I Prins Jørgens Gård mellem Christiansborg Slot og Christiansborg Slotskirke står Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og venter på en tv-journalist fra DR.

Tilfældigvis er der også fire af politiets ryttere på deres politiheste, og Jakob Ellemann-Jensen bruger ventetiden på at klappe de store, brune dyr.

Traditionen tro har de fleste folkevalgte politikere været til gudstjeneste i slotskirken, og som sædvanligt har demonstranter taget opstilling foran kirken.

I Prins Jørgens Gård er deres råb og budskaber utydelige, men nogle af ordene når alligevel helt ind i den næsten lukkede gård.

- Hvad er det, at de råber, at de vil have?, spørger Jakob Ellemann-Jensen undrende en af sine rådgivere

- Klimahandling, lyder svaret.

Jakob Ellemann-Jensen laver et lille nik.

Det er lige præcis et klimaspørgsmål, som den seneste tid har udstillet Venstres interne uenigheder i offentligheden.

Det handler om den kommende CO2-afgift på landbruget. Og det er en svær størrelse for et parti som Venstre, der har stærke rødder i landbruget, og hvor en god del af medlemmerne er landmænd.

Dagen før Folketingets åbning forsøgte Jakob Ellemann-Jensen at slå debatten ned ved at sige helt klart, at en CO2-afgift vil blive lagt på landbrugets produktion.

Men det er åbenlyst, at det er et spørgsmål, som splitter Venstre. Og de seneste ugers debat kan vise sig blot at være en forsmag på, hvad der venter forude.

Det var også det, der kom til at præge Venstre-formandens åbningsdag.

Jakob Ellemann-Jensen har et pakket program foran sig. De interviews, han skal lave med forskellige medier, er lagt lige efter hinanden med kort tid til at komme fra det ene til det andet.

Interviewet med DR’s journalist tager han gående på vej over til Folketinget, hvor dronning Margrethe, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary snart vil ankomme.

- Der kommer en CO2-afgift på landbruget. Og hvis man så vil skyde meddeleren, så må man gøre det, slår Jakob Ellemann-Jensen fast på den korte gåtur med journalisten.

Han tilføjer, at han mener, at det er bedre at tage ansvar end at sætte sig ud på sidelinjen.

I virkeligheden er det et budskab, som Venstre-formanden er kommet med mange gange.

Siden før valget har det stået klart, at Venstre bakker op om en CO2-afgift på landbruget, ligesom det også står i regeringsgrundlaget, som både Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet har skrevet under på.

Alligevel har flere Venstre-profiler, heriblandt EU-parlamentariker Asger Christensen og miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen, de seneste uger fundet anledning til at advare om at lægge afgiften på landmændenes produktion.

Den tidligere Venstre-minister Tommy Ahlers og klimaordfører Linea Lidell-Søgård er også gået ind i debatten. Dog med det modsatte synspunkt.

Men hvorfor har Jakob Ellemann-Jensen ladet debatten løbe løbsk og ikke tidligere meldt klart ud?

- Det har jeg sådan set også. Hvis du spoler et års tid tilbage, både til forud for folketingsvalget, men også til Landbrug og Fødevarers delegeretmøde i november sidste år, så kan du høre det i min tale, siger Venstre-formanden.

Men netop derfor kan man jo undre sig over, at det overhovedet er blevet en nyhed, at du slår det fast endnu en gang. Hvorfor har du ikke dysset den her debat ned i dit parti?

- Det er også det, jeg søger at gøre med meldingen her. Nogle gange skal man lave en afvejning af, om man risikerer at puste til ilden ved at sætte tingene på plads, eller om det er noget, der dør af sig selv. Og der vurderede jeg forkert den her gang, siger han.

Paradoksalt nok var det faktisk Jakob Ellemann-Jensen selv, der med et svar på et spørgsmål til et af Venstres medlemmer på et baglandsmøde i Odense tilbage i august føjede forvirring til Venstres position i forhold til en CO2-afgift.

På mødet blev Jakob Ellemann-Jensen spurgt af en af tilhørerne, om det ville være bedre at lægge afgiften på forbruget end på landmændenes produktion.

Ifølge DR lød Ellemanns svar på det spørgsmål:

- Helt enig. Det er det, vi kalder at lægge afgiften i køledisken, sagde han på det tidspunkt.

Man kan vel godt sige, at det var den melding, der satte gang i debatten igen. Hvad var det, der skete der i Odense, og hvordan skal man overhovedet forstå det, du sagde der?

- Jo, men altså, jeg bliver spurgt til, om det er noget, der er med i betragtningerne. Og det er det, fordi vi har også skrevet i regeringsgrundlaget, at man skal se på at lægge den (afgiften, red.) i slutleddet. Og det giver jeg spørgeren ret i. Det er der noget ræson i, for vi skal ikke hen i en situation, hvor en bøf fra Argentina er billigere end en bøf fra Agerskov, siger Jakob Ellemann-Jensen, som er kommet op i vandrehallen på Christiansborg, hvor han skal lave et interview med P1.

- Så det var egentligt en anerkendelse af, at man ikke kan nøjes med at se på den ene del. Og der kan jo nogle gange ske det, at hvis man siger noget, som har mere end én nuance, så kan det være vanskeligt at komme igennem med det til dig og dine kolleger.

Uanset hvordan man vender og drejer det, der meget på spil for Venstre i samfundets omstilling til at blive CO2-neutralt, fordi det netop er Venstres kernebagland, der kan komme til at betale en høj pris.

Når du hører demonstranter på Slotspladsen råbe om mere klimahandling, og I samtidig har en debat i Venstre om CO2-afgift, hvad tænker du så, at det er for en opgave, som du står overfor som formand?

- Det er jo ikke et enten eller. Min politiske generations vigtigste opgave er at sikre den grønne omstilling. Men vi skal også have noget at spise i morgen, og vi skal sikre, at det er produceret så klimavenligt, som det overhovedet kan, siger Jakob Ellemann-Jensen, inden han går mod folketingssalen og statsminister Mette Frederiksens åbningstale.

51-årige Alice Kulmbach Gonge har et lidt bredere smil og lidt højere selvtillid i øjeblikket.

Hun er gennem de seneste 10 måneder lykkes med noget, som hun har forsøgt hele sit liv.

Med hjælp fra Novo Nordisks slankelægemiddel, Wegovy, har hun tabt sig 22 kg.

- Det er gået rigtig godt. Der har lige været en måned eller to, hvor det stod stille, men ellers har jeg faktisk tabt mig et halvt kilo om ugen. Så har huden og hovedet også kunnet følge med, siger hun.

- Jeg har fået mere overskud til at motionere og gå en tur. Jeg er mere glad. Selvfølgelig er der også lige nogle ændringer i garderoben. Og så havde jeg før nogle problemer med smerter i mit højre knæ og trædepuderne under fødderne. Det har jeg overhovedet ikke mere, siger hun.

I december vejede Alice Kulmbach Gonge 92 kg, og med sin højde på 165 centimeter var hendes BMI oppe på 33. Avisen Danmark beskrev i marts, hvordan Alice var lykkes med at tabe sig otte kg i løbet af tre måneder med Wegovy. Hun udtalte, at det havde hun aldrig troet skulle lykkes.

I dag, godt et halvt år senere, viser badevægten 70 kg, og vægttabet er over 20 kg. Alice Kulmbach Gonge mangler bare at tabe sig tre kg mere, før hun når sit mål om at få en BMI under 25.

- Jeg har fået god respons fra mange. De synes alle, at jeg ser mere glad og frisk ud, siger hun.

Nu begynder den måske sværeste del af forløbet. At holde vægttabet.

Alice Kulmbach Gonge begyndte i sidste måned at trappe ned på Wegovy. Fra at tage den højeste dosis, er hun nu gået ned til den næsthøjeste.

Og hun kan mærke, at sulten er kommet lidt tilbage, fortæller hun.

- Jeg er blevet sat lidt mere på prøve. Selvom jeg er lidt mere sulten, så skal jeg lige tricke hjernen og tænke: "Nej tak, det har jeg ikke brug for", siger hun.

Siden Wegovy blev lanceret i Danmark i december, er efterspørgslen steget i vejret. Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen indikerer data fra kliniske studier, at Wegovy er det mest effektive slankelægemiddel på markedet.

Wegovy indeholder det aktive stof semaglutid, som efterligner et hormon og virker ved at sænke appetitten, give større mæthedsfornemmelse og mindre lyst til fedtholdigt mad.

Målgruppen for Wegovy er danskere med en BMI over 30 (svært overvægtige) eller en BMI over 27, der samtidig har mindst én vægtrelateret tilstand såsom prædiabetes.

Men spørgsmålet er, om der er tale om en livslang medicinering. Kan man trappe ned på  Wegovy efter at have opnået sit vægttab?

Jens Meldgaard Bruun, som er klinisk professor og overlæge ved Aarhus Universitetshospital og Steno Diabetes Center Aarhus samt lægefaglig leder af Nationalt Center for Overvægt fortæller, at det vil være en dårlig idé at stoppe på Wegovy fra den ene dag til den anden. Men det kan måske lade sig gøre at trappe langsomt ned.

Han understreger dog, at det er meget vigtigt, at patienter, der starter på Wegovy, også ændrer deres vaner for motion og kost.

- Man kan måske godt trappe ned i Wegovy, men det kræver en forholdsvis stor arbejdsindsats, fordi du skal kompensere for, at du får sulten tilbage. Så på den måde skal du lave meget fysisk aktivitet, og du skal fortsætte med at spise en smule restriktivt.

- I princippet kan du trappe helt ud af Wegovy, hvis du kan fortsætte med at lave fysisk aktivitet og kun spise det, som du har behov for, siger professoren.

Det er dog også muligt, at man er nødt til at fortsætte på Wegovy resten af livet for at bevare sit vægttab.

Forskerne kender endnu ikke langtidseffekten af medicinen mange år frem i tiden, fortæller Jens Meldgaard Bruun. De nuværende studier går kun to år frem, og om cirka en måned kommer resultaterne af et nyt studie, hvor forsøgspersoner er blevet fulgt i fem år, fortæller han.

- Op til to år ved vi, at medicinen virker uændret. Og lige om lidt bliver vi klogere på, hvordan medicinen så virker i op til fem år. Men vi har ikke mere viden om det end det.

- Det har noget at gøre med, at hvis man for eksempel skulle undersøge medicin i ti år, før det blev frigivet, så ville patentet næsten være udløbet. Så det er jo også en balance for lovgiverne, at hvis industrien skal være med til at udvikle nye produkter, så skal de også have mulighed for at sælge medicinen i noget tid og tjene penge på det, forklarer Jens Meldgaard Bruun.

Uanset hvad skal man regne med at tage lidt på igen, efter man har opnået sit maksimale vægttab, fortæller professoren. Det er ifølge ham stort set umuligt andet.

Kroppen vil nemlig ved et vægttab udskille færre mæthedshormoner, så man får en fornemmelse af, at man skal spise mere. Samtidig kan man også føle sig mere træt og uoplagt. Lidt forsimplet forsøger kroppen at spare på energien, fortæller Jens Meldgaard Bruun.

- Kroppen betragter ethvert vægttab som farligt uanset, om du kommer fra 150 kg eller 70 kg. Det er et overlevelsesinstinkt fra dengang, hvor mennesket måske ikke havde så store fedtdepoter på sig og ikke så meget energioverskud. Der var det vigtigt, at kroppen havde kraftige signaler til at forsvare sig mod vægttab.

- Når det sker, gælder det om at stabilisere vægten. Det kan man gøre ved at lave en plan med sine behandlere. For eksempel at man stadigvæk har adgang til en diætist, og man er stadigvæk er meget fysisk aktiv, siger professoren.

Jens Meldgaard Bruun understreger desuden, at det ikke er alle med en BMI over 30, som har behov for at tabe sig.

- Vi er jo skabt forskelligt, så det er noget med at finde ud af, hvordan er din krop, din sundhedstilstand, og så vurdere ud fra det, siger han.

Seniorforsker Lise Geisler Bjerregaard lægger ligesom Jens Meldgaard Bruun også vægt på, at forskning viser, at det kan være svært at bevare et varigt vægttab.

Hun er formand for Dansk Selskab for Adipositasforskning og seniorforsker i overvægt på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

- Kroppen gør alt for at få vægten tilbage til udgangspunktet efter et vægttab. Derfor viser forskning, at mange mennesker er i stand til at tabe sig, men ikke er i stand til at holde det. Det er altså ikke, fordi de har en svag rygrad, siger hun.

Lise Geisler Bjerregaard foretrækker at bruge ordet adipositas frem for svær overvægt for at signalere, at det handler om, hvorvidt fedtet på kroppen påvirker helbredet. Det handler ikke om vægten i sig selv. Når man taler om adipositas, taler man om en kronisk lidelse.

Hun understreger, at der kan være mange årsager til adipositas, for eksempel at en anden slags medicin medfører, at man tager på. Det kan også være, at der er en psykologisk årsag til vægten - at man spiser med følelserne.

Det er vigtigt at komme ned til roden af problemet, se på helhedsbilledet og ikke bare udskrive medicin, understreger hun.

Lise Geisler Bjerregaard vurderer, at det som udgangspunkt ikke er alle, der kan stoppe på Wegovy efter et vægttab.

- Der er nogle, der har brug for medicinen, fordi de simpelthen konstant tænker på mad. Det er hormonelt styret. Og der kan den her medicin gå ind og hjælpe, så man ikke tænker på mad hele tiden og på den måde skabe en madro, som andre mennesker har helt naturligt, siger hun.

Hun sammenligner det med patienter, der får medicin mod forhøjet blodtryk.

- Der kan vi alle sammen sætte os ind i, at hvis vi stopper behandlingen, så stiger blodtrykket igen. Eller hvis du har en hjertesygdom eller type 2-diabetes. Så vil vi heller ikke bare stoppe behandlingen og tænke: ”Nu kan du klare det selv”.

Tilbage hos Alice Kulmbach Gonge handler det nu om at holde fast i de gode vaner og så se, hvordan det går med at trappe ned.

- Jeg prøver at trappe ned og se, hvor langt virkningen holder. Mit mål er at komme ned på 1 mg (den tredje dosis ud af fem forskellige doser, red.). Det kan være, at jeg skal have det resten af livet. Det ved jeg ikke endnu.

- Jeg er meget bevidst om, at jeg skal passe på med ikke at begynde at spise mere og mere, fordi psyken siger, at jeg er sulten. Jeg prøver at bremse det. Så det er faktisk tit, at jeg er lidt sulten, når jeg siger: "Nej tak, nu skal jeg ikke have mere." Jeg tænker for mig selv, at jeg sidder lige og venter lidt og mærker efter. For jeg vil ikke op i den vægtklasse igen. Så derfor passer jeg også rigtig meget på, siger hun.

Er du bekymret for at tage på igen?

- Jeg er måske bekymret for, at jeg om to år er deroppe igen uden at have set mig om. Så jeg har meget fokus på, hvad jeg spiser, og at portionerne ikke bliver større, siger Alice.

Alice Kulmbach Gonge har ikke kun opnået sit vægttab ved hjælp af Wegovy. Hun er også lykkes med at lægge sin livsstil om, både hvad angår motion og kost.

- Det har været lidt af en øjenåbner for mig, hvad jeg egentlig gik og spiste hver dag uden at være klar over det. Så ryger der lige lidt ned her og lidt ned der, siger Alice.

For at holde fast i de nye vaner, har hun fundet sine egne løsninger, der virker for hende.

For eksempel har Alice Kulmbach Gonge erkendt, at salat ikke er spændende nok for hende. I stedet vil Alice hellere have noget, der leder tankerne hen på "usund" mad, selvom det ikke er det. Løsningen er ofte en tortillapandekage med kylling, tomater, avocado og ost, og så er den stegt i en panini grill, fortæller hun.

- Og så har jeg haft cherrytomater og agurkestave ved siden af min tortilla. Men det er for kedeligt bare spise salat.

Tror du, at du kan holde fast i din ændrede kost fremadrettet?

- Ja, det kan jeg helt sikkert. Jeg kan sagtens klare mig med noget magert, så længe det bare stadig ser lækkert ud, siger Alice Kulmbach Gonge.

- Jeg vil nærmest sende min bare røv ud på gaden, hvis det er nødvendigt for at få det her projekt til at lykkes. Alt, hvad der gavner Pakkeriet Hadsund og de mennesker, der arbejder her, det stiller jeg op til.

Ordene kommer fra Gry Cilleborg. En spinkel kvinde på 29 år, ild i øjnene, mor og bonusmor til tre børn og med en klar mission. Hun vil skabe et jobtilbud til de mennesker, der ikke lige passer ind på det traditionelle arbejdsmarked. Og det skal være økonomisk bæredygtigt. Og hun vil gå langt for at få det til at lykkes.

På tre år har hun skabt en succesfuld virksomhed, der tager større socialt ansvar end de fleste og skaber plads til individuelle behov og udfordringer.

Men sådan har det ikke altid været for den unge iværksætter fra Hadsund. Hun har hele livet kæmpet med sygdom, og en stor del af skoletiden blev tilbragt i en hospitalsseng. Og som om det ikke var svært nok for den unge kvinde at kæmpe med sygdom, så var hun også blevet mor som 18-årig.

- Jeg havde dengang en kæreste, der var ældre end mig. Jeg var tidligt moden, og jeg så det ikke som et problem. Det betød også, at jeg fik fokus på at vise min lille søn, at jeg kunne blive til noget og være en god rollemodel for ham. På den måde var det et plus for mig på det tidspunkt, selv om det var ekstremt hårdt. Og jeg tror dog ikke, jeg vil anbefale mine egne børn at blive forældre som 18-årig, griner hun.

Gry Cilleborg var klar over at det var svært, og der var flere gange tale om førtidspension til den unge kvinde.

- Jeg har jo aldrig haft et job. Og udsigterne for mig var ikke gode. Men så kom der ny medicin på markedet, der virkede, og så kunne jeg med revalidering gennemføre en HF. Det tog godt nok fem år mod de normerede to år. Men det lykkedes, fortæller hun.

Gry Cilleborg kæmpede sig igennem ungdomsuddannelsen og fortsatte på uddannelsen som handelsøkonom.

- Da jeg skulle i praktik, måtte jeg erkende, at jeg ikke kunne holde til at arbejde 37 timer pga. min sygdom, så jeg måtte i gang med at skabe min egen virksomhed. Et sted, hvor jeg kunne arbejde så det passede til mine behov, fortæller hun.

Gry Cilleborg startede Pakkeriet Hadsund. Virksomheden løser ufaglærte opgaver for andre virksomheder og har i dag 12 medarbejdere. For eksempel har virksomheden for nyligt håndteret at 63.000 dåser skulle have et andet pantmærke påklistret og tjekket en levering af trætog, hvor bogstaverne var løse. Så sikrer Pakkeriet Hadsund, at de tog, der kommer på markedet, er i orden. Andre gange er det opgaver for jern- og metal-branchen, der kan løses af ufaglærte.

- De medarbejdere, jeg har ansat, er lige så blandende, som alle de brancher, vi arbejder for.

Det kan være unge, gamle, de kan have mentale eller fysiske udfordringer. Målgruppen er nogle af dem, der ikke rigtigt passer ind i de klassiske kasser i samfundet. Og også flexjobbere, som måske har nogle skånebehov og som er landet mellem to stole. Og endelig er der medarbejdere med autisme, som jeg selv synes virkelig bidrager rigtig meget. De er faktisk stærkt undervurderet arbejdskraft, fortæller Gry Cilleborg.

Virksomhedens første opgave for tre år siden er at samle legetøj for en virksomhed under corona-nedlukningen. Gry Cilleborg får fingrene i et lagerlokale, hvor hun forhandler sig til et par måneders gratis husleje, mod at hun fjerner gammelt skrammel, gør rent, fjerner et par døde rotter og får fyret i gang, der har været slukket længe. I mødelokalet installerer hun en lille varmeblæser.

- Ja, der lyder skørt i dag. Men jeg var meget målrettet, siger hun.

Og hun knokler for at lykkes.

- I starten var det bare mig. Jeg ville bevise, jeg kunne løse opgaven, og da jeg fik flere opgaver ind, kontaktede jeg kommunen for at få mere hjælp. Så det startede i det små, fortæller hun.

Pakkeriet Hadsund fik hurtigt gang i hjulene, og hun tjente hurtigt gode penge, som hun straks investerede i flere medarbejdere.

Da krisen ramte i 2022, var hun ikke hurtig nok til at skalere ned.

- Jeg kunne godt se, at vi ramte en nedgang. Mine kunder ville pludselig ikke have ting på lager, så der kom ingen opgaver til os, og så måtte jeg gentænke hele virksomheden. Men jeg ville ikke afskedige medarbejdere, så jeg må erkende, at det var tæt på at gå galt. Alle de penge, jeg tjente under corona, var hurtigt væk, og jeg måtte sidste år til jul sige farvel til en del medarbejdere. Det er det værste, jeg har været med til i hele mit liv, fortæller hun.

Erfaringerne som iværksætter har været dyrt købte, og da menneskerne står øverst for Gry Cilleborg, var det en svær beslutning at afskedige en del af medarbejderne.

- Men selv om jeg ikke går op i penge, så har jeg lært, at hvis ikke jeg tjener penge, så er der ikke nogen virksomhed. Så det har jeg virkelig lært på den hårde måde, siger hun.

Nu går det igen bedre, og hun har fokus på indtjening og udgifter, så der er balance.

- Det sværeste er ikke at møde medarbejdernes individuelle behov. Det går ufatteligt nemt. Alle mennesker vil gerne bidrage i det omfang, de kan, og vi vil alle gerne høre til. Det er der plads til her. Men det sværeste at acceptere er, at jeg er begrænset, ikke kun af min gigt, men også min manglende erhvervserfaring. Jeg synes, det har givet mange knubs. Jeg hyler ikke, men jeg vil sige, at det har været hårdt, fortæller Gry Cilleborg uden omsvøb.

At få virksomhed, helbred og livet som småbørnsmor og ægtefælle til at gå op er også en svær balance.

- Min mand og jeg har mange snakke om prioriteringer. Og som mor til tre med den her virksomhed kræver det nok, at jeg er en særlig type mor. Mine børn går ikke i det nyeste tøj, og mine børn er indimellem med, når jeg er på arbejde eller holder møde. Heldigvis er jeg ikke nem at stresse. Måske bunder det i de mange timer i en hospitalsseng, der har lært mig at være tålmodig og hvile i, at der altid er en løsning, fortæller hun.

En egenskab, der har sikret, at hun er blevet iværksætter, imod alle odds.

Hør hele Gry Cilleborgs historie i Avisen Danmarks podcast Iværksætterkvinder, du bør kende. Enten øverst i denne artikel eller der, hvor du normalt lytter til podcast.

1. oktober trådte nye regler for personbiler i kraft i Danmark.

Nu er det nemlig ikke længere lovligt at køre ind i Danmarks fire største byer, hvis du er kørende i en gammel dieselbil uden partikelfilter.

Men noget tyder på, at hvis uheldet skulle være ude, så er det nemt nok at løbe fra regningen. Det har næsten 18.000 vognmænd hvert fald gjort de seneste tre år.

Nye tal fra Miljøstyrelsen viser nemlig, at der i perioden fra juli 2020 til juli i år kun er blevet betalt halvdelen af de miljøzonebøder, der er blevet udstedt til vognmænd i Danmark - heriblandt både danske og udenlandske chauffører.

Mere præcist er der 17.942 ubetalte bøder ud af i alt 35.655 udstedt bøder - inden de overdrages til politiet.

Bødernes størrelse strækker sig på i alt mellem 12.500 kroner for køretøjer over 3500 kilo og 1500 kroner for varebiler. Sagt med andre ord er der ved en hurtig hovedregning tale om et stort beløb, statskassen er gået glip af.

I et skriftligt svar til Avisen Danmark skriver Miljøstyrelsen, at der kan være mange årsager til, at bødeforelæggene ikke betales.

"Eksempelvis hvis en borger er uenig i bødeforelægget, eller hvis de ikke har set bødeforelægget i deres digitale postkasse. Ubetalte bødeforelæg bliver overdraget til politiet, som herefter står for at efterforske og inddrage bødeforelæggene", lyder det fra Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen fortæller herudover, at det kan være svært at vurdere, om antallet af bøder er højt, da de ikke har noget at sammenligne med, og at deres opgave ligger i, at informere borgere omkring reglerne, så de bliver overholdt, og luften bliver forbedret i miljøzonerne.

Godt nok har Miljøstyrelsen svært ved at vurdere, om antallet af ubetalte bøder er højt - men det har Erik Østergaard, direktør hos Danske Vognmænd ikke.

I følge ham er de mange ubetalte bøder et tydeligt signal om, at systemet bag opkrævningerne er tilstrækkeligt.

- I vores optik er der tale om en fuldstændig utilstrækkelig kontrolmekanik, som er lagt ind. Det her tyder på, at der er en bunke, som bliver større og større, siger han.

Hos Danske Vognmænd har man i en del år fulgt Færdselsstyrelsens evne til at opkræve bøder for ubetalte parkeringsafgifter. Og ifølge deres oplysninger ligger succesraten her på blot 20 procent, hvor udenlandske chauffører står bag størstedelen af de ubetalte bøder.

- Jeg har haft drøftelser med ministeren om, hvad han har tænkt sig at gøre ved det. Det jo noget, der går ud over retsfølelsen hos de danske vognmænd, fordi de stort set betaler alle sammen, mens udenlandske bare kan smutte fra regningen, siger Erik Østergaard og tilføjer:

- Lige meget hvad så er det problematisk, hvis man laver den regulering, og man udsteder bøder for at overtræde de her regler, for derefter ikke at opkræve dem.

Ud over de ubetalte parkering- og miljøzonebøder forudser Danske Vognmænd, at vi vil komme til at se de samme problematikker på den fremtidige kilometerafgift, der står til at komme på lastbiler fra den 1. januar 2025.

- Vi forudser, at det her kan blive en kæmpe udfordring for staten at få de her afgifter krævet ind. Og igen er der en latent risiko for, at der kommer en skæv konkurrence, ved at der simpelthen bare er udenlandske biler, der løber for regningen, som vi ser med parkeringsafgifterne, siger Erik Østergaard og tilføjer:

- Der er tale om sådan en trip-trap-træsko. Først parkeringsbøder, som staten har haft problemer med at indkræve i flere år. Nu de her miljøzonebøder viser det sig. Og vores bud er, at der også vil komme problemer med kilometerafgifterne.

I et skriftligt svar til Avisen Danmark, svarer Miljøstyrelsen på kritikken fra Danske Vognmænd således:

Miljøstyrelsen kan oplyse, at betalingsprocenten udelukkende omhandler den digitale kontrol, og hvor mange som betaler til Miljøstyrelsen, før et bødeforelæg overdrages til politiet. Betales et bødeforelæg ikke til Miljøstyrelsen, bliver den overdraget til politiet, som herefter står for at efterforske og inddrive bødeforelæggene. Derudover har politiet også mulighed for at føre direkte kontrol med miljøzonerne. Miljøstyrelsen har ikke oplysninger omkring, hvor mange af de overdragede bødeforelæg, som efterfølgende er blevet betalt til politiet."

Miljøstyrelsen kan desuden oplyse at, der ikke ses nogen nævneværdig forskel i betalingsprocenten på danske og udenlandske køretøjer, som begge ligger omkring 50 procent.

Miljøstyrelsen kan ikke kommentere på bemærkningerne om parkerings- og kilometerafgifter, da dette ikke hører under Miljøstyrelsen ressortområde.

En gruppe af investorer redder det nødlidende luftfartsselskab SAS fra konkurs.

Gruppen af investorer består af investeringsselskabet Castlelake, flyselskabet Air France KLM, Lind Invest med den danske erhvervsmand Henrik Lind og den danske stat.

Det oplyser SAS i pressemeddelelse kort tid før et planlagt pressemøde i luftselskabets hovedsæde i Stockholm.

I alt vil investorerne investere 12,9 milliarder svenske kroner i SAS.

Ifølge pressemeddelelsen vil den danske stat øge sin ejerandel fra nuværende 21,8 procent til 25,8 procent.

Avisen Danmarks erhvervsredaktør, Jens Bertelsen, peger på, at der er flere overraskelser blandt de nye investorer.

- Det mest overraskende er, at Air France KLM er gået med som investor. Det vil få stor betydning for SAS' kunder, fordi de nu skal til at være en del af et nyt netværk. De skal være med i deres kundeklub i stedet for Star Alliance, som rigtig mange SAS-kunder i dag er medlem hos, siger han og tilføjer:

- Det er også overraskende, at de har fået sådan et stort luftselskab med ind i ejerkredsen. Det er enormt positivt for SAS.

På investor-listen finder man også den danske erhvervsmand Henrik Lind, som Jens Bertelsen vil glæde sig til at følge.

- Det er også en overraskelse, må man sige. Hvem skulle tro, at han nu vil kaste sig over SAS?

- Han ejer en kæmpe formue, og det bliver klart spændende at finde ud af, hvorfor han har valgt at kaste sin kærlighed på SAS, lyder ordene fra Avisen Danmarks erhvervsredaktør.

Aktionærer får en hård medfart med den nye løsning. Nuværende aktionærer i SAS vil miste deres aktier, eftersom aktierne bliver værdiløse, oplyser bestyrelsesformand for SAS Carsten Dilling.

Det sker, da aktierne vil blive afnoteret - og dermed taget af - børsen i både København, Stockholm og Oslo.

Aktierne bliver "annulleret, indløst og afnoteret", og det er forventningen, at det sker i andet kvartal af 2024, skriver selskabet i en pressemeddelelse. Det vil ramme omkring 255.000 aktionærer, skriver TV2.

Sammen med Danmark bliver det globale investeringsfirma Castlelake storaktionærer i SAS.

Castlelake vil have en ejerandel på 32 procent.

I juli 2022 gik SAS til en amerikansk konkursdomstol og bad om at få sat gang i en konkursbeskyttelse, en såkaldt Chapter 11-proces.

Den havde til formål at beskytte selskabet mod kreditorer, der vil have deres penge omgående, mens SAS omstrukturerer.

Domstolen godkendte SAS' planer om at finde nye ejere.

Imens har SAS blødt milliarder og er blevet holdt i live af blandt andet et milliardlån fra kapitalfonden Apollo Global Management og en tilkendegivelse fra den danske stat om at være åben over for at øge sin ejerandel.

SAS' ambition har været at finde ny kapital for mindst 9,5 milliarder svenske kroner i selskabet.