Pristjek: Men en alenlang indkøbsliste i hånden strøg Avisen Danmarks indkøbere sidste fredag på jagt efter madvarer til en nøje udtænkt madplan:

Menuen står på en pizza med pepperoni, en klassisk lasagne og en virkelig smuk, asiatisk wokret med kylling og nudler. Et fuldstændigt realistisk indkøb for masser af danskere, der skal have deres livretter på bordet.

Varerne er ikke de sædvanlige, der indgår i avisernes pristjek, og hvor priserne ofte er forbavsende ens. At købe ind efter en madplan er en spændende test af, hvad det reelt koster at handle i de mest populære butikker herhjemme.

Og her er forskellen stor. Selvom dagligvarekæderne overvåger hinandens priser, oplever forbrugerne alligevel vidt forskellige priser, når de handler.

Billigst var det at købe ind i Rema 1000, hvor varerne til de tre retter løb op i 287,34 kroner. Den norske købmandskæde sælger ofte mindre portioner, og det kan være en fordel, når man køber ind efter en madplan.

LÆS OGSÅ: Rema 1000 jubler over at have vundet stor pristest

Eksempel: Det er fint at kunne købe 500 gram rødløg i Rema 1000, for det rækker både til pizzaen og wokretten. I andre butikker er man tvunget til at købe op til et kilo rødløg, hvor halvdelen risikerer at rådne i bunden af køleskabet. Også en lille pose ristede cashewnødder, som skal drysses over vores wokret, kan købes i Rema 1000 til en god pris.

På andenpladsen er Coops discountkæde, 365discount, der er godt 13 kroner dyrere end Rema 1000. Kæden har generelt lave priser, men har kun nogle få kroners forspring foran supermarkederne Føtex og Bilka.

Både Føtex og Bilka sælger frisk pizzadej fra bageren til syv kroner. Et utraditionelt og billigt alternativ til de fabriksfremstillede pizzadeje, som har en fast pris på 10,95 i alle kæder. Føtex har i øvrigt den billigste oksefars, som endda loves at være hakket samme dag under navnet Mesterhakket. Den har et lidt større fedtindhold, 9-15 procent, end hos konkurrenterne, der kører med 8-12 procent, men det lever vi med.

Hverken Lidl eller Netto vil være tilfredse med deres 5. og 6. plads i testen. De straffes for dyre potter med frisk basilikum til pizzaen, at man skal smide en 20’er for en pose cashewnødder – og at kunderne er nødt til at købe et helt kilo rødløg ad gangen.

Lidl havde nær saboteret vores test, for modsat samtlige andre syv kæder vurderer den tyske discountkæmpe ikke, at østerssauce hører hjemme i det faste sortiment. Det er ellers en solid komponent i vores wokret. Vi valgte at lade den udgå af testen.

Dyrest er Superbrugsen og Meny. Hos Meny betalte vi knap 47 kroner mere end i Rema 1000 – en prisforskel på 16 procent. De to supermarkeder lover begge at matche priserne fra discountbutikkerne. Men det forhindrede ikke vores indkøbere i at møde lidt dyrere produkter, hvor nogle blev solgt i større mængder, end vi havde behov for.

På Christiansborg er det forventningen, at vi næppe skal mange dage ind i næste uge, før Statsministeriet igen-igen udsender en pressemeddelelse om, at der sker ændringer i regeringen.

For på lørdag vælges økonomi- og forsvarsminister Troels Lund Poulsen formelt til ny formand for Venstre, og han har allerede sagt, at Venstres næstformand, Stephanie Lose, skal tilbage på ministerholdet. Hun var fungerende økonomiminister under Jakob Ellemann-Jensens stresssygemelding i foråret.

Måske ønsker Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (M) også at foretage ændringer på deres ministerhold, eller måske kan det lykkes for Troels Lund Poulsen få byttet nogle ressortområder med sine kolleger i regeringsledelsen? Men Troels Lund Poulsen kan også vælge at skifte ud på det hold af Venstre-ministre, som Jakob Ellemann-Jensen udpegede for godt et år siden. Så måske er der en regulær fyring i vente - eller kan en udvidelse af regeringen måske gøre det?

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig her et analytisk overblik over nogle af de muligheder, Venstres kommende formand har:

De er unge voksne, men de lyder og agerer som umodne 15-årige.

Både TV 2 og Danmarks Radio er klar med nye kærlighed-programmer, og de er begge mere eller mindre fnisende og pubertær-ramte.

Vi kan begynde med nyskabelsen "Se mig, hør mig, elsk mig" på TV 2.

Her er en gruppe unge flyttet ind på et hotel, og nu skal disse medvirkende på diverse stævnemøder over telefon eller ved virkelige møder udforske, om de kan finde kærligheden.

Mellem møderne holdes mænd og kvinder adskilte på hver deres etage.

Metoden er ny. Enten kan deltagerne se hinanden, men ikke høre, fordi de har fået ørepropper i. Eller de kan kun høre hinanden, men ikke se, fordi samtalen er over telefon, eller de har en skærm imellem sig.

Her er de for datingprogrammer så evindelige kulørte drinks. Og ligegyldige og overfladiske samtaler. Kendetegnende for de fleste medvirkende er en passion for jeg'et mere end for værdier og andre mennesker.

Det er ungdommeligt, og fniseriet er lidt svært at holde ud. Men konceptet er bestemt ikke uden evner. Især fordi det er en sjov undersøgelse af, hvad vi styres mest af, når vi leder efter en partner: Hvad ørerne hører, eller hvad øjnene ser.

Målgruppen er uden tvivl de unge, og hvis de holder ud til andet program i denne sæson, begynder der også at komme en smule vitaminer.

Selve formatet er nemlig underholdende og med indbyggede fine og varierede overraskelser. Godt tænkt, som man siger.

Man kan derfor sagtens forestille sig, at "Se mig, hør mig, elsk mig" kan tiltrække en større målgruppe, hvis de medvirkende bliver blot en smule mere voksne. Måske kan det endda blive en succes på TV 2 Charlie med pensionist-singler.

Også DR er klar med et nyt kærlighedskoncept. Her flytter fire unge par med knas i samlivet sammen i et sommerhus for at bedømme hinandens forhold og på den måde måske hjælpe hinanden gennem knasterne. 

"Døm vores forhold" er en reality-serie, der ifølge DR vil undersøge spørgsmålet "Er vi i virkeligheden klogere på andres parforhold end vores eget".

Svaret er selvfølgelig ja. Det er et idiotisk spørgsmål, men det er selve serien ikke.

De medvirkende er meget unge, men deres konflikter, problemer og følelser er urgamle og derfor genkendelige for enhver, der er eller har været i en parforholdsrelation. Det giver selvsagt point på hvad-rager-det-mig-kontoen.

Undervejs får de medvirkende opgaver og øvelser, som de fleste af os sikkert kunne have gavn af selv at prøve.

Man kan godt undre sig over, hvorfor i alverden de danske tv-stationer pumper det ene find-kærligheden-program ud efter det andet. Men det hænger sammen med interessen. 

Ifølge eksperter er vi mere end nogensinde optaget af, hvad et godt forhold kræver. Også selv om vi ikke orker forpligtigelser og samtidig render rundt med urealistisk høje forventninger til hinanden.

Det kan du læse meget mere om her i Avisen Danmark.

TV 2 Echo: "Se mig, elsk mig, hør mig. Reality-serie i 10 afsnit. Kan streames på TV 2 Play fra 14. november.

DR P3: "Døm vores forhold". Reality-serie i 10 afsnit. Kan streames på DRTV . De to første afsnit er tilgængelige.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kalder det en af de største udfordringer overhovedet.

Og det er også første punkt i forhandlingerne om det historisk store forsvarsforlig.

For det er ingen hemmelighed, at Forsvaret mister personel.

Ifølge tal fra DR, så er situationen så kritisk, at ingen af Hærens regimenter er fuldtallige. I de bedst bemandede regimenter mangler hver tiende soldat.

Hvor det er værst mangler mere end hver tredje.

Derudover kan ingen af Danmarks fem krigsskibe mønstre fuld besætning.

Nu løfter Moderaterne sløret for, hvordan de vil bekæmpe den "skræmmende sandhed" om den massive mangel på soldater i Forsvaret.

Partiet foreslår at genoplive og udvide en 10 år gammel ordning, der giver militært ansatte i Forsvaret fuld løn, hvis de ønsker at uddanne sig efter tiden i Forsvaret.

- Det er uholdbart, at unge mennesker efter deres tid i Forsvaret, skal ud at tage en uddannelse og leve på SU. Men med denne model kan man sige "tag det roligt, skat, jeg kan uddanne mig senere, for vi har råd, da jeg har optjent til en civiluddannelse", siger Peter Have, forsvarsordfører i Moderaterne.

Det er en gammel kending, som Moderaterne nu præsenterer. Og så alligevel ikke.

Tidligere eksisterede en lignende ordning, der blev sparet væk i forbindelse med forsvarsforliget i 2013.

I alt sin enkelthed gik modellen ud på, at ansatte i Forsvaret efter tre år optjente point til at tage en uddannelse, hvor man fik fuld løn fra Forsvaret, mens man studerede.

Den model vil Moderaterne nu gerne genindføre – og udvide.

Moderaterne foreslår, at man allerede efter 12 måneder optjener point til en civiluddannelse. Og antallet af point man kan optjene stiger gradvis jo flere år, man er i Forsvaret.

Pointene omveksles til dage, hvor man får udbetalt fuld løn under uddannelse.

- Det betyder, at man får en meget større gulerod fra starten, i stedet for at man skal gå og vente på den, siger Peter Have

Og det skal ifølge Peter Have løse et iboende problem hos Forsvaret.

For ifølge Peter Have er en af udfordringerne, at alt for mange unge i Forsvaret forlader tjenesten for hurtigt på grund af økonomiske og familiære årsager.

- Når folk bliver 22-23 år og finder en kæreste, ser vi ofte, at mange hurtigt forlader Forsvaret for at uddanne sig, inden de føler sig for "gamle". Denne ordning tilbyder en ro og mulighed for at tage uddannelsen senere, da de stadig modtager fuld løn.

Er det ikke potentielt en dyr reform, hvis en masse mennesker skal have fuld løn, mens de uddanner sig?

- Det koster mange penge at uddanne en konstabel til at køre kampvogn. Og lige når de er blevet dygtige, siger de, "nu tager jeg afsted, for jeg skal ud at læse, jeg har ikke råd til at vente". Det er langt dyrere i det lange løb.

Kan det ikke potentielt have den modsatte effekt, at endnu flere søger væk fra Forsvaret efter f.eks. fem år, fordi de nu har mulighed for at tage en anden uddannelse med fuld løn?

- Hvis de vælger en kort uddannelse, kan vi ikke afvise, at det vil ske. Men for dem, der ønsker en civiluddannelse, der varer tre år eller mere, så vil vi i lang tid kunne drage nytte af den ekspertise som soldaten har opbygget, før de beslutter sig for at lave noget andet.

Det er ikke et røgslør for ikke at tale om højere lønninger til militæret?

- Nej, og vi afviser ikke, at der i disse forhandlinger kan være et aspekt omkring lønnen, vi er i hvert fald meget åbne for at se på hele lønstrukturen i Forsvaret. For det er afgørende, at folk får en løn som afspejler, at de er parate til potentielt at ofre det ypperste, de har.

Lensgreven Christoffer Knuth tager imod ved porten. Og allerede porten er noget særligt, den er indgangen til en skør ide, et grandiost projekt, en stor arv og en stor kærlighed. Vi kører mod de fire pensionerede cirkuselefanter, et projekt, som er blevet toneangivende for Knuthenborgs fremtid.

Knuthenborg overtog elefanterne under coronaen, efter at man i 2018 vedtog et totalforbud mod vilde dyr i cirkus. De fire frøkner skulle derfor pensioneres, og i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse besluttede Knuthenborg Safaripark sig for at tilbyde et otium for elefanterne resten af deres liv. Det blev til Europas største savannelignende elefantanlæg.

Vi står ved hegnet, og i det fjerne græsser en af de tunge damer. De tre andre er et andet sted på savannen, og selv om man som publikum savner synet, forstår man godt formålet, for det er netop de store vidder, der giver elefanterne den pensionisttilværelse, de har savnet.

- Vi vidste, at vi kunne tilbyde noget godt til elefanterne, så de kunne få verdens bedste pensionisttilværelse i et kæmpe anlæg. Og det giver god mening for os, fordi det er relevant, og vi gør både elefanter og mennesker glade. Af samme grund lavede vi et lignende anlæg for pensionerede cirkustigre. Det betyder meget for os, at dyrene har god plads, forstået således, at vi måske går på kompromis med oplevelsen, og vi har da også haft en del gæster i år, som har fortalt, at de ikke så tigrene. Men vi holder fast i, at de skal have meget plads, for det er vigtigt for os at skulle have højest mulige livskvalitet for dyrene, også selvom det er på bekostning af publikumsoplevelsen. Det er vigtigt for os.

Elefanten bevæger sig væk fra os. Zebraerne bliver, de har fundet et godt sted at græsse. Der er dog et dyr, der fortsætter med at kræve sin opmærksomhed, de skogrende fasaner. De er blevet et stykke festligt legetøj for rovdyrene, tigrene er underholdt, og ulvene har udviklet et decideret jagtsystem til at fange fasaner. De har luret, at fasanen er en tung flyver.

- Det vigtigste for os er at bevare relevansen. Elefanterne var en samfundsopgave, som vi påtog os. Men vi har også overtaget ukrainske løver, der kom i år. De var endt i en blindgyde, og vi overtog nogle af dem, og vi er nu ved at bygge et større anlæg til dem.

Elefantanlægget er skabt som et demonstrationsanlæg med fondsmidler, derfor hvis nogen får en lignende ide eller behov, ligger tegningerne og erfaringerne klar til at blive overleveret. Og alt er til rådighed, så andre kan bygge det.

Arven

Ideen om Knuthenborg udspringer af en skør ide. Eller et vanvidsprojekt, som Christoffer Knuth kalder det. Man tog 600 hektar land ud og byggede en stenmur rundt om det hele efter engelsk forbillede. Bag muren anlagde man enge, søer, en falsk ruin og andre ambitiøse tiltag. Der skulle efter den oprindelige plan også have ligget et slot, men det blev aldrig bygget. Til alle de ledende medarbejdere blev der bygget boliger i engelsk stil, en af dem bor familien Knuth i med udsigt ud over noget af safariparken.

Christoffer Knuth overtog juridisk Knuthenborg i 2004 og ledelsesmæssigt i 2008. Christoffer Knuth var 33, da han overtog godset. Før da arbejdede han som advokat. Hans far, Adam Knuth, overtog det i 1969 og anlagde da Knuthenborg Safaripark. Han havde en ide om, at dyr ikke skulle være i bure, og derfor lukkede han dem ud og gav dem plads og tillod besøgende at køre ind til dyrene. Og på den tid var det en fantastisk måde at formidle viden på.

På spørgsmålet, om det var en tung arv, svarer Christoffer Knuth:

- Folk stiller mig hele tiden det spørgsmål, om arven var stor, men hvis jeg skal være helt ærlig, må jeg svare nej. Det, som har været godt, har været de mange muligheder for at sætte sit eget præg. Og det har selvfølgelig været svært at finde ud af, hvad jeg syntes kunne være sjovt og bæredygtigt. Og det vigtigste for mig har været at være relevant for den tid, vi lever i. Det, vi gør, er anderledes end det, min far gjorde, og når et af mine børn engang skal overtage Knuthenborg, så skal de også gøre op med det, jeg har udrettet og skabe deres egen vinkel.

Christoffer Knuth ser afslappet ud, han ligner mere en naturvejleder end en godsejer, og han kalder sig heller ikke godsejer, heller ikke selvom han altid har vidst, at det var hans lod at overtage Knuthenborg. Men i stedet for at lade arven overskygge arbejdet, har han valgt at gå ind i det med nye ideer og tanker for fremtiden. Udgangspunktet er stadig safariparken, men det nye tiltag er temaet biodiversitet.

Knuthenborg griber i dag fat i det dilemma, at vi fjerner os mere og mere fra naturen og dyrene, og parken har potentialet til at blive det nye store formidlingscenter. Et af de nye tiltag er Evolutionscentret med samlingen af dinosaurer og fossiler. Men der er mere på vej, og om end Christoffer Knuth ikke kan uddybe det, løfter han alligevel lidt af sløret for fremtidsplanerne:

- Vi ønsker bl.a. at avle dyrearter, som mangler i naturen, og hvor biotopen stadig eksisterer. Avlen skal således hjælpe til, at biodiversiteten bliver genoprettet. Jeg kan ikke afsløre så meget endnu, men det er dyr, hvor der er en reel efterspørgsel i hjemlandet og et set-up til at tage imod dyrene og hjælpe med at sætte dem ud.

Christoffer Knuth kan endnu ikke afsløre, hvilke dyr Knuthenborg skal være med til at avle på med henblik på genudsætning, men det kan være forskellige truede hestearter, hjortearter, antilopearter eller bøffelarter.

- Igen handler det for os om at opfylde en samfundskontrakt. Vi skal ikke bare have en ged, men vi skal have en ged, fordi den gør en forskel. Og vores helt store ambition er at kombinere dette med fortiden, så de historiske aspekter af biodiversiteten også bliver fremstillet, hvilket vi blandt andet gør på vores nyåbnede museum. Det giver gæsterne et blik ind i, hvordan dyrene var, og hvorledes de har udviklet sig.

Overlevering af en fortælling

Arven Knuthenborg er mere end et gods eller en safaripark. Det er også en måde at eksistere på og gøre sig gyldig på i forhold til det omliggende samfund. Herregårdene har gennem århundreder været en katalysator for det lokale samfund. Det er Knuthenborg stadig, men det er mere end det, for Christoffer Knuth har et ønske om at gøre det bedre end de foregående ejere. Eller rettere være mere relevant og deltagende i samfundet.

- Det er essentielt for mig at bære Knuthenborgs fortælling videre. Fortællingen om stedet er virkelig vigtig, og det er den, vi arbejder på. Vi ønsker at skabe en re-fortælling af det hele, og vi har alle brudstykkerne og set up’et, vi skal blot have det pakket ind i en skarpere fortælling. Vi stræber mod at fortælle historien præcist og koncist.

Det handler om at sikre fremtiden for naturen og biodiversiteten, og det er tydeligt, at Christoffer Knuth er en visionær mand. Vi har bevæget os fra elefanterne til et mere publikumsvenligt dyr, kamelerne. Der er en af damerne, Rita hedder hun vist, som er knotten, så Christoffer Knuth træder med en varsom lethed hen mod flokken. I virkeligheden er de vist ret ligeglade. En tysk familie kommer kørende, en af medarbejderne fortæller dem, at de ikke må komme tættere på end 10 meter. Det gælder vist ikke for en af kamelerne, der har udset sig en af godset biler som kløstolpe. Det rokker noget ved bilen, men medarbejderen tager det med ophøjet ro. Det samme gør Christoffer Knuth, han er landet i sin arv og sin brolagte fremtid.