Efter to aftenmøder i Herning og Kolding er uroen taget til i Venstre.

For i Venstres vigtige politiske bagland på den jyske vestkyst er det ikke gået ubemærket hen, at Jakob Ellemann-Jensen klart har sagt, at landbruget ikke slipper uden om en CO2-afgift.

Nu lyder der en appel i et opsigtsvækkende læserbrev fra en samlet bestyrelse i vælgerforeningen Skjern-Tarm:

Hvert enkelt medlem af Venstres folketingsgruppe bør tænke sig grundigt om og stille sig selv spørgsmålet, om de vil være med til at lægge stemme til en CO2-afgift på landbruget.

- Det, vi appellerer til, er, at folketingsgruppen tænker sig rigtig grundigt om. Og at de alle sammen er bevidste om, på hvilket grundlag de stemmer for en kommende CO2-afgift på landbruget. Jeg forventer, at når fakta er på bordet, så kan de godt se, at landbruget bliver urimeligt behandlet af Folketinget, siger Birgitte Vinding, bestyrelsesmedlem vælgerforeningen i Skjern-Tarm.

Og som baglandet noterer sig, kan et medlem af Folketinget stemme frit efter sin egen overbevisning.

- Enhver, der stemmer for, bærer ansvaret for de konsekvenser, det fører med sig, lyder det fra Venstres vælgerforening i Skjern-Tarm i læserbrevet, som er bragt i Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Det hører dog til sjældenhederne, at en folketingsgruppe fritstilles til at stemme efter egen overbevisning. Og oftest sker det kun i svære etiske dilemmaer, såsom abort og aktiv dødshjælp.

- Venstre kan ikke berettige sin plads i regeringen, hvis partiet medvirker til at tvinge en urimelig CO2-afgift ned over landbruget og dermed bidrage til, at store dele af dansk landbrug må lukke, lyder det fra det vestjyske bagland.

Igennem flere uger har CO2-afgiften på landbruget martret Venstre.

Profiler fra Venstres jyske bagland har advaret mod en CO2-afgift, mens partiets storbyprofiler tværtimod har talt om behovet for at indføre den.

Det fik Jakob Ellemann-Jensen til at gå i medierne i starten af oktober for at dæmpe gemytterne og slå fast, at CO2-afgiften er uundgåelig.

Præcis som det er aftalt i det regeringsgrundlag, som Venstre har skrevet under på sammen med Socialdemokratiet og Moderaterne.

Overfor Avisen Danmark har Venstre-formanden erkendt, at han vurderede forkert ved at tro, at debatten ville gå i sig selv, hvis han undlod at gå ind i den offentligt.

Men selv Jakob Ellemann-Jensens klare udmelding har ikke fået de utilfredse og bekymrede Venstre-folk til at tie og opgive kampen.

- En CO2-afgift vil blive så dyr for landbruget, at det potentielt kan kvæle de mange klimainitiativer, der er i gang. Jeg kan love dig for, at ingen får glæde af, at vi skal importere vores mad i stedet, heller ikke klimaet. Det er simpelthen for dumt, men det bliver ikke sagt højt, siger Birgitte Vinding.

Fredag udkom ekspertorganet Klimarådet med sit notat om Danmarks foreløbige klimahandling. Her konkluderede rådet, at der er stor risiko for, at Danmark ikke når sit 2025-mål.

Klimarådet består af ni rådsmedlemmer med forskellig ekspertise inden for klimaområdet, og det er dem, der skal rådgive skiftende danske regeringer om den grønne omstilling.

Rådet forventer, at skov- og landbrugssektoren kun reducerer sine udledninger med tre procent fra 2021 til 2030. Målet er en samlet CO2-reduktion på 50 procent i 2025.

Skal de bindende klimamål alligevel nås, mener Klimarådet, at en CO2-afgift på landbruget er nødvendig.

- Vi opfordrer regeringen til hurtigt at komme med et udspil, når ekspertgruppen har afleveret sine anbefalinger, så landbruget kan komme videre i den grønne omstilling. Det er også i landbrugets egen interesse, at der snart bliver skabt klarhed om vilkårene, siger Peter Møllgaard, som er Klimarådets forperson.

Lige nu mener vælgerforeningen i Skjern-Tarm ikke, at den politiske debat om landbrugets drivhusgasudledninger hviler på et "sagligt og retfærdigt" grundlag, og at det er "fusk", at der ifølge dem bliver set bort fra den CO2, som landbruget optager.

Vælgerforeningen mener også, at den metan, som køer udleder, optages automatisk i atmosfæren. Her henviser de til en tænketank ved navn Growz, som drives ulønnet af Allan Holm Nielsen.

Han arbejder til dagligt med blandt andet it-systemer og i virksomheden Flex Fertilizer Systems Aps, der udarbejder specialgødningsløsninger til landbrug, golfbaner, biogasanlæg og andre med særlige gødningsbehov.

Lige nu mener Birgitte Vinding at de pointer bliver overset, og at der bliver lyttet for meget til Klimarådet.

- Ved at acceptere Klimarådets anbefalinger, saver Jakob Ellemann-Jensen i den gren, som vi sidder på. Det er klart, vi siger stop, siger Birgitte Vinding, som mener, at landbruget er blevet en prygelknabe.

Jakob Ellemann-Jensen har netop lanceret en såkaldt grøn trepartsforhandling, hvor landbruget og grønne organisationer skal forhandle om blandt andet en klimaafgift. De forhandlinger skal Klimarådet dog ikke være en del af.

Om opfordringen til Venstres folketingsgruppe siger gruppeformand Lars Christian Lilleholt, at flertallet i Folketinget for en CO2-afgift er så stort, at den vil blive indført med eller uden Venstres mandater.

- Uanset om man tager Venstres mandater ud af ligningen, er der et stort flertal i Folketinget for at lave en CO2-afgift. Derfor skal man glæde sig over, at Venstre som et parti, der står landbruget nært, sidder med ved bordet. Vi har nemlig fået skrevet ind i regeringsgrundlaget, at afgiften skal skrues sammen på en måde, der hjælper os med at må vores klimamål samtidig med, at den ikke skader landbrugets konkurrenceevne. Der står desuden, at afgiften ikke må koste arbejdspladser, og at provenuet skal gå tilbage til landbruget krone for krone, siger han i en skriftlig kommentar.

Lars Christian Lilleholt er overbevist om, at det er muligt at finde en løsning, som hjælper både klima og landbrug, og som alle Venstres folketingsmedlemmer støtter.

Med læserbrevet vil bestyrelsen i Skjern-Tarm også gerne minde Jakob Ellemann-Jensen om, at baglandet ikke deler hans holdning til en CO2-afgift.

De pointerer, at han er partiets formand, men at Venstre er ikke formandens parti.

Har du stadig tillid til Jakob Ellemann-Jensen?

- Jeg vil faktisk ikke forholde mig til Jakob Ellemanns formandskab. Jeg kan bare sige, at vi har heldigvis mange dygtige, som kunne tage over, hvis det var. Særligt Stephanie Lose. Men også Troels Lund Poulsen og Morten Dahlin, siger Birgitte Vinding.

Så du hellere at en af dem tog over?

- Det vil jeg ikke forholde mig til. Jeg siger bare, at vi har så mange, som er i stand til at løfte opgaven, siger Birgitte Vinding.

Kære prins Christian

Jeg kender dig kun som tronarving og prins til Danmark, og du kender selvfølgelig slet ikke mig. Men i søndags holdt du en tale i anledningen af din 18-års fødselsdag. En tale, der allerede er blevet rost af retoriske fageksperter og kaldt "formfuldendt". Imidlertid formulerede du også sætninger, der ramte mig helt og aldeles ind i hjertekulen.

Du sagde, at du var nervøs, at du helt sikkert ville træde ved siden af og italesatte en frygt for ikke at slå til. Men du cementerede også, at vi ikke behøver at være mest eller bedst for at fortjene en plads her i verden. At vi gerne må gå efter at vinde, og at vi er mere end vores nederlag og sejre. "Uanset hvilken bane de udspiller sig på".

Din tale var øjensynligt møntet på de jævnaldrende i Riddersalen og din egen generation - ungdommen - ude bag skærmene i stuerne. Men du talte også til mig, og jeg er altså 12 år ældre, flyttet hjemmefra, har taget en videregående uddannelse og er på papiret for længst indtrådt i de voksnes rækker.

For under et døgn inden din tale havde jeg netop overvundet mig selv og de følelser, du nu stod og satte præcise ord på. I et forsamlingshus blottede jeg mig selv foran en masse nye mennesker. Jeg var gæst til nogle af mine allertætteste venners bryllup. Jeg holder uendeligt meget af dem og havde måneder forinden besluttet, at de skulle vide det i en personlig tale.

Jeg vidste, at jeg kunne. Men det var yderst sårbart at stå frem og åbne sig op. Selv om det heldigvis gik godt, var frygten og nervøsiteten for at fejle lammende. 

Mine venner ville aldrig bebrejde mig for ikke at holde tale, mens du uomtvistelig har været klar over, hvordan forventningsfulde blikke ville hvile på dig og give dig uendelig ørenlyd, når du for første gang nærmede dig talerstolen i al offentlighed.

Du kunne nok være sluppet igennem med en kortere tale uden lige så meget dybde og intensitet. Men du var modig og delte dit personlige budskab med danskerne og dine tilhørere. Og selvom du sikkert har fået hjælp til at nedfælde ordene, var din oprigtighed slående. Du beviste på fineste vis, at man netop nogle gange skal overvinde sig selv og tro på, at man kan, og at det er det værd. Og du gjorde det. Ligesom jeg gjorde det få timer før dig.

Som skabsroyalist og selvudnævnt glimmer-entusiast var jeg på forhånd tryllebundet af tanken om, at unge fra alle landets kommuner skulle til bal på slottet, i de fineste kjoler, og møde dig og din familie. Du havde mig allerede i din hule hånd, da du pludselig stod der og med egne ord havde rystende hænder, høj puls og tør mund.

Men klistret til skærmen, draget og opslugt af eventyret, der udspillede sig foran mig og hele landet, blev fejringen af din fødselsdag alt andet end endnu et kig ind i en royal drømmeverden. Du så mig, ligesom du ser din egen generation, og sagde ord, jeg havde mere brug for at høre, end jeg anede.

Så tak for at vise vejen for os, der tvivler på os selv. Nu har vi intet mindre end en kommende konge i ryggen, når nye bjerge skal bestiges på livets vej.

Den danske hotelbranche har de seneste år været ude på lidt af en rutsjebanetur med først hårde coronanedlukninger og efterfølgende boom af danske turister.

I år har nye mønstre vist sig i turistbranchen, hvor især besøgende fra nogle af vores nærmeste nabolande glimrer ved deres fravær. For mens Norge i en årrække var berygtet som ferieland for sine dyre agurker og fadøl, så er Danmark på grund af valutakurser ved at overtage rollen som Skandinaviens dyreste ferieland.

Det mærker man blandt andet hos hotelkæden Small Danish Hotels, der især består af mindre hoteller i provinsen.

I 2022 havde kæden et fremragende år, hvor der både var mange danskere, der tog på hotelferie inden for landets grænser, og udenlandske turister, der vendte tilbage efter corona. Sådan er det ikke i år.

- Vi har haft et svært år, fordi gæstemønstret har været meget anderledes, siger Finn Kræfting, direktør hos Small Danish Hotels.

Han beskriver selv situationen som lidt af en "giftig cocktail", der har ramt hotelbranchen. En cocktail, der blandt andet består af stigende energipriser og inflation.

- Det har betydet, at man har været nødsaget til at hæve priserne generelt i hotelbranchen. Det gør, at det er blevet dyrere at være turist i Danmark. Det er der ikke nogen tvivl om, siger Finn Kræfting.

De stigende priser har både kostet på vores nabofolks lyst til at holde ferie i Danmark og lagt en dæmper på danskernes egen villighed til at bruge penge på hotelovernatninger inden for landets grænser.

Hotellerne i hovedstadsområdet har ikke været så hårdt ramt, fordi der fortsat kommer mange udenlandske forretningsrejsende samt turister fra for eksempel Asien, som hovedsageligt holder sig til København.

Samme billede tegner sig i en rundspørge, hotelbrancheorganisationen Horesta har lavet blandt sine medlemmer. Her er billedet også, at det især er hoteller uden for hovedstadsområdet, der har været ramt af nedgangen i turistbesøg fra vores nabolande.

Finn Kræfting peger på fraværet af skandinaviske turister som en af de mest fremtrædende ingredienser i den giftige cocktail.

- Vi har meget, meget tydeligt kunnet se - med nogle få undtagelser - at svenskerne og nordmændene er blevet væk fra Danmark i år, siger direktøren.

Ifølge Danmarks Statistik var antallet af norske og svenske turistovernatninger i Danmark i juli det laveste i den tid, der er ført statistik over det - hvis man ser bort fra corona-årene 2020 og 2021.

Det er især mindre hoteller i provinsen og ved kysterne, der har været ramt af fraværet af de skandinaviske turister.

Ifølge interesseorganisation Horesta er det især stærkt faldende kurser på svenske og norske kroner, der skræmmer de skandinaviske turister væk, og det er Finn Kræfting også overbevist om.

- Det får vi også bekræftet via vores samarbejdspartner i Sverige, at mens de er gået tilbage på feriemarkedet i Danmark, har de i Norge og Sverige rekordomsætninger på deres hoteller. Fordi folk er blevet hjemme i Norge og Sverige, og fordi der er mange danskere, der har valgt at tage til Norge eller Sverige, fordi vi får meget for pengene der, fortæller Finn Kræfting.

Samtidig har nordmænd og svenskere, der har kørt sydpå i sommerferien, sprunget en overnatning i Danmark over på vejen.

Førhen var det jo sådan, at når vi skulle rejse til Norge, så snakkede vi altid om, hvor meget agurkerne og fadøllene kostede, når vi kom hjem. Har Danmark byttet plads med Norge?

- Ja, med et smil på læben kan man måske godt sige, at der er noget om det. Der, hvor forskellen er, vil jeg sige - i al respekt for nordmændene og de oplevelser, man kan få i Norge - at vi faktisk har nogle exceptionelle produkter i Danmark, som vi kan være meget stolte af i forhold til vores prisniveau.

- For eksempel på det gastronomiske og i forhold til drikkevarer. Vi har eksempelvis masser af mikrobryggerier, som leverer masser af oplevelser på et meget højt kvalitetsniveau. Så vi har også nogle produkter, der appellerer til et mere købestærkt publikum. Men det er rigtigt, at prisen også er derefter i dag. Så man kunne måske sammenligne det - som du siger - med det, vi tidligere så i Norge, siger Finn Kræfting.

Trods problemerne er Finn Kræfting fortrøstningsfuld på den danske hotelbranches vegne. Han mener, at gæsterne nok skal blive lokket tilbage, hvis hotellerne sørger at have mange forskellige tilbud med overnatning i kombination med forskellige andre aktiviteter og oplevelser på hylden - og hvis de sørger for at holde priserne så lave som overhovedet muligt.

Ingen i Stephanie Ørnfeldts familie er iværksættere. Men hun har altid lært ikke at bruge penge hun ikke allerede har, og det har været et vigtigt fundament for hendes iværksættereventyr med base i Brøndby. Over 30 medarbejdere og over 30 millioner kroner i omsætning er realiteten på få år. Uden at låne en krone i banken.

- Jeg havde et andet job i transportbranchen, jeg ikke var så glad for. Min kæreste havde foreslået mig at starte selv, og en dag sagde en kunde til mig, at han gerne ville handle med mig, men først, når jeg startede selv. Og det blev startskuddet, fortæller Stephanie Ørnfeldt.

Hun oprettede et cvr nummer og gik i banken for at få en erhvervskonto.

- Banken sagde, jeg skulle lave en strategiplan. Transportbranchen er ikke så populær, men jeg sagde, at det ville jeg ikke. Enten gav de mig en bankkonto, ellers ville jeg finde en anden bank, fortæller hun.

Det lykkedes at få en bankkonto, og iværksætteren kastede sig over salg og etablering af samarbejde med en række selvstændige vognmænd, hun kendte fra sit tidligere job. Den første kunde var Elgiganten, og det blev en vigtig brik i virksomheden succes.

- Jeg trak ikke løn ud til mig selv det første år og levede af min egen opsparing, men det gik hurtigt med at få kunder. Og så sparede jeg pengene op i virksomheden, fortæller hun.

En beslutning, hun har haft glæde af, da hun senere skulle ansætte egne folk og købe biler.

- Transportbranchen er benhård og pivrådden. Så en lang række af mine kunder valgte mig, fordi jeg insisterede på at levere den service, jeg gerne selv vil have. Jeg vil vide, hvornår min pakke bliver leveret, og det skal være trygt at få besøg af vores vognmænd. De skal passe på tingene og sikre, der ikke er ødelagt noget, når varen når frem, fortæller hun.

Af den grund har firmaet specialiseret sig i transport af ikke-standard varer, eksempelvis møbler, senge og andet, der kræver særlig behandling. Og ret hurtigt opdagede Stephanie Ørnfeldt, at hvis hun ville overleve i branchen, der er præget af priskrig, så måtte hun vælge en anden vej.

- Jeg vil ikke kun konkurrere på pris. Det kan jeg ikke vinde. Men jeg kan levere en service, som kun de færreste kan, og det er vigtigt for mig, at mine medarbejdere har ordnede forhold med arbejdstider og pension. Det sætter kunderne pris på, for det er ikke alle steder i branchen, det er sådan, siger hun.

Den unge kvinde er et særsyn i den mandsdominerede transportbranche, men det oplever hun ofte som en fordel.

- I starten kan det godt være, at mændene tror, at jeg ikke kan finde ud af noget, men når jeg så beviser, at jeg kan mere end de fleste, så vender det hurtigt, siger hun.

Så selv om hun er et særsyn i branchen, så oplever hun ikke særbehandling.

- Vi bliver målt på vores resultater som alle andre, siger hun.

Ved siden af vækstfirmaet er hun også mor til to børn på 12 og to år. Undervejs i det vilde vækst-forløb i virksomheden har hun også været et år på barsel.

- Jeg vidste, jeg ville have et barn mere, så det skulle bare lykkes. Jeg arbejdede også til en time før, jeg fødte, og vi kom hurtigt hjem igen. Men jeg måtte erkende, at jeg ikke kunne arbejde med en baby, der var meget vågen om natten, så selv om jeg var lidt på mail og telefon, så holdt jeg faktisk et års barsel. Og det sjove var, at jeg opdagede, at firmaet kunne klare sig, uden jeg var inde over alt, så det har været en god ting, griner hun.

For som iværksætter skal der lægges mange timer i arbejde, og det havde Stephanie Ørnfeldt også gjort indtil barslen.

- Jeg arbejdede hele tiden. Og havde svært ved at give ansvaret fra mig. Kunderne ringede gerne til mig, hvis der var problemer, og jeg ville jo gerne ind over. Men på et tidspunkt måtte jeg have hjælp til alt det arbejde, jeg ikke synes er så sjovt, så fik jeg ansat en direktør i virksomheden, fortæller hun.

Den nye direktør opfordrede iværksætteren til at gå mere hjem, slukke for telefonen og stole på at medarbejderne tog sig af driften.

- Og det øver jeg mig stadig på. Jeg er blevet meget bedre til at holde fri, men jeg har dog aldrig slukket min telefon, griner hun og fortsætter:

- Og mine børn ved godt, jeg også skal passe min virksomhed, så jeg synes alligevel, at det hele går op. Men jeg ser ikke meget til mine veninder. Det kan jeg godt savne, siger hun.

Stephanie Ørnfeldt var hurtig til at ansætte en medarbejder, da hun startede.

- Jeg kom godt fra start, så jeg kunne ansætte en medarbejder, som jeg tidligere har arbejdet sammen med. Det var en stor fordel, for han er supergod til alt det, jeg ikke er skarp til. Drift og personale er ikke min stærke side, fortæller hun og uddyber:

- Jeg er faktisk kun rigtig god til en ting. Salg. Jeg laver netværk, bygger relationer med kunder og er supergod til at sælge, siger hun grinende.

Så beslutningen om at ansætte medarbejdere hurtigt, der er gode til hendes mindre stærke sider, var en meget bevidst beslutning.

- Jeg vidste, jeg skulle have hjælp til den del, og jeg har nærmest kun ansat folk, der ikke ligner mig. Det har været meget heldigt, siger hun.

Men held er ikke eneste faktor for succes. Stephanie Ørnfeldt har kun et godt råd til andre, der vil starte selv. Og det er ikke at lytte til gode råd.

- Jeg har fulgt min mavefornemmelse. Og måske er det bedste råd, jeg har fået, at jeg ikke skulle starte selv. For jeg kunne mærke meget tydeligt, at det skulle andre ikke bestemme, så derfor gjorde jeg det. Og det har jeg ikke fortrudt.

- Og jeg er glad for, at jeg ikke lavede en strategiplan, da jeg startede. Min mavefornemmelse er god, og jeg er nok lidt impulsiv. Og det er jo gået godt indtil nu, siger hun.

Stephanie Ørnfeldt har sat nye mål mod fremtiden. Markedet er stadig i Danmark, men nu sigter hun efter en årlig omsætning på 100 millioner indenfor fem år.

Du kan høre endnu mere til Stephanie Ørnfeldt i podcastserien "Iværksætterkvinder, du bør kende".

Skattelettelser er på vej til danskerne, men en stor del af befolkningen vil kun få en lille gevinst hver måned. Det viser nye beregninger fra Skatteministeriet.

Ministeriet har regnet på personskatterne i regeringens bebudede skattelettelser. Altså, hvor mange ekstra penge kan danskerne se frem til hver måned.

62 procent af alle de skattepligtige danskere - som også indebærer danskere uden arbejde - får en skattelettelse. Hvilket samtidig betyder, at 38 procent ikke får en skattelettelse. Det svarer næsten til fire ud af 10 danskere.

Af alle de skattepligtige danskere får 49 procent en månedlig skattelettelse på højest 50 kroner.

Af disse får 38 procent 0 kroner, mens fire procent maksimalt får 10 kroner og syv procent får mellem 10 og 50 kroner.

Beregningerne er kommet som svar på et folketingsspørgsmål fra SF's skatteordfører, Sigurd Agersnap.

Skattelettelserne gives efter et princip, hvor de, der er i arbejde, får mest ud af skattelettelserne, mens de, der er ledige. får den mindste gevinst. Det sker, fordi beskæftigelsesfradraget stiger betragteligt.

Blandt danskere i arbejde får 92 procent en skattelettelse. De rigeste otte procent får ingen skattelettelse, men rammes derimod af en toptopskat.

Ifølge Ulrick Beck, der er cheføkonom i tænketanken Kraka går regeringen målrettet efter at øge arbejdsudbuddet med skattelettelserne, det siger han til Jyllands-Posten.

- Når man gør det på den her måde, rammer man direkte dem, der er i beskæftigelse. Hvis ens formål er at øge arbejdsudbuddet, får man mere ud af det på den her måde, end hvis man gav til alle. Såsom pensionister, der ikke lige går ud og tager et arbejde, siger han og tilføjer, at særligt lettelserne i toppen gavner arbejdsudbuddet.