46-årige Marie Johnsen har prøvet at sidde på begge sider af bordet.

Hun har prøvet at være det barn, der vokser op med en forælder med psykisk sygdom. En sygdom, der aldrig rigtig blev sat ord på, og som kastede en lang skygge over hendes liv, fortæller hun.

- Tidligt lærte jeg, at jeg skulle tilpasse mig og ikke blive ked af det. Jeg fik en overansvarlighed, siger Marie Johnsen.

Som voksen og mor til to drenge oplevede Marie Johnsen selv at få en psykisk sygdom. For syv år siden led hun af en dyb og såkaldt agiteret depression, efter hun blev skilt fra børnenes far.

I barndommen havde Marie Johnsen ifølge sig selv lært, at negative følelser var farlige og skulle gemmes væk, så andre ikke blev kede af det.

Så da hun stod i en personlig krise efter skilsmissen, endte hun med at blive "rigtig, rigtig syg", fortæller hun.

- En psykiater forklarede, at jeg var som en snerydder, der var kørt fast i en snedrive, og hvor hjulene blev ved med at køre rundt, siger Marie Johnsen, der bor i København og arbejder som socialfaglig konsulent ved Københavns Kommune.

Marie Johnsens drenge var 7 og 10 år på det tidspunkt, og tankerne om, hvordan sygdommen ville påvirke dem, plagede hende voldsomt, fortæller hun.

- Det at få en depression er jo en proces, hvor man ofte får det værre og værre. For mig gik mange af mine tanker på: ”Nej, nej, nej, jeg må ikke få det værre. Jeg må ikke få det værre, fordi så kan jeg ikke tage mig af mine børn.” Det blev sådan en selvopfyldende profeti, siger hun.

I starten var hun i stand til at fungere normalt, når hun havde sine drenge boende hos sig hver anden uge.

Men til sidst blev sygdommen så slem, at hun måtte indlægges.

Det blev et positivt vendepunkt for Marie Johnsen, hvor hun fik den behandling, hun havde brug for. Hun var indlagt i fem måneder. Og belært af egne erfaringer var det vigtigt for hende, at sygdommen ikke var hemmelig eller tabu.

- Jeg var ærlig og åben over for mine børn om, at jeg var syg, og samtidig var det vigtigt for mig at sige, at det ikke var noget, de skulle føle ansvar for. Det var vigtigt at sige, at der var styr på det, og der var nogle andre, der hjalp mig, siger Marie Johnsen.

- Man kan sige, at som forælder strider det imod den beskyttelsestrang, man har, hvor man gerne vil skåne dem mest muligt. Men min erfaring er, at børnene godt ved, at der er noget galt, siger hun.

Psykiatrifonden anslår, at der er omkring 310.000 børn i Danmark, som vokser op med en forælder med psykisk sygdom. Det kan have store konsekvenser for børnene. De er blandt andet i større risiko for selv at udvikle psykisk sygdom senere i livet.

Opsporingen og hjælpen til børnene er dog præget af regionale forskelle og en manglende systematik. Det viser en ny rapport, som Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk’s Fond udgiver fredag.

- Vi mener, at der skal være en ensartet og systematisk tilgang til hjælpen, uanset hvor i Danmark man bor, siger Marianne Skjold Larsen, der er direktør i Psykiatrifonden.

- Hvis ens far ligger på sofaen og for eksempel har en depression og er ked af det, så vil man som barn prøve at tage ansvar for familiens ve og vel. Barnet vil undertrykke sine egne følelser. Og der er et ekstra lag af stigma, der gør, at det er sværere for barnet at tale med nogen om, hvor hårdt det er at være i, siger Marianne Skjold Larsen.

For at sikre mere hjælp til børn af forældre med psykisk sygdom, foreslår de tre organisationer, som står bag rapporten, en simpel løsning efter norsk forbillede:

At skrive ind i sundhedsloven, at personalet i psykiatrien SKAL spørge de voksne patienter, de møder, om de har børn. Om der er spurgt ind til det, skal også registreres i journalen.

- Det er så vigtigt, at vi får fundet de her børn og får tilbudt dem den støtte, som de har brug for, siger Marianne Skjold Larsen.

Vil det forslag ikke bare lægge en ekstra opgave over i voksenpsykiatrien, som i forvejen er presset?

- Jeg tror ikke, at de vil opleve det som en enormt stor ekstra opgave, at man skal spørge ind til, om en patient, der er indlagt, har børn, siger Marianne Skjold Larsen.

- Det er jo ikke nødvendigvis regionerne, der skal håndtere al hjælpen til børnene efterfølgende.

Psykiatrifondens direktør tilføjer, at støttetilbud til børnene kan meget vel ligge i regi af kommunerne.

De fleste af de 310.000 børn, som vokser op med en forælder med psykisk sygdom, modtager ingen hjælp i forbindelse med deres forælders psykiske sygdom, viste en tidligere undersøgelse fra Psykiatrifonden i 2019.

Men vil alene det at opspore børnene betyde, at flere børn får hjælp?

- Det, at vi finder børnene, er forudsætningen for, at de får hjælp. Medmindre familierne selv er meget opsøgende. Men hvis man lever i en familie, hvor der er psykisk sygdom i så svær grad, at mor eller far er indlagt, så er der nok ikke meget overskud til selv at prøve at finde et tilbud, siger Marianne Skjold Larsen.

Psykiatrifondens direktør fremhæver, at der i Region Nordjylland er gode erfaringer med at have Center for Pårørende. Her tilbydes der samtaler og rådgivning til nære pårørende til personer med en psykiatrisk diagnose. Der er tilbud til børn, unge, voksne og familier.

- Der tager regionen opgaven på sig og tilbyder for eksempel børnegrupper, siger Marianne Skjold Larsen og peger på, at det er vigtigt, at børn møder andre ligesindede, som de kan åbne sig overfor.

- Men det vigtigste er sådan set, at hjælpen er der, uanset om det er regionen eller kommunen, der tilbyder den.

Danske Regioner har i marts meldt ud, at regionerne vil arbejde for at fremme systematisk opsporing og støttetilbud til børn af forældre med psykisk sygdom. Det skal ske ud fra netop de gode erfaringer fra Region Nordjylland, lød det i en pressemeddelelse.

Da Marie Johnsen var indlagt, mindes hun, at personalet spurgte hende ind til, om hun havde børn. Hun husker en samtale med en medarbejder, hvor hun fortalte, at børnene var hos deres far, så de var i god behold.

På eget initiativ fik Marie Johnsen ret hurtigt efter indlæggelsen arrangeret, at hendes to drenge kom på besøg sammen med deres far, sådan at de kunne se, hvor deres mor var indlagt.

Hun husker tydeligt den dag:

- En af drengene sagde, at han havde forestillet sig, at på et psykiatrisk hospital lå alle bare og græd i nogle senge. Så på den måde var det en positiv overraskelse for dem at se stedet, siger Marie Johnsen.

- De har også senere fortalt mig, at det var meget afgørende for dem, at de var inde og besøge mig. Så de vidste, hvor jeg var henne, og de kunne se, at det var okay. At det netop ikke var et stort rum, hvor alle bare lå og græd, siger hun.

Marie Johnsen fik også et tilbud på afdelingen om at invitere drengene og deres far ind til en familiesamtale med en sygeplejerske med særlige kompetencer til at tale med børnene om psykisk sygdom. Det takkede Marie Johnsen "selvfølgelig ja til", siger hun.

Mødet foregik ifølge Marie Johnsen på et kontor med hvide vægge.

- Det er en rigtig sød og velmenende medarbejder, som spørger dem: Hvordan har I det så? Og ved I, hvad det betyder, at jeres mor er indlagt? Jeg kan huske, at min ældste dreng, der var 10 år dengang, bare sad og kiggede ned i bordet. Og så efter hun havde spurgt ham én gang til, tog han en pude op foran hovedet. Og så efter hun spurgte ham én gang til, så løb han ud af rummet og var helt ulykkelig, siger hun.

- Hvis der nu kunne have været et eller andet form for uformelt rum, hvor der for eksempel var noget bordtennis, og hvor der var en pædagog, så kunne de bedre få stillet deres spørgsmål. Fordi selvfølgelig har de masser af spørgsmål inden i sig, men dem kan man jo ikke altid få frem på den måde med børn, siger Marie Johnsen, der selv arbejder med udsatte unge.

Hun tilføjer, at det er nogle år siden, at hun var indlagt, og det kan være, at lokalerne er anderledes indrettet i dag.

Marie Johnsens drenge fik senere glæde at af komme i en børnegruppe, hvor de snakkede med andre børn i samme båd. Det var rigtig godt for dem, fortæller hun.

- De kunne få lov at snakke om deres bekymringer, og de kunne få lov at se, at der var andre børn i samme situation. Samtidig med at det også var okay at tale om, at der er nogle ting, som er rigtig svære, og at de selv bliver kede af det og måske bange for, om det er deres egen skyld, siger hun.

I dag ligger Marie Johnsens sygdom heldigvis nogle år tilbage, og familien er i stand til at snakke om det sammen.

- Det er enormt befriende, at det er ufarligt for dem at snakke om. Hellere tale om det, end ikke at tale om det. Så længe man gør det på en måde, hvor man understreger, at mor får hjælp, så ligger der et håb i det for, at mor også bliver rask på den anden side, siger hun.

Marie Johnsen synes generelt, det er en god idé, at systemet får mere fokus på, om patienter med psykisk sygdom har børn. Og at patienterne får støtte og vejledning til at tage samtalen med børnene.

- Det lever i én som en kæmpe bekymring, når man er indlagt, og derfor har man behov for at få hjælp til, hvordan skal man sige det til børnene, siger hun.

Folkeskolen er ved at udvikle sig til en ’’falliterklæring.’’

For med regeringens nye forslag om en ”juniormesterlære,” vil den ikke længere kunne rumme elever, der finder Henrik Pontoppidan småkedelig, og har svært ved at bevare numsen i stolen gennem hele modulet.

I stedet vil man sende disse elever ud til virksomheder for at løfte den opgave, der egentlig er folkeskolens.

At sikre de unges trivsel og motivation.

Sådan lyder kritikken fra Christoffer Susé, direktør i Håndværkerforeningen København.

- Det er en falliterklæring, når folkeskolen indrømmer, at den ikke kan hjælpe de skoletrætte unge, og overlader opgaven til virksomhederne.

Samtidig kritiserer han, at udmeldingen bidrager til den stereotype opfattelse af faglærte.

- I årevis har vi forsøgt at ændre opfattelsen af, at dem, der ikke klarer sig i folkeskolen, bare kan blive faglært og få et svendebrev. At blive faglært kræver særlige kompetencer og en stor motivation. Det er ikke bare noget, man lige gør, siger Christoffer Susé.

Christoffer Susés frustration udspringer af regeringens nye forslag vedrørende juniormesterlære.

Ordningen går konkret ud på, at elever i 8. og 9. klasse kan vælge, at de én til to dage om ugen skal være i et praktisk forløb i en virksomhed.

Børne- og undervisningsminister Matias Tesfaye (S) har sagt, at forslaget primært retter sig mod de unge i skolen, som enten er faldet bagud eller har mistet motivationen.

Det estimerer regeringen at være cirka 5 procent af eleverne i folkeskolen

Christoffer Susé mener dog, at dette sender et helt forkert signal.

- Ved at sende de umotiverede ud af klasselokalet signalerer man til deres kammerater og omverdenen, at de ikke passer ind i skolen og kun er gode til at bruge deres hænder. Det er netop den fortælling, vi ønsker at gøre op med.

I stedet mener Christoffer Susé, at elever der klarer sig bedst i skolen, bør få tilbuddet om et praktikophold i en virksomhed.

- At blive faglært kræver store kompetencer og enorm motivation. Man skal være dygtig på mange områder. Det simple faktum, at man ikke kan sidde stille, gør ikke en til en god håndværker. lyder det.

Men fordi man ikke er motiveret i skolen, så betyder det vel ikke, man er umotiveret i alt man gør?

- Selvfølgelig ikke. Men udfordringen bør håndteres af professionelle, som har kompetencerne til at skabe motivation, og det gør man primært i skolen. Virksomheder er fokuserede på at løse opgaver og generere indtjening. De har ofte ikke de nødvendige kompetencer til at motivere og støtte de unge, siger Christoffer Susé.

Samtidig er han kritisk overfor, hvad de unge præcist skal have ud af et ophold på en virksomhed i den alder.

- Hvis man sætter en 13-årig ud på et maskinværksted, kan han eller hun ikke betjene maskinerne. Der skal være en vis faglighed og forudgående læring. At lade dem stå ved en drejebænk er ikke at tage situationen seriøst. De har behov for reel læring, lyder det.

Christoffer Susé og håndværkerforeningen i København er ikke de eneste, der udtrykker bekymring over regeringens nye juniormesterlære.

Erhvervsorganisationen for små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark, ser også potentielle faldgruber.

- Vi er faktisk meget enige med Christoffer Susé i denne sag, siger Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark.

Kasper Munk Rasmussens bekymring er dog ikke helt på samme niveau.

Han påpeger, at de unge i ordningen har to muligheder: De kan enten tilbringe nogle dage om ugen i en virksomhed eller på en erhvervsskole.

- Vores vurdering er, at det for langt de fleste er mere relevant at komme på en erhvervsskole og arbejde med deres gode værkstedsfaciliteter eller lignende, siger han.

Hos SMVdanmark er den største bekymring, at juniormesterlæren spærrer elevernes vej til gymnasiet, da de ikke får mulighed for at tage de nødvendige afgangsprøver.

Kasper Munk Rasmussen peger f.eks. på en ny undersøgelse fra organisationen, hvor næsten halvdelen af de unge siger, de ville vælge den praktiske vej, hvis den også førte til gymnasiet.

- Mange unge vil gerne arbejde med noget praktisk, hvis de samtidig kan holde døren åben for gymnasiet bagefter. Det betyder utroligt meget for dem, at de har valgmuligheden.

- I den offentlige debat bliver juniormesterlæren nogle steder udlagt som en "straf" for dem, der ikke har klaret sig godt i skolen. Det er ikke ligefrem noget, der får de dygtige elever til frivilligt at vælge den vej.

Når de unge er blot 13 år, vil de så ikke bare ende med at feje og lave kaffe, eftersom de ikke kan betjene maskinerne?

- Jo, det er en risiko. Men man kan vælge at justere reglerne, så de unge faktisk får lov til at lave noget. Det er vigtigt, at det kommer med i den model, som politikerne ender med at vedtage.

For første gang i 10 år sker der nu massive forandringer i de 19 Bilka-varehuse, som dagligvarekæmpen Salling Group ejer på tværs af Danmark.

Varehusene, der udgør den eneste såkaldte hypermarked-kæde i Danmark, reagerer nu på, at danskerne handler online – og har fået nye interesser.

Én er ændringerne bliver en stor satsning på hundefoder og andet udstyr til danskeres kæledyr.

- Det er sådan i dag, at kæledyr generelt har et noget bedre liv, end de havde for 20 eller 30 år siden. Når først børnene er flyttet hjemmefra, så bliver der brugt rigtigt mange penge på alt lige fra julekalendere til kæledyr, halsbånd, hundekurve og foder. Man vil gerne sørge godt for sine kæledyr, siger Mark H. Nielsen, direktør i Bilka, til Avisen Danmark.

Trenden kendes fra udlandet, blandt andet amerikanske Wal-Mart, der også bruger langt mere plads på kundernes kæledyr. Men det er blot nogle af de 3.000 nye varer, der dukker op i Bilka-varehusene i den kommende tid. I første omgang afprøves koncepterne i Bilka-varehusene i Tilst ved Aarhus og i Horsens.

En anden markant ændring bliver langt flere fødevarer, som danskerne skal bruge for at lave asiatisk, mexicansk og mellemøstlig mad.

- For ti år siden gjorde vi meget mere ud af italiensk og mexicansk mad, og det har vi haft rigtig stor succes med. Nu kan vi se, at trenden peger mod asiatisk mad. Der findes nærmest ikke en by, der ikke har et asiatisk supermarked, og der findes en masse varer, som vi ikke normalt har i vores program, siger Mark H. Nielsen.

Tidligere i år var Bilka-ledelsen overrasket over et meget stort salg af pynt til den muslimske Eid-fejring, der markerer afslutningen på fastemåneden ramadanen. Det har også bestyrket Bilka i, at der skal tilbydes flere varer til et meget bredt publikum, der både kan have dansk og udenlandsk baggrund.

Ændringerne hænger sammen med, at mange større produkter ikke længere behøver at fylde op inde i Bilka-varehusene. Kunderne bestiller alligevel fjernsyn og andre større elektronikprodukter på nettet, hvorefter de afhenter det ved varehuset. Derfor behøver der ikke at være så mange varer udstillet, men det betyder ikke, at udvalget bliver mindre.

Tværtimod kommer der flere nye produkter inden for elektronik, fordi danskerne bliver ved med at investere i gadgets til køkkenskabene.

- Det er et vækstområde, som vi sælger mere og mere af. Der er en enorm produktudvikling, og inden for madlavning er der trends, der kræver, at man får endnu flere maskiner hjemme i køkkenet, konstaterer Mark H. Nielsen.

Salling Group kommenterer ikke sine egne salgstal, men analysefirmaet Retail Institute Scandinavia følger markedet tæt. Firmaet vurderer, at Bilka igennem de sidste ti år har ligget stabilt med en markedsandel på otte procent af det danske dagligvaremarked. Det svarer til en omsætning på over 10 milliarder kroner fordelt på 19 varehuse. Til sammenligning omsatte 66 Kvickly-supermarkeder kun for knap 9 milliarder kroner sidste år.

Skal de nye tiltag løfte jeres omsætning, eller handler det om at bevare jeres forretning uden at tabe noget til andre?

- Det handler altid om, at vi skal sælge noget mere, og vi skal tjene nogle flere penge. Vi er købmænd. Det er derfor, vi er her, siger Mark H. Nielsen.

Vil du ikke kende resultatet af "Gift ved første blik", så skynd dig videre ...  For ellers kommer det her:

- Jeg vil gerne skilles, sagde Line og sendte dermed et mindre chok ud gennem tv-skærmene.

Af alle vaklende par i årets sæson af "Gift med første blik" tegnede optikeren Line fra Svendborg og kranføreren Mark fra Odense ellers til at blive det eneste par, der ville forblive enten stående eller viklet ind i hinanden i hyggesofaen - og gift "til deres dages ende".

Men nej. Line syntes ikke, at de var dybe nok i deres relation. Ja, det er den måde, eksperterne taler på i programmet.

Den manglende dybde blev først lanceret i parrets sidste uge, som de stort set ikke tilbragte sammen.

Hvor de første mange sæsoner af "Gift ved første blik" var præget af jammer og gråd, synes en ny tendens at have sneget sig ind. Vi kan kalde den for "vi-lader-som-om-tendensen".

Er man omfattet af den, vælger man - stærkt opfordret og opmuntret af eksperterne - at være sød, imødekommende, rummelig, tålmodig og indstillet på at give tingene tid.  Uanset, om man inderst ikke kan forestille sig nogensinde at lave lagengymnastik med det menneske, der er udvalgt til en. Og uanset, om vedkommende irriterer med det ene eller andet.

Vi - måske også partneren - tror derfor, at alt er i den skønneste orden, og så falder dur-ikke-hammeren hårdt, men naturligvis værdigt i sidste afsnit.

Hvis det ikke holder mellem Rasmus og Sara, kan "Gift ved første blik" nedlægge sig selv, skrev jeg overmodigt, da første sæson gik i gang. Netop de to virkede SÅ forelskede i hinanden, at jeg blev forelsket i dem og tanken om lidt romantik. Og anede et håb i det ellers målt på resultater så mislykkede program.

Men nej, sagde Rasmus efter at have holdt Sara på køl i flere uger. Han begrundede sin tilbagetrækning med argumenter så både indviklede og mangelfulde, at jeg desværre ikke har fattet dem og derfor heller ikke er i stand til at gengive dem.

Så er det lettere at forstå bruddet mellem Nicklas og Sara, der var lige så tiltrukket af hinanden som magneter af kork-opslagstavler.

Eller mellem Martin og Pernille. Her var ingen "laden-som-om"-undervejs. De ældste holder sig sjældent tilbage, og er det ikke også noget med, at jo ældre, man bliver, desto mindre filter og høflighed?

Den helt store overraskelse var Jeanette og Michael, der må være eksperternes yndlingspar. Ikke kun, fordi de sagde ja til hinanden, men fordi Jeanette lyttede til alle deres råd og dermed åbenbart overkom problemet med den manglende fysiske tiltrækning af Michael.

"Gift ved første blik" nedlægger næppe sig selv, for vi er for mange, der ser med. Desuden har eksperterne fundet på nye argumenter for at holde liv i programmet. 

Nu skal succes ikke måles på, hvor mange af de medvirkende, der forbliver gift.

Næh, succes er, at programmet har hjulpet deltagerne med selvindsigt og med selvudvikling, så de er bedre klædt på til at finde kærligheden bagefter ...

Bedste klip i sidste afsnit: Synet af de afviste fynboer Sara og Mark, som nu er blevet venner for fuld fest.

Årets sæson af "Gift ved første blik" er færdigt på tv, og de fleste kender nu det magre resultat - i hvert fald set med romantiske øjne.

Det betyder dog ikke, at det er slut med overraskelser.

DR har hver uge under årets sæson samlet op på tv-begivenhederne i sin "Gift ved første blik- podcast", som kan høres på DR Lyd.

Og sidste og niende afsnit, som er et dobbeltafsnit, byder på en stor og romantisk overraskelse.

I Podcasten, der blev tilgængelig fredag 13. oktober klokken 6, er Michael Ewald og Jeanette Lagoni med.

Og hen mod slutningen tager Michael fusen på alt og alle i studiet.

Han har bedt om at få det sidste ord i udsendelsen, og han holder en tale, der beskriver parrets rejse indtil nu og de tanker, han gør sig om sin og Jeanettes fremtid sammen.

- Jeg synes, det her var en passende lejlighed til at erklære min kærlighed til dig, siger Michael, inden der rumsteres i studiet og Jeanette gisper efter vejret.

Så tager Michael ordet igen:

- Jeanette Lagoni, vil du gifte dig med mig en gang til?

Alle årets 10 deltagere medvirker i anden del af podcastens dobbeltafsnit, og et af de store emner er sex.

Parterapeut Trine Hjort Bønnerup hjælper lytteren med at forstå sammenhængen mellem sex og kommunikation, og hvorfor det er to sider af samme sag. Hun svarer også på, hvor vigtigt sex er i et parforhold.

Frieren Michael, som Jeanette har haft så svært ved at "tænde på", sætter ord på, hvilke følelser han forbinder med det intime. Og Rasmus, der alligevel ikke ville have sin Sara, fortæller om, hvad programmet har lært ham om konflikthåndtering.

Alle deltagere svarer også på, om de dater nogle nye nu.

Og hvad svarer Jeanette, da Michael går i knæ?

Hun svarer ja - igen!

En fremadstormende dansk komet og en af de helt store danske erhvervssucceser. Sådan er virksomheden Tradeshift blevet beskrevet gennem årene i adskillige medier.

Succesen har nemlig været opsigtsvækkende for det det danskstiftede tech-selskab Tradeshift, der på bare 12 år nåede en værdiansættelse på ca. 19 mia. kroner. Virksomheden har kontorer i både København og Aarhus, men valgte for år tilbage at rykke hovedkontoret til San Fransisco.

Ind til nu har virksomheden kun haft positive historier i medierne. Men for nyligt valgte selskabet at fyre topdirektøren Christian Lanng, der selv har været med til at stifte virksomheden.

Han skrev selv på sin LinkedIn-profil, at han var "udbrændt", og at han ønskede mere tid til sig selv og sin familie.

Tradeshift har dog en anden forklaring. Det fremgår af deres selskabsmeddelelse.

- I slutningen af august i år blev Tradeshifts nyligt konstituerede bestyrelse og ledelseshold opmærksom på alvorlige anklager om seksuelle overgreb og chikane rettet mod tidligere adm. direktør, Christian Lanng,” skriver Tradeshift i meddelelsen.

- Den 1. september blev Hr. Lanng afskediget efter flere grove tilfælde af dårlig opførsel, heriblandt anklagerne foroven, og formelle skridt blev taget for at fjerne ham fra bestyrelsen.

Nu tager den fyrede topchef dog selv ordet i en skriftlig korrespondance med Børsen.

- Jeg har givet den nuværende ledelse og nye bestyrelse enhver mulighed for at komme videre på en fredelig måde. Det er stadigvæk min præference, men jeg tager nu imod rådgivning i forhold til, hvad mit næste skridt bliver,” skriver Christian Lanng i en udtalelse til Børsen.

Hvad mener du med det, spørger Børsen?

“En mulighed er at sagsøge Tradeshift,” skriver Christian Lanng.

Men det har du ikke besluttet endnu?

“Jeg overvejer alle mine muligheder, men har ikke besluttet endnu.”

Christian Lang var selv ude og kommentere sagen på sin Linkedin-profil, da nyheden breakede på medierne Finans og Børsen.

- Det er utroligt, hvor langt folk vil gå for at retfærdiggøre deres egen inkompetence, men glem aldrig god gammeldags karma. Medstifter følger med ud ad døren

Efter meldingen fra Tradeshift meddelte Mikkel Hippe Brun, at også han forlader Tradeshift, som han for 14 år siden stiftede sammen med Christian Lanng og Gert Sylvest. Han skriver, at det blandt andet skyldes sundhedsproblemer.

Tradeshift blev stiftet i 2010 af Christian Lanng, Mikkel Hippe Brun og Gert Sylvest. Det er en global platform, hvorpå virksomheder kan handle med hinanden og virksomheden har i dag en værdi af mindst 19 milliarder kroner og har kontor i både København og Aarhus.

På Tradeshifts hjemmeside fremgår Christian Lanng ikke som en af stifterne.

Efter Christian Lanngs afskedigelse har Tradeshift konstitueret James Stark som fungerende adm. direktør. De to andre medstiftere er fortsat med i selskabets ledelse.

Gert Sylvest, der er den tredje medstifter af virksomheden er fortsat aktiv i Tradeshift. Af Linkedin fremgår det, at han er ansvarlig for Tradeshifts “financial services”.