Græsset er lige blevet slået på Palle Skov Jensens landejendom. Det tager et par timer, og Danmarks tidligere bøfkonge tager selv turen rundt på havetraktoren.

Han har også selv tegnet parken, der slynger sig i bakkerne, som sydfynboerne kalder Danmarks svar på Toscana. Han har - dog med hjælp fra håndværkere - selv stået for at renovere huset, som han købte i 2019, og som nu rummer store glaspartier vendt mod naturen, et lækkert, åbent køkken og kunst allevegne.

- Nu får man jo meget for pengene, når man er på landet, smiler Palle Skov Jensen, der fylder 70 år på mandag.

Han blev kendt, da han igennem årtier opbyggede Jensens Bøfhus som en familievenlig restaurantkæde, der bredte sig til nabolandene og var lige ved at runde en milliard kroner i omsætning.

Men han er også kendt for at have mistet det hele igen. Sagt farvel til sine aktier uden at få en krone for dem. Overgivet ledelsen af livsværket til fremmede direktører, der siden er kommet og gået - og hvor de seneste lige nu knokler for at sikre Jensens Bøfhus’ overlevelse på det glohede spise-ude-marked.

Den slags kan Palle Skov Jensen sidde og fundere over på havetraktoren. Men det siger han, at han ikke gør.

- Jeg kan ikke være andet end glad og tilfreds, siger han i starten af interviewet.

Det er den tanke, der fylder mest?

- Det er den tanke, der dominerer. Selvfølgelig ... omkring bøfhusene havde jeg da godt set en anden afslutning. Men at gå og være bitter, det kan du ikke bruge til noget. Sådan er det, siger Palle Skov Jensen.

Bøfkæden toppede omkring 2013, hvor omsætningen nåede 980 millioner kroner. Overskuddet på driften lå på omkring 80 millioner kroner, husker Palle Skov Jensen.

- Vi tjente gode penge, men investerede også mange penge på at ekspandere, siger han.

Palle Skov Jensen var en stor erhvervsmand, som dengang havde overskud til at tænke på sin hjemby. Han havde allerede hjulpet byens zoologiske have med at skabe en stor, indendørs attraktion med pingviner og søkøer. Han var også idémanden bag H.C. Andersen Festivals, som netop har haft ti års jubilæum. Her er Odense for første gang lykkes med at hylde den verdenskendte forfatter på en måde, der tager kvaliteten af hans forfatterskab alvorligt.

Imens var der bud efter Jensens Bøfhus. Kapitalfonde kredsede om bøfkæden, der tydeligvis havde fat i et attraktivt segment af kunder, der fandt glæde ved de ternede duge, et overskueligt menukort og en stædig tro på rødt oksekød.

- Der var løbende nogle, der spurgte til, om vi ville sælge. Hvis jeg kun var gået efter pengene, så skulle jeg have solgt det dengang. Men jeg havde nogle ambitioner om, at vi skulle være en større kæde, siger Palle Skov Jensen.

Han afviser at tale om, hvad han kunne have fået for Jensen Bøfhus.

- Vi var aldrig i konkrete forhandlinger, lyder det.

Men man kan jo regne lidt på tallene. Med et driftsoverskud på 80 millioner kroner bør man kunne få i hvert fald det femdobbelte i en ren handel. Med flere bydere måske helt op mod det tidobbelte. Regnestykket er kompliceret, fordi der skal tages højde for gæld og ejendomme.

Men en halv milliard kroner, det kunne du i hvert fald godt have fået?

- Nja, det tror jeg ikke på. Jeg ved det slet ikke. Det var heller ikke vigtigt, for jeg havde en god hverdag og et spændende arbejde, siger Palle Skov Jensen.

Pludselig var det slut. Værdierne smuldrede mellem hænderne på den fynske erhvervsmand.

Nedturen begynder, da han i 2014 opdager en ny kæde, der drives under navnet Jensens Fiskehus. Ifølge Palle Skov Jensen er der folk, der forveksler fiskerestauranterne med Jensens Bøfhus, og det kan true det varemærke, han selv har brugt 30 år på at bygge op.

- Enhver ledelse og bestyrelse har pligt til at forsvare et brand. Alle de store brands gør rigtig meget for det. Lego har en stor afdeling, der bare skal passe på brandet. Det har en stor værdi, siger Palle Skov Jensen.

Jensens Bøfhus vinder faktisk sagen i Højesteret, og Jensens Fiskehus måtte skifte navn og betale en erstatning på 200.000 kroner til Jensens Bøfhus.

Men Palle Skov Jensen har overset noget. Danskerne kan ikke lide, når den store kanøfler den lille. Hans bøfkæde bliver centrum for en uhørt kraftig shitstorm på sociale medier. En 17-årig gymnasieelev starter en boykot af Jensens Bøfhus på Facebook, som hurtigt runder 100.000 følgere. Kritikken går på, at Jensens Bøfhus vil tage patent på efternavnet "Jensen". Det var dengang det mest udbredte efternavn og blev båret af en kvart million danskere (siden er det overhalet af "Nielsen").

Palle Skov Jensen holdt sig til juraen, men tabte folkestemningen.

- Det var en hård tid, og vi var yndlingsoffer for pressen i lang tid. Det var meget nyt dengang. Man kendte ikke til shitstorme i det omfang. De rådgivere, jeg omgav mig med, famlede sig frem, og det gjorde jeg og min bestyrelse også, husker Palle Skov Jensen.

Danskerne var ikke alene sure. De gjorde også alvor af boykotten. Omsætningen i restauranterne faldt med 25-30 procent, mens omkostningerne stort set var de samme.

- Så går det jo stærkt. Så store profitter er der heller ikke i restaurationsbranchen. Man får underskud og kan ende i en ond spiral, siger Palle Skov Jensen.

Og det gjorde Jensens Bøfhus. Det tog næsten fire år at genskabe den omsætning, som restauranterne havde før højesteretsdommen. Imens opbyggede kæden en gæld på et trecifret millionbeløb til den svenske storbank, SEB, og Palle Skov Jensen måtte på jagt efter kapital.

De kapitalfonde, der tidligere stod klar til at åbne pengetankene, var holdt op med at henvende sig. I stedet slog en række fynske rigmænd ring om Palle Skov Jensen og ydede et lån for at holde bøfhusene kørende.

Til gengæld skulle Palle Skov Jensen selv forlade ledelsen. Restauranter blev lukket, og bøfkongen satte kunst og ejendomme til salg. Hans jagthytte - selv kalder han det for en skovhytte - blev solgt til dynekongen Lars Larsen. Villaen på det mondæne Langelinie i Odense blev solgt til L’easy-milliardæren Niels Thorborg.

Var det svært at være Palle Skov Jensen i den periode?

- Det var voldsomt frustrerende. At være på forsiden med jævne mellemrum med negative historier er ikke så morsomt. Det er klart.

Skyldes det alt sammen sagen med Jensens Fiskehus?

- Ja, det mener jeg, at det gjorde. Når du først begynder at have underskud og tabe egenkapital, så er du i en ond spiral. Men det startede med Jensens Fiskehus.

Men det var jo også i de år, at konkurrencen blev skærpet med Flammen, Bones og Madklubben. Forsømte I at genopfinde Jensens Bøfhus, fordi I havde travlt med at håndtere shitstormen?

- Det er utroligt svært at sige. Jeg mener stadig, at konceptet med en familierestaurant har en berettigelse. Man skal hele tiden udvikle produktet, og vi havde mange andre retter end bøffer. Vores beliggenheder var også gode. Men vi var forkælet i mange år med, at der ikke var så meget konkurrence. Omvendt vokser markedet for udespisning også. Det er markant større i dag, siger Palle Skov Jensen.

En stor markise skærmer for solen på terrassen, hvor vi kan kigge ud over parken. En fasan skogrer hysterisk i det fjerne.

Der er nok nogen, der troede, at du lever et beskedent liv oven på alt det, der er sket. Var der ikke en risiko for, at du blev blanket helt af?

Palle Skov Jensen ser ud til at undre sig over spørgsmålet.

- Jeg er ikke så velhavende, som jeg var førhen, men jeg har mit på det tørre. Jeg har et realkreditlån på tre millioner kroner, men ellers har jeg ingen gæld. Så har jeg en pension, og den kunne man ikke røre, siger Palle Skov Jensen.

I dag følger han Jensens Bøfhus på afstand. Han afviser, at han lige smutter forbi for at få sig en bøf.

- Det kan ærgre mig, når det ikke går dem godt, og når de begår fejl, som jeg ikke synes, de skulle lave. Men det er noget, jeg har lagt bag mig, siger Palle Skov Jensen.

Jensens Bøfhus ejes i dag af to fynske familier anført af oliemanden Torben Østergaard-Nielsen og tobaksfabrikanten Georg Gundersen. I de seneste tre år har restaurantkæden tabt store summer. Alene i 2022 var underskuddet på 61 millioner kroner før skat.

Ejerne har indsat virksomhedsdoktoren Anders Engdahl som direktør i bøfkæden. Han skriver på sin Linkedin-profil, at han har gennemført seks succesfulde turnarounds - altså reddet seks kriseramte virksomheder fra lukning.

Han skriver i en e-mail til Avisen Danmark, at Jensens Bøfhus har haft nogle udfordrende år, men at man er i gang med at implementere en større plan for at forny kæden.

- Den viser god effekt og får stor opbakning fra gæsterne, så vi er inde i en god udvikling, lyder det fra Anders Engdahl.

Tilbage på terrassen på Sydfyn kunne man nok forstå, hvis Palle Skov Jensen var en bitter mand, men sådan virker han ikke. Han afviser også, at det skulle være tilfældet.

Hvad er den bedste kur mod bitterhed?

- Haha, det er et meget godt spørgsmål. Det er at have et optimistisk livssyn, prøve at se det gode i alting og lade være med at huske de dårlige ting. Du kan ikke bruge det til noget. Kom videre.

Kan man være lidt skuffet over nogle mennesker?

- Jo jo, der er da nogen, som jeg var såkaldt venner med, som jeg ikke ser i dag. Det kan ærgre lidt. Men det er jo deres valg, siger Palle Skov Jensen.

Som nævnt har H.C. Andersen Festivals, som han fik idéen til, netop haft ti års jubilæum. Han forlod selv bestyrelsen, da han kæmpede med problemerne i Jensens Bøfhus. Fejringen af H.C. Andersen skulle blive en byfest, som man kender det fra Aarhus Festuge, og festivalen er blevet en fast tradition, der tiltrækker masser af turister i den fynske sensommer. Palle Skov Jensen er ikke blandt gæsterne længere.

- De første år efter, at jeg stoppede, fik jeg ikke invitationer til festivalen. Det var jeg lidt forundret over. Men man siger jo, at en succes har mange fædre, siger Palle Skov Jensen med et lille smil.

- Køer på græs er en spændende tanke i forhold til at skabe naturpleje. Men køerne er ikke en del af en større klimaløsning.

Sådan lyder det fra Ida Auken (S).

Landbrugsordføreren i Socialdemokratiet har læst Avisen Danmarks artikel om Kristoffer Jarl Kristensen og hans holistiske afgræsningsprincipper på markerne tæt ved Vorbasse.

Erhvervsmanden og landmanden kalder det for “simpelt” og “billigt” og foreslår, at staten skaber et marked for, at flere danske køer kan rykkes fra stald til mark.

Græsædende køer udleder mindre metan, og kløvermarker binder CO2 i jorden, lyder begrundelsen.

Flere forskere er skeptiske overfor idéen, og det samme er Ida Auken.

- Jeg kan se, at forskerne over en bred kam ikke ser holistisk afgrænsning som et middel til at løse klimakrisen. Og jeg tænker umiddelbart, de har bedre styr på det, end Kristoffer Kristensen har det, siger hun og fortsætter:

- Vi har cirka 1,5 millioner køer i Danmark. Og hvis de skal have så meget plads, som Kristoffer Kristensen foreslår, kan det hurtigt vise sig, at vi skal bruge omkring en tredjedel af Danmarks areal på græssende køer. Det vil ikke være muligt.

Ida Auken anerkender, at kvæg kan spille en vigtig rolle i naturplejen, og at der er græsmarker, man får mest ud af ved at sætte kvæg på dem.

Men det vil føre til en lavere fødevareproduktion, siger hun, hvilket vil gøre, at "kun de allerrigeste får råd til oksekød".

- Så selvom det lyder smukt med holistisk afgræsning, så har det nogle meget store udfordringer indbygget, hvis det skal udbredes overalt.

Ida Auken, som var miljøminister fra 2011 til 2014, har en anden vision for landbruget.

- Opskriften er, at vi udvikler landbruget i tre spor. Vi skal have højeffektivt landbrug med præcisionsgødning og ny teknologi. Vi skal spise flere planter og grøntsager selv, i stedet for at bruge det som foder til dyr. Og så skal vi sikre, at landbruget også bliver en del af den grønne omstilling ved at lave mere natur og opsætte vindmøller.

Landbrugets fremtid er blevet diskuteret heftigt i dansk politik i lang tid.

Opridset i overskriftsform er udsigterne dystre.

I gennemsnit lukkes en bedrift hver eneste dag, og priserne på jord og ejendomme gør det svært for unge at komme ind i erhvervet.

De færre bedrifter bliver større, og den øgede produktion går ud over dyrevelfærden. For eksempel dør der cirka 25.000 pattegrise om dagen i danske stalde.

Samtidig tegner landbruget sig for mere end en femtedel af Danmarks samlede CO2-udslip.

En klimaafgift på landbruget er en del af regeringsgrundlaget, men partierne venter svar fra det såkaldte Svarer-udvalg, der er opkaldt efter udvalgets leder, Michael Svarer, som er økonomiprofessor og overvismand.

Den tidligere S-regering nedsatte udvalget, men deres anbefaling er blevet forsinket. Først af folketingsvalget, siden af den nye SVM-regerings ønske om at få udregnet fordele og ulemper ved at lægge CO2-afgiften ude hos slutforbrugeren. Den såkaldte “køledisksmodel”, som en lang række V-borgmestre i øjeblikket anbefaler.

For mindre end et år siden - i forbindelse med valgkampen - var Ida Auken klar i spyttet omkring, at “der brug for en høj CO2-afgift”.

- Jeg mener stadig, at der skal indføres en klimaafgift. Hvis ikke landbruget betaler for deres klimaudledning, bliver det nogle andre, der kommer til at betale. Og jeg har til gode at høre om en anden model, der sikrer vi når vores klimamål for landbruget uden en klimaafgift.

Avisen har givet Kristoffer Jarl Kristensen lov til at svare på Ida Aukens kritik, og han siger, at det handler om græs. Ikke køer.

- Der er er enorme arealer, som af mange årsager er uegnet til kornproduktion, hvor man med fordel kunne så flerårige afgrøder til CO2-høst. De arealer kunne med holistisk afgræsning producere endnu mere græs, som køerne kunne høste og omsætte til kød, siger han og tilføjer:

- Den mængde kraftfoder, som køerne i dag fortærer, kunne man spare og brug til produktion af grønt og korn.

Landmanden fra Vorbasse forklarer, at han ikke taler om malkekøer, der udgør størstedelen af Danmarks kvæg. Og så fastholder han, "at det er staten, som skal skabe markedet":

- Og det koster altså ikke mere at lave det her oksekød, end det gør at lave alt muligt andet. Hvis vi tog gammel tørrejord og lavtliggende marker og omdannede dem til kløvermarker til græsædende kvæg, tror jeg faktisk vi kunne øge produktionen, siger han og sender samtidig en invitation til Ida Auken:

- Jeg håber, hun vil komme ud og se forskellen.

Avisen Danmark ville også gerne have talt med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), om Kristoffer Jarl Kristensens holistiske principper og landbrugets fremtid.

Desværre har ministeren ikke haft tid til at stille op til interview, men har sendt et skriftligt svar i generelle vendinger:

- Kristoffer Jarl Kristensen er for mig at se et godt eksempel på, at danske landmænd gerne vil den grønne omstilling, lyder det fra Jacob Jensen, som også skriver:

- Vi skal udvikle og omstille landbruget, så vi nedbringer klimaudledningerne og opnår en endnu mere bæredygtig produktion. Det kræver, at vi giver landmændene mulighed for at omstille sig, uden at vi trækker tæppet væk under dem.

Ministeren har undladt at svare på de konkrete spørgsmål, som Avisen Danmark har sendt til ham.

Er Vejle den bedst drevne kommune i Danmark eller "bare" den billigst drevne?

Diskussionen bølger hvert år i landets femtestørste kommune. Debatten bryder løs, når den borgerlige tænketank Cepos år efter år udnævner Vejle Kommune som landets mest udgiftseffektive.

I år når Cepos frem til, at de 98 danske kommuner sammenlagt kunne spare mere end 38 milliarder kroner, hvis de alle efterlignede Vejle.

Analysen fra tænketanken rummer samtidig en oversigt over, hvor meget en LO-familie kunne spare om året i skat, hvis blot deres lokalpolitikere fulgte duksens eksempel.

Det, man ikke kan læse i analysen, er, hvad samme familie kan forvente af kommunal service. Og det er den sammenligning, der udløser diskussionen - bedst eller blot billigst.

I den sammenhæng deler kritikerne flittigt ud af statistikker, der viser, at Vejle Kommune halter langt efter landsgennemsnittet, når det gælder udgifter til velfærd. Det er næppe overraskende, når Vejle Kommune netop er den kommune, der helt overordnet er mest effektiv.

Men hvordan så med kvaliteten. Hos Cepos lyder svaret fra forskningschef Karsten Bo Larsen, at det parameter ikke indgår i målingen. Men han tilføjer, at han har mere end svært ved at forestille sig, at Vejle har et serviceniveau, der ligger langt under Ballerup. Her kunne man ifølge Cepos-analysen spare 12.284 kroner pr. borger, hvis man var lige så udgifts-effektive som i Vejle.

Vejle er ikke kun duks, når det gælder lavt udgiftsniveau. Kommunen ligger også blandt de kommuner, der tiltrækker flest nye borgere - 6119 fra 2019 og dermed den femtestørste procentvise tilvækst af alle 98 kommuner.

Tilvæksten presser et system, hvor begrebet demografi - altså hvor mange nye skolebørn, handicappede eller ældre, der kommer til - spiller en nøglerolle.

Da byrådet i sidste uge debatterede næste års budget, konstaterede formanden for seniorudvalget, Gitte Frederiksen (V), at hun mangler budget til 2000 ældre. Opgaven med at tage sig af de mange nye skal som udgangspunkt klares inden for det eksisterende budget. Og heller ikke tirsdagens budgetforlig ændrer på, at det fortsat er nødvendigt med besparelser for at få enderne til at mødes - også på ældreområdet.

Mottoet i Vejles Kommunes økonomiske tænkning har de seneste år været, "at alt er styrbart". Med det udgangspunkt er tillægsbevillinger i løbet af et budgetår et "no go", som man siger på nudansk. Problemer skal klares inden for den økonomi, udvalget får tildelt ved de årlige budgetforhandlinger.

Det er netop den slags principper, som forskningschef Karsten Bo Larsen fra Cepos fremhæver, når han skal forklare Vejle Kommunes førerposition.

Problemet er bare, at man i en vækstkommune som Vejle, der har rundet 121.000 indbyggere, må erkende, at alt ikke er helt styrbart - hverken indtægter eller udgifter.

Det første er et positivt problem. Skatteindtægterne vælter ind i en grad, der kom bag på byrådspolitikerne før årets budgetforhandlinger. Kommunen har Danmarks tredjelaveste skatteprocent, 23,4. Alligevel stod der et plus på 279 millioner kroner på bundlinjen i budgettet for 2023, inden forhandlingerne om budget 2024 gik i gang.

Udgifterne er derimod et problem. Her spiller historien ind. I 2010 - tre år efter kommunesammenlægningen - måtte det daværende byråd bremse voldsomt. Sparekniven blev fundet frem efter store overskridelser på budgetterne og de økonomiske styringsredskaber slebet tilsvarende. 

Men opbremsningen betyder, at Vejle i dag er klemt af de rammer, staten hvert år udstikker for det kommunale serviceniveau. Med budgetloven fra 2012 blev der sat et loft over alle danske kommuners samlede udgifter. Det vil sige, Vejle Kommune kan ikke bare hæve udgifterne, selv om der er penge til det.

Man kan sige, at kommunens udgangspunkt ganske enkelt var for lavt, da aftale-systemet blev sat i system med budgetloven. Siden har kommunen i princippet haltet efter. Selvom kommunekassen bugner, må politikerne ikke bruge de skattekroner, der er nødvendige, for at holde trit med stigende udgifter til kerneområderne.

Serviceniveauet blev udstillet, da landspolitikerne i 2019 vedtog en reform af udligningsordningen - det system, der skal udligne en del af forskellene mellem de rige og fattige kommuner i Danmark. Her fik Vejle tilført ekstra 115 millioner kroner, fordi man beviseligt haltede bagefter på en række velfærdsydelser.

Problemet er bare, at kommunen ikke fik en tilsvarende større del af den ramme til ekstra velfærd, kommunerne fordeler imellem sig efter de årlige forhandlinger med staten.

Udefra set tegner det naturligvis et billede af en kommune, der i den grad har styr på udgifterne. Men indadtil er der sprækker i velfærden. For med f politikere og administration i sammenlignelige kommuner som Randers, Esbjerg, Fredericia, Horsens og Kolding er totalt økonomisk uansvarlige, er det nærmest naturstridigt, at Vejle Kommune kan klare sig med en kommuneskat, der er i omegnen af to procentpoint lavere.

Flere penge giver ikke automatisk bedre service, konstaterede blandt andet Vejles tidligere borgmester, SF'eren Flemming Christensen, der tilbage før kommunalreformen var med til at sætte præg på kommunens politik med lav skatteprocent og stram udgiftsstyring.

Men med populære cafétilbud, der lukker på seniorområdet, idrætshaller med utætte tage og slidte gulve, pres på daginstitutioner og skoler, kan man med en vis ret argumentere for, at Vejle næppe er duks, når det gælder den bedste kommunale service over for skatteborgerne.

Da Peter Holub i tirsdags tastede sin adresse ind på Vurderingsportalen.dk fik han øje på et svimlende højt beløb; 54.839.000 kroner. Det er den værdi, som hans grund nu er blevet vurderet til.

12. september offentliggjorde Vurderingsstyrelsen de nye ejendomsvurderinger. Det betyder, at flere danskere fik sig noget af en overraskelse, da de tjekkede deres ejendomsvurderinger.

Mange har nemlig oplevet at få en meget høj ejendoms- og grundvurdering. Tal, hvis højder mildest talt ikke giver mening. En af de mange boligejere er Peter Holub.

- Jeg skreg af grin, da jeg så det, for det kan jo simpelthen ikke passe, siger Peter Holub.

Han bor på en gammel nedlagt landejendom i Hasselager ved Aarhus, hvis grundværdi er blevet vurderet til hele 54.839.000 kroner. Kigger man på den tidligere vurdering, som lød på 273.000 kroner, så er det en stigning på 20.000 procent.

- Det er helt til grin, og det giver på ingen måde mening, at min grund er blevet vurderet så højt, siger Peter Holub.

Den nedlagte landejendom købte Peter Holub med sin kone tilbage i 2003. Her til en mere overskuelig pris på 1,6 millioner kroner. Nu er han dog en af de mange tusinde, der har fået en ejendomsvurdering i skyhøjder.

- Det første jeg sagde var bare 'jamen, vi er blevet stinkende rige natten over, så vi er nødt til at sælge det nu.' For hvis vi bare kunne få halv pris, så efterlader jeg gerne underhyler, fjernsyn og alt andet. Men det er jo fuldstændig til grin, og jeg kan slet ikke tage det seriøst, siger Peter Holub.

Parret Lisbet og Claus Thomsen fra Jelling fik ligeledes et chock, da de åbnede vurderingsportalen.

Her så de, at deres grundværdi var steget fra 628.000 kroner i 2021 til 5,1 millioner kroner. Er vurderingen korrekt, skal de fremover betale cirka 54.000 kroner i skat i stedet for de nuværende 17.000 kroner.

- Hvis ikke det er en fejl, bliver vi nødt til at sælge huset på et tidspunkt, for i så fald ville vi ikke have råd til at blive boende, lød det fra Claus Thomsen.

Ikke alene med den høje grundværdi, så er Peter Holubs ejendomsværdi på ejendommen i Hasselager også steget med mere end 200 procent. Hans ejendom er blevet vurderet til 3,7 millioner kroner, hvor den tidligere har været vurderet til 1,1 millioner kroner.

Og nu med udsigt til en grund, der øjensynligt er næsten 55 millioner kroner værd og en ejendom til 3,7 millioner, står han til at skulle betale usædvanligt høje ejendomsskatter.

Efter egne udregninger ser det nemlig ud til, at Peter Holub skal betale 23.000 kroner i ejendomsskat i måneden - svarende til en kvart million kroner i året.

- Jeg kan ikke betale så mange penge i ejendomsskat uden at blive ruineret. Jeg ved ikke engang, hvor jeg skulle skaffe alle de penge fra, siger Peter Holub og tilføjer:

- Jeg bliver så frustreret over, at de kan sende et system ud, der virker så dårligt, og at man så ikke engang kan klage over det.

For klage kan man på nuværende tidspunkt ikke. Ikke før 2025, hvor det forventes at de nye - og rigtige - ejendomsvurderinger kommer ud.

Ifølge Peter Holub er en af årsagerne til, at ejendomsvurderingen er langt ude i hampen, blandt andet, at hans grund er en grøn korridor. Det betyder, at han ikke må bygge på hele grunden, fordi den skal kunne skabe en sammenhæng mellem ellers adskilte naturområder.

En anden ting er, at der for fire år siden er blevet bygget en ny vejstrækning, der er med til at gøre grunden mindre værdifuld og attraktiv grundet trafikstøjen.

De mange fejlvurderinger har fået skatteminister, Jeppe Bruus (S), til at tage stilling til, hvad der skal gøres.

Derfor skal 68.000 ejendomsvurderinger, hvor grundværdien er højere end ejendomsværdien nu kigges igennem for fejl., har Jeppe Bruus udtalt til DR.

Også Socialdemokratiets skatteordfører, Anders Kronborg, har bidt mærke i de skyhøje vurderinger.

Tirsdag var ordføreren ved at gå bag over, da han så Marianne og Kim Lehmann Sørensens nye grundværdi på lidt over 66 millioner kroner på ejendommen i Esbjerg.

- Det er et af de eksempler, jeg hverken kan eller vil forsvare - 66 millioner kroner virker jo helt hen i vejret. Jeg har omgående bedt Skatteministeriet gå i dybden med Marianne og Kim Lehmann Sørensens sag. Jeg har i øvrigt modtaget flere andre sager i dag fra blandt andet Varde og Haderslev kommuner, og dem har jeg også bedt om en vurdering af, sagde han.

I flere af Danmarks mindste byer går dagligvarebranchen sammen med lokale om at borgerbutikker.

Og i år åbner købmandskoncernen Dagrofa flere end forventet.

Det skriver nichemediet Dagligvarehandlen.

I begyndelsen af 2023 var det Dagrofas målsætning at åbne ti nye borgerbutikker, hvor de lokale står for drift og økonomi, i løbet af året. Det hjørne runder koncernen om kort tid.

Derfor opjusterer Dagrofa, der i forvejen er involveret i over 100 borgerbutikker på landsplan, nu målet til 15.

- Det er vi meget komfortable med, og vi sigter højere, siger Dagrofas topchef Tomas Pietrangeli til Dagligvarehandlen.

I efteråret åbner en ny borgerbutik i Hovborg ved Ribe og en anden ved Hem vest for Viborg. Begge butikker åbner under kæden Min Købmand, der tidligere på året åbnede borgerdrevne butikker i Veflinge på Fyn, i Borris, Spodsbjerg, Ågård og Nørhalne i Vendsyssel.

Flere butikker følger de kommende måneder.

Det kan normalt være svært at forudsige, hvornår en borgerbutik slår dørene op.

Ifølge Dagrofas topchef Tomas Pietrangeli kan det vare alt fra tre måneder til tre år at få finansieringen på plads.

Forudsætningerne for, at en borgerbutik lykkes, afhænger af "at der er et lokalt engagement, og at butikken er drevet af lokale borgere", lyder det.

I Ørsted på Fyn har de frivillige bag Let Køb-butikken knoklet siden 2021 for at få borgerbutikken til at bestå.

I julen 2022 slog landsbykøbmanden dog omsætningsrekord.

- Vi solgte for knap 40.000 kroner. Det er meget for os, og det er næsten tre gange så meget som en normal dagsomsætning, sagde Michelle Pedersen, som sidder i styregruppen i Ørsted Beboerforening, der driver forretningen, til Fyens Stiftstidende og tilføjer:

- Vi skiller os nok lidt ud, fordi vi er en borgerbutik. Man tager et bevidst valg, når man handler her, så der bliver ved med at være en butik i byen. Det er fantastisk, at borgerne er deres ansvar bevidst.

Ifølge Randers Amtsavis har Dagrofa mellem 2019 og 2022 åbnet 29 borgerdrevne dagligvarebutikker under kæderne Min Købmand, Let-Køb og Spar.

Og netop indkøbsmuligheder har stor betydning for de mindste lokalsamfund, der har fået halveret antallet af dagligvarebutikker siden 2009.

Det vurderer formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.

- Flere købmænd spiller en stor rolle i den lokale udvikling, som går langt ud over blot at sælge dagligvarer. Landsbykøbmanden er ofte både apotek, posthus og dagligvarebutik på samme tid. Derfor er købmanden en helt vital del af landsbyernes fremtid, har Steffen Damsgaard tidligere udtalt til Randers Amtsavis.