Læger og sygeplejersker i hvide træsko og blåt hospitalstøj zigzagger ind og ud af stuerne.

Vi befinder os på den afdeling, der hedder Akut Visitations Afsnit på Sygehus Lillebælt i Vejle.

Sygeplejersken Ida Bladt Jensen smutter ind i skyllerummet, hvor udstyr og prøver står opbevaret. Nede i håndvasken hviler en kolbe med urin fra en patient.

Ida Bladt Jensen tager en lille strimmel papir, kaldet en "urinstix", og stikker den ned i urinen. Papirstrimmelen skifter farve til blå og grønne nuancer. Hun lægger så prøven ind i en maskine for at aflæse, om der blandt andet er tegn på blærebetændelse.

- Vi laver testen på alle vores patienter, der kommer ind på afdelingen, siger hun.

Men faktisk er urinstixene ikke til at stole på. Når prøven viser tegn på en blærebetændelse, kan det være misvisende.

Det fortæller cheflæge Jakob Blaabjerg Espesen.

- Undersøgelser viser, at hos de patienter, der indlægges på sygehusene, vil over 90 procent af dem være positive i en urinstix-prøve. Og dette selvom en meget mindre andel har en urinvejsinfektion (blærebetændelse, red.). Det kan betyde, at vi kommer til at overbehandle patienterne, siger han.

En international undersøgelse fra OECD har vist, at cirka 20 procent af al arbejdet i sundhedsvæsnet er overflødigt. Som Avisen Danmark beskrev mandag, kritiserer to af landets førende eksperter inden for overdiagnostik, at danskerne får langt flere diagnoser, end de burde. Og det kan være skadeligt for den enkelte dansker samt sundhedsvæsnets pressede økonomi.

På Sygehus Lillebælt, der ligger i Vejle, Kolding og Middelfart, har man sat alle sejl til for at arbejde "klogere".

Som styrmand for projektet har sygehusledelsen udpeget cheflæge Jakob Blaabjerg Espesen. Han har tidligere stået bag en kæmpesucces med at nedbringe antallet af unødvendige scanninger i regionen. Det vender vi tilbage til.

Jakob Blaabjerg Espesen har fået ét år til at sætte fokus på kun at tilbyde den udredning og behandling, der gavner patienterne.

Dette ved at nedbringe overbehandling, overdiagnostik og unødvendigt arbejde.

- Det er et område, der ligger mig meget nært. At gøre det rigtige for patienterne. Selvom det nogle gange virker kontra-intuitivt, så kan det at gøre mindre faktisk være det bedste for patienterne, siger Jakob Blaabjerg Espesen, der startede i stillingen som programchef for "Vælg Klogt"-projektet i august.

Til en start er medarbejderne på alle afdelinger blevet bedt om at indsende idéer til unødvendigt arbejde, der ikke gavner patienterne. Der kom 123 forslag.

Ud fra det har kvalitetsrådet på sygehuset udvalgt seks tiltag, som Jakob Espesen arbejder på at indføre på hele sygehuset sammen med medarbejdere fra kvalitetsafdelingen.

Fire af tiltagene har med det lægefaglige arbejde at gøre. De sidste to er administrative tiltag.

Jakob Blaabjerg Espesen fortæller, at der er stor opbakning fra sygehusets ansatte til projektet.

- Som sundhedsprofessionel, for eksempel læge og sygeplejerske, er man uddannet til at gøre noget. At hjælpe nogen. At sætte noget i gang. Den iver for at gøre noget for patienterne kan forklare, at vi har en tendens til at overbehandle. Men også, fordi vi vil undgå at overse noget, siger Jakob Blaabjerg Espesen.

- Så det er den kultur, vi skal have lavet om på, så vi er sikre på, at det, vi laver, rent faktisk gavner patienterne, siger Jakob Blaabjerg Espesen.

Udover færre urinstix har Jakob Espesen blandt andet fokus på, at der skal laves færre unødvendige blodprøver.

Det kan også være til mere skade end gavn for patienten, fortæller Jakob Espesen.

- Jo flere blodprøver vi tager, jo flere svar vil vi få, hvor tallene ligger uden for det normale. Her bliver vi så nogle gange nødt til at undersøge, hvorfor tallene er unormale. Og vi skal måske gentage blodprøver for at se, hvordan det udvikler sig.

- Men hvis ikke der var nogen god grund til at tage prøven i første omgang, og de ekstra undersøgelser ikke medfører behandling, så skaber det jo kun en masse uro og bekymring, siger Jakob Blaabjerg Espesen.

Et tredje tiltag sætter fokus på at undgå overbehandling af uhelbredelig syge mod deres eget ønske.

Lægerne tager i dag snakke med patienterne om, hvad de ønsker for deres sidste tid. Nogle ønsker ikke at blive indlagt på sygehuset mere, men vil have ro.

Projektets tiltag sætter nu fokus på at sikre, at patientens ønsker formidles klart og tydeligt ud til eksempelvis hjemmeplejen og plejehjem.

- Vi skal sikre, at alle er informerede om, hvad der er aftalt med patienten, hvis sygdommen forværres. Det vil vi gerne være endnu bedre til.

- Generelt ved vi, at der kan være udfordringer med kommunikationen på tværs - altså, med it-systemer og alt muligt andet. Vi vil rigtig gerne sætte fokus på, at vi får skrevet det ind de helt rigtige steder, så patientens ønsker går videre, siger Jakob Blaabjerg Espesen.

Hvordan spiller det sammen med projektet?

- Det understøtter jo, at vi kun gør de ting, der gavner patienterne og ikke gør nogle unødige ting, som for eksempel at vi kommer til at indlægge patienterne, når vi allerede har aftalt med dem, at de ikke ønsker det, siger han.

- Det er vigtigt for mig at slå fast, at det ikke handler om, at vi ikke vil hjælpe patienterne.

Det er ikke uden grund, at Jakob Blaabjerg Espesen er blevet udvalgt til at lede sygehusets Vælg Klogt-projekt. Han har nemlig allerede været ansvarlig for én kæmpesucces i nedbringelsen af unødvendigt arbejde.

Jakob Blaabjerg Espesen har som cheflæge for Rygcenter Syddanmark stået i spidsen for et projekt, der nedbragte antallet af unødvendige scanninger af ryggen markant. Projektet har betydet, at der i Region Syddanmark foretages 40 procent færre røntgenundersøgelser og 30 procent færre MR-scanninger af ryggen. Løsningen er siden blevet delt med resten af landet.

For at forstå, hvad de færre rygscanninger har betydet, skal vi op på sygehusets anden sal, hvor Radiologisk Afdeling ligger.

I et lokale fyldt med skærme sidder en radiograf og følger med i scanningsbilleder fra en kvindelig patient, der ligger i en MR-scanner. Hun undersøges for kræft.

På radiografens computerskærm ses et tværsnit af hendes overkrop med rygsøjlen i midten og organerne rundt om.

- Førhen har vi scannet rigtig mange rygge. I dag skal man i stedet lave øvelser og måske forbi en fysioterapeut. Vi får i stedet flere og flere cancerpatienter på afdelingen, siger radiografen Michael Ebbesen.

At der sendes færre rygpatienter til scanning, betyder netop, at andre patienter med større behov for scanning kan komme til, supplerer Jakob Blaabjerg Espesen.

- Det betyder, at vi kan bruge energien på de patienter, hvor det gavner noget, siger Jakob Blaabjerg Espesen.

Han fortæller, at arbejdet med at nedbringe antallet af rygscanninger startede med en frustration over, at der i regionen var forskellige tilgange fra den ene radiologiske afdeling til den anden.

- For 10 år siden scannede man væsentlig flere patienter med ondt i ryggen. Vi troede, vi kunne finde den "dims", der gjorde ondt, siger Jakob Blaabjerg Espesen.

- Men fordi vi har scannet så mange - og på grund af den forskning, der er lavet på området - har vi lært, at det kan vi ikke. Vi kan ikke finde den dims. Og derfor skal vi lade være med at scanne så mange, siger han.

Cheflægen forklarer uddybende, at langt de fleste patienter med ondt i ryggen har det, der kaldes "uspecificerede rygsmerter". Det er ikke muligt at finde en specifik årsag til, at de har så ondt. Derfor er det spild af ressourcer at lave en scanning, der ikke kan forklare smerterne.

- Patienterne kan være meget påvirket af deres rygsmerter, og derfor kan det være svært at forstå, at vi ikke kan se årsagen men en scanning. Men man skal vide, at scanninger af ryggen viser ikke alt, siger Jakob Blaabjerg Espesen.

En vigtig erfaring fra projektet er, at det er altafgørende, at lægerne klædes på til at forklare den nye tilgang til patienterne. For patienterne kan have svært ved at forstå, at de bliver tilbudt mindre end før.

- Af god grund har man som patient en forventning om, at det, som naboen fik lavet for et par år siden, stadig er det rigtige. Så vi skal være gode til at forklare, hvorfor vi nu gør mindre, siger Jakob Blaabjerg Espesen.

Men det er ikke bare et spørgsmål om, hvorvidt en patient skal tilbydes en scanning eller ej. Det handler også om, hvilke overraskelser der kan gemme sig på scanningsbillederne.

Nogle gange er der "bifund" på billederne, som lægerne skal tage stilling til, og som kan sætte et stort og unødvendigt arbejde i gang.

- Bifund er, når vi kigger efter én ting, men så finder noget andet. Det kan for eksempel være en vandcyste på den ene nyre, siger Jakob Blaabjerg Espesen.

Svarene på scanningsbillederne ryger tilbage til den læge, der har henvist patienten til scanning. Det kan være den praktiserende læge eller en læge på en sygehusafdeling.

Det er ikke sikkert, at lægen lige er specialist i den gren af lægevidenskaben, som bifundet hører til. Og det kan betyde, at der i bedste mening sættes unødige undersøgelser i gang, siger Jakob Blaabjerg Espesen.

- Man kunne godt forestille sig, at lægen får gjort for meget, fordi lægen vil være sikker på ikke at overse noget i forhold til bifundet, siger han.

- Vi kan derved komme til at genere patienterne, der bliver sendt rundt til yderligere udredning. Det kan skabe usikkerhed og bekymring, som kunne være undgået hvis en specialist fra starten havde vurderet, at der ikke skulle gøres yderligere, siger Jakob Blaabjerg Espesen.

Derfor arbejder han nu på at indføre, at der ved bifund kommer en vejledning med til lægen.

Vejledningen skal fortælle, om der er behov for yderligere og i så fald hvad. Desuden skal der være et forslag til, hvordan det kan forklares til patienten.

Vejledningerne skal udarbejdes af specialister fra sygehuset.

Hvorfor er det ikke allerede sådan i dag?

- I langt de fleste tilfælde er det jo også sådan i dag, at vi hurtigt får en vurdering fra specialisten og sørger for at få gjort det rigtige hver gang. Men vi bruger ressourcer på at ringe til hinanden og skrive frem og tilbage om, hvad der er det rigtige at gøre i den enkelte situation.

Men hvis der er et bifund, og man ikke gør mere ved det, så det kan vel også skabe en utryghed hos patienten?

- Det tror jeg faktisk ikke, hvis patienten får at vide, at en specialist har vurderet, at det er helt ufarligt, og det ikke er noget, der skal gøres noget ved.

- Så det handler om, hvordan vi formidler det til patienten, så vi giver en god forklaring og ikke skaber unødig bekymring, siger Jakob Blaabjerg Espesen.

Han understreger, at projektet ikke handler om at spare ressourcer.

- Vi har fokus på, hvad der gavner patienten, siger han.

Regeringen stjal rampelyset flere gange i sidste uge.

Den ene dag var det med et udspil til skattelettelser for 10 milliarder kroner, og dagen efter var det med et milliardløft af den skrantende velfærd med regeringens 2030-plan.

Men det gør mildt sagt SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, bekymret. Eller rettere: Det er rækkefølgen, som bekymrer hende.

Regeringen lægger nemlig op til, at skattelettelserne skal indfases relativt hurtigt fra 2025.

Det får SF-formanden til at frygte, at regeringen må holde igen med at sende penge ud i velfærden for at undgå, at inflationen stiger, når skattelettelserne giver 3,3 millioner danskere flere penge mellem hænderne.

- Den hurtige indfasning af skattereformen kan meget nemt komme til at skygge for, hvor meget man kan sætte af til velfærden. Og det bliver altså et problem i forhold til velfærden, som kommuner og regioner har brug for lige nu, siger Pia Olsen Dyhr og kommer med et direkte budskab til regeringen:

- Skub skattelettelserne, og hvis vi en dag har rigtig mange penge i dansk økonomi, så lad os tale om det. Lige nu lider vores velfærd, så lad os investere pengene der.

Det kan puste til inflationen, når der bliver sendt flere penge ud i samfundet. Det sker blandt andet, hvis man skruer op for det offentlige forbrug eller sænker skatterne.

Det er netop det, som regeringen har planer om at gøre frem mod 2030.

Cheføkonom og økonomisk redaktør hos dagbladet Børsen skrev sådan her i sidste uge:

- Det kan sagtens vise sig fornuftigt at træde på speederen i 2025 - men hvis det viser sig ikke at være tilfældet, vil regeringen for at undgå at pøse benzin på et brændende bål stå med en vanskelig prioriteringsøvelse i forbindelse med finansloven 2025. I det tilfælde vil der alt andet lige ikke kunne skrues lige så meget op for de offentlige udgifter, som regeringen måske ellers kunne have lyst til, skrev han.

Pia Olsen Dyhr ser en risiko for, at regeringen på grund af bundne aftaler om forsvar og skattelettelser er nødt til at skubbe intentionerne om flere penge til velfærden længere ud i fremtiden.

- Skattelettelserne lægger pres på det finanspolitiske manøvrerum i de kommende år. Og så vil det være en velfærdspolitisk hockeystav, siger Pia Olsen Dyhr og henviser til den tidligere klimaminister Dan Jørgensens (S) særdeles udskældte klimahockeystav.

Hockeystaven var et begreb, som Dan Jørgensen brugte om Danmarks vej til at nå målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030.

Tanken var, at den teknologiske udvikling vil øge klimareduktionerne eksponentielt, og at kurven derfor ville komme til at ligne en hockeystav med en skarp stigning til sidst i perioden.

- Hvis milliarderne til velfærd først indfases meget sent, kan jeg godt blive i tvivl om, hvad vi får for pengene. Der er brug for at sætte en prop i besparelserne her og nu, siger Pia Olsen Dyhr.

Tidligere på efteråret forslog SF at give kommunerne og regionerne en akut redningskrans på 2,4 milliarder kroner for at bremse nedskæringerne i velfærden.

Det har Socialdemokratiet afvist med argumentet om, at det vil påvirke inflationen, men Pia Olsen Dyhr mener, at regeringens argumentation smuldrer.

- Først står regeringen og siger: "Nej, vi må holde tilbage af hensyn til inflation." Nu risikerer det at være, at vi skal holde tilbage på grund af skattelettelser og topskattelettelser. Det er jo helt forkert, siger Pia Olsen Dyhr.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, deler Pia Olsen Dyhrs bekymring.

- Socialdemokratiet siger jo, at der ikke længere er nogen forskel på skattelettelser og velfærd, og at vi kan begge ting på én gang, siger Pelle Dragsted og fortsætter:

- Men det er jo ikke korrekt. For det, der styrer, hvor mange penge vi bruger på velfærden, er jo ikke kun, hvor mange penge der er i kassen. Det er er også, hvor meget de offentlige investeringer må skubbe til den økonomiske aktivitet, siger han.

- Så det korte svar er, at jeg er enormt bekymret for, at regeringens skattelettelser betyder, at der ikke bliver luft i finanspolitikken til rent faktisk at gennemføre de investeringer i velfærden, som regeringen har lovet.

Avisen Danmark har spurgt finansminister Nicolai Wammen (S), om han kan give en garanti for, at det frem mod 2030 kommer til at være økonomisk forsvarligt at give både skattelettelser og investere i velfærden.

Finansministeriet henviser dog til Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

Han siger:

- Medmindre der kommer nogle ekstreme hændelser, er der ikke noget, der peger i retning af, at det, som regeringen har lagt op til med en meget stor investering i velfærden og med skattelettelser, ikke kan lade sig gøre.

Men hvis prognoserne skulle vise sig ikke at holde, så har skattelettelserne vel førsteprioritet, fordi de bliver skrevet ind i loven?

- I første omgang skal de jo forhandles. SF er kommet til forhandlingsbordet, og det er klart, at hvis de har nogle særlige bekymringer eller synspunkter i forhold til indfasning, så må de også rejse dem i de forhandlinger, siger Benny Engelbrecht.

Tallene snyder. Det kan godt være, at der er godt gang i produktionen i Danmark, men det skyldes først og fremmest medicinalindustrien – og ikke mindst Novo Nordisk, der hiver milliarder hjem på salg af diabetes- og fedmemedicin i øjeblikket.

Men de andre danske industrivirksomheder er generelt inde i et stormvejr. Virksomhederne kører på et markant lavere blus end for blot ét år siden, og stort set alle underbrancher i industrien oplever markante fald i produktionen.

Det viser en frisk analyse fra Dansk Industri, der slår alarm over forholdene i det, der kaldes Produktions-Danmark.

Én af årsagerne skal findes i en stigende mangel på efterspørgsel fra vigtige eksportmarkeder som Tyskland og Sverige, hvor økonomien er gået helt i stå.

Hos erhvervsorganisationen hører man om fyringer, nedlukkede produktionslinjer og bekymrede miner blandt medlemmerne. Et at de barske eksempler var gipsproducenten Saint-Gobain Gyproc, der i august varslede en fuldstændig lukning af produktionen i Kalundborg, der beskæftiger ca. 140 ansatte.

- Det vil vi komme til at se mere af, men vi vil også se ansættelsesstop og en periode, hvor beskæftigelsen siver lidt hele tiden. Vi ser en afmatning i Tyskland og Sverige, som er vores største eksportlande. Så jeg frygter for faldende beskæftigelse i industrien i den kommende periode, siger Peter Trillingsgaard, direktør for DI Produktion, der hører under Dansk Industri.

Det har stor betydning for dansk økonomi, om produktionsvirksomhederne trives. Som en tommelfingerregel arbejder hver sjette beskæftigede i den private sektor i Danmark i en produktionsvirksomhed.

Derfor er Dansk Industri optaget af, at opsvinget i medicinalindustrien ikke fjerner fokus fra den øvrige industri herhjemme.

- Mange virksomheder oplever en helt anden virkelighed end den, som tallene indikerer, nemlig at det går rigtig godt i produktionsvirksomhederne i Danmark. Der er en anden virkelighed i mange virksomheder, siger Peter Trillingsgaard.

Produktionen i medicinalindustrien var i oktober 38 procent højere end i samme måned sidste år. Klassiske industrier inden for plast, glas, beton og kemisk industri lå til gengæld omkring 20 procent lavere end for et år siden.

- Det er noget, vi skal holde skarpt øje med som land. Hvis de næste 10 år skal være Produktions-Danmarks årti, som regeringen har sagt, så er der noget, vi skal have gjort nu, siger Peter Trillingsgaard.

Han henviser til en kronik, som erhvervsminister Morten Bødskov (S) skrev til Politiken i september. Her var budskabet, at vi med krige i Europa og Mellemøsten, stigende handelshindringer og kamp om råstoffer har brug for en stærk produktion i Europa – og i Danmark. Han stillede en langt mere aktiv industri- og erhvervspolitik i udsigt.

Og det er der brug for, mener Dansk Industri.

- Vi er nødt til at se det i et stort perspektiv. Der er så mange usikkerheder i verden, og danske produktionsvirksomheder er kendetegnet ved, at de eksporterer meget og konkurrerer på de globale markeder. De er meget påvirkede af den usikkerhed, der er, siger Peter Trillingsgaard.

Han venter utålmodigt på initiativer fra regeringen. Det handler især om at beskytte danske virksomheders konkurrenceevne inden for EU.

- Vi skal have mindst lige så gode vilkår som de andre landes produktionsvirksomheder, men nogle af dem modtager stadig statsstøtte, som vi ikke kan få i Danmark, siger Peter Trillingsgaard.

Men han ønsker også, at regeringen leverer, hvad et stort flertal af politikerne vedtog i 2022: En grøn skattereform, som på den ene side pålægger industrien en heftig CO2-afgift. Men på den anden side indeholder et såkaldt grønt investeringsvindue, hvor virksomhederne kan få afgiftspengene tilbage, hvis de bliver investeret i den grønne omstilling.

Vilkårene er bare ikke på plads, og skatteminister Jeppe Bruus (S) har i et svar til Folketinget forklaret, at vilkårene ikke må præsenteres for tidligt, for det vil blot betyde, at virksomhederne udskyder deres investeringer og slår et hul i økonomien her og nu. Dansk Industri er helt uenig.

- Der er 13 måneder til, at den (skattereformen, red.) træder i kraft. Det går alt, alt for langsomt. Skal virksomhederne have en mulighed for at investere sig ud af at undgå at betale CO2-afgift, så skal investeringerne ske nu. Men det er uklart, hvordan det skal foregå, siger Peter Trillingsgaard, der undrer sig over, at regeringen ikke samler den størst muligt klimagevinst op.

- Vi risikerer, at det bare bliver en udgift for virksomhederne, så de betaler CO2-afgiften, men uden at vi får den positive effekt, nemlig en CO2-reduktion, lyder det fra DI-direktøren.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) forholder sig ikke til kritikken fra DI, men er enig i, at erhvervspolitikken skal favne, at vi befinder os i en ny global virkelighed.

- Som en lille åben økonomi har Danmark interesse i at sikre en fri og sikker handel, men vi er nødt til at forholde os til, hvordan vi fastholder de danske styrkepositioner og de danske produktionsarbejdspladser. Derfor er Danmark nødt til at spille en aktiv og konstruktiv rolle i EU’s industripolitik, skriver Morten Bødskov i en e-mail.

Han understreger, at det også bliver nødvendigt med tiltag herhjemme. Regeringen har en globaliseringsstrategi på vej, der blandt andet formuleres i samarbejde med erhvervslivet.

Et oplagt spørgsmål er, at om medicinalindustrien er helt unik, eller om den øvrige industri i virkeligheden kan lære noget af de succesrige medicinalvirksomheder.

- Det er jeg ikke i tvivl om. Medicinalindustrien har været dygtig til at udvikle nye produkter og både fastholde udvikling og produktion i Danmark. De har været virkeligt dygtige og investeret i deres egen forskning og udvikling igennem rigtigt mange år, siger Peter Trillingsgaard.

Men medicinalindustrien har ikke ventet på, at regeringen skulle gøre det mere attraktivt at investere. Den øvrige industri kan vel også investere klogt og håbe på, at det giver et godt afkast?

- Det er der heldigvis også mange, der gør. Men det generelle fundament skal styrkes under virksomhederne, og forskning kræver meget kapital. Det er ikke alle virksomheder, som har det, siger Peter Trillingsgaard.

Mentalerklæringen siger det, Retslægerådet anbefaler det, anklagemyndigheden kræver det.

En 32-årig mand skal have en forvaringsdom for frihedsberøvelse, grov, gentagen torturlignende mishandling, såvel fysisk som psykisk, og voldtægter og andre sexovergreb på sin nu forhenværende kæreste. Dertil biltyveri og ekstrem vanvidskørsel.

Voldsomhederne er ifølge anklagemyndigheden foregået flere steder i Jylland, primært Midtjylland, fra februar til august sidste år.

Retslægerådet vurderer på baggrund af mentalerklæringen, at manden på fri fod vil være til fare for andre menneskers liv, helbred, frihed og velfærd.

Den tiltalte mand har en polsk mor, men har boet i Danmark, siden han var fem år. Han har ikke gennemført normal skolegang som barn, men har tilbragt størstedelen af tiden på institutioner.

Som 16-årig fik han sin første voldsdom. Siden er syv andre kommet til. Dertil kommer andre lovovertrædelser blandt biltyverier, våbenbesiddelse og datatyveri. I alt har han modtaget 14 domme og har tilbragt en stor del af sit voksenliv i fængsel.

Sagen føres ved Retten i Herning, og  mandag var sagens ottende retsdag. Her stod anklager Flemming Hother med afsæt i afhøringer, vidneudsagn og dokumention i de foregående retsdage fast på, at manden har begået de uhyrligheder, han er tiltalt for. Flemming Hother har begæret forvaring og udvisning for bestandig, hvis og når han en dag løslades.

- Med det samlede billede er der ingen rimelig tvivl om, at det er sket. Han skal dømmes efter anklageskriftet, sagde Flemming Hother i sin procedure.

I mentalerklæringen og Retslægerådets vurdering betegnes manden som normalt begavet, men narcissistisk, voldsparat, aggressiv, umoden, truende, indædt, følelsesmæssigt uudviklet,  oppositionel og socialt overfladisk.

Det fremgik ligeledes, at han kan fremstå arrogant, at han identificerer sig i en spændingsmættet livsstil, herunder kriminalitet, men ikke reflekterer over konsekvensen af kriminelle handlinger. Han udviser ingen skyldfølelser, hans evne til at sætte sig ind i andre menneskers følelser og tankegang betegnes som ringe, og han har ingen refleksioner om, at han kan tage fejl eller gøre sig skyldig i noget.

Hans refleksionsevne i det hele taget betegnes som lav. Han definerer sig selv som kriminel og ser vold som en problemløsende metode.

Selv om hans kriminelle cv ikke indeholder sædelighedssager, lyder konklusionen på  personundersøgelserne, at hans seksuelle aktiviteter ikke er lystbetonede, men at han ser dem som voldsmetode.

- Alt i alt er der ikke så meget tvivl om hans farlighed og at det skal give forvaringsdom, menter Flemming Hother.

Alle disse, må man vel sige, ikke decideret smigrende karakteristika, havde han ikke noget at indvende mod, da anklageren gennemgik dem i retten. Men da det blev oplyst, at han aldrig havde gennemført et skoleforløb og kun havde haft "sort, suspekt arbejde," når altså ikke han var i spjældet, satte han hælene i.

- Jeg har taget 9. klasse, sagde han og tilføjede, at han også har haft arbejde på et autoværksted og som tagdækker.

Den tiltalte afviser det meste af anklageskriftet, især hvad angår de forhold, der handler om voldtægter og mishandling af sin nu forhenværende kæreste.

På den allerførste retsdag erkendte han dog at have banket hende med et aluminiumsbat. Men det var der en grund til, lod han forstå: Han var træt af, at hun altid var fyldt med løgnehistorier.

- Så kan jeg tæve sandheden ud af hende. Jeg slår flere gange, en 10 gange. Semihårdt - ikke fuldt knald, men jeg slår til, forklarede han.

Hans forsvarer Luise Høj forsøgte på en lang række punkter at stikke nåle i anklageskriftet og bevisførelsen, som efter hendes mening ikke hæver det over enhver tvivl, at hendes klient har gjort alt det, han er anklaget for.

Hun pointerede, at med den kriminelle fortid, den 32-årige har, fremstår han måske ikke som det mest sympatiske menneske i verden, men at det bare ikke spiller nogen rolle her.

- Man kan kun dømme, hvis det står lysende klart, at det ikke kan være anderledes.

- Man må ikke dømme med følelser, sagde hun.

Anklagerne er for en stor del bygget på ekskærestens forklaringer, som blev afgivet i en videoafhøring, der er blevet afspillet i retten.

Luise Høj mener, at disse afhøringer er præget af en lang række unøjagtigheder, fejl og tidsmæssige forskydninger, der ikke passer med anklagepunkterne, og at det svækker troværdigheden i hendes forklaringer.

Hun afviste en forvaringsdom. Hun argumenterede for, at der højst kan idømmes tre et halvt års fængsel, og at en eventuel udvisningsdom bør være tidsbegrænset.

Der afsiges dom på fredag.