Seniorerne skal forgyldes, hvis de trækker i arbejdstøjet.

Og det er tale om store beløb. Hvert eneste år.

Sådan lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

For de danske virksomheder mangler arbejdskraft. Og i løbet af de seneste 10 år, er der kommet 230.000 flere danskere over 60 år.

Derfor er det vigtigt, at de mange seniorer bliver på arbejdsmarkedet.

Den samlede pakkeløsning fra Dansk Arbejdsgiverforening lyder på næsten 350.000 kroner. Til hver enkelt senior, hvis de opfylder kravene.

- De mennesker lægger jo en ekstra indsats, og vi synes, det er helt på sin plads at give dem en større præmie end den, de får i dag, siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Regeringen mangler stadig at fremlægge forslag, der kan øge arbejdsudbuddet med cirka 20.000 personer, som det blev skitseret i regeringsgrundlaget.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening bør en hel del af disse personer være seniorer.

I alt kommer DA med forslag, der, ifølge dem, vil få 8000 seniorer i fuldtidsbeskæftigelse.

Et af forslagene er, at seniorerne skal tilbydes 60.000 kroner årligt i tre år, hvis de arbejder mindst 30 timer om ugen efter at have nået folkepensionsalderen.

Dette beløber sig til 180.000 kroner over tre år.

Til sammenligning får seniorer i dag 66.000 kroner for at arbejde to år efter folkepensionsalderen gennem en lignende ordning.

- Vi står over for en betydelig udfordring med en alvorlig mangel på arbejdskraft i både den private og offentlige sektor. Vi kan vælge at lade det stå til, men det vil være en stor fejltagelse.

- Uden tilstrækkelig arbejdskraft kan vi ikke fastholde produktionen i den private sektor, generere indtægter for Danmark, sikre skatteindtægter til den offentlige sektor, og velfærdssektoren ville mangle mange hænder, siger Jacob Holbraad.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening bør der også gives en præmie til seniorer, der arbejder ned til 20 timer ugentligt, men beløbet bør være forholdsmæssigt mindre.

Det stopper dog ikke der.

For ifølge Dansk Arbejdsgiverforening, er det også en udfordring, at for mange ældre vælger muligheden for tidlig tilbagetrækning, når de har været 44 år på arbejdsmarkedet.

For at bremse den udvikling ønsker DA at belønne de ældre, der på trods af muligheden for tidlig pension, beslutter sig for at blive ved med at arbejde.

Derfor foreslår DA, at seniorer, med 44 års arbejdserfaring, får en bonus for hvert ekstra år, de fortsætter med at arbejde, op til tre år før de når folkepensionsalderen.

For en fuldtidsbeskæftiget skal der tilbydes en årlig bonus på 56.000 kroner.

- Det kunne virkelig give et positiv skub. De personer yder en ekstra indsats, og vi mener, at de fortjener en større belønning end den, de modtager i øjeblikket, siger Jacob Holbraad.

Samlet set kan seniorerne se frem til en betydelig bonus, hvis disse forslag bliver til virkelighed.

Ifølge DA's samlede forslag vil en senior, der har arbejdet i 44 år, men fortsætter i tre år efter folkepensionsalderen, få tilbudt 348.000 kroner.

- Selvfølgelig er der en omkostning forbundet med forslaget. Det er indlysende. Men prisen for ikke at sikre flere medarbejdere til vores virksomheder og den offentlige sektor er endnu højere for Danmark. Så selvom det ikke er billigt, er alternativet – at lade stå til – langt værre, fortæller Jacob Holbraad.

Men alt har en pris.

Dansk Arbejdsgiverforening er parat til at justere nogle af seniorernes fordele. Det inkluderer seniorjob-ordningen og muligheden for tidlig pension.

Regeringen har selv foreslået at afskaffe seniorjob-ordningen. Og det bakker DA op om.

Den ordning gør, at en ledig senior har opbrugt retten til dagpenge med maksimalt fem år tilbage til efterlønsalderen, får retten til et seniorjob i den kommune, man bor i.

Er det ikke at fjerne et sikkerhedsnet for seniorerne?

- Selvfølgelig giver det en form for sikkerhed, hvis man er garanteret et job uden at skulle yde en indsats. Men jeg finder ordningen besynderlig. Normalt ansætter virksomheder folk baseret på behov, og folk søger job, hvor de føler sig mest tilpas. At garantere et job bryder med denne norm. Jeg mener, at det er bedre at lade markedet bestemme, så medarbejdere ender der, hvor de passer bedst ind og kan bidrage mest, siger Jacob Holbraad.

DA ønsker også at lave en mere ”målrettet seniorpension.” Det betyder, at de gerne ser ordningen helt afskaffet.

I stedet ønsker DA at udvide retten til tidlig pension, der er bedre kendt under navnet "Arne-pensionen."

For ifølge DA er det et problem, at langt flere danskere end antaget har fået øjnene op for seniorpensionen, der giver bedre vilkår til nedslidte danskere end Arne-pensionen.

Kan det ikke lade sig gøre helt at afskaffe seniorpensionen, så har Jacob Holbraad også en plan B.

For den nuværende seniorpension er for "lempelig." Og derfor mener DA, at optagelseskravene skal strammes.

I dag bliver den ældre vurderet ud fra arbejdskapacitet i sit nuværende arbejde. I stedet foreslår DA, at man helt skal være ude af stand til at udføre hvilket som helst arbejde og forsøge sig selv.

Men Jacob Holbraad fastholder, at kravet om arbejdskapacitet skal forblive uændret på 15 timer om ugen.

- I Danmark har vi både Arne-pensionen, seniorpensionen og efterlønsordningen. Når man ser på de andre nordiske lande, har de ikke lige så mange forskellige tilbagetrækningsordninger. Dette er den primære grund til, at beskæftigelsesraten for seniorer i Danmark ligger markant lavere end i de øvrige nordiske lande, lyder det fra Jacob Holbraad.

Når I både vil afvikle seniorjobordningen og seniorpensionen, så er det vel at skære i de ældres sikkerhedsnet?

- Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at adressere manglen på arbejdskraft, som jeg ser som en af Danmarks mest presserende udfordringer.

- Vi står over for en markant mangel på arbejdskraft i både offentlig og privat sektor. De potentielle konsekvenser for vores samfund, både nu og i fremtiden, er enormt betydningsfulde. Derfor synes jeg, det er fornuftigt, som også regeringen har lagt op til, at revurdere vores nuværende seniorordninger.

53-årige Kåre Steinmeier står foran Brugsen i Brædstrup. Det er sammen med Silkeborg, Tørring, Juelsminde og Grindsted et af hans faste tilholdssteder.

Med sig har han en Madam Blå-kaffekande, folk kan smide mønter i, og en stak af hjemløseavisen Hus Forbi.

De seneste par år har han dog haft sværere og sværere ved at komme af med stakken.

- I går stod jeg hele dagen, og jeg solgte kun to aviser. Så er det altså lidt svært at holde modet oppe, siger Kåre Steinmeier.

Hus Forbi er i krise, skrev Kristeligt Dagblad for nyligt.

Salgstallene er raslet ned. Lige nu bliver der solgt 40.000 eksemplarer om måneden. For blot fem år siden var salget tre gange så stort.

Det står så slemt til, at avisens eksistens er truet.

- Vi er salgsmæssigt aldrig rigtig kommet ovenpå efter corona. Inflationen har også betydet, at danskerne holder mere på pengene. Vores avissalg falder, og vores indsamling af penge til vintertøj til sælgerne er heller ikke gået, som vi havde håbet på, siger Hus Forbis sekretariatschef, Lærke Demant-Ladefoged til Kristeligt Dagblad.

I februar i år valgte foreningen bag Hus Forbi at sætte avisprisen op fra 30 til 50 kroner for at undgå at dreje nøglen om.

Kåre Steinmeier mener dog, at prisstigningen var for voldsom.

- Der var mange af kunderne, der fik et chok over, at den pludselig kostede så meget, siger han.

Selvom prisstigningen er med til at øge hans egen indtjening per avis, er det ikke nok til at veje op for de faldende salg.

For ikke så mange år siden, var situationen en helt anden.

Kåre Steinmeier blev Hus Forbi-sælger i 2011, efter han i midten af 00'erne endte på gaden efter en skilsmisse, der tog hårdt på ham både økonomisk og menneskeligt.

Hjemløse-avisen blev en redning for ham, og dengang var der fuld fart på salget.

- Det gik forrygende for mig. Det betød, at jeg havde en dagligdag. Jeg kunne tjene penge nok til at klare mig, og jeg kom ud at snakke med folk, så jeg ikke brugte dagen på at sidde og drikke øl.

Kåre har endnu ikke overvejet at stoppe med at sælge Hus Forbi, men han frygter, at bladet ender med at lukke, hvis udviklingen ikke vender.

- Det vil nok give et ramaskrig. Der er jo nogen, der lever af det. Sådan en som mig, jeg skal nok klare mig - jeg er god til at finde på noget at tage mig til, siger han.

Hus Forbis trængsler er blevet bragt op på Christiansborg, hvor folketingsmedlem Birgitte Jerkel (K) har spurgt social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), om hun vil hjælpe bladet.

Ministeren skriver i sit svar, at Hus Forbi skaber stor værdi for nogle af samfundets mest udsatte, og at den er "med til at give en stemme til en gruppe af borgere, der ellers kan have vanskeligt ved at komme til orde".

- Jeg er glad for, at vi har en avis, der både er et talerør for borgere i hjemløshed, samtidig med, at det er borgerne selv, der sælger aviserne. Jeg har derfor bedt mit ministerium om at se nærmere på mulighederne for, hvordan vi kan imødegå de udfordringer, som Hus Forbi har, og jeg vil snarest muligt vende tilbage herom, skriver ministeren.

Social- og boligministeriet oplyser til Avisen Danmark, at der endnu ikke er noget nyt i sagen.

Selv om det er 12 år siden skuespilleren Ghita Nørby blev skilt fra sin mand, Svenn Skipper, og to år siden han døde, sender Skattestyrelsen stadig rykker for en beskeden skattegæld, han ikke nåede at indri, men til hendes adresse.

Det skriver Sjællandske Medier.

Skat mener, at hans firma, Holtewoodstudio, som i øvrigt blev opløst i 2015, har en skattegæld på 1077,41 kroner. Den regning bliver Skattestyrelsen ved med at sende til Ghita Nørby. Plus et rykkergebyr på 65 kroner. Ikke pr. mail, men som gammeldags postbrev, selv om det er flere år siden, de har haft fælles adresse.

Ghita Nørby er godt træt af skattesagen, som ikke vedrører hende, og som er stilet til et firma, der ikke længere eksisterer og til en mand, der ikke længere lever.

- Hvis man skriver et brev til nogen, som skylder staten penge, kunne man så ikke godt undersøge, om det menneske lever? Jeg var hans kone, og vi blev skilt for mange år siden, og han har slet ikke boet her i mange, mange år. Vi blev skilt, og det dér aner jeg jo ikke noget om, siger hun til Sjællandske Medier, mens hun peger på rykkerbrevet, der er fem sider langt.

Skattestyrelsen har sat 5. september som sidste frist for betalingen. Den er for længst overskredet, og det bliver den ved med at være. Ghita Nørby afviser at betale så meget som en bøjet femøre.

- Aldrig i mit liv! Det kunne da aldrig falde mig ind! Jeg har ikke noget med det at gøre. Det er en død mand, der skylder dem penge. Og det må de løse, siger hun.

Hun har svær ved at forstå miseren, netop fordi det er et brev og ikke en mail, der i princippet kunne være afsendt pr.automatik. Som hun siger:

- Der må jo trods alt være ét menneske bagved, som har lagt brevet i en konvolut og har sendt det.

Med sin banks mellemkomst har hun fået undersøgt, om brevet er et svindelnummer. Det er det ikke. Nu har hun svaret skattestyrelsen

- Jeg har sendt dem et brev, håndskrevet, så det er muligt, de ikke kan læse det. Et meget venligt brev, men til sidst skrev jeg dog, at deres brev er taktløst. Hvis nu jeg for eksempel var en enke, der gik og sørgede hver eneste dag over, at min mand var død, ville det ikke være sjovt at få sådan et brev. Det har jeg skrevet til dem

Lige som Ghita Nørby har undladt at betale pengene, for den afdøde eksmands skattegæld, bruger styrelsen tilsyneladende samme fremgangsmåde over for skuespillerinden: Hendes brev er ikke blevet besvaret.

Selv om Ghita Nørby ikke har noget imod at stå frem og fortælle om sagen, vil Skattestyrelsen med henvisning til tavshedspligt ikke kommentere den konkrete sag, kun udtale sig generelle vendinger:

-Det er Skattestyrelsens klare udgangspunkt, at vi ikke sender breve, meddelelser og afgørelser til afdøde personer. Jeg forstår til fulde, at det kan være ubehageligt at modtage et brev med en afdøds navn på - uanset om der er tale om en ægtefælle, et familiemedlem eller andre relationer. Skulle det alligevel ske, er der tale om en fejl, og det skal vi selvfølgelig beklage, siger underdirektør i Skattestyrelsen Britt Rønne til Sjællandske Medier.

- De kommer nu, siger han og tager i et snuptag den medbragte kikkert op til øjnene.

Selvom der umiddelbart ikke er en lyd at høre, er Flemming Skov ikke i tvivl. Kampflyene er på vej ind over hans marker. Han får ret. Få sekunder senere fyger fire F-35'ere over himlen og lander kort efter på Flyvestation Skrydstrup, der er flyenes nye permanente hjem.

Dermed er det nu officielt. Flemming Skov har fået en ny nabo. Slægtsgården i Over Jerstal, hvor han er født og opvokset, og som han selv overtog i 2006, er nemlig en af de boliger, der ligger allertættest på landingsbanen.

Det er ikke nyt for ham at have kampfly få 100 meter fra sin grund. F-16-flyene, som de nye kampfly erstatter, har han og konen Tina været vant til længe.

- Det er blevet hverdag for os. Men det sker da engang imellem, at jeg bliver nødt til at stikke to fingre i ørerne, og jeg er ellers ikke sart, siger landmanden, som driver planteavl på gården på Skovvej.

Støjen fra F-35 bliver dog af en anden kaliber. Om han og familien, der både bor og arbejder på gården, kommer til at kunne leve med den, er endnu uvist.

For tre et halvt år siden fik Flemming Skov ellers en helt unik mulighed for at slippe for den øgede støj, som indkøbet af de 27 F-35-fly vil medføre i det daglige.

Lige før årsskiftet i 2020 måtte Forsvarsministeriet efter protester fra både landmanden selv og flere andre naboer nemlig lægge sig fladt ned og indrømme, at der var sket en fejl.

Fire boliger var endt i den gule støjkompensations-zone, selvom de i virkeligheden vil blive udsat for nok støj til at havne i den røde zone, der udløser retten til opkøb af staten. En af de boliger var Flemming Skovs.

Da avisen talte med ham dengang, kort efter han havde fået den gode nyhed, var lettelsen stor. Nu havde familien fået en udvej. De kunne vælge at sælge gården uden at risikere et massivt tab.

Dermed er familien Skov bedre stillet end flere andre boligejere på Skovvej, som er strandet i gul zone og dermed kun har ret til støjsikring eller 70.000 kroner skattefrit som et plaster på såret.

Men familien er stadig ikke flyttet. Hurtigt blev de enige om, at de ville vente med at gøre noget, før flyene rent faktisk ankom i 2023. For en ting er, hvad støjberegningen siger. En anden ting er, hvordan det reelt oplevelse at leve med tonstunge militærfly i baghaven.

- Vi må vente os se, hvor slemt det bliver i virkeligheden, siger Flemming Skov.

Selvom Flemming Skov indtil nu har udskudt det, ved han, at et svært valg truer i horisonten.

- På et eller andet tidspunkt skal vi have truffet en ubehagelig beslutning. Det er bagsiden af medaljen, siger den 47-årige, som ligesom de øvrige boligejere i rød zone har 10 år til at beslutte sig for, om de vil tage imod tilbuddet om opkøb eller ej.

Som fjerde generation på gården vil det ikke være nemt at pakke livsværket i flyttekasser og rykke til en ny adresse.

- Jeg har mange år tilbage på arbejdsmarkedet, og jeg har to sønner på landbrugsskole lige nu, og jeg ved ikke, om de vil overtage gården en dag, siger landmanden og fortsætter:

- Det kan ende med at, at vi af økonomiske grunde må tage den gevinst, vi får ved at sælge, fordi det kan få betydning for vores fremtid. Det kan også være, at helbredet eller ændringer inden for landbrugsverdenen ender med at gøre beslutningen nemmere for os. Der er mange tanker i spil.

Uvisheden om, hvorvidt de bliver boende eller ej, gør, at familien føler sig strandet i et form for limbo. Gården er ikke blevet renoveret længe, for hvis de snart skal herfra, vil det jo være spild af penge.

Ligeledes har Flemming Skov heller ikke fået støjisoleret sin bolig for at dæmpe drønet fra F-35, som han ellers som en del af kompensationsaftalen kan få økonomisk hjælp til. For hvis familien på et tidspunkt vælger at blive opkøbt, kan det give økonomisk bagslag.

- Hvis vi eksempelvis bliver støjisoleret for 400.000 kroner, men så i 2030 beslutter, at vi gerne vil opkøbes, så bliver det beløb, vi har fået støjisoleret for, trukket fra den pris, vi får for huset. Så det kan blive dyrt for os at træffe den forkerte beslutning nu, siger han.

- De 400.000 kroner kommer vi jo til at mangle, hvis vi så skal flytte i et hus inde i byen i Over Jerstal. Det er mange penge at tabe, derfor har vi valgt ikke at gøre noget.

Selvom spekulationerne om fremtiden af og til rammer og bliver forstærket på dagen, hvor F-35 gør sit indtog i Skrydstrup få 100 meter fra hans hjem, nægter Flemming Skov at ligge søvnløs over situationen.

Faktisk finder ham kampflyene ret fascinerende.

- Det er jo ligesom, når vi andre får en ny traktor. Det er fedt med noget nyt grej. Jeg er da spændt, selvom de støjer, siger han.

Og hvis han kun skal bedømme ud fra drønet, han netop har hørt over sine egne marker, er han ikke i tvivl.

- Hvis det bare er sådan, de larmer, så flytter jeg ingen steder.

De tyske grænsekøbmand vil fremover fortsat kunne sælge dåser uden pant til danske kunder.

Det afgjorde EU-domstolen i Luxembourg torsdag i sagen mellem EU-Kommissionen over for Dansk Erhverv og Danmarks Naturfredningsforening.

Dermed afviser domstolen altså den EU-afgørelse fra 2021, som ellers gav Dansk Erhverv medhold i en klage over manglende pant på dåser solgt til Danmark.

Det betyder samtidig, at navnlig sønderjyske købmænd alligevel ikke kan sætte næsen op efter at hjemtage mere handel, som ellers var forventet, såfremt den tidligere afgørelse var blevet stadfæstet ved EU-Domstolen.

Og det ærgrer indehaver af Min Købmand i Møgeltønder, Jan Gloor.

- Selvfølgelig havde jeg håbet på et andet udfald. Da grænsen var lukket ned i forbindelse med corona, kunne vi jo tydeligt se, hvad vi gik glip af til daglig. Den situation er vi tilbage i nu igen, og ud fra det er jo ærgerligt, siger han.

Ligesom argumenterne var fra Dansk Erhverv, mener Jan Gloor, at de tyske grænsekøbmænd har en uretfærdig fordel, og at ordningen næppe er til gavn for hverken naturen eller miljøet.

- Selvfølgelig er det da ulige konkurrence. Det er der ingen tvivl om. Og vi kan jo se, når vi går en tur, hvad der ligger af dåser langs vejkanten. Det er ikke pantdåser, der ligger der, siger han.

Netop bekymringen for miljøet er også, hvad branchedirektør for handel i Dansk Erhverv, Lotte Engbæk Larsen, fremhæver oven på EU-afgørelsen.

- Vi er selvfølgelig skuffede, fordi vi mener, at det her kan have nogle ret store, negative konsekvenser for miljøet. Vi ser det i al fald som, at man åbner en ladeport for unddragelsesmuligheder i forhold til den grønne omstilling, siger hun og slår fast, at for Dansk Erhverv slutter sagen ikke med dagens dom.

Blandt andet mener hun, at såvel den danske regering som politikerne i EU skal på banen.

- Nu skal vi lige have nærlæst dommen og detaljerne for at blive skarpe på forudsætningerne for afgørelsen. Men vi tænker, at der må være nogle præmisser og begrundelser, som vi kan arbejde videre med. Samtidig har vi allerede flere spor at forfølge, ikke mindst politisk, og en anden klage liggende hos Miljødirektoratet i Kommissionen. Vi har i al fald ikke tænkt os bare at lægge os ned, siger hun.

Tilfreds med EU-dommen er til gengæld Erik Holm Jensen, bestyrelsesformand for brancheorganisationen for grænsehandlere, IGG, der blandt andre repræsenterer Fleggaard og udtaler sig på vegne af koncernen.

Han afviser dog at kommentere argumenterne fra Dansk Erhverv og Danmarks Naturfredningsforening, men siger om dagens dom:

- Danske handelsdrivende og Dansk Erhverv har igennem mange år forsøgt at få indført pant i den tyske grænse for at hindre konkurrence. I dag er en god dag for den tyske grænsehandel og for danske forbrugere. Dommen i dag fra den europæiske domstol støtter den frie konkurrence blandt EU-lande, siger Erik Holm Jensen.