Er du fyldt 65 år, kan du være med i et kæmpestort dansk vaccinestudie kaldet Danflu-2, som går i gang i næste uge. Studiet er verdens største af sin slags.

Målet er at få cirka 280.000 danskere deltagere i løbet af tre år. Indtil videre har flere end 160.000 danskere tilmeldt sig i år.

Invitationer er sendt ud via e-boks, og siger du ja til at være med, bliver der trukket lod om, hvorvidt du får en almindelig influenzavaccine eller en højdosis influenzavaccine, der indeholder fire gange så mange antigener.

Forskerne vil undersøge, om højdosisvaccinen i højere grad forebygger indlæggelser og dødsfald blandt ældre ramt af influenza.

I spidsen for forsøget står Tor Biering-Sørensen, der er professor ved Københavns Universitet, forskningsleder ved Herlev og Gentofte Hospital samt læge i kardiologi på Rigshospitalet. Han fortæller, at studiet er et nybrud og kan sætte Danmark på verdenskortet.

- Det er kun i Danmark, at vi kan lave sådan et projekt, fordi vi i Danmark har nogle sundhedsregistre, der er helt unikke.

- Der er ikke andre lande, hvor man kan trække information om så mange deltagere nemt fra nationale registre, siger Tor Biering-Sørensen.

- Danmark har derfor en unik mulighed for at stå i spidsen for at undersøge, hvilke vacciner det giver mening at tilbyde verdens ældre befolkning for at forebygge indlæggelser i et i forvejen presset sundhedsvæsen.

Godkendte vacciner

Begge influenzavacciner, som indgår i studiet, er godkendt til brug.

Standardvaccinen er den samme, som alle +65-årige kan få gratis af det offentlige fra den 1. oktober, mens højdosisvaccinen ikke er en del af det offentlige vaccinationstilbud.

Det var den dog for to år siden, da den blev tilbudt til de mest sårbare danskere på 82 år og derover.

Højdosisvaccinen kan medføre en lidt kraftigere reaktion i form af smerter ved skulderen der, hvor man bliver stukket. Men ellers er der ikke nogen bivirkninger at være bekymret for ved at få den højere dosis, fortæller Tor Biering-Sørensen.

Til gengæld beskytter den op til 25 procent bedre mod at få influenza.

- Der er ingen tvivl om, at det er en bedre vaccine, understreger professoren.

Men højdosisvaccinen er ifølge Tor Biering-Sørensen også cirka 200 kroner dyrere stykket end den almindelige influenzavaccine - afhængigt af forhandling.

Sundhedsstyrelsen har forklaret, at den på baggrund af en analyse vurderer, at det er mere hensigtsmæssigt at bruge årets budget på 151 millioner kroner til influenzavacciner på at købe standarddosisvaccinen til alle +65-årige danskere end at købe den dyrere vaccine til en snævrere målgruppe.

Det kæmpestore Danflu-2-studie vil nu undersøge, om højdosisvaccinen er bedre til at forebygge indlæggelser og dødsfald end standarddosisvaccinen. Hvis det er tilfældet, kan det være, at den dyrere vaccine er pengene værd, påpeger professoren.

- Noget, der er meget dyrt, er at få ældre mennesker ind på hospitalet, hvor de er indlagt i mange dage. Og det her kan være en måde at forebygge, at vi under influenzaepidemier får mange ældre mennesker ind på hospitalerne med øvre luftvejsinfektioner. Hospitalerne er jo meget pressede i de perioder, siger han.

Tor Biering-Sørensen peger på, at Robusthedskommissionen i sine anbefalinger satte en tyk streg under, at sundhedsvæsnet skal blive bedre til at forebygge sygdom for at modvirke det store pres, der er på sygehusene.

- Vi bruger store beløb hvert år på at vaccinere ældre og skrøbelige. Lige præcis med influenzavacciner har sundhedsmyndighederne valgt at tage den billigere version, da det vurderes, at vi ikke har nok evidens, der viser, at det vil være kosteffektivt at tage den dyre vaccine, siger Tor Biering-Sørensen.

Tor Biering-Sørensen fortæller, at han har forsøgt at få det store vaccinestudie integreret som en del af det offentlige vaccinationsprogram i Danmark.

Det ville betyde, at alle de danskere på 65 år og derover, som fra 1. oktober alligevel havde booket tid for at blive vaccineret mod både covid-19 og influenza på statens regning, også ville få et tilbud om at være med i forskningsprojektet.

Tor Biering-Sørensen har været i dialog med de danske sundhedsmyndigheder om et samarbejde. Blandt andet har han holdt oplæg for politikerne i Folketingets sundhedsudvalg.

- Men det ønskes, at vores forskningsprojekt skal foregå separat fra det nationale vaccinationsprogram, fortæller han.

Det synes Tor Biering-Sørensen er ærgerligt.

Han peger på, at det for borgerne ville være helt frivilligt, om man ville være med. Og sundhedsmyndighederne kunne på den måde få gratis adgang til højdosis influenzavacciner, idet medicinalvirksomheden Sanofi donerer vaccinerne til forskningsprojektet.

Samtidig er det ifølge professoren netop sundhedsmyndighederne, der får størst gavn af de resultater, der kommer ud af studiet.

- Jeg håber, at myndighederne og sundhedspolitikkerne ser de muligheder, vi har i Danmark. Hvis vi laver lodtrækning i uddelingen af vacciner, kan vi få en facitliste på, hvad der bedst kan betale sig for os som samfund at indføre af vacciner, siger Tor Biering-Sørensen.

Han håber, at myndighederne i Danmark ændrer mening fremover. Han mener, at afvisningen bunder i "en frygt for at puste til vaccineskepsis".

- Vaccineskepsis er naturligvis også noget, man skal tage alvorligt. Men der er ingen indikationer på, at forskning i vacciner i forbindelse med det nationale vaccinationsprogram fører til øget vaccineskepsis. Det er jo blot et tilbud, som man får, og som man kan sige ja eller nej til.

- Heldigvis er der meget stor interesse blandt danskerne for at indgå i studiet. Det er også den eneste mulighed, de har, for at få adgang til en højdosis influenzavaccine, påpeger han.

Tor Biering-Sørensen peger på, at det i Galicien i det nordvestlige Spanien er lykkedes at etablere et samarbejde med de offentlige myndigheder. Dermed får alle de galiciere, der kommer ind for at blive vaccineret mod influenza af det offentlige, et tilbud om at være med i den spanske forskningspendant, GALFLU.

Det er dog et langt mindre studie end i Danmark, da Galicien ikke er lige så digitaliseret, forklarer Tor Biering-Sørensen.

Fra Sundhedsstyrelsen lyder det i et skriftligt svar, at fordelene ved at gøre Danflu-2-studiet til en del af det nationale vaccinationsprogram ikke står mål med "den risiko, der er" ved at integrere det.

- Generelt vurderer vi, at et projekt af denne karakter bør køres uafhængigt af nationale myndigheder og nationale anbefalinger vedrørende vaccinationsprogrammer.

- Særligt på vaccinationsområdet ligger det klart, at tilslutningen til de nationale programmer let kan påvirkes negativt, hvis der opstår tvivl om, hvad anbefalingen bygger på, udtaler Sundhedsstyrelsen.

I svaret skriver styrelsen blandt andet, at det ville "skabe habilitetsproblemer for de eventuelt involverede nationale myndigheder".

Styrelsen påpeger bl.a., at medicinalvirksomheden Sanofi, som donerer vaccinerne, også har en økonomisk interesse i, at myndighederne efterfølgende køber de dyrere vacciner.

- Vi ønsker ikke, at der kan opstå tvivl om, hvorvidt andre rationaler indgår i anbefalinger og vaccinationsprogrammer, som for eksempel rationaler af økonomisk eller forskningsmæssig karakter, skriver styrelsen.

Årsagen til, at højdosisvaccinen mod influenza ikke er indkøbt som en del af årets offentlige vaccinationstilbud, handler til dels om at få pengene til at række, understreger styrelsen.

- Sundhedsstyrelsen har i årets program vurderet, at det inden for det givne budget er mere hensigtsmæssigt, at flest muligt får gavn af det nationale influenzavaccinationsprogram frem for, at en mindre gruppe tilbydes en vaccine, der har en lidt bedre effekt - og som er forbundet med flere omkostninger.

TARM: Forstanderen på børnehjemmet Solgården i Tarm, Michael Mortensen, krænkede børn seksuelt gennem de 27 år, børnehjemmet eksisterede.

Det har været alment kendt i årevis.

Men først nu får offentligheden et indblik i, hvor grelt det stod til på børnehjemmet, der var ejet og drevet af Luthersk Mission, frem til lukningen i 1976.

Det er forfatteren Peter Øvig, der tidligere har skrevet om blandt andet Blekingegadebanden, som er dykket ned i historien om børnehjemmet i sin nye bog, Dem der ikke tier. Og det er rystende oplysninger, der kommer frem om hverdagen på børnehjemmet, der gennem sin levetid havde cirka 350 børn boende.

Peter Øvig anslår, at op mod 100 børn kan være krænket af Michael Mortensen.

- Jeg synes, det her er lige så slemt som Godhavn, siger forfatteren.

- Det handler om mængden af overgreb, og at det foregik over 27 år. Det er der ingen af de andre børnehjem, der kan "konkurrere" med, fastslår Peter Øvig med henvisning til den kendte sag, hvor tidligere børnehjemsbørn fra institutionen Godhavn fik en undskyldning af statsminister Mette Frederiksen.

Øvigs bog fortæller, hvordan Luthersk Mission iværksatte en intern undersøgelse efter en bogudgivelse i 2006, hvor det tidligere børnehjemsbarn Grethe Sørensen fortalte om overgreb på hjemmet.

Undersøgelsen, som Peter Øvig Knudsen har fået adgang til, viste, at missionsforeningens medlemmer helt tilbage i 60´erne dækkede over Michael Mortensen, alt imens børnene led under hans misbrug og magtposition gennem næsten tre årtier.

Michael Mortensen havde sin gang i Luthersk Mission i Tarm, og den nye afsløring i Peter Øvigs bog chokerer den nuværende formand, Stig Andreassen.

Han kendte Michael Mortensen som en venlig mand, men vidste også, at der havde været nogle sager. Selv har han hørt, at der var sager, der blev fejet ind under gulvtæppet, men han ved også fra nogle af dem, der var på børnehjemmet, at de ikke oplevede noget.

- Jeg er rystet over omfanget, siger Stig Andreassen til de nye oplysninger om at op mod 100 børn kan være krænket af Michael Mortensen.

Da Grethe Sørensens bog kom i 2006, ramte det også missionshuset.

- De fleste var rystede over det. Da bogen kom, var den generelle holdning, at det var der ingen grund til at rippe op i, husker Stig Andreassen, der også erkender, at den nye bog nok kommer til at ændre synet på Michael Mortensens eftermæle.

Det hører med til historien, at kun de færreste af dem, der i dag kommer i Luthersk Mission i Tarm, har kendt Michael Mortensen. Set i det lys kommer det næppe til at fylde særligt meget i missionshuset, mener Stig Andreassen.

Han er dog sikker på, at de fleste ligesom han selv vil reagere ved at blive rystet over omfanget.

Det var Luthersk Mission, der drev børnehjemmet, men Stig Andreassen føler ikke, at foreningen i dag har et moralsk medansvar for det, der skete.

- Selvfølgelig har Luthersk Mission et ansvar for, at noget blev skjult. Men hvad der er foregået derude, er svært at tage ansvar for, siger formanden for Luthersk Mission i Tarm.

Syv ud af 12 indkøbte varer i Avisen Danmarks pristest havde nøjagtigt den samme pris i de otte butikskæder, der indgik i testen. Det kan undre, da testen både omfatter discountbutikker - hvor Lidl viste sig at være den billigste - og supermarkeder som Superbrugsen, Føtex og Meny.

- Vi er i et land, hvor der er så hård konkurrence på dagligvarer, at prisforskellen fra de dyre supermarkeder til discountbutikkerne faktisk ikke er ret stor. I Sverige er der meget stor forskel på priserne i en discountbutik og supermarkeder på måske 15-20 procent på mange varer, siger Dorte Wimmer, direktør og trendforsker i Retail Institute Scandinavia, der følger dagligvaremarkedet tæt.

Det bidrager til fortællingen om danske forbrugere, der er nogle tilbudsjægere, der nærlæser tilbudsaviserne, enten i trykte udgaver eller digitalt på mobiltelefonen.

- Vi er det eneste land, der har så meget snusfornuft, og hvor det er en sport at læse tilbudsaviserne og indrette sine indkøb efter det. Når jeg rejser til udlandet, ser jeg lækre supermarkeder med flotte slagterafdelinger og takeaway-løsninger. Dem ser vi ikke på samme måde herhjemme, fordi økonomien i at drive supermarkeder ikke er god nok til at tilbyde de lidt finere løsninger, der ellers kunne tiltrække kunder til butikkerne, siger Dorte Wimmer.

Henrik Ørholst, forfatter og erhvervskommentator på blandt andet TV 2/News, er ikke overrasket over, at priserne er så ens i de danske butikker.

- De lurer på hinanden, og hvis en af dem sætter prisen ned, vil det hurtigt blive matchet, siger han.

De ens priser kan betyde to ting: At konkurrencen fungerer dårligt, og at butikkerne lykkes med at lægge prisniveauet på et ensartet, højt niveau. Eller at konkurrencen fungerer nærmest perfekt, fordi ethvert prisfald straks bliver kopieret af konkurrenterne.

- Det bliver ikke sjældent fremført i debatten, at der er aftalte priser i mange brancher. Det tror jeg ikke på. Konkurrencen betyder, at hvis man vil sælge noget, så må man være konkurrencedygtig, siger Henrik Ørholst.

Benzinstationerne er tidligere blevet beskyldt for, at konkurrencen fejler, fordi prisen på benzin og diesel er stort set ens på alle tankstationer. Men Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøgte sagen sidste år og nåede frem til, at selskaberne uafhængigt af hinanden holder øje med og følger hinandens priser.

De fleste ville nok kigge skævt til de bundsorte regnskyer, der ruller ind over Svendborg Sund på Sydfyn. Men ikke Simon Høegmark. Hans øjne er netop faldet over en plante i strandkanten.

- Smag lige på den her. Det er strandkarse, udbryder han.

Trods de truende skyer står han i T-shirt, og de læderbrune arme afslører en mand, der dagligt bruger fire til seks timer udendørs.

De seneste fire måneder har været fyldt med kurser og oplæg for ledere i erhvervslivet og det kommunale.

Det er dog ikke værre, end at arbejdet handler om at afstresse og at genskabe den forbindelse til naturen, han mener, vi har tabt et sted i løbet af de sidste 250 år med stress og angst til følge.

Ja, det er faktisk intet mindre end et livsprojekt, og han er ikke bange for at sige, at målet er at redde verden.

Det har han arbejdet hen imod de seneste 20 år. Både som naturterapeut, som vejleder, forsker og foredragsholder, som medstifter og direktør i firmaet Vinatur. For vil vi ændre noget i verden - og ved os selv - må vi først føle os trygge.

Den tryghed finder vi ikke inde, men ude. Og altså ved at smage på strandkarsen, mærke vinden og finde vores eget sted i naturen, som for eksempel her ved Lehnskov Strand sydvest for Svendborg.

- Døjer du med stress, angst eller depression, gælder det først og fremmest om at skabe tryghed. Det kan man gøre ved at få sanserne i spil, da du kommer væk fra hovedet og ned i kroppen, forklarer Simon Høegmark.

- Når det lykkes, opnår man det, man kalder selvforbindelse, hvor du føler dig som en del af noget, der er større end dig selv.

Det mærkede han selv for snart 10 år siden, fortæller han. På et bjerg i Norge.

Hans søn havde fået konstateret type 1-diabetes. Med ét var det slut med far-søn-vildmarksturene til Norge og Sverige, mens han så sin søn forsvinde ind i sig selv.

I samme periode ville hans ekskone skilles, og rent økonomisk kunne han ikke stå alene med parrets fælles hus.

Far og søn plejede at tage på overlevelsesture til Sverige og Norge for at kæmpe mod elementerne. Men diagnosen slog luften ud af sønnen, der røg ned i et hul. Hvad skulle der ske nu?

- Jeg var presset på alle fronter, for vi kunne ikke gøre noget. Som lærer og naturvejleder kan man arbejde med andre unge mennesker, men når det er ens eget barn, bliver man fuldstændig ramt, fortæller han.

Det fri har altid været et helle for Simon Høegmark, der voksede op i et hjem med sin del usikkerhed og skilsmisse. Udenfor kunne han skabe sit eget univers, og da han som barn skulle tænke på det bedste, man kunne blive, var svaret naturvejleder.

Derfor tog han en uge ud af kalenderen, tog til Lysefjord i Norge og begyndte at vandre. Men han gik som med tunnelsyn.

- Jeg var simpelthen så ked af det, og det gjorde ikke noget for mig. Det eneste, jeg så, var en grøn mur og grå fjelde.

Omgivet af nåletræer, dis og kulde når han foden af fjeldet. Med ét tager noget ved ham, og han tonser op ad bjergsiden for at få styr på tankemylderet. 1200 meter over Lysefjorden stopper han op og ser ud på dalen, mens skydækket åbner sig.

Han står som hypnotiseret. For Simons blik er det, som om vandet slår gnister.

Med ét føles alle hans problemer ligegyldige.

- I det minut, det varer, tænker jeg ikke på alt muligt. Det var en total spirituel oplevelse, hvor jeg glemmer mig selv. Føler mig som en del af noget større, fortæller han.

Inden for forskningen taler man om ”superfølelser”. Og da han stod på bjerget, frigav Simon Høegmarks hjerne en overflod af ”kærlighedshormonet” oxytocin, hvilket gav følelsen af forbundethed.

- Inden for psykologien taler man om en transformation: Da jeg gik ned ad fjeldet, tænkte jeg meget lettere på livet, end da jeg gik op. Det var der, jeg besluttede mig for, at det var noget, jeg ville arbejde med.

Han stopper sig selv og understreger, at det er okay at bryde ind. Nogle gange tager naturvidenskabsmanden i ham over, og han taler indforstået om beta- og alfabølger, negative ioner og kortisolniveauer.

Siden oplevelsen i Norge har Simon Høegmark udvidet sit cv med en ph.d. i natur og sundhed fra SDU og forsket i, hvordan naturen kan bruges til at nedbringe stress, angst og depression.

Populærvidenskabeligt er vi et biologisk væsen, og som sådan tilpasset til at leve i og af naturen. Kroppen har tilpasset sig til at reagere på, om det er koldt eller varmt, om det regner, sner, eller om det er forår eller efterår, uddyber han.

Det nuværende system får hjernen til at accelerere i tanker. Ved at kigge ud over sundet og få ro på begynder tankemylderet at slappe af, og man begynder igen at tænke fornuftigt. Det er løsningen. Men med industrialiseringen og siden digitaliseringen er vi ikke længere en del af naturens gang. Og det forvirrer vores hjerner.

- Det påvirker os rent fysiologisk. Vi kan måle det på mængden af stresshormonet kortisol i kroppen, der kan føre livsstilssygdomme som stress og hjerte-kar, diabetes og kræft, fortæller Simon Høegmark.

- Din grundfølelse spiller dig et puds: Ude i naturen har de følelser været en gave, der har hjulpet os til at reagere hurtigt. Men når de kommer på et forkert tidspunkt, som vi ser det nu, så stresser det kroppen.

Kernen i mange af de udfordringer, vi har i dag med stress, ensomhed og angst, kan føres tilbage til, at vores grundfølelser er forvirrede, mener Simon Høegmark.

Det kan føles som tristhed, uden at du er ked af det. Vrede, uden der er noget at være vred over.

Tanken bag naturterapien er at genskabe kroppens naturlige restitution. For når sanserne arbejder, kan det være med til at sænke stressniveauet i kroppen.

- Tag vores høresans. Du går en tur i skoven og lytter til fuglenes kvidren. Så længe fuglene fløjter, fortæller vores biologi, at vi kan slappe af, hvilket giver ro til, at cellerne kan reparere sig selv. Ah, siger Simon Høegmark og sukker dybt.

- Bliver der til gengæld helt stille, eller skræpper spætmejsen op, er det tegn på, at der er noget galt. Så reagerer vi, også den dag i dag.

Egentlig var Simon Høegmark på vej på en tiltrængt ferie efter fire måneder med workshops, lederuddannelse og oplæg. Når han vender tilbage, er det til optagelserne af et nyt DR-program, hvor han sammen med en gruppe unge tager til Bornholm for at finde ro i livet. Han har selv skrevet drejebogen.

Han har nok at se til, men sagde alligevel ja til et interview, for det er vores verden, der står på spil. Intet mindre.

- Jeg tror på, at det her er løsningen, hvis vi skal redde verden. Jeg har set de tungeste betondirektører stå i naturen med tårer ned ad kinderne. Fordi de giver slip. Og har de først haft den oplevelse, vil de være med til at arbejde mod et bæredygtigt samfund i fremtiden, mener Simon Høegmark.

Det er blandt andet derfor, han fokuserer på lederuddannelse. For som han siger, har lederne det godt, har de overskuddet til at påvirke 300 til 400 menneskers stresssystem. De mennesker påvirker igen hjemmet og så videre, opsummerer han.

Han er bevidst om, at hans tilgang kan være en stor mundfuld for nogle. Derfor starter han med at forklare, hvad han gør, og effekterne af det, gennem biologien. Derfra står det frit for den enkelte, om de vælger at tolke det spirituelt eller biologisk.

Samtidig er han klar over, at naturbevidstheden kommer og går. Igennem tiden er naturen blevet besunget i romantikken, i 1970’ernes grønne bølge og i dag vandrer en ny generation af outdoor-entusiaster af sted med Fjällräven på ryggen.

Der er dog sket noget i de 10 år, han har undervist i naturterapeutiske metoder. Hvor han før skulle bruge de første 10 minutter på bare at overbevise publikum om sine pointer, oplever han i dag lydhørhed fra start.

- Vi kan se, at klimaet er udfordret. Den mentale sundhed er på dagsordenen. Vi har det ad helvede til, eller med andre ord: Folk er modne. Der er en større åbenhed, og derfor møder jeg ikke samme modstand mere, siger han.

- Løsningen er at arbejde med naturen. Vi skal ikke leve som i ”Avatar”-filmene, men det er nu engang sådan, naturen fungerer.