- Jeg kommer som en Lars Larsen. Regeringen kommer med et godt tilbud.

Sådan lød det fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), da han mandag flankeret af minister for landdistrikter Louise Schack Elholm (V) og miljøminister Magnus Heunicke (S) præsenterede udspillet "Sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land" i Holsted Solar Park.

Regeringens tilbud indeholder 32 arealer i 19 kommuner, der efter en statslig screening har vist potentiale for nye energiparker.

- Det kommer til at berøre borgere og lokalsamfund i hele landet. Vi har brug for, at alle kan se gevinsterne i den grønne omstilling, sagde Lars Aagaard midt i solcelleparken mellem Esbjerg og Vejen.

De 32 områder er meldt ind af kommuner og opstillere af vedvarende energi. 25 af dem ligger i Jylland, 7 af dem på Sjælland, imens Fyn går fri.

Regeringen vil nu gå i dialog med kommunerne, der indtil marts 2024 kan komme med flere bud på områder til vindmøller og solceller.

De første placeringer bliver lagt fast næste år - godt to år efter aftalepartierne bag "Klimaaftale om grøn strøm og varme" blev enige om at firedoble produktionen af strøm fra sol og vind på land frem mod 2030.

Lars Aagaard slog derfor mandag fast, at der kan blive tale om flere end 32 energiparker på tværs af Danmark.

Energiparkerne er en del af hvad ministeren kalder en "historisk stor udbygning af vedvarende energi på land".

Udbygningen kræver et areal på cirka samme størrelse som Bornholm.

For at få det til at lykkes, lægger regeringen op til at øge kompensationen for lokalsamfund og borgere tæt på vindmøller og solceller.

Som Lars Aagaard lørdag forklarede til Avisen Danmark, foreslår regeringen at øge den grønne pulje til kommuner og bonusordningen til naboer.

Kompensationen øges fra cirka 2 milliarder kroner til omkring 4,5 milliarder kroner frem mod 2030.

Det betyder, at kommuner kan forvente en øget kompensation på 150 procent. For naboer drejer det sig om en stigning på 50 procent.

- De, der lever tæt på solcellerne og vindmøllerne, skal kompenseres, mere end de bliver i dag. Vi skruer op for kompensationen og sørger for flere penge, der kan komme lokalsamfundet til gavn, sagde Lars Aagaard ved mandagens præsentation.

Regeringens forslag giver i gennemsnit naboer 14.000 kroner skattefrit om året. Pengene kommer fra opstillerne selv.

Og det kan energibranchen godt leve med - selvom det ifølge administrerende direktør i erhvervsorganisationen Green Power Denmark Kristian Jensen ikke er en god idé at gøre grøn energi dyrere, når nu man gerne vil have mere af det.

Derfor ser han gerne, at regeringen til gengæld gør etableringen nemmere for opstillerne.

- Vi kan godt forstå ønsket om højere kompensation. Vi er også klar til det, hvis man stopper for alle de forskellige kommunale særregler, siger Kristian Jensen, der repræsenterer mange de virksomheder, der ønsker at etablere energiparker.

- Det er meget kompliceret for opstillerne, når 98 kommuner har hver deres regelsæt, i stedet for at der er ét regelsæt, der gælder.

I regeringens udspil lyder det, at man vil gøre det "nemmere at opføre større energiparker, der kan samle flere vindmøller og solceller i samme område".

Det skal desuden være "lettere, hurtigere og bedre for naboer, lokalsamfund og kommuner at lægge areal til grøn energi".

I Green Power Denmark er man tilfredse med, at branchen - knap halvandet år efter firedoblingen af grøn strøm på land blev aftalt - får mere afklaring.

- Der er ingen tvivl om, at man i nogle kommuner har sat projekter på pause. Den tid, der er gået, kommer jo ikke tilbage, siger Kristian Jensen.

- Men det er vigtigt for os, at man nu kommer på sporet. Nogle steder er det komplicerede anlæg, der skal gives tilladelse til. Derfor er det godt, regeringen er kommet med udspillet.

Der er noget galt med den danske folkeskole.

Mange elever har svært ved at mestre basisfærdigheder som læsning og regning. Og flere søger mod privat- og friskoler.

- Folkeskolereformen blev mødt med kraftig modreaktion, primært fra lærernes side. Og den modreaktion, skyldes jo, at lærerne fik taget en meget, meget stor del af friheden fra sig. Den frihed skal tilbage, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Regeringen annoncerer nu planer om at reformere folkeskolen. Venstres formand taler om at "sætte folkeskolen fri".

Det indebærer at skære ned på antallet af skoletimer, lempe reglerne og indsætte flere lokale stemmer i skolebestyrelserne.

Målet er at gøre skolerne mere individuelle, så en skole på Vesterbro føles forskellig fra en i Vestervig.

Men det rejser samtidig spørgsmålet: Hvem satte begrænsninger for folkeskolen i første omgang?

- Selvfølgelig bærer vi ansvaret. Men frem for alt bærer vi ansvaret for at rette op på det, siger Jakob Ellemann-Jensen.

For Venstre har frisættelse længe været en mærkesag. Men indtil videre er det mest blevet ved snakken hos SVM-regeringen.

Det vil Jakob Ellemann-Jensen nu ændre på.

- Styringen af folkeskolen har taget overhånd. Vi fra Christiansborg har været alt for meget nede i detaljerne. Jeg kan godt forstå, hvis en lærer tænker: "Mon ikke jeg selv er bedst til at tilrettelægge undervisningen?" lyder det.

Folkeskolens situation er bekymrende, hvis man ser på tallene.  Flere og flere forældre fravælger den, og det gælder ikke kun for de mest velhavende familier.

På landsplan vælger næsten 20 procent af eleverne en privatskole, og i visse kommuner er dette tal over en tredjedel.

Jakob Ellemann-Jensen understreger, at valget af en privatskole i sig selv ikke er problematisk for ham.

- Men det skal være sådan for forældre, at man også er tryg ved at vælge folkeskolen. Det skal ikke være sådan, at fri- og privatskoler per automatik er bedre end folkeskolen, lyder det fra Ellemann.

Regeringen forslår at fjerne 9 ud af 10 af de omkring 3800 bindende eller vejledende mål, der findes for folkeskolen.

- Vi bør i høj grad "afakademisere" folkeskolen og anerkende, at elever lærer på forskellige måder, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Af den grund mener Venstre-formanden, at den nye folkeskole skal være mere rettet mod praksisorienterede fag.

- Det er ikke et angreb på det boglige, for der er masser af børn, som er enormt boglige. Det er en erkendelse af, at ikke alle er det.

- Jeg taler med mange fra ungdomsuddannelserne, der føler, at deres sidste år i folkeskolen var spildt, og at det gjorde dem usikre på deres egne evner. De føler sig måske dumme, men det er de ikke; mennesker lærer bare på forskellige måder, siger han.

Siden 2001 har fem ud af ni undervisningsministre været fra Venstre, og I er det parti, der har haft posten klart mest. Skal I rydde op efter jer selv?

- Det skal vi sikkert. Jeg ved godt, at det er en sport i politisk journalistik at pege fingre og finde ud af, hvem der har begået fejlen. Jeg er mere fokuseret på at rette op på dem, siger han.

Men er det Venstre, der har det primære ansvar for, at det er gået skævt?

- Det er en spændende diskussion, som du kan tage med en anden. Det er Venstre, der sidder i regering med Moderaterne og Socialdemokratiet. Derfor er det os, der bærer ansvaret for at gøre noget ved det, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Et af forslagene fra Venstre og regeringen er, at det lokale erhvervs- og foreningsliv skal have større indflydelse på skolerne.

Derfor vil regeringen invitere dem ind i skolebestyrelserne og udvide bestyrelsernes beføjelser.

- Der er forskel på en skole på Vesterbro og en i Vestervig. Det giver skolerne større frihed, hvis vi inddrager de lokale kræfter og laver noget, der er relevant for det område, man bor i, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Præcist hvilke beføjelser, den udvidede skolebestyrelse skal have, ønsker Jakob Ellemann-Jensen dog ikke at blive konkret på endnu.

Jakob Ellemann-Jensen vil dog gerne bekræfte, at skoledagene bliver kortere.

For ifølge Berlingske lægger regeringen op til at korte skolegangen med 200 timer om året for alle skoler på tværs af alle klassetrin. Med mulighed for at den enkelte skole kan forkorte endnu mere.

- Da man lavede folkeskolereformen for 10 år siden, øgede man timetallet i visse fag, uden at resultaterne fulgte med. Derfor er det også en erkendelse af, at vi skal finde andre løsninger i værktøjskassen, siger Ellemann-Jensen.

Men det er ikke det eneste område, hvor regeringen ønsker ændringer. Indretningen af skoledagen står også over for en potentielle omlægning.

Berlingske kunne mandag skrive, at regeringen ønsker at fjerne kravet om, at 95 procent af undervisningen skal gennemføres af en lærer, der er uddannet i faget.

- Jeg abonnerer nu engang på det synspunkt, at lærerne er bedre til at indrette undervisningen lokalt, end jeg er til det på Christiansborg. Ansvaret skal ud til dem, der ved noget, lyder det.

Ellemann afviser samtidig, at forslaget vil sænke det faglige niveau i folkeskolen.

- Jeg har en meget stor tiltro til lærernes faglighed, og tillid til, at der er andre måder, man kan lære noget i livet på.

Vil du helst have, at dine børn bliver undervist i tysk af en tysklærer eller en matematiklærer?

- Jeg ville da foretrække en tysklærer. Ideelt set ville jeg sætte pris på, hvis det var en herboende tysker, som også kunne give dem indblik i landets kultur. Det understreger blot, at der er flere måder at tilgå et stofområde på.

Men betyder det ikke mindre kvalitet i undervisningen, hvis man lader en matematiklærer undervise i tysk?

- Det er ikke hensigten. Pointen er at anerkende, at skoleledelsen har friheden til at vælge det hold, den finder mest egnet. Vi er på Christiansborg ikke altid, trods vores uudgrundelige visdom, de rette til at træffe den beslutning.

Lørdag sendte den militante palæstinensiske bevægelse Hamas tusindvis af missiler ind over grænsen til Israel.

Konflikten mellem Israel og palæstinensere er langt fra ny, men hvorfor er det, de fortsat bekriger hinanden? Avisen Danmark forsøger her at give dig et historisk overblik over striden.

Få overblikket over konflikten lige nu i vores liveblog her.

Du kan klikke rundt i kortet herunder og blive klogere på geografien.

Tænk på en snebold, der triller ned ad et sneklædt bjerg.

Fanger du den nær toppen, kan du bremse den med hånden, forholdsvis problemfrit.

Men lader du den trille, vil den vokse sig så stor, at den kan tromle hen over dig.

Dén analogi bruger David Sausdal, når han beskriver Sveriges problemer med organiseret kriminalitet.

- Politikerne har ikke tids nok villet indse problemet. End ikke da det skreg dem op i ansigterne, siger den danske kriminolog, der er lektor i sociologi ved Lunds Universitet og forsker i kriminelle bander og politiets bekæmpelse af dem i både Danmark og Sverige.

De tørre tal fortæller om en barsk svensk virkelighed.

Sidste år var der 63 skuddrab i Sverige.

Til sammenligning var der otte i Danmark.

Alene i september i år - svarte september, som den svenske presse har døbt det - har 12 mennesker mistet livet i banderelaterede drab i vores blågule naboland.

Hvad er det, der sker?

Hvordan er det endt sådan?

Hvordan præger det svenskerne?

Og hvad betyder det for Danmark?

Det spørger vi to eksperter om.

Endelig ... endelig ...

... endelig et reality-program, hvor det ikke handler om at være den klogeste, stærkeste, mest løgnagtige, smukkeste eller egoistiske af alle deltagere.

... endelig et realityprogram, hvor det ikke handler om at skulle sende nogen hjem og undgå selv at få sparket.

Men hvad handler det så om?

Om noget så fint og opbyggeligt som at finde sammen i et fællesskab og om at løfte i flok.

Står man alene tilbage, har man tabt.

Står man derimod i samlet flok, har man vundet.

TV 2's nye underholdningsprogram "Flokken" er et nyt og dansk koncept, der har vendt rundt på mange af de sædvanlige betingelser for reality-konkurrencer.

Det er en vellykket ombygning.

"Flokken" er underholdende og fascinerende. Den er også godt produceret med passende tempo, flotte billeder og med smuk underlægningsmusik. Bortset fra en skrattende og sensationel speakerstemme, der ikke rigtig passer ind, er der ikke meget at udsætte.

Her er opskriften i grove træk: Man tager 10 almindelige danskere og sætter dem af - spredt i alle retninger - i et cirka 40 kvadratkilometer øde bjergområde i Bulgarien.

Nu må de klare sig selv og prøve at finde hinanden, inden de bliver evakueret 16 dage senere. Lykkes det for dem at blive til en samlet flok, kan de vinde én million kroner.

For en flok jægersoldater ville det være en munter firmaudflugt, men for de medvirkende er det en stor prøvelse.

De 10 danskere minder os om, at vi efterhånden er noget nær uduelige i naturen. Og at vi også er ved at miste evnen til at nyde livet. De fleste deltagere er stressede og har svært ved at slappe af og leve i nuet. At finde glæden i eget selskab.

Hvem er vi, når alle planer, krav, komfort og også sikkerheden bliver pillet fra os? Det har de medvirkende sat sig for at undersøge. Respekt for det. Og vi er formentlig mange, der vil sidde med tanken: Det vil jeg også prøve!

Der går ikke mange timer, før mørkeangst, ensomhed, savn og spekulationer slår flere af dem ud af kurs. Og det bliver ikke bedre af, at mange af dem er tæt på hjælpeløse, når det kommer til praktisk kunnen.

Vi kan godt fnise af denne fremmedgjorthed, men der er en genkendelighed og ikke mindst en ærlighed i "Flokken", som er givende

Både i de enkelte situationer, hvor de medvirkende rammes af hjælpeløshed og selverkendelse. Og i de små videoklip, der er optaget på forhånd, hvori de medvirkende fortæller, hvorfor de har meldt sig.

"Flokken" er uforudsigeligt tv. Man får ikke alle informationer på én gang. På den måde deler man skæbne med de medvirkende: For hvad mon der vil ske? Uigennemskueligheden er næsten irriterende.

TV 2 har dog løftet lidt af sløret i sit pressemateriale. De tilsammen otte programmer indeholder tre faser og en finale.

I første fase er deltagerne overladt til sig selv og opgaven med at finde hinanden.

I anden fase skydes evakueringen i gang, og de skal sammen finde nødhjælp.

Og i fase tre begynder rejsen hjem, der involverer en meget tung redningsflåde.

Spændende, om de kan arbejde sammen ...

De, der når i mål, får åbnet hver sin lille cylinder - de har hver især båret en fra begyndelsen. Hver cylinder indeholder et bevis på et pengebeløb - fra en krone til 400.000.

De kan nu dele den indsamlede præmiesum.

Men andre ord: Så mange som muligt skal med over målstregen.

Denne anmeldelse baserer sig udelukkende på de to første afsnit, da vi ikke har fået mulighed for at se flere på forhånd.

TV 2 og TV 2 Play: Nye afsnit hver mandag.

Sommeren og det tidlige efterårsvejr i år har endnu en gang givet klare signaler om, at klimaforandringerne er en reel trussel. Alligevel er det stadig svært både for politikere og borgere at foretage nødvendige handlinger som at skrue ned for kødindtag, overforbrug og fossile brændstoffer for Jordens skyld. Men nu kan et nyt varsel fra en forskergruppe måske få de skiglade på mere klimavenlige tanker.

Læs også: Skihoppernes sæson åbner på plastikunderlag

I hvert fald kan sidste års frygt for mangel på sne på de europæiske skisportssteder blive en tilbagevendende virkelighed. Det skriver Jyllands-Posten, der har kigget nærmere på en spritny forskningsartikel.

Selv i et optimistisk scenarie, hvor den globale temperaturstigning minimeres, vil godt en tredjedel af kontinentets i alt 2.234 skisportssteder stå med en "høj risiko" for snemangel på deres pister, lyder det fra forskerne.

Spørgsmålet er, hvor optimistisk man kan være i temperaturstigningernes navn. I 2023 har omkring en tredjedel af alle dage indtil videre været mindst 1,5 grader varmere end det førindustrielle niveau. Det kom frem i denne uge i en analyse på baggrund af data fra EU's klimatjeneste, Copernicus, fra mediet BBC.

Det betyder, at 2023 er godt på vej til at blive det varmeste år i menneskehedens historie. Men også at 2024 kan blive endnu varmere, hvis man skal tro analysen.

Og de 1,5 grader er essentielle. Det var nemlig grænsen, politikerne i 2015 med Parisaftalen ved COP21 fandt frem til, temperaturstigninger helst skulle holdes under. Målet om at at holde de globale temperaturstigninger under 1,5 grader skulle dog måles efter et gennemsnit over 20-30 år.

Vi kommer dog ikke udenom, at sommeren i år har været den varmeste, der nogensinde er målt på kloden.

Når skisportsstederne bøvler med grønne pletter og grus, der hvor skiene helst skal glide på et hvidt underlag sikret af kolde temperaturer, tænder de som regel for snekanonerne. De kan sprøjte kunstigt sne ud i læssevis for at opretholde grundlaget for at kunne stå på ski i et varmere vejr. Det er især et trick, man benytter i det sydlige Europa for at forlænge sæsonen.

Men det er imidlertid en løsning, der kan betegnes som at tisse i bukserne.

Forskerne peger ifølge avisen på, at mere brug af kunstigt sne også betyder et øget forbrug af el og vand. Og merbrug af de to ressourcer øger kun skisportsstedernes klimaudledning, der altså er roden til problemet med manglende sne i første omgang.

Kunstig sne er desuden dyrt at producere og kan næppe bruges optimalt hos eksempelvis sydeuropæiske- og britiske skisportssteder, når de ligger lavt. Det kunstige sne - har nemlig ligesom naturligt sne - sværere ved at overleve i det terræn.

Spørger man klimaforsker Ruth Mottram fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), skal skisteder i de sydlige himmelstrøg nok forberede sig på udfordrende tider for branchen.

- Det ser ud til, at europæerne kan fortsætte med at løbe på ski, men at aktiviteten bevæger sig nordpå og højere op i bjergene, selv med yderligere investeringer i fremstillingen af sne, skriver Ruth Mottram i en mail til nyhedsbureauet AP.

Europa har verdens største marked for skisport, der genererer tusindvis af arbejdspladser. Over halvdelen af verdens samlede antal af skisportssteder hører hjemme her. Men meget kan vel se ud til, at de nu skal gå i tænkeboks.