Odense: Gipsplader er skåret op og pillet ned, materialer er smidt ud, og svampegift i rigelige mængder er sprøjtet i kroge og hjørner af fabriksnye badeværelseskabiner.

Efter mere end et års intensivt arbejde er sanerings-teamet på Nyt OUH i Odense færdig med at bekæmpe et massivt angreb af skimmelsvamp, der havde bredt sig på byggeriet af supersygehuset, som den italienske totalentreprenør JV CMB/Itinera skal aflevere til Region Syddanmark om et års tid.

I stedet er der nu gang i en grundig kontrol af 200 toiletkabiner og 400 rum, som var fyldt med skimmelsvamp, sådan som Fyens Stiftstidende og Avisen Danmark kunne afsløre i februar. Kontrollen skal sikre, at saneringsarbejdet er lavet korrekt og tilbundsgående, oplyser Kenneth Holm, projektdirektør for Nyt OUH.

- De test, der bliver lavet nu, sikrer, at alt er håndteret efter alle kunstens regler, og at der ikke er overset noget, siger Holm.

Projektdirektøren fastslår, at skimmelsvamp ikke må blive et problembarn, når Danmarks største nybyggede supersygehus slår sine døre og sengestuer op.

- Vi skal have skabt en situation, hvor vi ikke tager forhold (skimmelsvamp, red.) med ind i driften, for det kan vi ikke leve med.

Kontrollen omfatter vægge, lofter, gulve og alt, hvad der har været ramt af angrebet. Hvis der er noget, der vækker mistanke, bliver der omgående lavet en ny test.

- Det er næsten som med corona - vi finder en hurtigtest, som ikke er lige så sikker som den rigtige test, men den giver en indikation på, om der er noget galt. Derefter laver man den rigtige test og får at vide, om der er skimmelsvamp, siger Kenneth Holm.

Den afgørende skimmelsvamp-eksamen bliver dog den slutkontrol, som laves, når byggeriet er færdigt i slutningen af 2024 eller starten af 2025 og skal afleveres af totalentreprenøren.

- Vi sigter efter, at niveauet i den måling er på et niveau, som havde der ikke været skimmelsvampangreb i bygningen, siger Kenneth Holm.

Hvis det udføres rigtigt, kan det godt lade sig gøre at sanere og renovere 400 rum i det nye supersygehus, så de er helt fri for skimmelsvamp.

Det forklarer Mikkel Larsen, direktør i Østergaard bygge- og indeklimateknik, som er specialister i byggetekniske skimmelsvampundersøgelser og i at rådgive, når bygninger skal renoveres efter fugtskader.

Mikkel Larsen understreger, at han alene kender skimmelsvampsagen fra medierne, og at han derfor udtaler sig generelt.

- Hvis man afrenser al skimlen, affugter og laver slutrengøring og gør det helt rigtigt, så kan det selvfølgelig lade sig gøre, fastslår han.

-  I Danmark renoverer vi hver dag bygninger for fugt og skimmelsvampe i samarbejde med dygtige rådgivende ingeniører og saneringsfirmaer, og jeg går ud fra, at Nyt OUH har samarbejdet med både dygtige ingeniører og saneringsfirmaer, der har taget stilling til, at det kan lade sig gøre, og har taget de rigtige forholdsregler, siger Mikkel Larsen.

En del af skaden har ramt 200 badeværelseskabiner, hvor skimmelsvampe har kunnet gro under rør og ledninger, der var færdigmonteret på badekabinerne, da de ankom fra en fabrik i Italien.

- Der kan være hulrum, som kan være utroligt vanskelige at komme til. Jeg har kun læst om kabinerne i medierne, men dem kan man sandsynligvis også afrense og rengøre, så de kan bruges, hvis man gør det rigtigt, siger Mikkel Larsen, der forklarer, at det er vigtigt at komme al skimmelsvampen til livs, hvad enten den er tør eller fugtig.

- Hvis man ikke får fjernet al skimmelsvamp, kan den potentielt gå i vækst igen, hvis den får tilført fugt. Skimmelsvamp, der er udtørret, dør ikke, men går i dvale, og hvis skimmelsvampen igen får tilført fugt, genoptager den derfor sin vækst - også efter flere år.

- Hvis den er ødelagt af svampegift og død, kan den ikke vækste igen. Men tør skimmelsvamp er også farligt for indeklimaet og arbejdsmiljøet, og derfor er det primære at fjerne al skimmelsvampevækst og al fugt, fastslår specialisten.

Mikkel Larsen har 15 års erfaring i branchen og har flere gange oplevet skader på byggerier med mange lejligheder, men skader i 400 rum har han ikke set før.

- Det er rigtig mange rum. Det er et massivt problem og ikke noget, man ser ofte, for der findes jo simpelthen ikke ret mange byggerier med så mange rum - og slet ikke med så mange rum, der alle bliver skadet samtidig.

Angrebet af skimmelsvamp skyldes utætheder i sygehustaget. Membraner var svejset sjusket sammen, samlinger var ikke lavet ordentligt, og det dårlige håndværk betød, at et italiensk taglæggerfirma blev strittet hjem og erstattet af Jysk Tagpap.

Alle 33.000 kvadratmeter tag, som det italienske firma lagde, er blevet gået igennem, bl.a. med scannere, ligesom der er gennemført kontroller, hvor taget er skåret op og tjekket for utætheder. På 12.000 kvadratmeter er membranen, en dampspærre, enten skiftet eller forsynet med et nyt lag.

- De steder, hvor der var behov for at lave noget om, har man afsluttet, og man er samtidig kommet længere, så 90 procent af taget nu er forsynet med det andet lag af i alt tre lag tagpap, siger Kenneth Holm.

Det er den italienske totalentreprenør JV CMB/Initera, der hænger på hele regningen efter de omfattende skader på det fynske supersygehus. Det gælder både saneringen af skimmelsvamp, reparation af taget og af samtlige betonfacader, der er ved at blive renset af, fordi facaden bobler op og skaller af.

På tirsdag åbner Folketinget officielt, men det har bestemt ikke holdt politikerne og regeringen fra at debattere i medierne, på sociale medier og på Christiansborgs gange.

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig her en overflyvning på de tre vigtigste dagsordener fra denne uge i dansk politik:

Regeringen vil allokere 100 millioner over de næste tre år til kollektiv transport i landdistrikterne.

Umiddelbart kunne man mene, at det er præcis, hvad de truede busruter har brug for.

Udfordringen er dog, at disse midler langt fra er tilstrækkelige.

Sådan lyder budskabet fra en usædvanlig alliance bestående af Ældre Sagen, ungdomsbevægelsen Saga og Dansk Industri (DI).

- Hvis der ikke handles på dette, risikerer vi en kritisk situation. Der er risiko for, at mange ældre ikke får adgang til deres helbredsundersøgelser, og vi er bekymrede for øget ensomhed i landdistrikterne. Der må træffes en beslutning i dette land: Enten ønsker man at yde service til landdistrikterne, eller også gør man ikke, siger Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen.

Han bliver suppleret af Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport.

- Noget må ske. Hvis ikke på denne finanslov, så på den næste. En stor andel befolkningen har ikke adgang til bil, og det er simpelthen ikke acceptabelt, at de udelukkes fra job i landdistrikterne, fordi busserne ikke kører, lyder det.

Buslinjerne i landområderne har længe været pressede. Covid-19 fik mange til at vælge bilen, og kommunernes stramme budgetter har fået dem til at revurdere de sparsomt befolkede busser.

Ydermere er prisstigninger blevet varslet af DSB på grund af stigende energipriser og kraftig inflation tidligere på året.

Givet situationens alvor mener Dansk Industri, Ældre Sagen, ungdomsorganisationen Saga, og Dansk Metal enstemmigt, at 100 millioner årligt til kollektiv trafik langt fra er tilstrækkeligt.

- Vores medlemmer skal typisk møde ind klokken seks om morgenen. Det er præcis i disse ydertimer, der bliver skåret ned. Det vil have den stik modsatte effekt af, hvad vi som samfund ønsker, siger Rene Nielsen, næstformand i Dansk Metal.

Ifølge organisationerne er der brug for væsentligt flere penge. Dansk Industri estimerer i en analyse, at der skal tilføres yderligere 500 millioner kroner årligt de næste fire år.

I maj nedsatte Transportministeriet et ekspertudvalg, der skal undersøge, hvordan den kollektive transport bliver forbedret i Danmark. Anbefalinger fra udvalget forventes ved udgangen af 2024.

Ingen af parterne ønsker imidlertid at afvente eksperternes konklusioner, før der investeres flere millioner i kollektiv transport.

- Det er lige nu, at ruterne bliver nedlagt, og det er nu, kommunerne skal spare. Når folk først har forladt kollektiv trafik og har købt en bil, er de meget svære at få tilbage, siger Karsten Lauritzen

Risikerer vi ikke at bruge hundredvis af millioner på noget, der alligevel skal ændres?

- Jo, men så kan løsningerne jo være midlertidige. Det så vi under corona, hvor der blev indført midlertidige ordninger, indtil ekspertudvalget melder ud. For hvis der ikke handles nu, vil kommunerne begynde at lukke busruterne, lyder det fra Karsten Lauritzen.

Hos Dansk Metal mener man også, at yderligere investeringer i den kollektive trafik bør ske uden tøven.

- Jeg kan ikke personligt sige, om det skal være 500, 600 eller 400 millioner. Men pengene kommer ind igen. Fordi vi øger mobiliteten, kommer der penge ind i samfundskassen, siger Rene Nielsen fra Dansk Metal.

Transportminister Thomas Danielsen (V) er sådan set enig i, at de penge, der er afsat på finansloven, ikke er nok til at løse udfordringerne.

Men netop derfor, påpeger han, har regeringen også givet busselskaberne et "ekstraordniært løft" på 140 millioner og hævet lånerammen med 600 millioner ud over de penge, der er afsat i finanslovsforslaget.

- Men jeg må også bare være ærlig at sige, at det jo er en gentagende diskussion, og hvis man vidste, at man bare lige kunne afsætte 500 millioner kroner, og så var det hele løst, så havde man jo gjort det. Men det kan man ikke, siger ministeren.

- Man kan ikke bare løse problemet med penge, og det er netop derfor, at der er nedsat et ekspertudvalg. Det er i en erkendelse af, at jeg ikke ved, hvad der skal gøres.

Men hvad siger du til, at der er en stor bekymring her og nu, som ikke kan vente på ekspertpanelet?

- Jeg kan da godt forstå, at man bliver ved med at sige, at man er utroligt bekymret for, hvordan det her skal gå. For det kommer ikke til at gå - altså det fungerer jo ikke, siger Thomas Danielsen og fortsætter:

- Derfor bliver man også nødt til at erkende, at man ikke kommer til at løse fremtidens kollektive mobilitetsudfordringer med flere penge til halvtomme busser. Vi skal håndtere det på en helt anden vis, og det glæder jeg mig til at kunne fremlægge en plan for.

På scenen står en ranglet mand.

Han er født i Rusland, klædt ud som mexicaner og optræder under fransk flag.

Forvirret?

Han har en sort sombrero på hovedet, skeletagtig ansigtsmaling rundt om øjnene og en rose i munden.

Kirill, som manden hedder, forestiller døden. Og han spiller på et instrument, der ikke er der.

Endnu mere forvirret?

Så lad os gøre det helt mærkeligt:

Vi er til VM i luftguitar i Oulu, en finsk by på størrelse med Odense.

2.000 tilskuere står foran en scene, hvor vores russiske/mexicanske/franske ven vrider fingrene med et galt blik i øjnene.

Kirill er ikke bare regerende mester.

Han er også billedet på et af Ukraine-krigens store, menneskelige dilemmaer.

Siden 1996 har de finske arrangører af VM i luftguitar prædiket deres egen alternative løsning på verdensfred: "Make air, not war."

- Krig er midlertidigt. Luftguitarer er for evigt, brøler værten flere gange fra scenekanten til publikums store begejstring.

En anden klassiker i mikrofonen lyder:

- Så længe du holder en luftguitar, kan du ikke holde et våben.

Verdensmesterskabet er et selvdeklareret fredsprojekt. Med deltagere fra Japan til USA, sjove udklædninger, storskærme og lyskanoner i alle mulige farver.

Her er festivalstemning.

Men her er også noget, som mangler. Eller rettere sagt: Nogen.

Russere.

Normalt er finnernes naboer stærke repræsentanter for luftguitaren, men på grund af krigen i Ukraine er visumreglerne skærpet.

Finland er lukket område for langt de fleste af Putins landsmænd.

Det er derfor, jeg er her.

Måske er dette tossede arrangement, syv timer nord for Helsinki, det rigtige sted at stille spørgsmålet:

Bør vi isolere vores russiske venner for at gokke deres præsident i nødden?

Og er det virkelig luftguitarer, som verden har brug for lige nu?

For at forstå krigens dilemma i Oulu - og dens (naive) løsning - må vi først træde ind i luftguitaristernes krøllede verden.

Der, hvor en Amazon-levering eller et kålhoved kan laves om til et rollespil med guitar-riff.

Hvor nørder, originaler og særlinge på tværs af kontinenter har fundet et unikt fællesskab.

Hvor præmien for at vinde VM i luftguitar er… en ægte guitar.

Historien kan fortælles igennem en lille dreng i Moskva.

Han var under 10 år, da han så den amerikanske sci-fi-komedie Bill & Ted's Excellent Adventure.

Det, han så, forandrede hans liv.

Filmen fra 1989, som har Matrix-ikonet Keanu Reaves i en af hovedrollerne, handler om to high school-teenagere der rejser frem og tilbage i tiden i en telefonboks. Vennernes ritual - eller “superkraft” om man vil - udføres, hver gang de begejstres. De kigger på hinanden, smiler stort og fjoget og lader som om, at de spiller på guitar.

"Excellent!" råber de.

Drengen i Moskva så filmen og tyvstjal luftguitaren. Det blev “hans ting”. Hans identitet.

På universitetet spillede han guitar til festerne - naturligvis uden rent faktisk at have en guitar.

En dag gik han forbi en bar i den russiske hovedstad med et skilt på døren: "Luftguitar-konkurrence".

Han troede nærmest ikke sine egne øjne. Var der andre som ham?

Drengen stillede op med et Black Sabbath-nummer. Og vandt. Men rejsen sluttede ikke der, for præmien var en plads ved VM i luftguitar.

I Finland.

- Det var dér, at jeg forstod, hvad luftguitar i virkeligheden handler om. Og forstod, at jeg var nødt til at komme tilbage igen og igen.

Kirill sidder med sin lange krop foroverbøjet over sine knæ i en sofa i en hotellobby.

Det er ikke kun hans coming of age-historie, der lyder som noget fra en film. Han ligner også selv noget, der er klippet ud af et tegneseriehæfte.

Han har flammer på Converse-skoene, stramme jeans, mascara på øjenvipperne og langt, sort hår. Om lidt skal han males i ansigtet og klædes ud som den mexicanske død.

- Før det her havde jeg ingen venner ude i verden, fortæller Kirill og retter sig lidt op.

Han taler om sit første VM tilbage i 2010. I en tid hvor sociale medier var en by i Rusland - i hvert fald for russere som ham.

- Men pludselig havde jeg - en simpel fyr fra Moskva - venner fra Brasilien, Mexico, Canada og Finland. Det er dét fællesskab, som luftguitar handler om, siger Kirill, der i dag er 32 år.

Og som ikke længere er russer.

Hans første mesterskab vandt han i 2015 under et hvidt, blåt og rød-stribet russisk flag. Det andet mesterskab, som han tog sidste år, var under det franske flag i de samme farver.

I en munter strøm af ord snakker Kirill om pizzaer og saunaer og hippier og våde aftner. Om turene til Oulu, der er blevet hans livs årlige højdepunkt. Om mennesker, “der ikke passer ind nogen andre steder”.

Men når snakken falder på den krig, som hans fædreland har startet, blegner smilet.

- Jeg har ikke lyst til at repræsentere Rusland, siger han.

Siden 2016 har han boet i Paris med dobbelt statsborgerskab.

Han har fået mulighed for at skabe sig selv en ny karakter.

Men det har mange af hans venner fra Rusland ikke.

- Det spørgsmål kan jeg simpelthen ikke give dig et svar på.

Pia Alatorvinen placerer fingerspidserne på sin pande. Hun har glimmer på kinderne og masser af autoritet. Hun er chef for Oulu August Festival, der er med til at arrangere verdensmesterskabet.

Pia gentager mit spørgsmål og tænker højt:

- Bør russere have lov til at deltage? I år har vi ikke behøvet at overveje det, for det kan de ikke. Men sådan principielt? Vi har jo at gøre med folk, som på ingen måde støtter op om Putins regime…

Hun lader ordene svæve i rummet, mens hun ligner en, der er i gang med at løse en gåde.

Hun kender mange af de russiske luftguitarister fra tidligere år. Og hun ved, hvor stor en del af fællesskabet de er. Eller var.

- Må jeg tænke lidt over det? spørger hun.

Andre journalister og fotografer er her for at skyde pletskud af finalisterne, der vil gå verden rundt under overskrifter som “Se billederne fra Finlands skrupskøre VM”.

Jeg plaffer mod flosklerne om sammenhæng mellem verdensfred og luftguitarer. Og det er en skydeskive, som er nem at ramme.

For hvor naivt og provokerede er det ikke at lege, at Volodymyr Zelenskyj, der trygler og beder om kampfly og avanceret artilleri for at redde Ukraine, har brug for imaginære instrumenter?

- Ja, kan du forestille dig noget mere dumt? svarer Pia Alatorvinen.

Hun har noget i øjet, men om det er et glimt af humor eller bedrøvelse, er svært at bedømme.

Før krigen arbejdede hun på at arrangere nationale luftguitar-mesterskaber i både Rusland og Kina. Det var en drøm om at forbinde alle mennesker.

Men det arbejde har Putin sprængt i stykker.

- Selvfølgelig er der brug for, at der bliver gjort ting på et meget højere politisk niveau.

Hun sukker og fortsætter:

- Men nogen er også nødt til at træde et skridt tilbage og glemme de fastlåste attituder. Det er vores måde at bringe lidt glæde og karneval ind i verden på.

Nogenlunde det samme siger ukrainske Viera Karam.

Før finalisterne begynder at flyve rundt på scenen, læser hun en fredserklæring op fra scenen.

Den 27-årige kvinde har gul og blå maling i ansigtet og en halskæde, der symboliserer Ukraines militær.

- For et år siden stod jeg på denne scene og opfordrede folk til ikke at glemme, at der er krig i mit land. Jeg vidste ikke dengang, at jeg skulle stå her i dag med den samme opfordring, siger hun blandt andet.

Viera har boet i Oulu siden 2017, men hendes familie er stadig i det krigsplagede hjemland.

Hun skal være dommer på showet, og ligesom Pia Alatorvinen, væver hun lidt på spørgsmålet om ekskludering af russere, da jeg taler med hende før finalen.

- Personligt mener jeg, at vi er nødt til at promovere inkluderingen. Men vi er også nødt til at spørge dem ind til deres holdning til Putins krig. Jeg er måske lidt forbeholden, siger hun og betoner igen det glade budskab.

- Men vi skal huske, at det her er en leg. Det er en værdi, at vi kan være useriøse sammen.

Vi sidder lidt og kigger på hinanden. Bag os står hendes mor, som er kommet hele vejen fra Kyiv til Finland.

Jeg stiller et spørgsmål, som punkterer den gode stemning.

Undskyld jeg siger det så direkte, men er det ikke i højere grad militært isenkram, end det er luftguitarer, som dit land har brug for?

Vieras kinder begynder at dirre. Hun kæmper, men kan ikke forhindre enkelte tårer fra at trille ud af øjenkrogen.

- Undskyld, siger hun og giver mig ret.

Hun tørrer saltvandsdråberne væk, før hun fortsætter med resolution, som var hun i gang med at læse en fredserklæring op:

- Men ved du hvad? Den her krig handler så meget om at ekskludere mennesker, og vi skal passe på, at vi ikke gør det samme.

Helt endegyldige svar på krigens store dilemmaer finder vi ikke til VM i luftguitar.

Måske findes de slet ikke.

Men til efterfesten på en propfyldt karaokebar får vi et svar fra direktøren Pia Alatorvinen.

Altså på spørgsmålet om, hvorvidt hun går ind for at holde russerne ude af legen.

- Det her er måske ikke mit mest analytiske øjeblik, starter hun.

Indenfor på baren er der en, som bliver trillet rundt i en kørestol på dansegulv. Figurer af fisk og skibe hænger på de grønne vægge, og Kirill underholder en japansk mand med sin komplicerede identitet.

- Jeg er en russer, som er en franskmand, som er klædt ud som en mexicaner, siger han.

Pia taler om dyr.

- Jeg tænker ofte på os mennesker som en slags dyr, siger hun.

- Alle dyr har deres egen rolle at spille og mening med tilværelsen. Men det, der adskiller os fra dyrene, er, at vi også kan være fjollede og sjove. Og at vi kan være fjollede og sjove sammen.

Hun fortæller, at hun på vegne af Air Guitar World Championships har udfordret Mark Zuckerberg og Elon Musk. I stedet for at MMA-bryde i et bur - som de efter sigende har planer om - har hun foreslået, at de dyster i luftguitar.

Endnu har de ikke svaret, men Pia tror stadig på de ord, som hun skriver afslutningsvis i alle sine e-mails.

Hvad er det? spørger jeg.

- Make air. Not war.

Og hun ved også, hvad den lykkelige slutning er.

Når russerne - og alle andre folkefærd - står side om side til i VM i luftguitar.

Ifølge dansk lovgivning må man ikke sælge tobaksvarer til personer under 18 år.

Og det gælder også for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

Alligevel oplever ejer af Frejaparkens Kiosk i Esbjerg, Son Dang, ofte at mindreårige kommer og henter pakker med tobaksvarer.

- Jeg synes, det er underligt. Der er strenge krav og regler om, at jeg ikke må sælge nikotin-produkter til folk under 18 år. Jeg skal også spørge om billed-id og afvise folk, hvis de ikke har noget. Samtidig står jeg så to-tre gange i ugen og udleverer pakker fra blandt andet Snusgiganten.dk (adresse i Polen, red.) til både mindreårige, unge og voksne, siger Son Dang.

Men hvor nemt er det egentlig at købe tobak online herhjemme?

Med en hurtig søgning på internettet dukker en række hjemmesider med tobaksvarer op - både danske og udenlandske.

Som nogle af de første danske hjemmesider dukker "Online-Kiosken" med adresse i Odense og "Kiosken Rødbyhavn" med adresse i Rødbyhavn op.

Ved at klikke på dem åbner et vindue, som beder én om at verificere, at man er fyldt 18 år. Herudover bliver man gjort opmærksom på, at det ikke er muligt at købe produkterne, hvis man endnu ikke er myndig.

Ved at trykke "bekræft" i vinduet kommer man videre på hjemmesiden og har mulighed for at tilføje ting til sin kurv. Herefter kan man bekræfte med almindelige personoplysninger for derefter at betale for sine varer og gennemføre købet.

Alt sammen uden yderligere at skulle bevise, at man er gammel nok til at købe varerne.

Men er det egentlig lovligt? Og hvad er op og ned i reglerne for online-salg af tobaksvarer herhjemme?

Sikkerhedsstyrelsen er den instans, der fører tilsyn med, at danske butikker overholder aldersgrænsen for salg af tobak. Kontrollen udføres på vegne af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

På styrelsens hjemmeside står, at det er forhandlere af tobaksvarer m.m., der skal overholde reglerne i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år.

Og der står også, at det gælder for både fysiske og online salgssteder.

Om online-salg står således på hjemmesiden: "Ved online salg af tobaksvarer, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin skal forhandleren kræve, at kunden tilkendegiver at være fyldt 18 år, inden salget gennemføres."

Nøjagtig som de nævnte danske hjemmesider gør, når man besøger dem. Sagt med andre ord er der altså intet ulovligt i den måde, det foregår på. Køberen skal kun tilkendegive, at man er over 18 år - ikke bevise det.

Men giver det mening, at der ikke skal mere til, når man køber tobak online?

Ifølge Son Dang fra Esbjerg giver det hvert fald ingen mening, at han skal afvise de unge i kiosken, men udlevere pakker med tobak fra konkurrenten i sin pakke-shop.

Han lægger ikke skjul på, at det først og fremmest er, fordi det går ud over forretningen, at han er irriteret. Han mister omsætning hver gang, fordi han også sælger snus og andre nikotinprodukter.

Ifølge ham er der noget principielt galt.

- Jeg kan for så vidt være ligeglad med, om børn og unge tager snus eller andre nikotinprodukter. Jeg skal ikke være politimand. Men jeg kan jo se, at det er salg, som jeg ikke får i min kiosk, når det er sendt via nettet. Der er tilsyneladende ingen kontrol med den digitale grænsehandel. Det samme gælder i øvrigt, når folk får slik tilsendt fra udlandet. Det står jeg også og udleverer jævnligt, siger Son Dang.

Han fortæller herudover, at hans opfattelse er, at kontrollen i de fysiske butikker er steget år for år - og at han ikke forstår, hvorfor den ikke følger med online.

Det blev lidt af et tilløbsstykke, da Fighter Wing Skrydstrup søndag inviterede flyinteresserede sønderjyder til at være med, da de første F-35-kampfly officielt blev overdraget til Danmark.

Flere tusinde tog imod invitationen og skabte kø på landevejene, da repræsentanter for flyproducenten Lockheed Martin mødtes med en dansk delegation.

Den talte blandt andre kronprins Frederik, forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), erhvervsminister Morten Bødskov (S) og repræsentanter for Forsvaret.

De officielle repræsentanter og de besøgende havde både mulighed for at tage nyindkøbene i øjesyn på jorden og i luften.

To F-35-fly lettede 10.15 fra Skrydstrup og tog med hver sin F-16-eskorte på hver sin tur hen over Danmark, inden de vendte tilbage til deres sønderjyske base halvanden time efter.

Dermed fik resten af Danmark også en mulighed for at se de nyindkøbte fly.

Danmark har i alt bestilt 27 F-35-fly til en samlet pris i omegnen af 16 milliarder kroner.

De fire første fly blev leveret for to uger siden, og næste leverance følger i andel halvdel af 2024.

F-35-flyene afløser F-16, som har været Flyvevåbnets foretrukne kampfly siden 1980.

F-35 er et såkaldt stealth-fly, der er svært at spotte på en radar. Den kraftige motor sørger for, at flyet kan flyve med overlydshastighed uden at bruge efterbrænderen, men den betyder også, at flyet larmer en del mere end sin forgænger.

I takt med, at F35-flyene bliver leveret til Danmark, sendes de tiloversblevne F-16-fly videre til Ukraine. Her skal de bruges til at forsvare luftrummet over landet i krigen mod den russiske invasionsstyrke.

Ukrainske piloter er allerede i gang med at blive trænet i at flyve de danske F-16-fly. Det sker på Fighter Wing Skrydstrup.