget udsagn vælgere, som bekender sig til venstrefløjen, men som samtidig var imod den nu skrottede aftale om en fordeling af elever efter forældreindkomst.

Men de vælgere i "pangfarvede striktrøjer" til debatarrangementet, som Kaare Dybvad Bek beskriver dem, kan næppe at have været Enhedslistens vælgere, mener Rosa Lund, som er sit partis udlændinge- og integrationsordfører.

Faktisk synes hun, at anklagen om hykleri er helt forfejlet, uberettiget og forkert.

- Jeg tror simpelthen, at han har fejllæst situationen. Altså hvad skulle SF og Enhedslistens vælgere lave til det vælgermøde? Få bekræftet deres fordomme eller lige få set, om de i virkeligheden hører til hos Liberal Alliance? Altså, der er et mismatch der, siger Rosa Lund.

I interviewet, som Rosa Lund reagerer på, fortæller Kaare Dybvad, at han ser en "logisk brist" hos de partier, som stemmer på partier med en lempelig udlændingepolitik, selvom de ikke selv er klar til at løfte ansvaret i dagligdagen.

- Indtil videre er hans såkaldte bevis et vælgermøde i Holte i noget der kunne ligne et palæ med ham selv og to højrefløjspolitikere. Det er ligesom hans bevis på venstrefløjen hykleri. Der har jeg det sådan: Ved du hvad, Kaare Dybvad, den var nok ikke gået i byretten, siger Rosa Lund.

- Hvis han nu tog til et sted, hvor der er mange, der stemmer på venstrefløjen, så tror jeg, at folk har det anderledes, siger Rosa Lund om gymnasieaftalen, som særligt Venstre var stor modstander af, og som SVM-regeringen droppede, så snart den havde et regeringsgrundlag på plads.

- Det er jo ham selv, der har fravalgt, at den her gymnasieaftale skulle blive til noget. Det var Socialdemokratiet, der valgte at gå i regeringen med Venstre og Moderaterne. Der er jo flertal for den aftale, hvis Socialdemokratiet kiggede til venstrefløjen og ikke til partiet Venstre. Det valgte de ikke at gøre, siger hun.

I interviewet med Avisen Danmark siger Kaare Dybvad blandt andet:

- Det er min oplevelse, at det er meget svært at finde Enhedslisten-vælgere, der for eksempel forsøger at undgå at betale topskat. Det er en del af pakken. Men det er anderledes med integration.

Rosa Lund genkender det på ingen måde.

Men det er vel næsten umuligt at afvise, at der er nogle af Enhedslistens vælgere, som på papiret bakker op om en bestemt politik og egentligt gerne vil efterleve det, men når det så påvirker deres egen hverdag – eller måske endda deres børn – så bliver det sværere? 

- Selvfølgelig kan der være det, og jeg skal heller ikke sidde her og sige, præcis hvordan vores vælgere går og tænker og opfører sig, og hvad man vælger at gøre, siger Rosa Lund.

- Så jeg vil da gerne anerkende, at det sagtens kan finde sted. Jeg tror bare ikke på, at det finder sted i den grad, og jeg tror virkelig, at der er et eller andet her, ministeren har misforstået.

- Det er om nogen venstrefløjen, der gerne vil have, at vi alle sammen løser den her integrationsopgave, og det er om nogen højrefløjen, der har fucket det op, siger Rosa Lund og tilføjer så:

- Undskyld sproget.

Men en meningsmåling fra Kantar Gallup af vælgernes holdning til gymnasieaftalen viste sidste år, at 40 procent af de røde vælgere var imod gymnasieaftalen i sin tid og faktisk 60 procent, hvis man tager dem med, der var delvist uenige. Det underbygger vel i høj grad ministerens argument?

- Men det interessante er jo, hvor Socialdemokratiet ligger her. Det kan jo lige så godt være Kaares egne vælgere, siger Rosa Lund.

Så der er ingen af Enhedslistens vælgere i de 40 procent?

- Jeg siger ikke, at det umuligt kan være Enhedslistens vælgere. Jeg siger bare, at jeg tror, at de 40 procent dækker over et lidt bredere venstrefløjsbegreb end mit.

Selvom Rosa Lund mener, at det er uretmæssig kritik, når ministerens taler om integrationshykleri på venstrefløjen, så gør det samtidig ondt på hende at indse, at venstrefløjen kun har haft begrænset indflydelse på udlændinge- og integrationspolitikken de sidste 20 år.

- Jeg får det sådan her: Undskyld mig, det er altså ikke Enhedslisten, der har svunget taktstokken i integrationspolitikken de sidste 20 år. Det er Dansk Folkeparti. Det er højrefløjen, siger Rosa Lund, men tilføjer så:

- Men det gør jo ondt at sidde her og indrømme, fordi det er jo også et udtryk for, at så meget indflydelse har vi heller ikke haft på integrationspolitikken, siger hun og fortsætter:

- Men netop derfor kan man ikke komme og sige, at når der så er problemer, så er det venstrefløjens skyld. vi vil om nogen gerne tage ansvar for integrationsopgaven. Der er ikke noget jeg hellere vil. Og hvis bare Kaare Dybvad gad at invitere mig på en kop kaffe, så vi kan tale om, hvordan vi løser de integrationsproblemer, der eksisterer, siger hun.

Han har aldrig kørt på en Nimbus, for han har ikke motorcykelkørekort. Alligevel har Claus Støvlbæk Clausen brugt 10 år af sit liv på at genoplive den legendariske danske motorcykel, Nimbus’en.

- Vi har et design og en historie, som de andre ikke har. Vi skal ud at fortælle vores historie, siger Claus Støvlbæk Clausen, som lige nu er i gang med at sælge aktier - for tredje gang - for at sparke skub i udviklingen af den nye motorcykel.

Hovedsædet i Nimbus Motorcycles ligger i Claus Støvlbæk Clausens hjem på en stille villavej uden for Hørsholm. Direktørens kontor bruges også til opbevaring af børnebørnenes legetøj. Mødebordet er familiens spisebord. Ovre på sofabordet står to glasmontrer med 3D-printede modeller af det, som det hele handler om:

En moderne, elektrisk motorcykel med tydelige designdetaljer fra den originale Nimbus Model C, der blev produceret i Danmark fra 1934 til 1959.

Men også en elcykel, der bygger videre på Nimbus-arven og skal sælges i et noget større antal. Det er den, der skal sikre smør på brødet. Markedet for niche-motorcykler er trods alt begrænset.

Det kan lyde som et fantasiprojekt, der burde blive i Claus Støvlbæk Clausens hoved, men sådan er det ikke. Over 600 danskere har allerede købt aktier i det nye Nimbus, og hvis det lykkes Claus Støvlbæk Clausen at nå i mål med en ny runde aktiesalg, er der penge nok til at sætte elcyklen og motorcyklen i produktion.

- Vi har bestillinger på 97 motorcykler, og 72 af dem er med forudbetaling. Vi har også bestillinger på 114 elcykler, forklarer Claus Støvlbæk Clausen.

Idéen opstod under et brusebad. Dengang forestillede han sig, at den ikoniske motorcykel skulle genopstå med benzinmotor som i gamle dage. Men det kneb med at overtale den oprindelige Nimbus-producent, støvsugerkæmpen Nilfisk, til at afgive rettighederne til Nimbus-navnet.

Det faldt først på plads i 2019, og da stod det klart for Claus Støvlbæk Clausen, at Nimbus i tidens ånd skulle genopstå med elmotor. Det er ikke alene bæredygtigt. Det skaber også en langt mere enkel motorcykel, der ikke skal skrues på som en gammel Nimbus.

- På den måde var det godt nok, at vi ikke kom i gang dengang i 2013, siger Claus Støvlbæk Clausen.

Risikerer du at være for tidligt ude med en elmotorcykel?

- Motorcykelbranchen har holdt meget igen, fordi mange er optaget af lyden og vedligeholdelsen af motoren på en motorcykel. De (gamle motorcykelmærker, red.) risikerer noget, når de skifter til el. Det gør vi ikke, for der er ikke produceret end benzindreven Nimbus siden 1959, siger Claus Støvlbæk Clausen.

Han har som sagt aldrig kørt på en Nimbus, og det kan lyde overraskende, at han kaster sig passioneret over en gammel motorcykel. Claus Støvlbæk Clausen ser sig selv som iværksætter, og da idéen opstod, var den umulig at lade ligge.

- Det er første gang, jeg har skrevet en forretningsplan, der var så skarp. Jeg vidste præcis, hvad jeg ville, siger Claus Støvlbæk Clausen.

Idémanden - årgang 1954 - er opvokset på Djursland og uddannet i shippingbranchen. Men han har også altid haft en tilknytning til landbruget, og siden 1987 har han været ejendomsmægler med speciale i at formidle større landbrug.

For et par år siden stod han bag salget af det sjællandske gods, Aggersvold, der blev solgt for 115 millioner kroner. Han afviser, at han er blevet stjernerig af de store handler.

- Jeg har til dagen og vejen, siger han.

Derfor er det også vigtigt at få investorer med i Nimbus-eventyret. Han har selv skudt omkring en halv million kroner i projektet, og en aktiv bestyrelse med erhvervsmanden Ib Mogensen i formandsstolen hjælper også til.

Når det nuværende aktiesalg på fem millioner kroner muligvis når i mål, har han rejst over 10 millioner kroner til at genrejse Nimbus’en. Det er stadig ikke nok, men med risikovillig kapital er det muligt at hente det samme beløb fra det statslige EIFO (tidligere Vækstfonden), og så begynder det at ligne noget.

Aktierne køber man i en simpel netbutik, som Claus Støvlbæk Clausen har åbnet.

- Jeg har haft en tæt dialog med Finanstilsynet, der har hjulpet mig. Jeg er meget grundig, og jeg er meget vedholdende. Det var da også mig, der skulle klæde advokaten på under det første møde, for der var ikke rigtigt nogen, der havde prøvet dette her før, siger Claus Støvlbæk Clausen.

Man skal købe aktier for mindst 5000 kroner, og det gør de fleste, mens nogle få betaler mere.

- Det er rimelig pænt, for folk er jo ikke vant til at købe aktier i en webshop. Men de køber ind på vores firkløver: Dansk brand, dansk kapital, dansk design og dansk produktion. Det holder jeg benhårdt fast i, siger Claus Støvlbæk Clausen.

Nimbus blev produceret på Frederiksberg fra 1919, og den første model blev kaldt Kakkelovnsrøret på grund af dens særegne udseende. Den blev afløst af den mest succesrige model, C’eren, fra 1934, der kaldtes Humlebien efter sin særlige motorlyd. Den blev brugt af alt fra militær til politi og postvæsen, men blev også en dansk eksportsucces. I dag er der Nimbus-klubber flere steder i verden, og det vurderes, at der stadig kører omkring 4500 Nimbus-motorcykler rundt på vejene. Det er et stort tal i forhold til, at der sammenlagt blev produceret 13.000 Nimbus C-modeller.

Produktionen blev lukket, da kunderne hellere ville købe Folkevogne end motorcykler i slutningen af 1950’erne. Ejerne hos Nilfisk så bedre indtjeningsmuligheder andre steder, og det har ikke ændret sig.

- De ønsker ikke at have noget med det at gøre. De bruger alle deres kræfter på støvsugere, siger Claus Støvlbæk Clausen og tilføjer:

- Vi har en god royalty-aftale med dem i mange år frem. Det er ikke en stor royalty, men de skal have lidt.

Hans tidsplan har forrykket sig ad flere omgange. Prototypen af motorcyklen skulle for længst have været præsenteret, men foreløbigt er der altså kun 3D-modellen på sofabordet.

Det har udløst kritik blandt Nimbus-fans, der på sociale medier sår tvivl om Claus Støvlbæk Clausens projekt.

- Der er nogle, der er skeptiske. Men vi fik designet præsenteret i foråret 2022, og alligevel er vi kommet så langt, som vi er nu. Det er rimeligt godt, lyder hans svar.

Den nye plan er at præsentere en prototype på elcyklen inden nytår og en prototype på motorcyklen tidligt i 2024. Næste år skal bruges på test og godkendelser hos myndighederne, inden de første kunder kan modtage deres Nimbus-motorcykel i 2025.

Claus Støvlbæk Clausen oplyser, at han i øjeblikket ligger i forhandlinger om produktionen af Nimbus’en, som formentlig skal samles ”i provinsen”, som han udtrykker det.

Det nemmeste i verden er vel at sende designet til Kina og bede dem om at bygge en el-motorcykel. Hvorfor gør du ikke bare det?

- Det ville være langt, langt det nemmeste. Men jeg går aldrig den nemmeste vej. Det er ikke det, jeg vil, siger Claus Støvlbæk Clausen.

Hvor vigtigt er det for fortællingen, at det ikke bare er en Nimbus, men også en Nimbus, der er produceret i Danmark?

- Den var jo dansk dengang, og det skal den blive ved med at være. Anders Fisker sagde, at det var folkets motorcykel, og det siger vi også. Det skal blive på danske hænder, siger Claus Støvlbæk Clausen og medgiver, at batterier og flere andre komponenter vil komme fra Fjernøsten eller andre steder i Europa.

Både elcyklen og motorcyklen er designet af udviklingshuset 3Part, der har en stribe kendte danske industrivirksomheder på kundelisten. Designerne interviewede nogle af de gamle Nimbus-fans for at forstå, hvad der gjorde Nimbus til en succes i sin tid. De fremhævede blandt andet enkeltheden, der gør det nemt at vedligeholde en Nimbus, og de enkle detaljer er gået i arv til det nye design.

Men køreoplevelsen er også vigtig, selvom den oprindelige Nimbus ikke var kendt for sin komfort. Det skal der ændres på, og også her har Claus Støvlbæk Clausen hentet hjælp udefra.

- Vi har nedsat vores eget tekniske team, som består af ingeniører, en specialist i drivlinjer på motorcykler og en specialist i køreegenskaber. Vi er selv med i maskinrummet, og det gør vi til langt under halv pris af, hvad et stort ingeniørfirma skulle have, siger han, der forsøger at holde omkostningerne nede.

- Jeg har været heldig at få fat i nogle samarbejdspartnere, både designere, advokater og revisorer, som synes, at projektet er spændende, og de har været lidt gelinde med størrelsen på fakturaerne, fortæller Claus Støvlbæk Clausen.

Inden folk køber aktier, får de klar besked om, at investeringen er forbundet med risiko, og at man som investor i værste fald kan tabe hele sin investering.

Hvor stor vurderer du selv, at risikoen er for, at projektet går i vasken?

- Det kan jeg slet ikke sige. Men vi har rimeligt godt styr på det. Vi har gjort vores forarbejde, siger Claus Støvlbæk Clausen.

Han henviser til udbudsmaterialet, hvor man kan se forskellige scenarier for, hvordan økonomien i hans motorcykelfabrik skal udvikle sig. Det, som han kalder det mest sandsynlige scenarie, viser et overskud på driften i Nimbus Motorcycles allerede i 2026.

Claus Støvlbæk Clausen ser for sig, at langt hovedparten af motorcyklerne skal eksporteres til det gryende marked for elmotorcykler. Samtidig skal der kunne sælges 300-400 Nimbus-motorcykler herhjemme hvert år. Elcyklerne er der ikke tal for.

Hvad skal din egen rolle være, når fabrikken kører?

- I dag er jeg den administrerende direktør, men når vi kommer længere hen, træder jeg et skridt tilbage. Vi har brug for en direktør udefra, der har international erfaring, for det har jeg ikke. Jeg skal være nummer to, der har styr på konceptet og kan arbejde med kunder. Det er jeg god til, siger Claus Støvlbæk Clausen.

Aktiesalget slutter den 7. september, men kan også forlænges.

Vi kigger på 3D-modellerne, der tydeligt viser det, som designerne kalder ”en moderne e-motorcykel med en stærk brand-identitet og genkendelighed”.

Skal der ikke også komme en sidevogn?

- Skal du se den? Den er ikke designbeskyttet endnu, men du må godt se den, siger Claus Støvlbæk Clausen og finder en planche frem, der er gemt inde på hans kontor.

Sidevognen, som i de gamle Nimbus-dage transporterede alt fra kærester til byggematerialer, vil i en moderne udgave kunne rumme et ekstra batteri, så rækkevidden på motorcyklen forlænges.

Men først skal aktiesalget nå i mål - og den første elektriske Nimbus ud at trille i trafikken.

Den 13. juni blev den 44-årige Michal Meyer fastklemt i en kassevasker på Danish Crowns slagteri i Blans. Nu har Arbejdstilsynet valgt at indstille til Syd- og Sønderjyllands Politi, at der skal rejses tiltale mod Danish Crown for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Det bekræfter Arbejdstilsynet.

Ifølge en besøgsrapport fra Arbejdstilsynet, som blev tilkaldt i forbindelse med ulykken, blev Michal Meyer fundet fastklemt af andre ansatte på slagteriet klokken 05.25.

Tre dage senere afgik han ved døden på Odense Universitetshospital.

Ifølge en besøgsrapport forsøgte fire mand at få Michael Meyer ud af maskinen ved at løfte låget på denne. Låget lukkede med et tryk på 800 kilo, og det var derfor ikke muligt for dem at løfte det.

I et skriftligt svar fortæller Syd- og Sønderjyllands Politi, at materialet fra Arbejdstilsynet nu skal indgå i en samlet efterforskning, som fortsat pågår.

- Når efterforskningen er slut, skal sagen vurderes juridisk, hvorefter der skal tages stilling til, hvorvidt der skal rejses tiltale eller ej, skriver Syd- og Sønderjyllands politi.

På det tidspunkt var Michal Meyer allerede livløs. Det vides ikke, hvor længe han havde været fastklemt, før han blev fundet.

Ulykken fik Arbejdstilsynet til at udstede flere strakspåbud til Danish Crown om at sikre, at kassevaskeren skulle tages ud af drift, indtil fejlen eller skaderne på kassevaskeren blev udbedret.

Det viste sig hurtigt, at maskinen havde mange fejl og mangler.

Maskinen kunne ikke gøres spændingsfri - altså tages fra strømmen - imens der blev arbejdet på den. Derfor var der hele tiden en risiko for, at låget ved en fejl eller utilsigtet igangsætning kunne gå ned, imens personer arbejdede på maskinen. Ifølge Arbejdstilsynet kan ulykken være udløst af, at en har trykket på knappen, som fik låget til at sænke sig over Michal Meyer.

En anden risiko ved maskinen var, at imens panelet til kassevaskeren blev benyttet, kunne man ikke se kassevaskeren. Panelet var placeret sådan, at brugeren står med ryggen til begge kassevaskere.

Det fremgår yderligere, at der var flere regulære fejl på maskinen. De cylindere, der skal køre låget op og ned, kørte ikke med samme hastighed.

Pressechef hos Danish Crown Jens Hansen fortæller, at oplysningen er taget til efterretning.

- Vi er desværre ikke overrasket over, at sagen står her nu, men tager Arbejdstilsynets beslutning til efterretning, fortæller Jens Hansen.

Coop indfører et nyt tiltag i to af sine dagligvarekæder, som skal give kunderne lavere priser, skriver Finans.dk.

Tiltaget betyder, at priserne på 500 af de mest gængse varer løbende bliver rettet ind efter konkurrenternes priser. Hver uge vil Coop tjekke priserne hos Netto, Rema 1000 og Lidl og sørge for at matche de laveste priser. Discountmatch kalder Coop det selv.

Coops udmelding er blot den seneste i en række prisnedsættelser hos landets dagligvarebutikker, hvor der efter en periode med galoperende inflation nu i stedet er udbrudt en priskrig.

For et par uger siden, var det Lidl, der annoncerede prisfald på 150 varer, og Salling Group har også i flere omgange sat priserne ned.

Ifølge koncerndirektør i Coop, Allan Kristoffersen, er prisen vigtig for kunderne.

- Priserne er på vej ned nu. Det er punkt et, siger han til Finans.dk om baggrunden for det nye tiltag.

- Det andet er, at vi skal sende et signal til vores kunder, men også til samarbejdspartnere og leverandører om, at de her priser skal længere ned. Der er en forsinkelse i, at der er kommet store prisstigninger det seneste år, og vi ser ikke samme hastighed i at få priserne ned igen.