En ny forsvarsaftale med USA betyder, at amerikanske soldater kan udstationeres på dansk jord. Samtidig skal de amerikanske soldater "som udgangspunkt" også retsforfølges efter amerikansk lovgivning, hvis de begår en kriminel handling under udstationering herhjemme.

Den del af aftalen rejste spørgsmål fra de fremmødte journalister på pressemødet, da aftalen blev præsenteret. Men der er ikke andre veje at gå for amerikanerne. Det forklarer TV 2's USA-korrespondent Lotte Mejlhede.

- Det er fuldstændig afgørende for amerikanerne, at deres soldater er under amerikansk lovgivning. Jeg kender ikke nogen aftale med andre lande, hvor det ikke er sådan. Det er simpelthen deres krav, siger hun til mediet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) understregede over for pressebestanden, at hun ikke ser det som problematisk med såkaldt amerikansk jurisdiktion.

- Nu har vi ingen forventning om, at der kommer til at ske forbrydelser. Det er amerikanske soldater, vi taler om, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren tilføjer imidlertid, at det vil være muligt at retsforfølge de amerikanske soldater i Danmark. Men det vil afhænge af de konkrete omstændigheder, lyder det.

- Det er på den præmis, at danske myndigheder vurderer situationen, siger statsministeren uden at komme nærmere ind på, hvad det vil kræve, før Danmark selv vil tage teten i retsforfølgningen.

Aftalen er ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) indgået med "fuld respekt" for dansk lovgivning.

- Derfor har vi ikke nogen grund til at tro, at et samarbejde med en ven ikke skulle blive nogen succes, siger han.

Det er endnu uklart, hvor mange amerikanske soldater på dansk jord aftalen kan føre med sig. Det kan ændre sig over tid og vil afhænge af sikkerhedssituationen, lyder det fra Mette Frederiksen.

- Men man vil komme til at se amerikanske soldater på dansk jord. Det vil man jo også kunne høre, når man går ned og handler i Brugsen. Det vil ændre gadebilledet i de tre byer. Det glæder vi os til. Vi byder dem meget, meget hjerteligt velkommen, siger Mette Frederiksen.

34-årige Flemming og 31-årige Jamile Laura Skibsted fra det midtfynske har i december fået en del mere trafik på vejen udenfor deres vinduer.

- Den anden dag var der fem biler, der kom kørende lige så stille forbi, fortæller Jamile Skibsted.

Parret bor nemlig på den gård, som i denne måned bliver eksponeret for over 700.000 seere i TV 2's julekalender "Valdes Jul - Skovens Vogter".

Hvis du selv er en af de trofaste julekalenderseere, ved du, at vi både kommer med ind i stuehuset og i gårdens længer flere gange i hvert afsnit i bedste sendetid. Og noget tyder på, at nogle gerne vil endnu tættere på rammerne for julekalenderen. Og det er selvom, at mange af indendørsoptagelser fra stuehuset faktisk er lavet i tv-studier i København.

- Indtil nu har der ikke været uvedkommende gæster inde på vores grund, men der er et par stykker, jeg ikke kender, der har skrevet til mig. Men vi ønsker heller ikke den store opmærksomhed omkring det. Vi er en familie, der bor her og vil gerne have lidt privatliv, siger Jamile Skibsted.

Derfor har den unge familie, der også består af deres søn Elvin på to år og fire måneder, stillet nogle klare betingelser for at være med i denne artikel. De har kun sagt ja til at blive interviewet og fotograferet, hvis vi ikke nævner, hvad deres gård hedder og hvilken vej den ligger på. Vi nævner kun, at den ligger i nærheden af Kværndrup på midtfyn.

- Da vi sagde ja til, at de måtte bruge vores gård i tv-julekalenderen, sagde vi, at gården i serien ikke måtte hedde det samme, som den gør i virkeligheden, siger Jamile Skibsted.

I tv-serien hedder gården Egebjerggård, men det er altså et fiktivt navn.

For familien Skibsted har det været en glæde at se deres hjem være med i årets tv-julekalender.

- Det er sjovt at se, hvordan tv-folkene har kunnet skabe en god julefortælling med udgangspunkt i vores gård, siger Flemming Skibsted.

De er ikke selv med i serien, men det er et par af gårdens beboere.

- Vores to ponyer, Donna og Berta, er med som statister. De er en del af julemarkedet i serien, og det har Elvin fået øje på. Når han ser julekalenderen sammen med os, så peger han og siger deres navne, når Donna og Berta kommer frem på skærmen, smiler Jamile.

Deres lille søn er en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor det unge par lavede en aftale med produktionsselskabet Cosmo Film og dermed sagde ja til, at deres hjem må blive eksponeret 24 decemberdage i træk foran hele familien Danmark.

- Vi havde nok sagt nej, hvis ikke vi havde fået Elvin. Nu er det en del af historien om vores gård, at den har været med i en tv-julekalender, og det kan vi give videre til ham, siger Jamile Skibsted.

I en vindueskarm i deres hjem står papjulekalenderen, hvor man kan se en tegnet udgave af deres egen gård.

- Det blev pludselig nærværende, da julekalenderen kom i handlen i oktober og man kunne se vores gård på kalenderen, fortæller Jamille.

Det er snart to år siden, de fik den første henvendelse fra Cosmo Film, der har produceret julekalenderen med støtte fra FilmFyn.

- I foråret 2022 blev vi kontaktet af en scout fra produktionsselskabet. Han fortalte, at vores ejendom var én af 49 ejendomme, de havde udset sig som en mulig ramme om en julekalender, fortæller Jamile.

Efter nogle møder med seriens instruktør, Morten BH, og line producer, Mads Jokum Predbjørn Jørgensen, sagde Jamile og Flemming i sommeren 2022 ja til at lægge ejendom til tv-serien.

- Vi synes, det er en god historie, som også handler om noget, vi selv kan stå inde for. Vi er også draget af naturen, og så er der også lidt magi i serien, uden at det kammer over, siger Flemming Skibsted.

Parret har fået et beløb for at leje deres ejendom ud til tv-serien. Hvor meget vil de ikke sige.

- Men det er ikke for pengenes skyld. Det er ikke noget, vi er blevet rige af, understreger Flemming Skibsted.

Men de har kun haft positive oplevelser med tv-folkene, fortæller parret.

- De har gennem hele forløbet være gode til at informere os og involvere os i det omfang, vi havde lyst til. Vi fik lov at overvære flere optagelser, og jeg har også været i København og se nogle af optagelserne i tv-studierne, fortæller Jamile Skibsted.

- Det har været sjovt at se, hvor mange folk, der er involveret i at lave tv-optagelser. Der har været 50-60 mennesker til en almindelig optagelse, og nogle gange endnu flere, når der har været brug for statister. Der var omkring 120 mennesker til juletræstændingen, der blev vist i det første afsnit, siger Flemming Skibsted.

Ægteparret har ikke selv boet på gården, mens optagelserne stod på i januar og februar i år. De flyttede først ind i maj efter flere års renovering af den gamle gård, hvis istandsatte stuehus på 440 kvadratmeter er fra 1915.

Ejendommen er en gammel avlsgård, hvor kunstneren John Olsen, der var kendt for sine naturinspirerede værker, boede fra omkring 1980 og frem til sin død i september 2019.

Nu er den gennemmoderniseret med respekt for gårdens oprindelige udtryk. De to gule længer med stald og lade er i sin oprindelige rustikke stil.

- De to længer med den høje lade og den gamle stald har sin egen charme, og det var noget af det, tv-folkene faldt for, da de valgte vores gård. Den høje lade er et smukt rum, og her byggede de et julemarked op, forklarer Flemming Skibsted.

Familien Skibsted glæder sig til at følge med i resten af julekalenderen, for ligesom os andre ved de ikke, hvordan det ender.

- Vi er blevet lovet af tv-folkene, at vi får en dvd bagefter med hele serien på. Og Elvin vil gerne høre Christopher synge "Valde", når vi kører bil, så den hører vi tit, siger Jamile Skibsted, der sammen med sin søn kan kalde på Valde og høre skoven synge julen ind.

Men de ser også frem til, at julekalenderturismen stilner af, og deres fredfyldte gård ikke bliver genstand for nysgerrige bilister, der triller forbi i sneglefart.

- I januar er folks interesse nok væk igen, siger Jamile.

For hvert år kommer der flere solceller og vindmøller til, hvilket sætter et massivt pres på det danske elnet.

Og netop derfor skal rygraden i det danske 400 kilovolt-elnet indenfor nærmeste fremtid udbygges og forstærkes.

- Danmark skal i løbet af meget få år firedoble elproduktionen fra vindmøller og solceller på land, og vi skal have mange flere havmøller. For at de enorme mængder strøm kan komme ind i elnettet, rundt i landet og ud til forbrugere i enten Danmark eller nabolande, så skal rygraden i højspændingsnettet forstærkes markant, siger Søren Dupont Kristensen, driftsdirektør i Energinet, i en pressemeddelelse.

Klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard, har derfor netop godkendt den første forstærkning i en landsdækkende udvidelsesplan af "elmotorvejen".

Her skal masterne i højspændingsnettet mellem Idomlund ved Holstebro og Tjele nær Viborg udvides, så de får dobbelt så mange spor.

Udvidelsen og forstærkningen af det danske elnet var først planlagt til at skulle stå færdig i 2040, men grundet Ruslands invasion i Ukraine, energikrise og den politiske beslutning om at sætte turbo på udbygningen af vind og sol er det nu rykket frem til at skulle stå klar i 2030.

Ud over at forstærke allerede eksisterende forbindelser vil man også etablere nye forbindelser.

Udover den allerede godkendte forbindelse mellem Idomlund og Tjele, så lægger Energinet op til at placere en ny forbindelse i det midtjyske mellem Tjele ved Viborg og Trige ved Aarhus.

Herudover planlægger Energinet med en ny forbindelse i det nordjyske mellem Ferslev og vester Hassing ved Aalborg.

Og sidst men ikke mindst en forbindelse i Vestjylland mellem Askjær og Stovstrup.

Energinet afviser herudover ikke, at der kan komme yderligere nye forbindelser til.

Næste step i processen er, at der skal sendes konkrete ansøgninger om udbygningerne til klima-, energi- og forsyningsministeren. Det vil ske i løbet af de kommende 1,5 år.

Foreløbig er det kun udbygningen mellem Idomlund og Tjele, der er endeligt godkendt.

På sigt skal hele det danske højspændingssystem udbygges, hvor man vil starte med de i alt 412 kilometer jyske forbindelser. Disse forbindelser skal gå fra at bære ét 400 kilowolt-system til at bære to.

Energinet har anslået, at cirka halvdelen af de allerede eksisterende linjeføringer skal genanvendes. Dette ved at masterne enten gøres højere, så de kan bære mere, eller ved at lave nye master til allerede eksisterende fundamenter.

På resten af strækningerne vil der være brug for at flytte linjeføringen. Enten fordi der er brug for stærkere master, eller på grund af hensynet til danskernes forsyningssikkerhed ikke kan pilles ned, før en ny sættes op.

På længere sigt forventes det også, at højspændingssystemet på Sydsjælland og Lolland skal udbygges i takt med, at der bygges nye solceller og vindmøller, der skal transportere strøm til København.

50 års uenighed om den ubeboede Hans Ø er nu endegyldigt slut.

Det står fast, at efter samtlige partier i Folketinget tirsdag har godkendt en aftale fra juni 2022 mellem Danmark, Grønland og på den anden side Canada om deling af klippeøen og Labradorhavet, som deler de to sidstnævnte lande.

Aftalen betyder, at Kongeriget Danmark udvides med et nyt maritimt område, der svarer til arealet af Jylland, Fyn og Sjælland tilsammen.

Uenigheden Canada og Danmark imellem har i perioder udviklet sig til en 'krig' om den ubeboede ø. Skiftevis har danske og canadiske delegationer hejst eget flag på øen.

Det var også kutyme at efterlade en gave til modparten. Danmark efterlod gerne en flaske akvavit, mens canadierne lod en flaske bourbon stå til de danske stridshaner.

Hans Ø er en gold ø på omkring 1,3 kvadratkilometer. Den ligger mellem Canada og Grønland og har symbolsk betydning for parterne. Det er en af grundene til den langvarige strid.

I 2018 blev der nedsat en arbejdsgruppe mellem de tre parter, som har mødtes og holdt videomøder siden for at arbejde på at dele øen. Det lykkedes i Reykjavik i Island i november 2021.

Med aftalen etableres en landegrænse, der følger den nordsydgående kløft, der løber over øen.

Det betyder, at rigsfællesskabet får kontrol over lidt over halvdelen af øen, der deles med Canada på den anden side.

Med aftalen er der også fastlagt en maritim grænse, som går fra Lincolnhavet i nord til Labradorhavet i syd. Det er nu verdens længste på i alt 3962 kilometer.

Hvis Grønland en dag opnår fuldstændig selvstændighed fra Danmark, vil området tilhøre verdens største ø, som i dag hører under Danmark.

Hun havde ikke regnet med det.

Men dagen efter valget den 1. november, hvor Liberal Alliance fik et overraskende godt valgresultat og gik fra bare fire mandater til 14, kunne hun godt se, at der faktisk var en reel chance for, at hendes nye arbejdsplads kom til at hedde Christiansborg.

Den på det tidspunkt 21-årige Helena Artmann Andresen havde ellers lige fået et job i Partyland i Kolding. En forretning som sælger pynt til fødselsdage, konfirmationer og bryllupper. Og så havde hun regnet med, at hun skulle til at studere ligesom sine jævnaldrende venner.

Men pludselig og ganske uventet fra den ene dag til den anden var hun folketingsmedlem, og desuden den yngste af alle 179 medlemmer.

- Da valget blev udskrevet, sagde jeg til min chef, at han overhovedet ikke skulle være bekymret, jeg ville bare gerne have lov at køre lidt valgkamp. Men lige efter valgresultatet var kommet, måtte jeg sige op. Jeg husker, at jeg ringede til ham på dagen, hvor vi havde fået de personlige stemmer. Jeg havde en lille knude i maven, for jeg var jo glad for arbejdet, siger hun.

Hvad har overrasket dig mest ved at komme i Folketinget?

- Den gode stemning, der er mellem partierne. Folk er meget professionelle. Man kan godt stå og have en lidt ophedet debat, men der er jo ingenting bagefter.

Var du så nervøs for at komme herind, hvis det var det billede, du havde?

- Jo, jeg var da meganervøs for at skulle herind. Men fordi jeg ikke regnede med, at jeg blev valgt, så var det begrænset, hvor mange forestillinger jeg nåede at gøre mig. Og så er det også først gået op for mig nu, hvor meget magt en minister har. Det er dem, der sætter dagsordenen, og du kan da godt komme med et beslutningsforslag, men der er jo næsten ingen, der bliver stemt i gen.

Hvordan var det at være ny?

- Lige i starten havde jeg det svært med interviews med kamera og mikrofon, fordi jeg blev vanvittigt nervøs. Det kunne jeg godt blive irriteret på mig selv over, hvis den ikke sad lige i skabet. I det her job er det øvelse, der gør mester. Man bliver bare kastet ud i det, hvilket man også er nødt til, og jeg har det helt sikkert meget bedre i dag.

Du er den yngste, der blev valgt ind i Folketinget. Hvordan har det været?

- Jeg har været lidt nervøs for, om de andre ville tage mig seriøst. Men jeg føler mig totalt ligeværdig med de andre.

- Det stod også ret tydeligt klart, at jeg skulle have børne- og undervisningsområdet. Dagen efter, de personlige stemmer var talt op, skulle vi ind og spise med de andre folketingsmedlemmer på Christiansborg. Og så var der én, der sagde – jeg tror faktisk, at det var Henrik Dahl – at jeg skulle være trivselsordfører.

Er det en fordel, at du er ung?

- Jeg har lagt den linje, som LA har lagt, men jeg tror bare, at det er noget andet, når man har prøvet det på egen krop, og man kan fortælle, hvordan perfekthedskulturen har påvirket en selv, og hvordan man kan se det i sin vennekreds.

- Jeg har selv mærket presset på sociale medier for, hvordan man skal se ud, og jeg begyndte også at træne meget på et tidspunkt og blev nærmest træningsafhængig. Jeg skippede sociale arrangementer for at kunne træne.

- Men til sidst kunne jeg godt se, at der var noget galt. For selv om man bliver tyndere og træner mere, så bliver man ikke gladere.

Hvordan kan du bruge det i den måde, du fører politik på?

- Jeg ser to fløje i trivselsdebatten. Den ene er, at det er præstationen, der gør, at unge mistrives, og så er der den fløj, som mener – og som jeg selv er en del af - at det er perfekthedskulturen, der gør, at unge mistrives. For der har jo altid været et karaktersystem.

- Jeg blev kastet ud i min første ordførertale meget hurtigt, fordi der var nogle ting, som skulle stemmes igennem i Folketingssalen efter de lange regeringsforhandlinger. Det var omkring videre og voksenuddannelse, hvor blandt andet stave og skrivehjælp skulle forlænges.

- Så det var ikke noget stort, ideologisk emne overhovedet, men det var vigtigt for mig, for jeg er selv ordblind, og det nævnte jeg også i talen.

- Man kan ikke lovgive sig ud af fordomme mod ordblind, men for mig er det vigtig at stille mig op, så andre kan se, at man godt kan blive til noget, selvom man er ordblind.

Jobfesten i Danmark har varet længe, hvor beskæftigelsesrekorder er blevet slået måned efter måned i flere perioder.

Det ser nu ud til at ændre sig.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forudser et fald i beskæftigelsen på 25.000 personer frem mod 2025, hvilket svarer til et fald på 0,8 procent.

Men bag tallene skjuler sig store geografiske forskelle.

For områder som Vest- og Sydsjælland, Fyn, Vestjylland og Nordjylland vil opleve en langt større nedgang i beskæftigelsen sammenlignet med storbyområder som Aarhus og København.

Konkret forventes det, at kun 500 i Østjylland vil miste sit arbejde frem mod 2025. Mens tallet vil være 4000 på Vest- og Sydsjælland.

- Vi er ikke ude i nogen krisestemning, slet ikke. Men der kommer et fald, der kommer til at kunne mærkes derude, siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Forventningen er, at dansk økonomi vil opleve en afmatning efter en periode med betydelig jobvækst.

Selvom faldet i beskæftigelsen vil påvirke hele landet, forventes det at være forholdsvis begrænset i Københavnsområdet og Østjylland.

I skarp kontrast står områder som Vest- og Sydsjælland og Fyn, hvor nedgangen forventes at være mere markant.

- Når vi ser, at det største fald i beskæftigelsen sker langt fra de store byer, så risikerer det at føre til en stadig større skævvridning. Det bliver sværere at finde et job i de områder, fordi der simpelthen er færre af dem. Vi kan jo ikke alle sammen bo på Rådhuspladsen, siger Sofie Holme Andersen.

Hovedårsagen er, at der skabes flere job i og omkring de større byer.

Den tendens forventes at fortsætte, hvilket betyder, at storbyerne vil blive mindre hårdt ramt af den økonomiske afmatning.

- Når der sker en nedgang i antallet af jobs, rammer det oftest uden for de større byer. Det skyldes, at mange ufaglærte bor i disse områder, og det er typisk de ufaglærte jobs, der skæres væk under nedgangstider og ikke vender tilbage, siger Sofie Holme Andersen.

Tallene vækker harme på Christiansborg, og Danmarksdemokraterne mener, at der skal tages politiske skridt som reaktion

- Det er præcis det, vi forsøger at forhindre. Det var også baggrunden for vores forslag sidste uge om at udflytte 10.000 statslige arbejdspladser. Der skal ske noget grundlæggende fra Christiansborgs side for at bryde denne udvikling, siger Susie Jessen, der er politisk ordfører i partiet.

Hvorfor er det et problem, at der går godt i Aarhus og København med at skabe jobs?

- Der vil altid være en større jobskabelse i de større byer. Men vi ønsker at sikre en balance i tingene.

- Det skal også være attraktivt at bo i landdistrikterne. En større affolkning betyder færre job, færre busser, og at landsbyskoler lukker. Så ser vi ind i rigtig mørk fremtid for folk, der bor på landet, siger Susie Jessen.