Opdatering: Efter denne artikel er udgivet har Troels Lund Poulsen onsdag ved middagstid annonceret, at han stiller op som formand for Venstre. Læs mere om det her.

I to døgn har Avisen Danmark befundet sig i Ukraine og fulgt økonomi- og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i sin måske sværeste beslutning hidtil.

Skal han stille op til formandskabet i Venstre?

Det endelige svar kan han ikke komme med endnu. For der mangler stadig nogle ”politiske skridt.” Som et møde i hovedbestyrelsen, der afholdes onsdag.

Men Troels Lund Poulsen har allerede gjort sig en del tanker om et eventuelt formandskab. Og han kommer også meget tæt på et direkte svar.

- Det har været fint med nogle lange togture til Kyiv. Det har givet mig mulighed for at ryste hovedet lidt. Jeg ved udmærket godt, at når jeg lander i Danmark, så er der en forventning om, at jeg forholder mig til de mange tilkendegivelser, der har været om min person. Det har jeg også tænkt mig at gøre, siger Troels Lund Poulsen.

Hvad er du kommet frem til?

- Jeg har været aktiv i Venstre i umindelige tider. Venstre har givet mig alt, jeg skylder Venstre rigtig meget. Det er ikke, fordi jeg hedder Troels Lund Poulsen, at jeg blev valgt til Folketinget i 2001. Det skyldes Venstres organisation.

- Om jeg er den rigtige til at løfte opgaven, det tænker jeg selvfølgelig meget på. Fordi det skal ikke kun være rigtigt for mig, det skal også være rigtigt for Venstre, lyder det fra ministeren.

Samtidig løfter han sløret for, om regeringsgrundlaget skal genbekræftes, og hvorvidt Venstres formand både kan være økonomi- og forsvarsminister.

Få timer efter Ellemann meldte sit endelige farvel til dansk politik, gik Troels Lund Poulsen ombord på først et fly og siden et tog til Ukraine.

Her har ministeren brugt størstedelen af tiden i en lille sovekupé med to senge uden telefon og internetforbindelse i nattoget fra Przemysl i Polen til Kyiv i Ukraine.

I Ukraine ventede der et tætpakket program, der inkluderede et besøg hos den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj.

Men tæt i erindringen lå det pressemøde, han netop havde afholdt sammen med den nu forhenværende formand i Venstre, Jakob Ellemann-Jensen.

- De, som kender mig, vil vide, at jeg var ude af min komfortzone. Jeg var følelsesmæssigt påvirket, fordi det er svært at sige farvel til en, som man har været meget tæt på de seneste fire år, fortæller Troels Lund Poulsen.

Samtidig gjorde Ellemanns tale til familien et stort indtryk på ham.

- Det påvirker mig selvfølgelig voldsomt, når han står og siger, at han glæder sig til at være mere sammen med familien. Fordi min datter er næsten på samme alder som Jakobs yngste søn. Jeg ved godt, hvilken pris han har betalt, siger han.

Når du står ved siden af Ellemann og kan se, at hans formandskab har haft seriøse konsekvenser, hvilke tanker gør du dig så om et eventuelt formandskab i Venstre?

- Det gør jeg mig store tanker om. Fordi jeg ved godt, at de, der betaler den ultimative pris, det er ens familie. Det er ikke dem, der lever i det, men de skal leve med det. Det er der stor forskel på.

- Fordi når man lever i det, får man også mange gode oplevelser. Uanset om man er formand eller minister. Derfor skal man respektere, at de har svært ved at sætte sig ind i, at man kan brænde så meget for at være minister eller bestride en bestemt post.

Hvorfor mener du, at det er det værd?

- Det er et rigtig godt spørgsmål, som jeg ikke kan give et godt svar på. For det har jeg stillet mig selv rigtig mange gange. Når jeg synes, at det giver mening at ofre så meget, er det fordi, jeg får mange gode oplevelser, som jeg vil tænke tilbage på med stolthed.

- Den dag, jeg har været igennem i dag, brænder sig ind i min hukommelse. Besøgene hos den ukrainske præsident og forsvarsminister gør, at man bliver stolt på vegne af Danmark, lyder det fra Troels Lund Poulsen.

Jakob Ellemann sagde på pressemødet, at hans person skyggede for Venstre. Det ville han ikke tillade, fordi hensynet til partiet vægtere højere. Derfor trak han sig som formand.

Synes du, at hans position skyggede for Venstre?

- Det er ingen tvivl om, at i hele spørgsmålet omkring, hvor Venstre skal bevæge sig hen, der har Jakob meget klart analyseret sig frem til, at han ikke kunne være personen, der førte Venstre derhen. Om det var den rigtige beslutning eller ej, det tror jeg man skal være meget varsom ved at gøre sig til dommer over.

- For tror man, at alting nu bliver godt, fordi Jakob stopper, så vil jeg gerne sige, at det gør det ikke. Det er en meget svær situation, som Venstre er blevet bragt i af mange forskellige årsager.

Hvad er de primære årsager?

- Jeg tror primært, at man bliver nødt til at se tilbage i tiden. Venstre sagde farvel til en formand og næstformand (Lars Løkke Rasmussen, og Inger Støjberg, red.). Det sætter sig nogle spor. Derfor er én ting fuldstændig afgørende for Venstre. Der skal komme ro og stabilitet.

Flere i Venstres folketingsgruppe og koryfæer som Claus Hjort Frederiksen og Anders Fogh Rasmussen har alle peget på Troels Lund Poulsen som den oplagte formand i konstellation med næstformand Stephanie Lose.

Troels Lund Poulsens akilleshæl kan være, at han aldrig har opnået et synderligt imponerende personligt stemmetal.

Det seneste blev på 4584 - hvilket 19 ud af de nuværende 23 V-medlemmer slog.

Har du gjort dig overvejelser om dit personlige stemmetal?

- Man er nødt til at sige, at uanset hvad så er der aldrig nogen, der er perfekte. Jeg må leve med kritik. Det at være formand, det er et ensomt job. Man må gøre op med sig selv, om man kan trives med det.

- Så må jeg bare sige, at ting forandrer sig i politik. Man kan være populær i perioder og blive upopulær igen. Det gode ved, at jeg har prøvet så mange ting, er, at jeg har lidt større ro i maven i forhold til, hvad jeg havde for 10 år siden.

Så du tror godt, at du kan løfte den opgave?

- Man skal passe på med at sige, at hvis man har en høj popularitet, så er alting godt. Men det handler heller ikke om at ligge lavest. Fordi politik er i bund og grund en popularitetskonkurrence. Men jeg tror nu godt, at hvis jeg stiller mig i spidsen for Venstre, så bedømmer folk mig på, hvad jeg kan. Og hvis jeg ikke er i stand til det, så må jeg tage konsekvensen på et tidspunkt.

Spekulationerne om, hvorvidt Troels Lund Poulsen kunne blive Venstres næste formand, fik for alvor luft under vingerne, da Jakob Ellemann-Jensen blev sygemeldt med stress.

I flere interviews fastslog Troels Lund Poulsen dog, at han ikke havde en formand i maven og befandt sig godt til rette på anden række.

- Det fastholder jeg også. Jeg har ikke gået rundt og haft en formand i maven. Du har fulgt mig de seneste to måneder, du lavede mit første interview som økonomiminister, du var med mig i Toledo nogle uger efter, da jeg blev forsvarsminister igen. Og nu sidder vi i det her tog, hvor jeg er begge dele. Det er vel at mærke fra den 7. august til nu, at jeg har været i tre forskellige steder i mit liv. Der er sket meget.

Kan Venstres kommende formand både være forsvars- og økonomiminister?

- Nej, det kan man ikke. Det er umuligt at bestride to ministerier på samme tid og være formand. Det siger sig selv. Nu gør vi det i en periode, indtil der bliver valgt en formand.

Da der gik rygter om, at Mette Frederiksen skulle til Nato, sagde du, at regeringsgrundlaget i så fald skulle genbekræftes. Gælder det også, når Venstre skifter formand?

- Nej, for Venstre er ikke på vej ud af regeringen.

Det var Socialdemokratiet heller ikke?

- Jeg mener, at der er stor forskel på, at Venstre skifter formand, eller om vi fik en ny statsminister. Vi har fra starten sagt, at vi går efter at blive i regeringen. Fordi vi anerkender det regeringsgrundlag, der er.

Så der er intet i regeringsgrundlaget, der skal genbekræftes?

- Vi står bag det regeringsgrundlag. Jeg valgte også at sige på pressemødet, at nogle ting er diskuteret meget, og hvorvidt Venstre står på mål for det eller ej. Og det gør vi. Vi står på mål for den CO2-afgift.

Først var det Søren Gade. Så var det Lars Chr. Lilleholt. Senere sluttede også Anders Fogh Rasmussen sig til koret. Alle hylder de Troels Lund Poulsen og foreslår ham som Venstres nye formand - med Stephanie Lose som partiets næstformand.

Men er landets forsvarsminister, den bundrutinerede politiker Troels Lund Poulsen manden, der kan redde Venstre ud af sumpen og skabe ny fremgang for det tidligere så store statsministerparti?

Selv har Troels Lund Poulsen adskillige gange afvist, at han skulle have formandsambitioner. Han har sågar sagt, at han slet ikke havde evnerne til at løfte den opgave. Men gælder det også, når han er i gang med at få serveret partiet på et sølvfad?

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig i denne analyse et overblik over den rutinerede politikers styrke og svagheder.

Omsider falder priserne på vores fødevarer. Det viser helt friske tal fra Danmarks Statistik, der har spurgt til detailbutikkernes forventninger til salgspriser i de kommende tre måneder.

- Danskerne kan med rette sætte næsen op efter et fortsat fald i fødevarepriserne frem mod årsskiftet. Det vil unægteligt lune i mange danskeres husholdningsbudgetter efter en periode med meget voldsomme prisstigninger på fødevarer, lyder det fra Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Forventningerne udtrykkes med et nettotal, hvor detailhandlens forventninger til salgspriserne ligger på minus 23 i oktober. Det er det laveste niveau i de 12 år, hvor tallene er blevet opgjort.

Og det er især fødevarer, der falder i pris. Konkret forventer hele 58 procent af detailvirksomhederne, at priserne på fødevarer vil falde over de kommende tre måneder. Det er et rekordhøjt niveau.

Der er fire grunde til, at priserne på alt fra smør til kød og pasta bliver lavere: 

1. Priserne falder fra leverandørerne - hårdt presset af dagligvarekæderne, der tvinger fødevareproducenterne til at sænke priserne i takt med, at deres omkostninger til f.eks. energi er stabiliseret.

2. Forsyningskrisen er overstået - eller der er i hvert fald mere normale leveringstider på en lang række varer. Det reducerer butikkernes omkostninger.

3. Lagrene er fyldte. Tal fra Danmarks Statistik viser, at detailvirksomheder vurderer, at deres lagre er for store. Det giver appetit på at sænke priserne for at komme af med overskudsvarerne.

4. Konkurrencen er vild. Dagligvarebutikkernes indbyrdes kamp gavner de forbrugere, der jagter de laveste priser.

Det sidste må ikke undervurderes. De store dagligvarekæder konkurrerer lige nu om at være billigst med slagord som ”priskrig” og ”discountmatch”.

Det er Salling Group, der med kæderne Netto, Føtex og Bilka har varslet priskrig med et løfte om at være billigst på 100 af de mest populære varer.

Koncernen har oplyst til mediet Food Supply, at priskrigen er reel, fordi konkurrenterne enten har matchet eller er gået længere ned i pris på i alt 93 af de 100 varer, der er en del af kampagnen. Og derefter har Salling Group sat priserne endnu mere ned.

Perspektivet? Vi har vænnet os til prisstigninger på grund af inflation. Når inflationen falder, betyder det ikke, at priserne falder - kun at prisstigningerne stopper. Med tirsdagens nyhed ser det ud til, at forbrugerne faktisk kan glæde sig til reelle prisfald.

Toyota mener at have fundet den hellige gral inden for produktionen af batterier til elbiler.

Derfor er meldingen fra verdens største bilgigant lige nu, at de inden for en overskuelig fremtid er klar til at sætte gang i en storproduktion af en helt ny batteritype, som vil ændre hele markedet for elbiler.

Toyota har i den forbindelse ikke været bange for at skrue forventningerne op hos forbrugerne.

Ikke nok med at den japanske bilproducent lover at levere den næste udgave af et avanceret superbatteri, der vil kunne øge elbilens rækkevidde til helt op mod 1.200 kilometer på en opladning. Producenten påstår også, at når den nye batteritype lander, så vil Toyotas elbiler kunne lades fuldt op på ti minutter eller mindre samtidig med, at det nye batteri kun vil koste halvdelen af, hvad det koster i dag.

Det vil være intet mindre end revolutionerende for bilbranchen - særligt fordi Toyota i bedste fald forventer at være klar til at masseproducere det nye elbilbatteri i 2027 eller 2028.

Men ifølge Ilyas Dogru der er forbrugerøkonom i FDM, så skal de danske bilkøbere ikke glæde sig for tidligt.

- Jeg mener ikke, at Toyota svarer konkret på, hvornår det her kommer, selvom det lyder til, at det er lige rundt om hjørnet. De eksperimenterer med prototyper, og der er mange fabrikanter, der snakker om den her type batterier. Spørgsmålet er, om de også formår at rulle dem ud, så forbrugerne kan få glæde af dem allerede i 2027, siger han.

Ifølge Ilyas Dogru er meldingen fra Toyota meget belejlig, da den kan få tøvende købere af elbiler til at vente med at slå til.

- Vi skal huske, at bilgiganterne kæmper om bilkøberne nu og et stykke i fremtiden.  Derfor kan de godt have et mål om at få folk til at vente med at købe og eventuelt udskyde et elbilkøb, siger han.

Til gengæld er han ikke i tvivl om, at den batteri-teknologi, som Toyota og de andre bilproducenter er i gang med at udvikle, kommer til at skubbe gevaldigt til udrulningen af elbiler verden over.

- De fordobler rækkevidden og tredobler ladehastigheden i forhold til de batterier, vi ser lige nu, hvor rækkevidden ligger omkring 600 kilometer og opladningshastigheden er på ca 30 minutter.

- Det er fremtiden, siger Ilyas Dogru.

Lige nu oplever bilisternes interesseorganisation FDM, at en gruppe af danskere går og tror, at de snart får muligheden for at købe en elbil, som rammer de magiske 1.000 kilometer på en opladning: Når det sker, vil sådan en elbil kunne matche benzin- og dieselbilernes rækkevidde på en optankning.

Men her kan danskerne godt gå hen og blive skuffede, for den udvikling venter altså ikke lige rundt om hjørnet, lyder vurderingen.

- Mine kolleger, der rejser rundt i verden og snakker med bilproducenterne, de siger, at vi ikke skal forvente så mange biler, der kører 1.000 kilometer på en opladning, som en del danskere venter på, forklarer Ilyas Dogru til BT.

Den nyhed er dog ikke så dårlig endda. For bilproducenterne fokuserer i stedet på en anden, men også meget væsentlig faktor, nemlig opladningshastigheden, lyder det fra Ilyas Dogru.

- Vi ser en vanvittig udvikling i batteriteknologien lige nu. Det sker både i de nuværende "lithium-ion"-batterier, som vi har i dagens biler, men også ved de nye "solid-state"-batterier, som er morgendagens batterier.

- I forhold til den korte og mellemlange bane for batteriudvikling vil vi se, at opladningshastigheden får et afgørende boost. Det samme gælder også i forhold til modstand mod kulden, der normalt mindsker rækkevidden. Allerede nu har vi set kinesiske producenter tale om et 80 kWh batteri, som kan lades med 320 kWh, hvilket er voldsomt. Det vil øge opladningshastigheden markant. Spørgsmålet er, hvornår de bliver kommercialiseret og tilgængelige for bilejerne, siger han og fortsætter:

- Vi kommer til at se rigtig mange biler, der kører mellem 500 og 700 kilometer på en opladning. Og så kan de oplade ret hurtigt. Allerede nu reklamerer Shell med, at man kan oplade det, der svarer til 200 kilometer på 10-20 minutter.

Uanset, så er der lysere tider på vej for den gruppe af bilkøbere, som først vil købe en elbil den dag, den kan matche en benzin- eller en dieselbil.

- Der er en hardcore gruppe, som sværger til at skifte til elbiler, når de får rækkevidde på +1000 km og opladninghastighed på benzin-tankningstid. Til dem er det her selvfølgelig gode nyheder, fordi teknologien venter forude. Men de kommer til at vente lidt på den.

Derfor vil Ilyas Dogru også gerne gentage det råd, han oftest giver til kommende ejere af elbiler:

- Mit råd er, at står man overfor et bilkøb til over 300.000 kroner, så er der ingen grund til at vente. De nye biler dækker de flestes behov, og med de ladehastigheder vi ser, er der ingen grund til at vente på en usikker teknologi. Men har man ikke planer om et skifte her og nu, handler det om at holde øje med udviklingen på markedet.

Har du mistanke om, at lægen vil give dig en terminal erklæring på den knude, du fandt i dit bryst, det blod, der flød fra din tarm eller andre alvorlige skavanker, du har bokset med? Ja, så er det en god ide at blive øjeblikkeligt gavmild.

Afsted med op til 71.000 kroner til hvert af dine børn. Det er nemlig det beløb, du må give dem - uden at de skal betale skat af beløbet, altså af dine penge.

Du kan jo sige til ungerne, at der er tale om en sikkerhedsforanstaltning.

For er du alligevel ikke døende, skal du have pengene igen. Det koster jo som bekendt at leve.

Og hvorfor dette cirkus: Jo, fordi du og dine nærmeste ellers kan blive ramt af reglerne om såkaldte dødslejegaver.

Det står klart efter at Højesteret for nylig afgjorde, at børnebørnene til en 77-årig døende mand skal betale arveafgift af de penge, deres bedstefar forærede dem få dage før sin død,

Reglerne for dødslejegave siger nemlig, at hvis du ved, at du er døende og forærer dine pårørende pengegaver, skal der betales afgift.

Er det rimeligt? Jeg synes, at staten går i små sko her.

Er du for eksempel en mormor sidst i 50'erne, der bliver dødeligt syg, mister dine børnebørn dig alt for tidligt. Al den kærlighed og forkælelse, du ville have drysset over dem, må de undvære. Og de penge, du ville have brugt på dem de kommende år, kan du godt give dem nu, men så skal de dele med staten.

Det må føles som en ekstra straf oveni dødsdommen - det er jo penge, du allerede har betalt skat af og kunne have brugt. Hvis du altså ikke skulle dø.

Hvad er reglerne? Tja. Der er åbent for fortolkning. 

Der er tale om dødslejegaver, 

-  når gaverne er givet kort før et dødsfald. 1 til 2 måneder, lyder den løse formulering.

- når døden anses for nært forstående. Den juridiske formulering lyder således: Døden må anses for nært forestående. Heri ligger, at døden lægeligt set er ”tæt på”. Heller ikke her kan et bestemt tidsrum angives, men der sigtes til tilfælde, hvor der foreligger uhelbredelig sydom, der betyder, at den syge kun har kort tid tilbage at leve i. Med en del usikkerhed antages i praksis, at grænsen ligger omkring 6 måneder, som den døende forventet har tilbage at leve i. 

- når giveren har været klar over, at han eller hun var dødeligt syg.

Det er mildt sagt nogle løse formuleringer, der for ikke-jurister lugter af skøn og forgodtbefindende.

For alle seniorer, der som bekendt lever i stadigt stigende livsfare, er kendelsen fra Højesteret med til at forstærke et dilemma: Skal man tro på, at man bliver 100 år eller deromkring og spare sammen til sine helt gamle dage, fordi staten mangler penge til ældreservice? Eller skal man knalde pengene af på gode oplevelser her og nu og drysse på sine børn, fordi man jo kan få en dødelig sygdom når som helst?

Det sidste er det smarteste, hvis man synes, at dødslejereglerne er uretfærdige.

Ganske mange danskere kan godt leve med, at prisen på flæskestegen i køledisken bliver lidt højere.

Men så skal de ekstra kroner også veksles til noget godt.

Tre ud af fire er nemlig villige til at betale mere, hvis den højere pris betyder bedre dyrevelfærd, mindre klimaaftryk, mindre brug af antibiotika eller mindre fodring med soja fra områder, hvor der før stod en regnskov.

Men for langt de fleste er det ikke klimahensynet, der er det vigtigste.

Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet.

53 procent af danskerne i undersøgelsen svarer, at de prioriterer velfærd over klimahensyn, når de skuer ud over svinekødet i køledisken. 18 procent prioriterer omvendt.

- Set i lyset af hvor meget klima har fyldt i den offentlige debat de senere år, overraskede det os, at klimaaftrykket blev prioriteret så relativt lavt hos forbrugerne, siger lektor og medforfatter Thomas Bøker Lund fra Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi i en pressemeddelelse.

Mange prioriterer velfærden, fordi det er nemmere at forholde sig til den enkelte gris og dens velfærd, forklarer Thomas Bøker Lund.

- Men når det drejer sig om kødets klimaaftryk, er sammenhængen mindre direkte. Mange mener ikke, at de kan gøre en egentlig forskel for klimaet, når de køber svinekød, og samtidig foretrækker mange at gøre noget for klimaet på andre måder, siger han.

25 procent af de adspurgte mener, at dyrevelfærd og klimaet er lige vigtige hensyn.

Men heri ligger en praktisk modsætning, påpeger forskerne, for en mere klimavenlig gris er alt andet lige en mere "effektiv" gris, og det betyder, at man må gå mere på kompromis med dyrevelfærden, så søerne skal føde flere grise og dyrene må gå tættere sammen.

Det fortæller Peter Sandøe, der er professor i bioetik ved Københavns Universitet, i pressemeddelelsen.

- Det er et reelt dilemma, at hvis du skal have maksimal klimavenlighed, kan du være nødt til at presse dyrene på en række leder og kanter. For eksempel at avle søer, der føder flere og flere smågrise per kuld, at holde dyrene indendørs, fordi man så kan man samle mere direkte emission op, end hvis de går udendørs. Eller at fodre svinene med fint-formalet foder, fordi der ikke går noget til at spilde, men som giver dem mavesår. Er man omvendt sødere ved dyrene, får man større klimabelastning per kilo kød, siger han.

Langt størstedelen af de danskere, der gerne vil betale mere for kød fra en gris, der har haft et bedre liv, er villige til at betale op til 20 procent ekstra.

Men selv 20 procent ekstra kan man ikke få meget mere dyrevelfærd for, forklarer Peter Sandøe.

- Beregninger viser, at det koster 26 procent ekstra bare at lave en kylling, som ikke er en såkaldt turbo-kylling. Og her er der kun ændret på én parameter. For grise koster en indendørs-gris, hvor der er sket bare en smule forbedring i stalden, snildt 20 procent ekstra. Så du kan ikke forbedre ret meget for så lidt penge, siger Peter Sandøe.

Danskerne er vilde med norsk discount.

Det er i hvert fald norske Rema 1000, der i konkurrence med danske og tyske konkurrenter for ottende år i træk topper en måling af danske kunders tilfredshed med dagligvarebutikker.

Det er virksomheden Loyalty Group, der står bag den årlige måling, hvor kunder svarer på en række spørgsmål om den dagligvarebutik, de primært handler i, og her er det altså kunderne i Rema 1000, der er de mest begejstrede.

Med en score på 69 ud af 100 mulige point har kæden pæn afstand til nummer to, Meny, som scorer knap 65 point- Meny er tæt forfulgt af den tyske kæde Lidl på tredjepladsen.

I den modsatte og mere kedelige ende af målingen finder man Coop 365 helt i bunden. Kæden havde ellers en pæn score ved sidste års måling.

- Den nyeste spiller Coop 365 har nu overtaget alle Fakta butikker, men er nu efter sidste års flotte score på 55 faldet til 49; en score der er lavere end 2019/2020, da alle butikkerne hed Fakta, så navneskift og ny grøn farve hjalp kun kortvarigt på kundernes tilfredshed. Kundetilfredsheden er igen rød, udtaler Lars Jepsen, researchchef i Loyalty Group.

Coop 365s administrerende direktør Michael Tilsted fortæller til BT, at placeringen bekymrer ham, men at han også kan se i virksomhedens egne tal, at kæden har problemer med at vinde forbrugernes gunst.

- Vi ser ofte, at når noget er nyt og spændende, så er der begejstring og gode målinger. Når vi kommer ind i hverdagen, så er det lidt faldet tilbage til, at mange opfatter os som det nye Fakta igen. Og det er et image, vi kæmper indædt for at komme væk fra, siger Michael Tilsted til BT.

Du kan se hele listen over supermarkedernes kundetilfredshed herunder.